Bekendtgørelse om sikringsrum

Sikringsrum skal ligge i bygningens underste etage. Undersiden af sikringsrums dæk af armeret beton må så vidt muligt ikke være hævet mere end 1 m over den lavest liggende del af terræn, som omgiver bygningen i en afstand af indtil 3 m fra denne.

Er et sikringsrums omgivende vægge af særlig stabil konstruktion, jfr. § 7, stk. 2, kan den i stk. 1 nævnte afstand mellem dækkets underside og terræn dog forøges.

Sikringsrum må ikke indrettes direkte under eller ved siden af lokaler, som rummer større oplag af brandfarlige væsker, og der må ikke være direkte dørforbindelse til kedelrum, rum for kølemaskineri, eksplosionsfarlige rum eller lokaler af lignende art, som i påkommende tilfælde kan frembyde fare for de tilflugtssøgende.

Længden af adgangsvejene til et sikringsrum fra de lokaler, som rummet skal betjene, må ikke overstige 200 m målt i ganglinie.

Sikringsrum skal ligge i så stor indbyrdes afstand, som praktiske hensyn gør det muligt.

Et sikringsrum skal ligge således, at udluftning af rummet kan foretages. STØRRELSE

Et sikringsrum må - bortset fra de i § 13 omhandlede tilfælde - ikke være beregnet for over 300 personer og ikke have større gulvareal end 300 kvadratmeter.

Den fri loftshøjde i sikringsrum skal over det i stk. 3 og 4 nævnte minimumsgulvareal være mindst 1,95 m.

Ved beregningen af, hvor mange personer et sikringsrum kan rumme, regnes der - efter at klosetrum og eventuelt skillevægges rumfang er fraregnet - med mindst 2 kubikmeter rumindhold for hver person, idet der dog tillige mindst skal være 0,5 kvadratmeter gulvareal for hver person efter tilsvarende fradrag.

For sikringsrum til sygehuse, plejehjem o.lign. med sengeliggende patienter regnes der - efter de i stk. 3 nævnte fradrag for klosetrum og skillevægge - med mindst 2 kubikmeter rumindhold for hver person, idet der dog tillige mindst skal være 4 kvadratmeter gulvareal pr. sengeliggende patient og mindst 0,5 kvadratmeter gulvareal for hver af de øvrige personer i sikringsrummet. For sygehuse og plejehjem regnes med et sengeliggende antal patienter svarende til 1/3 af sygehusets/ plejehjemmets sengeantal.

Sikringsrum skal være af en sådan størrelse, at de kan optage det største antal personer, der normalt er til stede i den pågældende bygning eller virksomhed. I øvrigt gælder følgende regler for det normalt største personantal ved dimensionering af sikringsrum:

a) Ved almindelige beboelsesbygninger, som indrettes med selvstændige lejligheder, regnes med følgende antal personer pr. lejlighed (idet et kammer sidestilles med et værelse): 1-værelseslejlighed 1,0 personer 2-værelseslejlighed 1,5 personer 3-værelseslejlighed 2,0 personer 4-værelseslejlighed 2,5 personer 5-værelseslejlighed 3,0 personer

b) Ved sygehuse, plejehjem, alderdomshjem, børnehjem, kollegier, højskoler, pensionater, hoteller o.lign. regnes med antallet af sengepladser og det største antal samtidigt beskæftigede personale.

c) Ved teatre, biografer, restauranter, cafeterier, forsamlingslokaler o.lign., herunder kirker og lokaler til kirkelig mødeaktivitet, regnes med 50 pct. af antallet af pladser samt det største antal samtidigt beskæftigede personale.

d) Ved almindelige butikslokaler regnes med et personantal svarende til 3 gange det største antal samtidigt beskæftigede personale.

e) Ved supermarkeder regnes med et personantal svarende til 4 gange det største antal samtidigt beskæftigede personale.

f) Ved banker og sparekasser regnes med et personantal svarende til 2 gange det største antal samtidigt beskæftigede personale.

g) Ved værksteder og fabrikker regnes med et personantal svarende til 1 gang det største antal samtidigt beskæftigede personale.

h) I kontorbygninger, hvor personantallet ikke kan opgøres, regnes der med 1 sikringsrumsplads pr. 15 kvadratmeter etageareal.

i) I bygninger med butikslokaler og supermarkeder, hvor personantallet ikke kan opgøres, regnes der med 1 sikringsrumsplads pr. 15 kvadratmeter etageareal - egentlige lagerlokaler medregnes ikke - samt 1 sikringsrumsplads pr. person, som arbejder i lagerlokalerne.

