Bekendtgørelse om skattemæssig kontrol med overdragelse af obligationer og rentekuponer
BEK nr 622 af 22/11/1984
§ 1
Reglerne i skattekontrollovens § 10B om overdragelse af obligationer og rentekuponer gælder for danske og udenlandske obligationer ("massegældsbreve"), samt for særskilte overdragelser af rentekuponer vedrørende sådanne obligationer.
Overdragelser hvor en registreret oplysningspligtig medvirker
Overdragelser hvor en registreret oplysningspligtig medvirker
§ 2
Enhver, der overdrager obligationer eller rentekuponer til en registreret oplysningspligtig, jfr. § 4 i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 492 af 7. september 1977, skal underrette den oplysningspligtige om obligationsejerens (kuponejerens) navn og adresse samt personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIR-nr.). Det samme gælder enhver, der erhverver obligationer eller rentekuponer fra en registreret oplysningspligtig eller lader denne formidle en erhvervelse af obligationer eller kuponer.
For selskaber, foreninger, legater og andre erhververe eller overdragere, der hverken har CPR-nr. eller CIR-nr. oplyses CPR-nr. eller CIR-nr. for formanden eller en anden person, der er berettiget til at handle på obligationsejerens vegne.
Hvis en obligation overdrages eller erhverves af to personer oplyses CPR-nr. for begge overdragerne respektive erhververne.
Hvis en obligation overdrages eller erhverves af flere, oplyses CPR-nr. eller CIR-nr. for en eller flere af overdragerne respektive erhververne, jfr. dog stk. 3.
Har overdrageren eller erhververen både CPR-nr. og CIR-nr., oplyses det CPR-nr. eller CIR-nr., som i medfør af § 2 i bekendtgørelse nr. 621 af 22. november 1984 (bekendtgørelse om skattemæssig kontrol med obligationsrenter m.v.) benyttes i forbindelse med indløsningen af rentekuponer.
Ved afgivelse af oplysninger som nævnt i stk. 1-4 skal der i original eller fotokopi forevises identitetskort (ID-kort) udstedt af en bank eller sparekasse eller personnummerbevis, CIR-registreringsbevis eller anden fra en offentlig myndighed hidrørende legitimation med fortrykt CPR-nr. eller CIR-nr. såsom skattekort, skattebillet, førerbevis eller sygesikringsbevis.
Overdrages obligationerne til eller fra depot, behøver depotejeren dog ikke at forevise legitimation, såfremt det CPR-nr. eller CIR-nr., der skal oplyses ved overdragelsen, svarer til det nummer, der er noteret på depotet. Reglen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indehavere af indskrivningsbeviser vedrørende obligationer, der indskrives hos obligationsudstederen. Endvidere finder reglen anvendelse, hvis overdragelsen sker til debet eller kredit for en konto hos den oplysningspligtige.
Overdragelser hvor der ikke medvirker en registreret
Overdragelser hvor der ikke medvirker en registreret
§ 3
Overdrages obligationer mellem parter, der ikke er registrerede som oplysningspligtige, og formidles overdragelsen ikke af en registreret oplysningspligtig, skal indberetning foretages af den part, der beholder rentekuponen vedrørende den førstkommende termin, jfr. dog § 4. Indberetningen skal ske inden 15. januar i året efter udløbet af det kalenderår, hvori overdragelsen har fundet sted og foretages på særlige af statsskattedirektoratet udfærdigede blanketter, der vil kunne rekvireres hos statsskattedirektoratet, de lokale skattemyndigheder samt amtsskatteinspektoraterne.
Indberetningen skal indeholde oplysning om parternes navn og adresse, CPR-nr. eller CIR-nr. samt summen af de rentebeløb, der afregnes mellem parterne i forbindelse med overdragelsen. Den part, der ikke beholder kuponen for førstkommende termin, skal underrette den anden part om sit navn, adresse, CPR-nr. eller CIR-nr. og forevise legitimation som nævnt i § 2, stk. 6.
§ 2, stk. 2, 3, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.
Indberetningerne bør indsendes til statsskattedirektoratet hurtigst muligt og inden den 15. januar i året efter udløbet af det kalenderår, hvori overdragelsen er sket.
Statsskattedirektoratet bemyndiges til at fastsætte yderligere regler om indberetningernes indhold og form.
§ 4
Ved overdragelse mellem en udlænding som nævnt i § 6, jfr. § 8, og en indlænding, påhviler indberetningspligten indlændingen. Udlændingen skal give indlændingen oplysning om sin identitet efter reglerne i § 6.
Udenlandske repræsentationer m.v.
Udenlandske repræsentationer m.v.
§ 5
Undtaget fra reglerne om indberetningspligt m.v. i henhold til skattekontrollovens § 10B er overdragelser, hvor den ene part er en registreret oplysningspligtig, og den anden part er:
- Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentation.
- Diplomatisk anmeldte personer, der er i besiddelse af det af udenrigsministeriet udstedte identitetskort for diplomater (rødt kort).
- En person, der tilhører en herværende diplomatisk repræsentations tjenestepersonale, administrative personale eller tekniske personale. Til dokumentation vedrørende disse personers status tjener det af udenrigsministeriet udstedte grønne identitetskort.
Reglerne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på det diplomatiske personales og det administrative og tekniske personales familiemedlemmer, der hører til det nævnte personales husstand og ikke er danske statsborgere.
