Bekendtgørtelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B)
BEK nr 11400 af 27/11/1985
§ 1
Undervisning af elever, der påbegynder køreundervisning efter den 1. oktober 1986 med henblik på erhvervelse af kørekort til kategori B, skal foregå i overrensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B), der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.
§ 2
Elever, som har påbegyndt køreundervisning før den 1. oktober 1986 og har indstillet sig til køreprøve inden den 1. februar 1987, kan afslutte uddannelsen og aflægge køreprøven efter de hidtil gældende regler.
pre_paragraph I medfør af § 56, stk. 5, i færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976, som ændret ved lov nr. 158 af 24. april 1985, fastsættes:
Justitsministeriet, den 27. november 1985., den 27. november 1985
/Erik Ninn-Hansen B.O. Jespersen/
Bilag
JUSTITSMINISTERIETS UNDERVISNINGSPLAN FOR KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI B.
December 1985
Indledning.
Det overordnede mål for køreuddannelsen til køretøjskategori B er:
- at give eleverne indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder, de som motorførere møder i færdslen, samt give dem viden om de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse,
- at give eleverne et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at de kan konstatere opståede mangler af betydning for sikkerheden,
- at give eleverne forståelse for de grundlæggende menneskelige forhold, der har indflydelse på kørefærdigheden, således at de fuldt ud kan udnytte deres evner og i fornødent omfang modvirke almindelige menneskelige begrænsninger.
- at give eleverne færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre køretøjet uden fare for sig selv og andre,
- at bidrage til, at eleverne bliver hensynsfulde og ansvarsbevidste motorførere,
- at give eleverne viden om og forståelse for de svage trafikanters situation, særlig i forholdet til den motoriserede færdsel.
Denne uddannelsesplan indeholder en nærmere specificering af uddannelsesmålene opdelt i følgende hovedafsnit:
- Bilens indretning og udstyr
- Manøvrer på lukket øvelsesplads
- Køretøjers manøvre-egenskaber
- Trafikantadfærd
- Vejforhold
- Grundregler for bilkørsel
- Manøvrer på vej
- Køretekniske forhold
- Forberedelse til køreprøve
Hvert hovedafsnitindledes med en kort beskrivelse af undervisningens formål. Derefter følger en opdeling i underafsnit med angivelse af hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinier for såvel undervisningen som bedømmelse ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger hvad eleven skal vide og kunne efter endt undervisning.
Til præcisering af præstationskravene til eleven er benyttet følgende udtryk i delmålsbeskrivelserne:
Eleven skal
- have kendskab til, vil sige, at eleven skal være så vidt orienteret om et emne, at det kan understøtte og lette den efterfølgende færdighedsindlæring.
- udpege og benævne, vil sige, at eleven i praksis skal kunne lokalisere bestemte genstande, herunder især betjeningsudstyr i bilen og kende deres almindeligt brugte betegnelser.
- aflæse og angive betydningen af, vil sige, at eleven i praksis skal kunne anvende instrumenterne i bilen og forstå, hvad de registrerer.
- kontrollere, vil sige, at eleven i praksis skal kunne undersøge og med egne ord forklare, om lovkrav til bilens indretning og udstyr er opfyldt.
- angive indholdet af, vil sige, at eleven skal kunne finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om indholdet af en lovbestemmelse eller lignende eller med egne ord kunne gøre rede for det pågældende emne.
- beherske bestemte færdigheder, vil sige, at eleven i praksis skal kunne orientere sig kritisk, håndtere bilens betjeningsudstyr korrekt og fejlfrit udføre sammensatte manøvrer med bilen.
- opfatte, genkende og bedømme eller forudse, vil sige, at eleven ved hjælp af syn (hørelse eller andre sanser) skal kunne bemærke bestemte forhold i en færdselssituation eller på billeder forstå forholdets betydning for færdselssikkerheden og finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om det pågældende forhold eller med egne ord forklare forholdets betydning.
