TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om vederlag m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl.

BEK nr 668 af 20/12/1984

DanmarkBekendtgørelse1984

§ 1

Borgmestre i primærkommuner, magistratsmedlemmer i Odense, Aalborg og Århus kommuner, amtsborgmestre, formanden for Københavns borgerrepræsentation, overborgmesteren og borgmestre i Københavns kommune samt hovedstadsrådets formand oppebærer et vederlag, der svarer til størrelsen af den til enhver tid gældende løn i en tjenestemandsstilling i staten i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Vederlæggelsen ophører, når hvervet fratrædes. I øvrigt ophører vederlæggelsen, når den pågældende i en uafbrudt periode på 6 måneder har været forhindret i at varetage hvervet.

Stk. 3

Et medlem, der efter § 15, stk. 5, eller § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, eller efter § 34, stk. 4, eller § 53 a, stk. 3, i lov om Københavns kommunes styrelse, udpeges til at fungere i et af de i stk. 1 nævnte hverv, oppebærer i funktionsperioden vederlag efter stk. 1, jfr. dog § 2, stk. 4.

Stk. 4

Den, der modtager vederlag efter stk. 1 eller stk. 3, kan ikke samtidig oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse i henhold til de kommunale styrelseslove for bestridelse af et kommunalt hverv. Der kan dog ydes befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fraværelse fra hjemstedet, jfr. § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse, vederlag til borgerrepræsentationens formand efter § 16 i lov om Københavns kommunes styrelse samt repræsentationsgodtgørelse efter § 4 i denne bekendtgørelse.

§ 2

Kommunalbestyrelser i primærkommuner, bortset fra Københavns, Odense, Aalborg og Århus kommuner, amtsråd og hovedstadsrådet kan forud og med virkning for mindst eet regnskabsår ad gangen træffe beslutning om, hvorvidt næstformanden skal oppebære et vederlag på 10 pct. af formandens vederlag. Er der valgt flere næstformænd, kan vederlaget kun ydes til første næstformand.

Stk. 2

Vederlæggelsen ophører, når hvervet fratrædes. I øvrigt ophører vederlæggelsen, når den pågældende i en uafbrudt periode på 6 måneder har været forhindret i at varetage hvervet.

Stk. 3

Et medlem, der efter § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse udpeges til at fungere for en næstformand, der oppebærer vederlag efter stk. 1, oppebærer i funktionsperioden vederlag svarende til næstformandens.

Stk. 4

En næstformand, der oppebærer vederlag efter stk. 1 eller stk. 3, kan kun modtage funktionsvederlag efter § 1, stk. 3, eller vederlag efter § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, såfremt den pågældende indenfor et regnskabsår har varetaget formandens opgaver i mere end 5 uger.

§ 3

Vederlag efter § 1 og § 2 udbetales månedsvis forud.

Stk. 2

Vederlag efter § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, ydes for hver påbegyndt kalendermåned og ophører med udgangen af en måned.

§ 4

Formanden og næstformænd for Københavns borgerrepræsentation samt overborgmesteren og borgmestre i Københavns kommune oppebærer en repræsentationsgodtgørelse i overensstemmelse med bilag 2 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Repræsentationsgodtgørelsen, der udbetales månedsvis forud, ydes for hver påbegyndt kalendermåned og ophører med udgangen af den måned, hvori hvervet fratrædes. I øvrigt ophører repræsentationsgodtgørelsen, når den pågældende i en periode på 6 måneder har været forhindret i at varetage hvervet.

Stk. 3

Den, der konstitueres eller udpeges til at fungere efter § 34 eller § 53 a, stk. 3, i lov om Københavns kommunes styrelse, oppebærer ikke repræsentationsgodtgørelse i det pågældende hverv.

§ 5

Ud over vederlag efter § 1, stk. 1 og stk. 3, eller § 2, stk. 1 og 3, oppebærer modtageren en feriegodtgørelse på 1 1/2 pct. af de ydede vederlag.

