Bekendtgørelse om uddannelse af landmålingsteknikere

Undervisningsministeriet, direktoratet for erhvervsuddannelserne, kan godkende, at tekniske skoler gennemfører uddannelse til landmålingstekniker. Uddannelsen varer 1 år og består af 1/2 års praktik, jf. § 5, efterfulgt af 21 ugers skoleophold, jf. § 6.

Uddannelsens formål er at give de studerende en sådan teoretisk og praktisk viden, at de kan medvirke ved løsning af opgaver af såvel teknisk som administrativ karakter inden for områderne landmåling, ejendomsregistrering og fysisk planlægning både i private virksomheder og i den offentlige forvaltning. Optagelsesbetingelser

Den uddannelsessøgende skal have gennemført enten uddannelsen til teknisk assistent inden for bygge- og anlægslinjen eller byggeteknikeruddannelsen og, inden uddannelsen begyndes, sammenlagt have 1 års relevant praktik.

Skolen afgør, om en ansøger opfylder optagelsesbetingelserne efter stk. 1.

Direktoratet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet, jf. § 22, fastsætte nærmere, vejledende retningslinjer for praktikken efter stk. 1.

Direktoratet kan tillade, at uddannelsessøgende optages, hvis de på anden måde skønnes at have opnået de nødvendige kvalifikationer. Adgangsregulering

Direktoratet kan fastsætte bestemmelser om adgangsregulering efter indstilling fra uddannelsesnævnet, jf. § 22. Uddannelsens opbygning

Praktikopholdet på 1/2 år med nær tilknytning til uddannelsens teoretiske del skal gennemføres hos landinspektør, arkitektfirma, rådgivende ingeniørfirma, teknisk forvaltning, anden offentlig institution el. lign.

I praktikopholdet, der gennemføres før skoleopholdet, medregnes ferie efter ferielovens bestemmelser.

De nærmere bestemmelser om praktikopholdet fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne efter indstilling fra uddannelsesnævnet.

Skolen kan efter bestemmelser, der fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne efter indstilling fra uddannelsesnævnet, helt eller delvis fritage studerende for praktikopholdet under forudsætning af, at de studerende ved anden uddannelse eller ved tidligere beskæftigelse har erhvervet en praktisk erfaring, der er relevant for uddannelsen til landmålingstekniker.

Skoleopholdet gennemføres normalt som dagundervisning og består af et semester af 21 ugers varighed, i alt 800 lektioner, hvori er medregnet tid til afholdelse af eksamen.

Direktoratet kan fastsætte bestemmelser, hvorefter en studerende kan fritages for at deltage i undervisningen, hvis den studerende kan dokumentere som led i en anden uddannelse at have deltaget i undervisning i faget af et omfang, der mindst svarer til fagets omfang i landmålingsteknikeruddannelsen. Undervisningen

Undervisningen omfatter: Matematiske grundfag: Matematik Datalogi ....................................... 170 lektioner Landmålingstekniske fag: Landmåling Kartografi Fotogrammetri Anlægsteknik ................................... 400 lektioner Planlægningstekniske/juridiske fag: Planlægning/miljøret Forvaltningskundskab ........................... 230 lektioner -------------------------------------------------------------------- I alt .......................................... 800 lektioner --------------------------------------------------------------------

Heraf anvendes 170 lektioner til praktiske øvelser og 110 lektioner til en tværfaglig afgangsopgave.

Formålet med undervisningen i faggrupperne, jf. § 7, stk. 1, er: De matematiske grundfag - at give de studerende en viden og forståelse inden for det matematiske og datalogiske fagområde, der anvendes som hjælpemiddel i de øvrige faggrupper. De landmålingstekniske fag - at give de studerende en sådan indsigt i landmåling, at de selvstændigt kan planlægge og udføre almindeligt forekommende opmålings-, nivellements- og afsætningsarbejder, og at give de studerende en kartografisk orientering. De planlægningstekniske/juridiske fag at give de studerende - kendskab til de registre, der indeholder oplysninger om faste ejendomme, - forståelse for den ejendomsretlige og tekniske procedure, der er nødvendig for enhver ændring af faste ejendomsgrænser, - kendskab til den offentlige forvaltnings opbygning samt til de regler, der gælder for den offentlige forvaltnings sagsbehandling, - indblik i domstolenes, herunder tinglysningsvæsenets, funktion samt indblik i forhold vedrørende ejendomsretten til fast ejendom, - et sådant kendskab til den offentlige fysiske planlægning og den dertil knyttede lovgivning, at de selvstændigt kan vurdere et projekts mulige realisation i overensstemmelse med gældende planer og lovbestemmelser.