Inden for sikringsrummet skal der i påkommende tilfælde med kort varsel kunne afskildres klosetrum, beregnet til anbringelse af tørklosetter i et antal af eet for hvert påbegyndt antal på 25 personer. Ved den i § 2, stk. 3 og 4, nævnte beregning af et sikringsrums kapacitet skal størrelsen af det af et enkelt klosetrum optagne gulvareal ansættes til mindst 0,7 kvadratmeter.

Klosetrummene kræves først udført efter påbud derom af civilforsvarstyrelsen, men forslag til klosetrummenes placering skal foreligge inden bygningens opførelse, jfr. § 19, stk. 2. NORMALE ADGANGSFORHOLD

Et sikringsrum skal have normale adgangsveje - beregnet til anvendelse under forhold, hvor skade ikke er indtruffet - i et sådant antal og af sådanne dimensioner, at der er fornøden og let tilgængelig adgang til og fra rummet for de personer, der skal benytte rummet. Adgangsvejene skal have en samlet bredde på mindst 0,7 cm for hver person, rummet er beregnet til. Bredden af de enkelte adgangsveje skal overalt være mindst 80 cm.

I institutioner for syge, ældre, handicappede, børn osv. bør der ved adgangsvejenes udformning tages hensyn til disse personers særlige forhold.

Adgangsdørene til sikringsrummet skal være således beliggende, at de i påkommende tilfælde let og hurtigt kan sprængstyksikres. NØDUDGANGE

Af hensyn til muligheden for i løbet af rimelig tid at komme ud af rummet, såfremt alle eller nogle af de normale adgangsveje bliver spærret, skal sikringsrum forsynes med nødudgange.

Fra ethvert sted i et sikringsrum skal man enten direkte eller ad nedstyrtningssikker vej let kunne nå det fri på mindst 2 i hensigtmæssig afstand fra hinanden beliggende steder. Ved det fri forstås et udendørs område, hvorfra der er uhindret videre flugtmulighed, uden at man derved skal passere bygninger eller lign. Nødudgangene skal så vidt muligt føre til forskellige sider af bygningen. Anbringes 2 nødudgange til samme side af en bygning, skal den indbyrdes afstand mindst udgøre 9 m, målt fra midte til midte af nødudgangene. Antallet af nødudgange skal være: Rum til 1-200 personer 2 nødudgange Rum til 201-300 personer 3 nødudgange

Normale adgangsveje kan godkendes og medregnes som nødudgange, såfremt de enten fører direkte til det fri, eller er forsynet med nedstyrtningssikker overdækning som angivet i § 8 og omgivet af vægge af den i § 9, stk. 1, foreskrevne tykkelse. De i lovens kap. 4 omhandlede murgennembrydninger kan ikke erstatte nødudgange.

På inddæmmede og lavtliggende arealer skal mindst een nødudgang føres op til en sådan højde, at der ikke ved oversvømmelse som følge af digebrud, pumpesvigt eller lign. kan ske vandindtrængen i nødudgangen. Den vandsikre nødudgang skal være afmærket med et holdbart skilt.

Nødudgange skal være let passable. Nødudgange skal have en muråbning på mindst 0,5 kvadratmeter og højst 1 kvadratmeter, og åbningen skal være mindst 50 cm og højst 100 cm på den smalleste led. Hvor nødudgange føres gennem mure af over 60 cm murtykkelse, skal højden være mindst 80 cm. Hvor det er påkrævet for passagen af nødudgange, skal disse være forsynet med stigetrin eller lign. Hvis højden fra sikringsrummets gulv til nødudgangsåbningens underkant i væggen, eller hvis højden af nødudgangsskakten er over 70 cm, skal der anbringes stigetrin eller lign. Foran stigetrinene skal der være mindst 65 cm frit mål. Nødudgange, der er udformet som en tunnel, skal have en indvendig højde på mindst 100 cm og en indvendig bredde på mindst 80 cm eller en indvendig diameter på 100 cm. De angivne mål er murmål. Nødudgangsvejen helt frem til det fri, herunder en eventuel nødudgangstunnel, skal have nedstyrtningssikker overdækning udført efter bestemmelserne i § 8, og vægge skal være udført efter bestemmelserne i § 9, stk. 1. Nødudgangsåbningerne kan, så længe sikringsrummet ikke er krævet indrettet som beskyttelsesrum, jfr. lovens § 13, forsynes med vinduer, lemme eller lign. Derimod er det ikke tilladt at tilmure nødudgangsåbningerne.