Stk. 2

Feriegodtgørelsen udbetales pr. 1. maj for de vederlag, der er oppebåret i det foregående kalenderår.

Stk. 3

Der ydes ikke feriegodtgørelse af vederlag i henhold til § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse eller § 26, stk. 2, i lov om Københavns kommunes styrelse.

§ 6

Enhver er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter foranstående regler, jfr. dog § 6 i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984.

§ 7

Den i bilaget angivne vederlæggelse fastsættes efter antallet af indbyggere i kommunen pr. 1. juli i det foregående år i henhold til den af Danmarks Statistik offentliggjorte opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1985.

pre_paragraph I henhold til § 34 i lov om kommunernes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984, og § 26, § 34 og § 36 i lov om Københavns kommunes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 314 af 20. juni 1984, samt § 12 i lov om et hovedstadsråd, jfr. lovbekendtgørelse nr. 315 af 20. juni 1984, fastsættes:

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 20. DECEMBER

1984 BRITTA SCHALL HOLBERG /Sven Rindom Bilag 1

ÅRLIGT VEDERLAG

Særlige tillæg

(årligt grundbeløb

pr. 1. okt. 1984)

Kommunens indbyggertal pr. Lønramme

  1. juli/kommunens navn (Skalatrin) Københavnske Øvrige

omegnskom- kommu

muner ) ner

kr. kr.

  1. Vederlag til borgmestre.

Til 7.500 31 (44) 7.329,85 0

7.500-10.000 33 (46) 7.329,85 0

10.001-12.500 34 (47) 7.329,85 0

12.501-20.000 35 (48) 7.329,85 0

20.001-25.000 36 (49) 7.329,85 0

25.001-30.000 36 (49) 22.005,17 14.659,71

30.001-40.000 37 (50) 7.329,85 0

40.001-60.000 37 (50) 22.005,17 14.659,71

Over 60.000 38 (51) 7.329,85 0

Aalborg, Odense og Århus

kommuner 39 (52) - 14.659,71

Frederiksberg kommune 39 (52) - 14.659,71

  1. Vederlag til

magistratsmedlemmer i

Aalborg, Odense og Århus kommuner.

Aalborg og Odense kommuner 35 (48) - 14.659,71

Århus kommune 36 (49) - 14.659,71

  1. Vederlag til amtsborgmestre.

Bornholm amtskommune 36 (49) - 0

Roskilde, Vestsjællands,

Storstrøms, Sønderjyllands,

Ribe, Ringkjøbing og Viborg

amtskommuner 37 (50) - 0

Frederiksborg og Vejle

amtskommuner 38 (51) - 0

Københavns, Fyns, Århus og

Nordjyllands amtskommuner 39 (52) - 14.659,71

  1. Vederlag til formanden for

Københavns borgerrepræsentation

20 pct. af 39 (52) - 0

  1. Vederlag til

overborgmesteren i Københavns

kommune 39 (52) - 36.675,27

  1. Vederlag til borgmestre i

Københavns kommune 39 (52) - 0

  1. Vederlag til formanden

for hovedstadsrådet 39 (52) - 0

) Kommuner i Københavns amtsrådskreds samt Birkerød, Hørsholm og

Farum kommuner.

Bilag 2

ÅRLIG REPRÆSENTATIONSGODTGØRELSE

  1. Repræsentationsgodtgørelse til formanden for

Københavns borgerrepræsentation 7.200,00 kr.

  1. Repræsentationsgodtgørelse til næstformænd for

Københavns borgerrepræsentation 2.400,00 kr.

  1. Repræsentationsgodtgørelse til overborgmesteren

i Københavns kommune 10.000,00 kr.

  1. Repræsentationsgodtgørelse til borgmestre i

Københavns kommune 5.000,00 kr.


INDENRIGSMINISTERIET, DEN 20. DECEMBER 1984

/BRITTA SCHALL HOLBERG Sven Rindom/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1984
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1984