- reagere hensigtsmæssigt, vil sige, at eleven skal kunne føre bilen og ændre hastighed, placering eller kørselsretning i overensstemmelse med færdselsreglerne, hensynet til sikkerheden og trafikafviklingen.
Der er ved målbeskrivelserne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk undervisning. Dette skyldes hensynet til, at teoretisk og praktisk undervisning bør integreres i størst muligt omfang, og at kørelæreren derfor stilles mere frit i valget af undervisningsmetode og undervisningssituation.
Opretholdelsen af den traditionelle skarpe skelnen mellem teori og praksis er i øvrigt mindre hensigtsmæssig, idet mange praktiske færdigheder udmærket kan indlæres i et teorilokale med de rette hjælpemidler, og teoretisk viden med fordel kan formidles under praktiske øvelser i færdslen.
Om den nærmere planlægning og gennemførelse af undervisningen, herunder valg af hjælpemidler henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen.
Om de nærmere retningslinier for køreprøven henvises til prøvevejledningen til undervisningsplanen.
- Bilens indretning og udstyr.
Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til bilens indretning og udstyr og en sådan forståelse af bilens funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af bilen og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer.
Undervisningen har endvidere til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om bilens udstyr, således at eleven selv kan konstatere mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.
1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter.
Hovedmål
Eleven skal lære at udpege og benævne betjeningsudstyret i bilen, der skal benyttes under kørsel på lukket øvelsesplads og på vej, samt lære at angive betydningen af standardinstrumenter og kontrollys på bilens instrumentpanel.
Eleven skal endvidere have kendskab til, hvorledes motor, tænding, speeder, kobling, gear, styreapparat og bremser fungerer, således at det hjælper eleven til at behendle betjeningsudstyret korrekt.
Delmål
1.1.1. Betjeningsudstyr.
Eleven skal kunne udpege og benævne følgende betjeningsudstyr:- Kontakt til ratlås, tænding, selvstarter, rudevisker og -vasker, signalhorn, lygter, blæser, el-bagrude samt eventuel chokerknap.
- Kontakt til positionslys, fjernlys, nærlys, blinklygter og havariblink.
- Pedal til kobling, speeder og bremse.
- Gearstang og herunder gearenes placering samt eventuelt håndbremsegreb og rat.
- Sikkerhedsselens fastgørelsespunkt og lås.
1.1.2. Instrumenter og kontrollys.
Eleven skal kunne aflæse og angive betydningen af følgende instrumenter og kontrollys:
- Speedemeter og temperaturmåler.
- Kontrollys for olietryk, elektrisk strøm, lys i lygter, herunder blinklys samt fejl i bremsesystemet.
1.1.3. Motor, tænding og speeder.
Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:
- Motoren fungerer i princippet på den måde, at et antal stempler sættes i bevægelse, når en brændstofblanding antændes.
- Stemplernes bevægelse frem og tilbage omsættes til en roterende bevægelse af en krumtap, og denne bevægelse føres videre gennem kobling og gear til bilens hjul.
- Brændstoffet suges sammen med luft gennem karburatoren ind i motoren, og mængden reguleres, når man træder på speederpedalen.
- Antændelsen af brændstoffet sker ved gnister fra tændrørene, der får strøm fra batteriet, når tændingsnøglen er drejet.
- Motoren må hjælpes i gang af en elektrisk selvstarter, der får strøm fra batteriet, når tændingsnøglen betjenes.
- Tændingsnøglen må straks slippes, når motoren er startet, da selvstarteren ellers ødelægges.
- Dieselmotorer kræver ofte forvarme ved start, og brændstoffet trykkes her direkte ind i cylinderne ved hjælp af en pumpe.
1.1.4. Kobling.
Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:
- Koblingen fungerer i princippet på den måde, når koblingspedalen løftes, at en plade mod et roterende hjul på krumtappen, hvorved bevægelsen føres videre til gearkassen.
- Forbindelsen til gearkassen afbrydes, når koblingspedalen trædes i bund.