I sygehuse, plejehjem o.lign. med sengeliggende patienter, jfr. § 2, stk. 4, skal nødudgange fra sikringsrum af hensyn til båretransport have en højde på 125 cm og en bredde på 100 cm. En nødudgangsskakt foran åbningen i sikringsrumsvæggen skal mindst have tværmålet 100 cm parallelt med sikringsrumsvæggen og mindst 125 cm vinkelret ud fra sikringsrumsvæggen.

Sikringsrumskonstruktioner af uarmeret beton skal udføres i monolitisk konstruktion efter Dansk Ingeniørforenings normer.

Sikringsrumskonstruktioner af armeret beton skal udføres i monolitisk konstruktion efter Dansk Ingeniørforenings normer. Alt armeringsstål skal have en jævnt fordelt forlængelse efter brud på mindst 10 pct. Hvis armeringens karakteristiske flydespænding Fyk er større end 450 MN/ kvadratmeter, er svejsning på armeringen ikke tilladt. Armeringsforholdet i de i §§ 7 og 9 nævnte omgivende vægge og indvendige skillevægge skal være mindst 1/2 pct. lodret og 1/4 pct. vandret af væggens fulde tværsnit, medmindre andre hensyn eller bestemmelser kræver mere.

I de for ovennævnte materialer foreskrevne væg- eller dæktykkelser tillades ikke medregnet facadebeklædning, skalmuring eller lign.

Indvendig varmeisolering på sikringsrummets vægge er kun tilladt, hvis den er således udført, at den nemt og hurtigt i påkommende tilfælde kan fjernes. Indvendig muret varmeisolering på væggen er ikke tilladt.

Anvendelse af andre materialer og konstruktioner end de under stk. 1-2 nævnte må kun finde sted efter civilforsvarsstyrelsens godkendelse. OMGIVENDE VÆGGE

Sikringsrum, hvor undersiden af dækket af armeret beton ligger indtil 1 m over terræn, skal omgives af vægge med følgende mindstetykkelser: Uarmeret beton..............................................40 cm Armeret beton...............................................25 cm

Sikringsrum, hvor undersiden af dækket af armeret beton ligger mere end 1 m over terræn, skal omgives af vægge med mindst følgende tykkelser i hele væggens højde, for at væggene er af særlig stabil konstruktion, jfr. § 1, stk. 2: Dækket indtil 1,25 m over terræn..............40 cm armeret beton Dækket over 1,25 m over terræn..............50 cm armeret beton

Såfremt 2 sikringsrum til i alt over 300 personer udføres umiddelbart op ad hinanden, skal den sammenlagte tykkelse af murene mellem de to rum have følgende mindstetykkelser: Uarmeret beton..............................................75 cm Armeret beton...............................................50 cm Murene må ikke være forsynet med gennemgang, medmindre gennemgangen er sikret således ved udførelsen, at den yder samme beskyttelse som selve murene.

Omgivende vægge må ikke være forsynet med andre end de til adgangsveje, nødudgange og murgennembrydninger fornødne åbninger. Det samlede areal af alle muråbninger i de omgivende vægge (dvs. adgangsdøre og nødudgange, men ikke murgennembrydninger) samt alle åbninger i sikringsrumsdækket, jfr. § 8, stk. 1 og 2, må ikke overstige 4 kvadratmeter for sikringsrum, som er beregnet for 1-100 personer. For sikringsrum for 101-300 personer kan nævnte areal forøges med 1,5 kvadratmeter for hvert påbegyndt antal af 50 personer ud over 100 personer. Omgivende vægge, der samtidig er ydervægge til det fri, må kun være forsynet med ovennævnte åbninger til nødudgange og adgangsveje i det omfang, disse er krævet i denne bekendtgørelse til rummets brug som sikringsrum. Hvis overkanten af en åbning i et sikringsrums omgivende væg er hævet mere end 1,25 m over terræn, skal der foran åbningen etableres en afstivet skærmvæg med bredde mindst lig med 2 gange åbningens bredde, ligeligt fordelt til begge sider af åbningen. Hvis der ikke findes betondæk ud for åbningen mellem sikringsrummets væg og skærmvæggen, må skærmvæggen højst være i en afstand af 1,2 m foran åbningen, og skærmvæggen skal da have en højde på mindst 50 cm over åbningens overkant. Skærmvæggen skal udføres af materialer og i mindste tykkelser som gældende for indvendige skillevægge, jfr. § 9, stk. 1.

