TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om arbejdstageres valg af medlemmer til bestyrelsen i Værdipapircentralen

BEK nr 66 af 22/02/1984

DanmarkBekendtgørelse1984

§ 2

Krav om afstemning efter § 1, stk. 2, fremsættes skriftligt over for Værdipapircentralens bestyrelse. På sit første møde efter modtagelsen af anmodningen om afstemningen - dog senest 4 uger efter anmodningens modtagelse - drager bestyrelsen omsorg for, at der nedsættes et valgudvalg i overensstemmelse med reglerne i § 3.

§ 3

Valgudvalget sammensættes af repræsentanter for arbejdstagerne og for ledelsen. Flertallet af valgudvalgets medlemmer skal bestå af repræsentanter for arbejdstagerne, og mindst 1 af medlemmerne skal være medlem af bestyrelsen eller direktionen.

Stk. 2

Repræsentanterne for arbejdstagerne vælges blandt Værdipapircentralens arbejdstagere af arbejdstagerne i centralens samarbejdsudvalg. De øvrige medlemmer vælges af bestyrelsen.

Stk. 3

Såfremt der ikke findes et samarbejdsudvalg, udpeger bestyrelsen arbejdstagernes repræsentanter blandt Værdipapircentralens arbejdstagere. Er der i Værdipapircentralen valgt tillidsrepræsentanter, skal disse så vidt muligt være repræsenteret.

Stk. 4

Valgudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 5

Valgudvalgets afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 4

Det påhviler valgudvalget inden 4 uger efter sin nedsættelse at foranledige afstemning afholdt om, hvorvidt arbejdstagerne skal vælge medlemmer til bestyrelsen.

Stk. 2

Stemmeret har enhver arbejdstager, der er ansat i Værdipapircentralen på tidspunktet for afstemningens afholdelse.

Stk. 3

Afstemningen gennemføres således, at alle stemmeberettigede får rimelig adgang til at deltage i afstemningen, herunder ved afgivelse af brevstemme. Ved afstemningen, der skal være skriftlig og hemmelig, kan der kun stemmes ja eller nej. Arbejdstagernes beslutning om at ville vælge bestyrelsesmedlemmer er vedtaget, hvis mindst halvdelen af de stemmeberettigede har stemt ja.

Stk. 4

Efter afstemningens afholdelse optælles stemmesedlerne enten af valgudvalget eller af andre, som udvalget har bemyndiget dertil.

Stk. 5

Så snart afstemningens resultat foreligger, meddeler valgudvalget skriftligt bestyrelsen dette og drager omsorg for, at afstemningens resultat meddeles arbejdstagerne.

§ 5

Har der været afholdt afstemning efter dette kapitel, kan en ny afstemning tidligst kræves afholdt efter 6 måneders forløb.

§ 6

Afstemning om ordningens ophør skal iværksættes, når de i § 1, stk. 2, anførte betingelser er opfyldt. §§ 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse på disse afstemninger.

Stk. 2

Ordningen ophører i de i § 8, 3. pkt., § 11, stk. 2, og § 17, stk. 2, nævnte tilfælde, hvor valg ikke er afholdt inden for de angivne frister.

§ 17

Ordinært valg af bestyrelsesmedlemmer og af stedfortrædere finder sted hvert tredje år. Bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere vedbliver dog at fungere, indtil de nyvalgte kan indtræde i bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 2

Hvis der ved udløbet af fristen for opstilling af kandidater til valget er opstillet færre end det antal kandidater, der skal vælges, kan valg ikke afholdes. Valgudvalget kan udsætte valget med henblik på opstilling af det fornødne antal kandidater og under overholdelse af de i dette kapitel nævnte frister. Valget skal dog være gennemført senest 6 måneder efter valgperiodens udløb.

§ 18

Såfremt et af arbejdstagerne valgt bestyrelsesmedlem

§ 19

Valgresultatet og de valgtes navne og bopæl indføres i valgudvalgets protokol, jfr. § 25, og meddeles straks skriftligt til bestyrelsen og de valgte, ligesom det bekendtgøres for arbejdstagerne.

§ 20

Nyvalgte medlemmer indtræder i bestyrelsen en måned efter, at disse har modtaget den i § 19 omhandlede underretning.

Stk. 2

Der skal inden en måned gives industriministeriet og fondsbørstilsynet meddelelse om valg og afgang af bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3

Såfremt bestyrelsesmøde afholdes, inden nye medlemmer indtræder, kan bestyrelsen tillade, at disse overværer mødet.

Arbejdstagernes beslutning om at ville

Arbejdstagernes beslutning om at ville

§ 1

Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse at vælge 2 medlemmer og 2 stedfortrædere til Værdipapircentralens bestyrelse.