- Koblingspedalen kan trædes i bund under start af motoren for at skåne selvstarteren, og den skal trædes i bund under gearskift for ikke at ødelægge gearkassen.
- Koblingspedalen skal løftes langsomt i 1.gear, så bevægelsen fra motoren overføres blødt til bilens drivende hjul.
1.1.5. Gear.
Eleven skal have kenskab til følgende funktioner:
- Gearkassen fungerer i princippet på den måde, at tandhjul af forskellig størrelse bringes til at gribe ind i hinanden, når gearstangen betjenes.
- De forskellige tandhjulsindgreb regulerer overførslen af bevægelsen fra motoren til bilens hjul.
- de lavere gear tilpasser motorens trækkraft og omdrejninger ved igangsætning, accelaration eller kørsel op ad en stejl bakke samt ved kørsel med lav hastighed.
- De høje gear skåner motoren og tilpasser dens trækkraft og omdrejninger ved kørsel med høj hastighed.
- Et særligt bakgear er nødvendigt for at få hjulene til at rotere baglæns.
1.1.6. Styreapparatet.
Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:
- Styreapparatet fungerer i princippet på den måde, at en drejning på rattet overføres til forhjulene gennem forskellige forbindelser og led.
- Styreapparatet er normalt selvoprettende, således at forhjulene og dermed også rattet af sig selv drejer tilbage til ligeudstilling, når grebet om rattet slækkes under kørslen.
- Biler kan have tendens til overstyring eller understyring,- d.v.s. at bilen drejer i en skarpere, henholdsvis blødere bue, end hvad der skulle svare til ratdrejningen. Tendensen til over- eller understyring forstærkes ved ukorrekt dæktryk eller forkert anbragt tungt gods.
1.1.7. Bremser.
Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:
- Hjulbremserne fungerer i princippet på den måde, at en bremsebelægning ved et væsketryk presses mod en tromle eller skive på bilens hjul, så hjulets rotation nedsættes.
- Væsketrykket opstår, når man træder på bremsepedalen, og trykket overføres fra hovedcylinderen gennem bremserør og slanger til hjulcylinderne i bremserne.
- To-kreds bremser er indrettet med forbindelse til hver sit hjulpar (forhjul og baghjul hver for sig eller diagonalt), således at den ene forbindelse kan fungere til nødbremsning, hvis der er utætheder i den anden forbindelse.
- Håndbremsen virker på hjulbremserne gennem særlige forbindelser, så den kan bruges, hvis fodbremsen svigter.
- Håndbremsen er indrettet, så den kan blive stående tilspændt.
1.2. Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr.
Hovedmål
Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr og have kendskab til forskellige risikoforhold og tegn på fejl, der har særlig betydning for færdselssikkerheden.
Eleven skal endvidere uden brug af værktøj lære at kontrollere udstyrets lovlighed på en bil og påvise eventuelle fejl eller mangler.
Delmål
1.2.1. Førerens og ejerens ansvar.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Ejeren eller brugeren har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand, og føreren har ansvaret for, at bilen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.
- Føreren skal hele tiden være opmærksom på, at bilen er i orden, og især at styreapparat, bremser, lygter og signalhorn fungerer sikkert og efter lovens krav.
1.2.2. Styreapparatet.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt.
- Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatert som helhed eller i dets enkelte dele.
Eleven skal kunne kontrollere om, følgende krav til styreapparatet er opfyldt:
- Hjulene skal præcis følge rattets bevægelse.
- Ratsløret målt på ratkransen skal ligge inden for 0-5 cm, afhængigt af biltypen.
-Ratbevægelsen må ikke møde ujævn modstand eller fremkalde mislyde.
- Forhjulenes selvopretning skal stadig være virksom, når grebet om rattet slækkesunder kørsel.
1.2.3. Bremser.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Fodbremsen (eller driftbremsen) skal virke på alle hjul og kunne bremse bilen sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger.
- Håndbremsen (eller parkeringsbremsen) skal kunne holde bilen standset på hældende vej.
- Nødbremsen (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et to-kreds bremsesystem) skal kunne bremse bilen sikkert, hvis driftsbremsen svigter.