Foruden de i stk. 4 nævnte åbninger i de omgivende vægge for adgangsveje og nødudgange er det tilladt at etablere ekstra åbninger i sikringsrummets omgivende vægge, såfremt de ekstra åbninger og den omgivende væg opfylder følgende betingelser:

a) De ekstra åbninger skal i fredstid være således sikret, at de i påkommende tilfælde let kan tillukkes.

b) Den omgivende sikringsrumsvæg med tillukkede ekstra åbninger skal yde samme beskyttelse som en ubrudt væg.

c) De til lukningen af de ekstra åbninger nødvendige materialer og det dertil nødvendige værktøj skal i fredstid opbevares i sikringsrummet i en aflåset beholder mærket CF sammen med tegning og beskrivelse af lukningens udførelse.

Dækket over sikringsrum skal udføres af armeret beton af mindst 20 cm tykkelse. I dækket tillades ikke indstøbt betonglas eller lignende. Gennembrydning af dækket for trapper, elevatorer eller lignende kan kun tillades under forudsætning af, at disse i sikringsrummet omgives af vægge med de i § 9, stk. 1, nævnte mindstetykkelser, og at væggenes afstand (målt fra yderside til yderside) ikke overstiger 6 m. Det samlede areal af de tilladte åbninger i sikringsrumsdækket og de tilladte muråbninger i sikringsrummets omgivende vægge efter § 7, stk. 4, må ikke overstige de i § 7, stk. 4, angivne maksimale arealer.

Dækket over et sikringsrum skal foruden de normale hvilende og tilfældige belastninger kunne optage den ved bygningens nedstyrtning opstående belastning (nedstyrtningsbelastningen).

Understøtningen af sikringsrumsdækket kan udformes med normale understøtninger til at optage fredstidsbelastningen på dækket, og med et system af monterbare stålsøjler, der medvirker i påkommende tilfælde til at optage nedstyrtningsbelastningen m.v. på dækket. For at kunne medregne et system med monterbare søjler ved beregningen af dækket for nedstyrtningsbelastningen skal søjlesystemet opfylde følgende betingelser:

a) Søjlerne skal være anbragt i et rektangelnet med sidelinie højst 3 m.

b) Søjlerne skal være af stål, og de skal være udført på en sådan måde, at de kan transporteres og monteres af højst 2 mand med almindeligt værktøj. Største vægt for een søjle er 60 kg.

c) Søjlerne skal være forsynet med påskriften CF samt med et nummer, der modsvarer et tilsvarende nummer anbragt på vedkommende søjles befæstigelse i sikringsrumsdækket.

d) Det færdige sikringsrum skal godkendes af kommunalbestyrelsen med de monterbare søjler opstillet. Efter godkendelsen kan søjlerne demonteres, men de skal i fredstid opbevares i sikringsrummet klar til montage.

e) Når indenrigsministeren i medfør af lovens § 13 påbyder, at sikringsrum skal indrettes til beskyttelsesrum, skal søjlerne monteres på deres plads under sikringsrumsdækket.

