TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mærkning med nettomængde af færdigpakninger af vaske- og rengøringsmidler, pudse- og poleremidler, husholdningskemikalier, malevarer, strikkegarn og vat

BEK nr 10024 af 10/10/1985

DanmarkBekendtgørelse1985

§ 5

§ 5

Bilag 1 til bekendtgørelse MT. nr. 20-85

RETNINGSLINIER FOR KONTROL AF NETTOINDHOLD

1.0. INDLEDNING

Monopoltilsynets kontrolprocedure er udformet på grundlag af de forskrifter, der er gældende for EØF-mærkning (e-mærkning) af færdigpakkede varer (industriministeriets bekendtgørelse nr. 142 af 31. januar 1985 med bilag).

DEN NOMINELLE MÆNGDE i en færdigpakning er den nettomængde, der er angivet på pakningen.

DET FAKTISKE INDHOLD af en færdigpakning er den nettomængde af varen, som bliver konstateret ved måling.

DEN NEGATIVE AFVIGELSE er den mængde, det faktiske indhold er mindre end den pågældende færdigpaknings nominelle mængde.

DEN NEGATIVE TOLERANCE for indholdet af en færdigpakning fremgår af tabellen i bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

2.0. GENERELLE KRAV TIL NETTOINDHOLD

Nettoindholdet i færdigpakningerne skal sikres på en sådan måde, at de færdiggjorte pakninger opfylder følgende betingelser:

  1. Ingen færdigpakning må indeholde mindre end nominel mængde minus den dobbelte negative tolerance. 2) Andelen af de færdigpakninger, der udviser negative afvigelser ud over den negative tolerance, skal herudover være tilstrækkeligt lille til at sætte partier af færdigpakninger i stand til at bestå de nedenfor beskrevne kontrolprøver. 3) Det faktiske indhold af færdigpakningerne må i gennemsnit ikke være mindre end den nominelle mængde.

3.0. KONTROLPROCEDURE

Kontrollen af færdigpakningerne udføres i samarbejde mellem virksomheden og tilsynet på grundlag af en prøveudtagning fra partier med 100 enheder og derover, og omfatter to dele:

a) En kontrol af det faktiske indhold af hver enkelt færdigpakning i prøven. b) En kontrol af et gennemsnitlige indhold af færdigpakningerne i prøven.

Et parti færdigpakninger betragtes som umiddelbart godkendt, hvis resultaterne af den todelte kontrol opfylder godkendelseskriterierne. Hvis resultatet af en af kontroldelene ikke opfylder godkendelseskriterierne i den angivne kontrolprocedure, anvendes den statistiske term, at partiet forkastes, hvilket er et udtryk for, at man ikke på grundlag af stikprøven med tilstrækkelig statistisk sikkerhed kan afvise en hypotese om, at partiet systematisk ikke opfylder kravene til nettoindhold. I sådanne tilfælde må det konkret afgøres, hvilke videre foranstaltninger der skal iværksættes til sikring af, at kravene til korrekt nettoindhold er overholdt.

For begge kontroldele fastsættes to muligheder for prøveudtagning:

  1. Udtagning til ikke-destruktiv kontrol, d.v.s. til en kontrol, der ikke medfører åbning af emballagen. 2) Udtagning til destruktiv kontrol, d.v.s. til en kontrol, der medfører åbning eller ødelæggelse af emballagen.

Destruktiv kontrol bringes kun i anvendelse, hvis det ikke i praksis er muligt at anvende ikke-destruktiv kontrol.

3.1. PRØVEUDTAGNING

Et parti består af alle de færdigpakninger med samme nominelle mængde, af samme type og af samme fabrikat, som emballeres på samme sted, og som skal kontrolleres.

Forud for kontrollen af det faktiske indhold af en færdigpakning (3.2.) udtages tilfældigt fra partiet et tilstrækkeligt antal færdigpakninger til at muliggøre den kontrol, der kræver den største prøveudtagning, jf. tabel 1.

Til kontrollen af det gennemsnitlige faktiske indhold (3.3.) udtages det nødvendige antal prøver tilfældigt fra den første prøveudtagning og mærkes. Mærkningen skal foretages, forinden målingerne påbegyndes.

3.2. KONTROL AF DET FAKTISKE INDHOLD AF EN FÆRDIGPAKNING

Det tilladte mindsteindhold findes som færdigpakkens nominelle mængde fratrukket den hertil svarende negative tolerance.

De færdigpakninger fra partiet, som har et faktisk indhold, der er mindre end det tilladte mindsteindhold, benævnes fejlemner.

Hvis de udtagne stikprøver indeholder fejlemner, hvis faktiske indhold er mindre end det nominelle indhold minus den dobbelte tolerance, forkastes partiet.