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til fodbremsen er opfyldt:
- Bremsepedalen skal have ca. 1 cm frigang i topstillingen.
- Bremsepedalen må højst kunne trædes halvvejs ned mod bunden, også når der trædes hurtigt og hårdt.
- Bremsemodstanden skl føles fast, og bremsepedalen må ikke synke, mens den holdes nedtrådt.
- Ved vakuum-forstærkede bremser skal bremsepedalen dog synke et lille stykke, mens den holdes nedtrådt, og motoren derpå startes.
Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl i bremserne:
- Skævtrækning af bilen under let opbremsning ved moderat hastighed på vandret vej tyder på uens slid, fugt eller snavs på bremsebelægningerne.
- Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler, bremseskiver eller bremsebelægninger.
- Bremsepedalen kan pludselig trædes omtrent i bund er tegn på, at den ene bremsekreds er defekt.
1.2.4. Lygter, reflekser og signalhorn.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Bilen må kunne være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og reflekser.
- De påbudte lygter og reflekser omfatter: To eller fire lygter med fjernlys, to lygter med nærlys, to lygter med positionslys. (fjernlys, nærlys og postitionslys kan være indbygget i samme lygtepar, og fjernlys kan være indrettet med overhalingsblink), to eller fire lygter med baglys, mindst to lygter med stoplys, (baglys og stoplys kan være indbygget i samme lygtepar), mindst een nummerpladelygte, et lige antal blinklygter foran og bagpå bilen samt på hver side af bilen et lige antal røde reflekser bagpå bilen.
- På biler, der er bredere end 2,30m, skal der desuden være to markeringslygter foran.
- Forlygternes fjernlys (det lange lys) skal kunne belyse vejen mindst 100m foran bilen, og positionslyset skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m's afstand.
- Forlygternes lys skal være hvidt eller gulligt.
- Baglygterne skal have rødt lys, der tydeligt kan ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde.
Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse:
- De tilladte lygter og reflekser omfatter: Tågeforlygter, baklygter, tågebaglygter, søge- og arbejdslygter, afmærknings- og markeringslygter, parkeringslygter samt overhalingsblink, for hvilke der gælder særlige regler. Endvidere må bilen være udstyret med hvide reflekser foran og gule reflekser på siderne.
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til lygter, reflekser og horn er opfyldt:
- Alle lygter skal kunne lyse.
- Pærer skal være sat rigtigt i forlygternes fatninger, (bedømt udefra på lys-mørke grænsens placering).
- Nærlyset skal belyse vejen mindst 30 m foran bilen uden at blænde.
- Stoplygterne skal give væsentlig kraftigere lys end baglygterne, så snart der trædes på bremsepedalen.
- Blinklygterne skal blinke mellem 60 og 120 gange i minuttet med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.
- En særlig kontakt skal kunne tænde alle blinklygter samtidig, så de kan virke som havariblink.
- Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade, så den tydeligt kan læses i mindst 20 m's afstand.
- Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.
- Reflekser bag på bilen skal være godkendte, og de må ikke være trekantede.
- Signalhornet skal have en klar, konstant tone.
1.2.5. Motor og udstødningssystem.
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til motor og udstødningssystem er opfyldt:
- Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj.
- Motoren må ikke være tilsølet af udsivende olie.
- Udstødningssystemet skal være forsynet med lyddæmper, der skal være tæt og sidde fast i bøjler og stropper.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold vedrørende motor og udstødningssystem:
- Utætheder i udstødningssystemet eller kørsel med åben bagklap kan medføre, at kulilte, som er lugtfri og farlig selv i små mængder, trænger ind i bilen.
- For lidt olie på motoren eller for lidt vand i kølesystemet kan medføre, at motoren ødelægges.
Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl i motor og udstødningssystem.
- Mørkudstødningsrøg og varig misfarvning indvendig i udstødningsrøret tyder på dårlig forbrændning på grund af fejl i motoren, i luftfilteret eller chokeren.