Konstruktionerne skal dimensioneres efter Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner DS 409, 1. udgave, norm for last på konstruktioner DS 410, 3. udgave, og norm for betonkonstruktioner DS 411, 3. udgave. Ved dimensioneringen af konstruktionerne er det tilladt at anvende lastkombination 3.2. i tabel 5.2. i norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner DS 409, 1. udgave. Ved etage forstås enhver udnyttelig etage over sikringsrummet. Ved bygninger af særlig stabil konstruktion forstås kun bygninger, hvor de bærende konstruktioner er udført af armeret beton, som er støbt på stedet. Nedstyrtningslast regnes som bunden last. INDVENDIGE SKILLEVÆGGE

a) For bygninger, hvis enkelte etageadskillelser er påvirket af en samlet karakteristisk nyttelast på indtil 5,0 kN/ kvadratmeter, fastsættes nedstyrtningslasten til følgende karakteristiske værdier: Bygninger med indtil 2 etager.............28 kN/ kvadratmeter Bygninger med 3-4 etager..................34 kN/ kvadratmeter Bygninger med mere end 4 etager...........41 kN/ kvadratmeter Bygninger af særlig stabil konstruktion uanset antallet af etager.................28 kN/ kvadratmeter

Eventuelle skillevægge i sikringsrummet skal have følgende mindstetykkelser: Almindeligt massivt murværk indtil rumhøjde 2,60 m...........................23 cm over rumhøjde 2,60 m.............................35 cm Uarmeret beton...................................20 cm Armeret beton som bærende væg....................15 cm Armeret beton som ikke bærende væg...............10 cm

Muråbninger i skillevæggene skal være forskudt for hinanden og være forskudt for indgangsdøren.

Lette skillevægge til sikringsrummets fredstidsanvendelse er dog tilladt under forudsætning af, at skillevæggene i påkommende tilfælde let kan fjernes, og at skillevæggene er udført af materialer, der ved en eventuel sammenstyrtning af væggen Murede skillevægge med mindre tykkelse end 23 cm er ikke tilladt.

a) ikke kan forårsage lemlæstelse af de tilflugtssøgende, og

b) ikke medfører støvdannelse.

Vægge om de i § 3 nævnte klosetrum kan udføres som lette skillevægge efter bestemmelserne i § 9, stk. 3. GULV OG AFLØB

Gulvet i et sikringsrum skal udføres af beton udstøbt på fast bund eller opfyld. Gulvet skal så vidt muligt ligge over grundvandsstanden. Hvis gulvet ligger under grundvandsstanden, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger til hindring af grundvandets indtrængen i rummet.

Sikringsrummet skal afvandes til kloak eller til en sump med håndbetjent vingepumpe (lænsepumpe). Afløbet fra vingepumpen føres igennem en afspærringsventil ud igennem sikringsrummets omgivende væg. Ved afløb til kloak med fare for opstuvning eller til pumpebrønd, eller hvis sikringsrummets gulv ligger under grundvandsstanden, skal afløbet kunne afspærres manuelt, og der skal desuden være etableret en pumpesump i sikringsrummet som ovenfor beskrevet. TEKNISKE INSTALLATIONER

Rørledninger og andre tekniske installationer og anlæg, der ved brud kan frembyde særlig fare, må ikke forefindes i sikringsrum. Under farlige rørledninger og installationer henregnes bl.a. rørledninger og beholdere m.v. for afløb, vand, centralvarme, damp, gas, trykluft, kølemedier samt brandfarlige, eksplosionsfarlige og giftige væsker og luftarter.

Det er dog tilladt at føre afløbsledninger samt ledninger for vand og centralvarme gennem sikringsrummet, såfremt enten ledningerne føres langs med sikringsrummets vægge og/eller dæk og omstøbes, eller ledningerne indstøbes i sikringsrummets vægge og/eller dæk. Ledningernes omstøbning og indstøbning skal udføres som anført i stk. 3.

Mellem rørledningens yderside og sikringsrummet skal findes mindst 10 cm armeret beton. Føres ledningen langs sikringsrummets væg eller dæk, skal omstøbningen udføres således, at sammenhæng med væg eller dæk er sikret, og bøjleforankringen skal mindst være R5 pr. 30 cm. Føres ledningen indstøbt i sikringsrummets væg eller dæk, og har ledningen en udvendig diameter, der er større end den halve væg- eller dæktykkelse, skal denne forøges ud for ledningen med en tykkelse lig med ledningens udvendige diameter. Fortykkelsen af væg eller dæk skal udføres i en bredde af 3 ledningens udvendige diameter ligeligt fordelt til begge sider af ledningen. Det er tilladt i omstøbningen for afløbsledninger at udføre en mindre adgangsåbning til renselem i afløbsledningen. Åbningen skal afdækkes med 10 mm stålplade, der fastboltes vandtæt over åbningen i omstøbningen. Afløbsledninger skal inden omstøbningen trykprøves med mindst 2 m vandtryk i mindst 15 minutter uden utæthed.