Stk. 2

Arbejdstagerne har ret til at kræve, at der afholdes afstemning blandt dem om, hvorvidt der skal vælges medlemmer og stedfortrædere til centralens bestyrelse. Krav om en sådan afstemning kan fremsættes af 1. et flertal blandt arbejdstagerne i Værdipapircentralens samarbejdsudvalg, eller 2. faglige organisationer i Værdipapircentralen, der repræsenterer mindst 1/10 af arbejdstagerne, eller 3. 1/10 af Værdipapircentralens arbejdstagere.

Stk. 3

Ved arbejdstager forstås enhver person over 15 år, der for Værdipapircentralen udfører arbejde som lønmodtager, medmindre den pågældende er medlem af direktionen.

Fremgangsmåden ved arbejdstagernes valg af

Fremgangsmåden ved arbejdstagernes valg af

§ 7

Har arbejdstagerne i overensstemmelse med kapitel 1 besluttet at vælge bestyrelsesmedlemmer, fortsætter det i overensstemmelse med reglerne i § 3 nedsatte valgudvalg som permanent valgudvalg.

Stk. 2

Arbejdstagere, der er opstillet til valg eller genvalg til bestyrelsen, kan ikke udpeges som eller forblive medlemmer af valgudvalget.

Stk. 3

Ved udtræden af valgudvalget skal det pågældende medlem orientere valgudvalget herom. Valgudvalget skal herefter drage omsorg for, at et nyt medlem udpeges i overensstemmelse med reglerne i § 3.

§ 8

Valgudvalget fastsætter snarest muligt efter forhandling med bestyrelsen datoen for valget. Bekendtgørelsen af valgdatoen skal ske mindst 6 uger og højst 10 uger før den fastsatte valgdato. Valget skal afholdes inden 6 måneder efter den i henhold til § 4, stk. 5, nævnte beslutnings vedtagelse. Valgudvalget skal samtidig bekendtgøre en liste over dem, der på tidspunktet for bekendtgørelsen af valgdatoen har valgret. Listen skal være tilgængelig for arbejdstagerne.

§ 9

Valgret har enhver arbejdstager, der er ansat i Værdipapircentralen såvel på tidspunktet for valglistens offentliggørelse som på valgets tidspunkt.

§ 10

Valgbar er enhver arbejdstager, som gennem de sidste 12 måneder før valget har været ansat i Værdipapircentralen.

§ 11

Samtidig med bekendtgørelsen af valgdatoen indkalder valgudvalget fra arbejdstagerne forslag til personer, der skal opstilles til valget som bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere. Indkaldelsen skal angive datoen, hvor indlevering af forslag senest kan ske. Denne dato skal ligge mindst 4 uger før valgdatoen.

Stk. 2

Hvis der ved udløbet af fristen for opstilling af kandidater til valget er opstillet færre end det antal kandidater, der skal vælges, kan valg ikke afholdes. Valgudvalget kan udsætte valget med henblik på opstilling af det fornødne antal kandidater under overholdelse af de i dette kapitel nævnte frister.

Stk. 3

Valgudvalget undersøger, om de foreslåede kandidater er valgbare, jfr. § 10, og om de er villige til at modtage valg.

Stk. 4

Kandidaterne til hvervet som bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere opføres på en liste, der bekendtgøres for arbejdstagerne senest 2 uger før valgdatoen.

§ 12

Valgudvalget skal drage omsorg for, at valghandlingen gennemføres således, at alle stemmeberettigede får rimelig adgang til at deltage i valget, herunder ved afgivelse af brevstemme.

§ 13

Valgudvalget lader fremstille stemmesedler, på hvilke kandidaternes navne er anført i alfabetisk orden.

Stk. 2

Stemmesedlen skal indeholde oplysning om kandidaternes navne, bopæl, funktion, faglige tillidshverv i Værdipapircentralen samt det antal stemmer, der kan afgives efter § 14, stk. 1. Andre oplysninger må ikke indeholdes på stemmesedlen.

§ 14

Hver arbejdstager kan kun afgive stemme til fordel for to kandidater. Såfremt der er afgivet stemme til fordel for flere kandidater, eller såfremt det ikke utvetydigt fremgår, på hvilke kandidater der er stemt, eller såfremt der er opført andre navne eller rettet på stemmesedlen, skal denne anses som ugyldig.

Stk. 2

Valget sker skriftligt og hemmeligt.

§ 15

De to kandidater, der har opnået flest stemmer, er valgt som bestyrelsesmedlemmer. De to kandidater, der dernæst har opnået flest stemmer, er valgt som stedfortrædere for de to bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2

I tilfælde af stemmelighed mellem to eller flere kandidater, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

Stk. 3

Den stedfortræder, der har opnået flest stemmer, er stedfortræder for det bestyrelsesmedlem, der har opnået flest stemmer. Den stedfortræder, der har opnået næstflest stemmer, er stedfortræder for det bestyrelsesmedlem, der er valgt med næstflest stemmer.