- Støj i unormalt omfang ved gasgivning tyder på fejl i lyddæmper.
- Motor-opspeedning, uden at hastigheden forøges, tyder på fejl i kobling.
- Vanskelig gearskiftning med kraftige mislyde tyder på fejl i gear eller kobling.
- Langsom bevægelse af bilen i 1. gear, selv om koblingspedalen er trådt i bund, tyder på fejl i koblingen.
1.2.6. Bærende dele.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Dæk, hjulfælge og hjullejer skal være ubeskadigede.
- Dæk skal være af samme type på alle hjul og være pumpet op til et lufttryk efter fabrikantens forskrifter.
- Pigdæk må kun bruges i tiden 1.oktober - 30. april og skal i så fald være monteret på alle bilens hjul.
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til dæk og støddæmpere er opfyldt:
- Dæk skal have mindst 1 mm dybde i hovedmønstret på alle hjul.
- Støddæmpere skal være virksomme ved alle hjul (bedømt ved, at bilens forparti eller bagparti ikke dykker mere end to gange efter en kraftig vipning).
Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl i de bærende dele:
- Ujævnt slid på dæk tyder på fejl i dæktryk, hjul eller hjulindstilling, bremser eller støddæmpere.
- Unormal tendens til over- eller understyring af bilen eller øget følsomhed for sidevind tyder på forkert dæktryk.
- Knirkende lyde under kørslen kan tyde på fejl i fjedre eller støddæmpere.
1.2.7. Karrosseri.
Eleven skal have kendskab til følgende krav til karrosseriet, der omfatter tag og sider med skærme, motorhjelm og bagageklap, døre og vognbund:
- Karrosseriet skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til fare for andre trafikanter.
- Karrosseriet må ikke være beskadiget eller tæret af rust i en sådan grad, at det er til fare for færdselssikkerheden.
- Døre, motorhjelm og bagageklap skal være forsynet med lås, så de kan holdes lukkede under kørslen.
1.2.8. Særligt udstyr.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Bilen skal være forsynet med sikkerhedsseler på forsæderne.
- Sikkerhedsselerne skal være godkendte, d.v.s. DS-, E- eller e-mærkede trepunktseler.
- Forruden skal kunne holdes ren med automatisk virkende viskere og vasker.
- Bilen skal være forsynet med et indvendigt førerspejl og et udvendigt førerspejl i venstre side.
- Bilen skal være forsynet med tyverisikring af godkendt type.
- Under kørsel bør man medbringe en godkendt advarselstrekant, så man har den ved hånden i situationer, hvor man har pligt til at sætte den op.
1.2.9. Særlige køretøjer.
Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:
- For varebil og lastbil på højst 3.500 kg tilladt totalvægt samt påhængsvogn til person- og varebil, 3-hjulet motorcykel, traktor og motorredskab, der alle kan føres med kørekort til almindelig bil (kategori B), gælder særlige regler for køretøjets indretning og udstyr. Disse regler vedrører især køretøjets længde og bredde, påskrifter om tilladt last og tilladt totalvægt, bremser, lygter, spejle, tilkobling til påhængsvogn samt påhængsskilt.
- MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS.
Formålet med undervisningen på lukket øvelsesplads er at give eleven færdighed i at beherske bilen ved lave hastigheder under udførelse af manøvrer, der forekommer i almindelig færdsel, - d.v.s. igangsætning, standsning, forlæns- og baglænskørsel, svingning, vending, parkering ved vejkant og i parkeringsbås.
De enkelte manøvrer skal være indlært med så stor sikkerhed og præcision, at eleven i de efterfølgende øvelser på vej, hovedsagelig kan koncentrere sig om at tilpasse kørslen til vej- og færdselsforholdene og de gældende færdselsregler.
Hver enkelt øvelses præcise indhold og varighed overlades til kørelærerens skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov.Øvelserne bør dog gennemføres i den anførte rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere øvelse.
Samtlige øvelser skal normalt kunne gennemføres på 3-5 timer.