Hvor det på grund af særlige forhold er nødvendigt, kan rørledninger for vand og centralvarme indtil 50 mm diameter dog føres ind i sikringsrummet eller igennem sikringsrummet uden omstøbning, når ledningerne forsynes med afspærringsventiler tæt uden for de steder, hvor ledningerne føres gennem de vægge, der omgiver sikringsrummet.

Hvor det på grund af særlige forhold er nødvendigt, kan rørledninger til sprinkleranlæg i sikringsrummet dog føres ind i rummet med større diameter end 50 mm uden omstøbning under forudsætning af, at

a) rørledningen forsynes med afspærringsventil tæt uden for stedet, hvor ledningen føres igennem væggen, der omgiver sikringsrummet,

b) rørledningen forsynes med et aftageligt rørstykke tæt uden for sikringsrummets omgivende væg mellem væggen og afspærringsventilen og i en afstand af maksimum 10 cm fra væggen. I påkommende tilfælde efter afspærringen af ventilen skal rørstykket afmonteres, og de 2 rørender skal lukkes med blindflanger, der allerede i fredstid skal forefindes på stedet klar til montage,

c) rørledningen umiddelbart inden for sikringsrummets omgivende væg er forsynet med en afspærringsventil til tømning af sprinkleranlægget forud for afmonteringen af det aftagelige rørstykke.

Det er tilladt at føre stærk- og svagstrømsledninger med en spænding på indtil 250 volt i forhold til jord igennem sikringsrummet med henblik på installationer i andre rum. Dvs., at det f.eks. er tilladt at føre ledninger for 3-faset strøm 3 380 volt igennem sikringsrummet. AFMÆRKNING

Alle normale indgange til sikringsrum skal afmærkes med et holdbart skilt af størrelse 42 15 cm med tekst »Beskyttelsesrum« udført med hvid skrift på grøn bund i overensstemmelse med DS 734.1, 734.2, 735 og 737. B. STØRRE ANLÆG I BYGNINGER

Hvor særlige forhold taler derfor, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til indretning af større sikringsrum end i § 2, stk. 1, angivet.

Et sådant rum skal inddeles i mindre enheder efter følgende bestemmelser:

a) Sikringsrummet skal samtidig med bygningens opførelse inddeles i afdelinger, der hver højst må være beregnet til 300 personer, og som ikke må have større gulvareal end 300 kvadratmeter. Afdelingerne skal adskilles med mure af de i § 7, stk. 3, nævnte mindstetykkelser. Murene må ikke være forsynet med gennemgang, medmindre gennemgangen er sikret således ved udførelsen, at den yder samme beskyttelse som selve murene.

Adgangsforholdene for hver afdeling skal opfylde betingelserne i § 4.

Nødudgangsforholdene for hver afdeling skal opfylde betingelserne i § 5.

I øvrigt skal de heromhandlede sikringsrum være indrettet efter de i §§ 1-12 givne bestemmelser. C. ANLÆG UDEN FOR BYGNINGER

Sikringsrum kan indrettes helt eller delvis uden for bygninger.

Sikringsrum, der indrettes uden for bygninger, skal være således placeret, at længden af adgangsvejene til rummet fra de lokaler, som sikringsrummet skal betjene, ikke overstiger 200 m i ganglinie.

Sikringsrummets overdækning skal være udført således, at den kan optage en nedstyrtningslast på mindst 28 kN/ kvadratmeter uden hensyn til, om der findes nærliggende bygninger. Er rummets afstand til en nærliggende bygning mindre end 1/3 af den pågældende bygnings højde, således at rummet kan blive udsat for nedstyrtende bygningsdele, skal overdækningen dog beregnes for en nedstyrtningslast som angivet i § 8.