§ 16

Såfremt der ved udløbet af fristen for opstilling af kandidater alene er opstillet det antal kandidater, der skal vælges, skal der ikke afholdes valg, men udpegningen finder sted som fredsvalg, hvis 1. samtlige opstillede kandidater kan tilslutte sig afholdelse af dette fredsvalg, og 2. der blandt disse opnås enighed om, hvem af de opstillede kandidater der indtræder som bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere.

Stk. 2

Ved bekendtgørelse senest 2 uger før den fastsatte valgdato anses de opstillede kandidater som valgt som henholdsvis bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere. 1. afsættes af arbejdstagerne, eller 2. ikke længere er ansat i Værdipapircentralen skal vedkommende straks udtræde af bestyrelsen, og stedfortræderen indtræder i stedet.

Stk. 2

Er der ingen stedfortræder for det pågældende medlem, afholdes suppleringsvalg af et nyt medlem og en ny stedfortræder for det afgåede medlems resterende valgperiode.

Stk. 3

Såfremt et af arbejdstagerne valgt bestyrelsesmedlem selv udtræder af bestyrelsen eller afgår ved døden, finder stk. 1 og stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4

I tilfælde af suppleringsvalg kan 1/10 af Værdipapircentralens arbejdstagere forlange, at der i stedet afholdes valg af samtlige de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere for disse for den resterende valgperiode.

Stk. 5

Beslutningen om afsættelse af et af arbejdstagerne valgt bestyrelsesmedlem træffes med simpelt stemmeflertal og i overensstemmelse med reglerne i kapitel 1.

Retlig beskyttelse i ansættelsen for de af arbejdstagerne valgte

Retlig beskyttelse i ansættelsen for de af arbejdstagerne valgte

§ 21

De af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanterne inden for vedkommende faglige område.

Stk. 2

Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1, herunder spørgsmålet om hvilke regler der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af reglerne, afgøres ad fagretlig vej, jfr. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten.

Orientering af arbejdstagerne om Værdipapir

Orientering af arbejdstagerne om Værdipapir

§ 22

Har arbejdstagerne udnyttet deres ret efter loven til at vælge bestyrelsesmedlemmer, påhviler det bestyrelsen at drage omsorg for, at der tilvejebringes gode og effektivt virkende informationskanaler til Værdipapircentralens arbejdstagere til orientering om Værdipapircentralens forhold. Orienteringen om disse forhold skal gives på hensigtsmæssig måde. Orienteringen kan f.eks. omfatte Værdipapircentralens økonomiske, produktionsmæssige og beskæftigelsesmæssige stilling og udvikling.

§ 23

Bestyrelsen træffer bestemmelse om hvilke informationskanaler, der efter Værdipapircentralens forhold og efter orienteringens natur er mest hensigtsmæssige. Orienteringen kan f.eks. gives af bestyrelsen gennem Værdipapircentralens daglige ledelse eller gennem samarbejdsudvalget, hvis et sådant findes. Ved foranstående er der ikke tilsigtet ændringer i de enkelte bestyrelsesmedlemmers adgang til under ansvar efter § 34 i lov om en værdipapircentral at videregive oplysninger om, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.

Stk. 2

Udgivelse af informationsblade, interne personaleblade eller lignende, møder i samarbejdsudvalget, virksomhedskonferencer og fællesmøder, tilrettelagt af samarbejdsudvalget, kan være egnede fremgangsmåder til orientering af Værdipapircentralens arbejdstagere.

Særlige bestemmelser

Særlige bestemmelser

§ 24

De medlemmer af bestyrelsen og stedfortrædere, der vælges af arbejdstagerne i overensstemmelse med kapitel 2, har samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer og stedfortrædere.

§ 25

Valgudvalget skal føre en protokol, i hvilken alle forhold af betydning, herunder indholdet af alle bekendtgørelser, beslutninger, afstemningsresultater og valgresultater, indføres.

Stk. 2

Protokollen er tilgængelig for Værdipapircentralens ledelse og arbejdstagere samt for offentlige myndigheder.

Stk. 3

Protokollen, der skal autoriseres af bestyrelsens formand, skal opbevares i mindst 5 år, efter at sidste indførelse har fundet sted.

§ 26

Udgifterne ved de i denne bekendtgørelse omhandlede afstemninger og valg og ved de i §§ 22 og 23 omhandlede orienteringer af arbejdstagerne afholdes af Værdipapircentralen.

Stk. 2

Valgudvalget må ikke afholde usædvanlige eller store omkostninger, uden at bestyrelsen forinden har godkendt disse.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 27

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1984.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 308 af 10. juni 1981 om arbejdstageres valg af medlemmer til bestyrelsen i Værdipapircentralen.


Industriministeriet, den 22. februar 1984, den 22. februar 1984

/Ib Stetter Christen Boye Jacobsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1984
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1984