Legitimationskrav for obligationsejere og -sælgere med bopæl eller
Legitimationskrav for obligationsejere og -sælgere med bopæl eller
§ 6
Hvis en person, der på overdragelsestidspunktet hverken har bopæl her i landet eller har opholdt sig her i over 3 måneder, overdrager obligationer eller rentekuponer til eller erhverver sådanne fra en registreret oplysningspligtig, skal den pågældende oplyse sit CPR-nr. eller CIR-nr., såfremt der er tildelt denne sådant nummer. I øvrigt oplyses navn, adresse og hjemland.
Ophold eller bopæl i Grønland og på Færøerne sidestilles med ophold eller bopæl i udlandet.
§ 7
Henvender den i § 6, stk. 1, nævnte person sig personligt hos den oplysningspligtige om overdragelsen, forevises pas eller anden efter den oplysningspligtiges skøn betryggende legitimation. Har personen CPR-nr. eller CIR-nr. forevises bevisligheder som nævnt i § 2, stk. 6.
Sker overdragelsen efter skriftlig henvendelse fra den i § 6, stk. 1, nævnte person, skal de i stk. 1 nævnte bevisligheder eller en fotokopi heraf vedlægges henvendelsen.
§ 8
For selskaber og foreninger m.v. gælder §§ 6 og 7, når institutionen ikke har hjemsted her i landet. §§ 6 og 7 gælder endvidere for dødsboer og konkursboer m.v., der ikke behandles her i landet.
Indberetning af oplysninger fra de registrerede oplysningspligtige
Indberetning af oplysninger fra de registrerede oplysningspligtige
§ 9
En oplysningspligtig, der er registreret i overensstemmelse med reglerne i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 492 af 7. september 1977 skal inden en af statsskattedirektoratet fastsat frist foretage indberetning til statsskattedirektoratet om obligationsoverdragelser, herunder overdragelser af rentekuponer i det foregående år, jfr. dog stk. 2
Indberetningerne må ikke omfatte overdragelser til eller fra obligationsbeholdninger, der er anbragt af midler i en opsparingsordning i pensionsøjemed, jfr. § 17 i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 241 af 24. maj 1982 om beskatningen af pensionsordninger m.v.
Indberetning efter stk. 1 skal omfatte effektuerede overdragelser, uanset om der er tale om formidling af en overdragelse eller om overdragelse til eller fra egen beholdning jfr. dog § 10.
Indberetning om overdragelse, som en oplysningspligtig enten er part i eller formidler af, skal foruden angivelse af den oplysningspligtiges CIR-nr. eller registreringsnummer indeholde oplysning om erhververs eller overdragers CPR-nr. eller CIR-nr.
Indberetningerne skal indeholde oplysning om, hvorvidt overdragelsen er sket med eller uden den rentekupon, der vedrører førstkommende termin efter overdragelsen, og om de rentebeløb, der er afregnet med erhververen eller overdrageren i forbindelse med de af indberetningen omfattede overdragelser. Endvidere oplyses et nummer, der henviser til et grundbilag eller depot hos den oplysningspligtige.
Oplysninger om nedennævnte overdragelser indberettes med følgende kodenumre: Overdragelser til eller fra registrerede oplysningspligtige Andre overdragelser Sker overdragelsen mellem parter som nævnt under nr. 4), 5) og 6) anføres den relevante kode for hver part for sig.
- Overdragelser mellem en registreret oplysningspligtig og en udlænding: Kode 1.
- Overdragelser mellem en registreret oplysningspligtig og en forening, respektive flere overdragere eller erhververe som omhandlet i § 2, stk. 2 og 4: Kode 2.
- Overdragelser mellem en registreret oplysningspligtig og to personer som omhandlet i § 2, stk. 3: Kode 4.
- Overdragelser, hvor den ene part er en udlænding: Kode 1 for så vidt angår denne part.
- Overdragelser, hvor den ene part er en forening eller flere overdragere eller erhververe som omhandlet i § 2, stk. 2 og 4: Kode 2 for så vidt angår denne part.
- Overdragelser, hvor den ene part er to overdragere eller erhververe som omhandlet i § 2, stk. 3: Kode 4 for så vidt angår denne part.
Statsskattedirektoratet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetningernes indhold og form.
Tilfælde hvor indberetning kan undlades
Tilfælde hvor indberetning kan undlades
§ 10
Indberetning kan undlades om følgende overdragelser:
- Overdragelser mellem registrerede oplysningspligtige.
- Overdragelser mellem registrerede oplysningspligtige og de i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 6, 7, 8, 10, 11, 13, 14 og 15, nævnte skattefri institutioner m.v.
- Overdragelser mellem de i nr. 2 omhandlede skattefri institutioner, når overdragelsen formidles af en registreret oplysningspligtig.
- Overdragelser mellem registrerede oplysningspligtige og forsikringsselskaber eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
- Overdragelser til en registreret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med henblik på indfrielse.
Underretning til parterne
Underretning til parterne
§ 11
Den oplysningspligtige skal drage omsorg for, at parterne underrettes om de oplysninger, der indberettes til skattemyndighederne.
Statsskattedirektoratet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om underretningens indhold og form.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelse i Lovtidende og finder anvendelse på obligationsoverdragelser, der sker efter den 31. december 1984. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 542 af 25. oktober 1977, idet dog denne finder anvendelse på obligationsoverdragelser, der finder sted inden den 1. januar 1985.
Ministeriet for skatter og afgifter, den 22. november 1984, den 22. november 1984
/Isi Foighel Erik S. M. Hansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1984
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1984