For partier, der indeholder fejlemner, og som ikke umiddelbart forkastes, gælder følgende:

3.2.1. Ikke-destruktiv kontrol

Den ikke-destruktive kontrol udføres efter dobbelt stikprøveplan som beskrevet i tabel 1.

Det første antal kontrollerede færdigpakninger skal være lig med antallet af enheder i første stikprøve som anført i planen.

  • Hvis antallet af fejlemner i første stikprøve er under eller lig med det første godkendelsestal, accepteres partiet. - Hvis antallet af fejlemner i første stikprøve er lig med eller højere end første afvisningstal, forkastes partiet. -Hvis antallet af fejlemner i første stikprøve ligger mellem første godkendelsestal og førate afvisningstal, skal der foretages kontrol af stikprøve nr. 2; størrelsen er angivet i planen. Antallet af fejlemner i første og anden stikprøve skal adderes. - Hvis det totale antal fejlemner er mindre end eller lig med andet godkendelsestal, accepteres partiet. - Hvis det totale antal fejlemner er større end eller lig med andet afvisningstal, forkastes partiet.

TABEL 1. IKKE-DESTRUKTIV KONTROL

Stikprøver Antal fejlemner Stikprøve Størrelse Kumuleret Godkendel- Afvisnings- Partistørelse nr. størrelse sestal tal 100 - 500 1. 30 30 1 3 2. 30 60 4 5 501 - 3200 1. 50 50 2 5 2. 50 100 6 7 0ver 3200 1. 80 80 3 7 2. 80 160 8 9

3.2.2. DESTRUKTIV KONTROL

Denne udføres efter den i tabel 2 angivne enkelte stikprøveplan.

Hvis antallet af fejlemner i stikprøven er mindre end eller lig med godkendelsestallet, accepteres partiet.

Hvis antallet af fejlemner i stikprøven er større end lig med afvisningstallet, forkastes partiet.

Tabel 2. Destruktiv kontrol

Partistørrelse Stikprøve- Antal fejlemner størrelse Godkendelsestal Afvisningstal 100 og derover 20 1 2

3.3. KONTROL AF GENNEMSNIT AF DET FAKTISKE INDHOLD I ET PARTI

Den anden delkontrol sker ved en statistisk testning af stikprøven i relation til de i tabel 3 og 4 nævnte kriterier. I tabellerne er Q pakningens nominelle mængde, og X, s og n henholdsvis middelværdi, standardafvigelse og antallet af færdigpakninger i stikprøven.

TABEL 3. IKKE-DESTRUKTIV KONTROL

Partistørrelse Stikprøve- Kriterier for størrelse Godkendelse Forkastelse 100 - 500 30 - større - mindre x end x end eller Qn lig med - 0.503s Qn - 0.503s Over 500 50 - større - mindre x end x end eller Qn lig med - 0.379s Qn - 0.379s TABEL 4. DESTRUKTIV KONTROL Partistørrelse Stikprøve- Kriterier for størrelse Godkendelse Forkastelse 100 og derover 20 - større - mindre x end x end eller Qn lig med - 0.640s Qn - 0.640s BILAG 2 TIL BEKENDTGØRELSE MT. NR. 20-85 FUGTIGHEDSTILLÆG FIBRE: PROCENT: FIBRE: PROCENT: Uld og hår: Polyamid (6.6): kæmmede fibre 18,25 stapelfibre 6,25 kartede fibre 17,00 endeløse filamenter 5,75 Hår: Plyamid 6: kæmmede fibre 18,25 stapelfibre 6,25 kartede fibre 17,00 endeløse filamenter 5,75 Hale- og mankehår: Polyamid 11: kæmmede fibre 16,00 stapelfibre 3,50 kartede fibre 15,00 endeløse filamenter 3,50 Silke 11,00 Polyester: stapelfibre 1,50 Bomuld: endeløse filamenter 3,00 sædvanlige fibre 8,50 merceriserede fibre 10,50 Polythylen 1,50 Kapok 10,90 Polypropylen 2,00 Hør 12,00 Polyrethan: stapelfibre 3,50 Acetat 9,00 endeløse filamenter 3,00 Alginat 20,00 Vinylal 5,00 Cupro 13,00 Trivinyl 3,00 Modal 13,00 Elastodien 1,00 Proteinfibre 17,00 Elasthan 1,50 Triacetat 7,00 Glasfibre: (endeløse filamenter Viscose 13,00 med diameter over 5 2,00 micrometer) Polyacryl 2,00 (endeløse filamenter med diameter højst 3,00 Polychlorid 2,00 5 micrometer) Fluorfibre 0,00 Metalfibre 2,00 metaliserede fibre 2,00 Modacryl 2,00 asbestfibre 2,00

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1985
Bekendtgørelse om mærkning med nettomængde af færdigpakninger af vaske- og rengøringsmidler, pudse- og poleremidler, husholdningskemikalier, malevarer, strikkegarn og vat | TheLawyer.sh