De heromhandlede rum skal i øvrigt opfylde samme bestemmelser som sikringsrum i bygninger, medmindre der anvendes særlige konstruktioner, som er godkendt af civilforsvarsstyrelsen. D. MURGENNEMBRYDNINGER

I medfør af lovens § 17 skal der i visse bygninger foretages gennembrydning af brandmure m.v. i bygningens kælder for at skabe adgang til nabobygningens kælder. Gennembrydningen af brandmur eller skillevæg skal i almindelighed udføres således, at der i muren tilvejebringes en åbning, hvis frie bredde er mindst 0,7 m og højst 0,85 m, og hvis lodrette sider er 1 m høje.

Gennembrydningen placeres med underkanten såvidt muligt 0,2-0,5 m over gulvet, idet der tages fornødent hensyn til de to gulves højde i forhold til hinanden. Hvor fundamentet i bestående bygninger er beliggende over kældergulv, må gennembrydning af fundamentet ikke finde sted, medmindre der foretages fornøden forstærkning.

Såfremt der er så stor forskel i højden mellem de to kældre, at den forlangte højde for gennembrydningen ikke kan tilvejebringes, formindskes denne under hensyn hertil, men må dog i intet tilfælde være lavere end 0,6 m. Udførselspligten bortfalder i tilfælde, hvor højdeforskellen mellem de sammenstødende kældre er så stor, at gennembrydningen ikke kan udføres i overensstemmelse med foranstående regler.

Åbningen skal ved brandmur udmures med 1/2 stens mur uden forbandt med de tilstødende mure. Udmundingen må ikke være anbragt i plan med brandmurens ydersider. Til udmuringen skal anvendes almindelig kalkmørtel, og murværket skal slutte tæt mod gennembrydningens sider og udføres med helt fyldte fuger.

Gennembrydningen skal på begge sider afmærkes med et på udmuringen anbragt holdbart skilt af størrelse 42 15 cm med tekst »Murgennembrydning« udført med hvid skrift på grøn bund i overensstemmelse med DS 734.1, 734.2, 735 og 737.

Hvor der foretages gennembrydning af brandmuren mellem to bygninger, afholder ejerne hver for sig de udgifter, der vedrører deres bygning. Ejeren af en bestående bygning kan få sine udgifter til gennembrydningens udførelse refunderet af civilforsvarsstyrelsen, for så vidt disse udgifter af kommunalbestyrelsen skønnes at være rimelige. Henvendelsen om refusion af udgifterne, der sker til det kommunale civilforsvar, skal være vedlagt opgørelse over de omhandlede udgifter, samtlige originale kvitteringer, den af kommunalbestyrelsen udfærdigede ibrugtagningstilladelse samt kommunalbestyrelsens attestation af, at udgifterne er rimelige.

Udgiften til lukningen af en murgennembrydning, jfr. § 16, afholdes af ejeren af den efter lovens § 17 gennembrydningspligtige bygning. E. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Tilsynet med bekendtgørelsens gennemførelse påhviler kommunalbestyrelsen.

Forslag til indretning af sikringsrum med angivelse af de fremtidige klosetrum i overensstemmelse med reglerne i § 3 skal fremsendes til vedkommende kommunalbestyrelse. Byggearbejdet må ikke påbegyndes, før forslaget er godkendt af kommunalbestyrelsen.

Sikringsrum med tilhørende normale adgangsveje og nødudgange skal færdiggøres, inden bygningen bliver taget i brug, bortset fra sådanne foranstaltninger, som først kræves udført efter påbud af civilforsvarsstyrelsen, jfr. § 3.

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter kundgørelsen i Lovtidende. Indtil den 1. juli 1985 kan der dog ansøges om byggetilladelse til byggeri, der i det hele opfylder bestemmelserne i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 21. april 1975 om udførelse af sikringsrum som ændret ved indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 170 af 11. april 1978, og bestemmelserne i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 139 af 16. april 1962 om murgennembrydninger.

Den 1. juli 1985 ophæves

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 139 af 16. april 1962 om murgennembrydninger.

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 21. april 1975 om udførelse af sikringsrum.

1. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 170 af 11. april 1978 om ændring af bekendtgørelse om udførelse af sikringsrum.

pre_paragraph I medfør af § 8, stk. 1, § 9, stk. 3 og § 20 i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jfr. lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981 som ændret ved lov nr. 649 af 19. december 1984 fastsættes: A. ALMINDELIGE ANLÆG I BYGNINGER BELIGGENHED

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 19. DECEMBER 1984

/BRITTA SCHALL HOLBERG Steen Thorbek/