Formålet med de praktiske øvelser og den tværfaglige afgangsopgave, jf. § 7, stk. 2, er: Praktiske øvelser - at øvelserne i matrikelvæsen og planlægning skal give de studerende mulighed for at sammenfatte den teoretiske viden, der er opnået i fagene matrikelvæsen, planlægning og forvaltningskundskab, - at landmålingsøvelserne skal give de studerende rutine i at bruge de redskaber og instrumenter, der anvendes inden for opmåling og afsætning, samt at indøve de forskellige arbejdsmetoder. Tværfaglig afgangsopgave - at den tværfaglige afgangsopgave skal give de studerende mulighed for at vise, hvordan de er i stand til at sammenfatte og anvende den viden, de har fået fra de enkelte fag, - at danne baggrund for bedømmelsen ved den afsluttende eksamen, jf. § 11, stk. 2. Eksamen m.v.

Det vil normalt være en forudsætning for at indstille sig til eksamen, at den studerende har deltaget i undervisningen og har fået de skriftlige arbejder godkendt i et omfang, som skolen finder tilstrækkeligt.

Eksamen afholdes ved afslutningen af uddannelsen.

Ved eksamen giver de studerende enkeltvis en mundtlig redegørelse for indholdet af den tværfaglige afgangsopgave til de lærere, der har undervist den studerende, og til 2 censorer. Lærerne kan stille spørgsmål til den studerende om afgangsopgaven.

Ved eksamen bedømmes endvidere de opgaver, den studerende har gennemført i landmålingspraktik. Ved denne bedømmelse medvirker en censor.

Ved eksamen gives en karakter, der tager hensyn både til indhold og udformning af den studerendes rapport over den tværfaglige afgangsprøve og til den mundtlige redegørelse samt en karakter for opgaven i landmålingspraktik.

Censorer beskikkes af eksamenskommissionen for den tekniske undervisning. Ingen kan beskikkes efter det fyldte 70. år. Normalt kan ingen medvirke som censor ved en skole, hvortil vedkommende har tilhørsforhold.

For afholdelse af eksamen gælder de til enhver tid fastsatte bestemmelser om eksamensordningen ved de godkendte tekniske skoler, jf. for tiden bekendtgørelse nr. 397 af 21. december 1933 om eksamensordningen ved de statsunderstøttede tekniske skoler.

Ved bedømmelsen af de studerendes præstationer anvendes 13-skalaen efter bestemmelserne i §§ 1, 2, 3 og 4, stk. 1 og 2, i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Karakteren, henholdsvis delkarakteren for hver præstation, fastsættes efter forhandling mellem censor(er) og lærer(e). Hvis censor(er) og lærer(e) ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver sin karakter. Den endelige karakter er middeltallet af disse karakterer. Hvis middeltallet ikke svarer til et af tallene i karakterskalaen, forhøjes det til nærmeste højere tal i skalaen, hvis censor(erne) har givet den højeste karakter. Har censor(erne) givet den laveste karakter, bliver karakteren nærmeste lavere tal i skalaen, jf. dog stk. 2.

Karaktererne 0 og 13 kan ikke gives ved afrunding.

For at bestå eksamen kræves mindst karakteren 6 både for den tværfaglige afgangsopgave og for opgaverne i landmålingspraktik.

En studerende, der ikke har gennemført eller bestået eksamen, kan genindstille sig til eksamen 2 gange.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis særlige forhold taler herfor.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter bestemmelser om sygeeksamen.

Alle prøver ved eksamen skal aflægges i en eksamenstermin.

Skolen opbevarer eksamenskaraktererne og det endelige eksamensresultat på betryggende vis.

Skolen udsteder eksamensbevis. Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter bevisets form og indhold. Eksamensbeviset skal indeholde en beskrivelse af indhold og omfang af den halvårlige praktik, jf. § 5.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan fastsætte bestemmelser om bedømmelse, prøver og de studerendes ret til at gå om. Specialkursus

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet bestemme, at skolerne kan gennemføre specialkursus. Andre bestemmelser

Hvis en studerende ikke følger undervisningen tilfredsstillende eller groft overtræder skolens ordensregler, kan skolen - når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt - udelukke vedkommende fra at deltage i undervisningen eller i eksamen. I særligt grove tilfælde kan skolen bortvise den studerende. Udelukkelse og bortvisning skal ske skriftligt og indeholde klagevejledning. En studerende kan kun i særlige tilfælde udelukkes fra undervisning og eksamen under behandling af en eventuel klagesag.

Sager om bortvisning behandles således: Skoleledelsen meddeler skriftligt den studerende og lærerrådet, at spørgsmålet om bortvisning vil blive rejst, og redegør for sagens grundlag. Samtidig bliver den studerende af ledelsen underrettet om sine rettigheder efter stk. 3 og om sin ret til inden 5 dage at give en skriftlig redegørelse. Redegørelsen udsendes til medlemmerne af lærerrådet senest 2 dage før, sagen behandles i rådet. Den studerende har ret til mundtligt at uddybe sin redegørelse og drøfte sagen med lærerrådet, inden rådet tager stilling til sin udtalelse. Lærerrådet afgiver sin udtalelse til ledelsen med genpart til den studerende. Ledelsen afgør herefter, om den studerende skal bortvises. Bortvisning indberettes straks til direktoratet for erhvervsuddannelserne ledsaget af lærerrådets udtalelse, protokollat af mødet og en eventuel skriftlig redegørelse fra den studerende med eventuelle supplerende bemærkninger.

Den studerende har ret til at få hjælp fra de studerendes råd til at udfærdige den skriftlige redegørelse og til at møde med eller lade sig repræsentere af et medlem af de studerendes råd ved drøftelsen af sagen med lærerrådet. Har den studerende benyttet sig af denne ret, gives der de studerendes råd genpart af lærerrådets udtalelse og af skoleledelsens indstilling.

Er rådene efter stk. 2 og 3 ikke nedsat, fastsætter skolen en procedure ved behandling af bortvisningssager, der i videst muligt omfang giver lærerne samme indstillingsret og sikrer den studerende samme mulighed for at udtale sig om sagen og til at søge bistand under sagens behandling. Ankeadgang

Afgørelser, der efter bekendtgørelsen er henlagt til skolen, kan indbringes for direktoratet for erhvervsuddannelserne. Uddannelsesnævn og undervisningsudvalg

Uddannelsesnævnet for byggetekniker- og bygningskonstruktøruddannelsen m.v. er rådgivende for direktoratet for erhvervsuddannelserne i alle spørgsmål, der vedrører uddannelsen efter denne bekendtgørelse, og kan selv optage spørgsmål om uddannelsen til behandling og afgive indstilling til direktoratet.

Direktoratet udpeger efter indstilling fra de interesserede parter 2 tilforordnede, der kan tilføre nævnet ekspertise inden for landmålingsområdet.

Skolernes bestyrelser nedsætter i samråd med de interesserede faglige kredse, herunder lokale repræsentanter fra de organisationer, der er repræsenteret i uddannelsesnævnet, hver et undervisningsudvalg for landmålingsteknikeruddannelsen.

De lærere på skolen, der underviser inden for landmålingsteknikeruddannelsen, og de studerende udpeger hver en repræsentant, der indtræder som medlem af udvalget.

Udvalget bør have mindst et medlem, der har gennemgået landmålingsteknikeruddannelsen.

Udvalget er rådgivende for skolen i alle spørgsmål, der vedrører undervisningen, ligesom det formidler forbindelse mellem studerende og erhverv under uddannelsen og ved uddannelsens afslutning.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan fastlægge nærmere, vejledende retningslinjer for udvalgets arbejde. Uddannelsesforsøg m.v.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra vedkommende skole. Hvis ansøgningen angår uddannelsens mål, indhold eller eksamen, høres uddannelsesnævnet, inden sagen afgøres. Ikrafttræden

Bekendtgørelsen har virkning fra 1. januar 1985.

pre_paragraph I henhold til § 2 i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. april 1981 som ændret ved lov nr. 244 og lov nr. 247 af 23. maj 1984, fastsættes: Almindelige bestemmelser

Undervisningsministeriet, den 18. december 1984, den 18. december 1984

/Helge Thomsen Ida Dybdal/