En øvelse kan anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når eleven kan udføre den fejlfrit, eventuelt to gange efter hinanden.
Øvelsespladsen skal omfatte et jævnt, vandret areal på ca. 100 x 50 m med kørefast overflade. Pladsen skal være forsvarligt afspærret fra almindelig færdsel, idet eleven lovligt skal kunne køre alene i bilen.
Om øvelsespladsens indretning og udstyr samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen.
2.1. Forberedelse til kørsel.
Hovedmål
Eleven skal lære at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige forberedelser til kørslen og blive fortrolig med betjeningsudstyrets betegnelser og placering.
Lektionen kan med fordel kombineres med lektion 1.1. Betjeningsudstyr og instrumenter.
Delmål
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende sikkerhedskrav er opfyldt:
- Ruder, Spejle og lygteglas skal være rene.
- Eventuelle løst liggende genstande på instrumentbord, solskærme, bageste vindueshylde og pladsen under førersædet skal fjernes.
Eleven skal beherske følgende færdigheder:
- Betjene dørenes lukke- og låsetøj.
- Indstille førersædet for at opnå hensigtsmæssig kørestilling med bekvem betjening af rat, pedaler og øvrige instrumenter.
- Spænde og hurtigt frigøre sig fra sikkerhedsselen.
- Indstille spejle, således at det bedst mulige udsyn opnås, uden at man behøver at ændre kørestilling.
- Være opmærksom på de blinde vinkler og kontrollere disse ved hoveddrejning.
Eleven skal kunne benævne og betjene følgende udstyr:
- Koblings-, speeder- og bremsepedal.
- Gearstang og håndbremsegreb.
- Kontakt til lys, vinduesvisker og -vasker, blæser og elbagrude.
2.2. Igangsætning og standsning.
Hovedmål
Eleven skal lære at betjene selvstarteren korrekt og betjene kobling, speeder og bremse nogenlunde behersket, således at igangsætning og standsning foregår uden voldsomme ryk, og således at hastigheden holdes jævn i 1.gear på de korte kørestrækninger.
Der skal ikke lægges særlig vægt på ratbetjening og styring.
Delmål
Eleven skal beherske følgende færdigheder:
- Starte motoren ved betjening af ratlås, tændingskontakt, evt. choker og selvstarter samt holde motoren i tomgang.
- Genstarte motoren, hvis den går i stå.
- Skifte fra frigear til 1. gear med startet motor.
- Se efter mulige hindringer fremad, til siderne og bagud.
- Slække håndbremsen.
- Sætte blødt i gang og køre langsomt fremad et kort stykke.
Bremse blødt op til standsning med samtidig udkobling og derpå skifte til frigear.
2.3. Kørsel i 8-tal.
Hovedmål
Eleven skal lære at betjene rattet med korrekt håndstilling, og således at styringen udføres nogenlunde jævnt og nogenlunde præcist under svingning til højre og venstre i 8-tal.
Delmål
Eleven skal beherske følgende færdigheder:
- Holde hænderne på rattet med tommelfingrene på indersiden af ratkransen og hænderne i en position svarende til viserstillingen »et kvarter i tre« eller »10 minutter i 2«.
- Køre forlæns i 1. gear i stor 8-talskurve og udføre ratdrejninger ved krydsning af armene under skift af hånsdstilling på ratkransen.
2.4. Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning.
Hovedmål
Eleven skal lære øget præcision og sikkerhed i betjening af pedalerne, særlig ved kompineret brug af kobling og speeder samt kobling og bremse.
Eleven skal endvidere lære at køre baglæns og at bedømme bilens længde.
Forlæns- og baglænskørsel udføres mellem to markeringskegler, ca.10 m foran og bagved bilen. Keglernes top skal være synlige fra førersædet, eventuelt markeret ved stok.
Delmål
Eleven skal beherske følgende færdigheder:
- Bremse præcist ved markering under forlæns kørsel, d.v.s. således at kofangeren netop berører keglen uden at vælte den.
(Under de første forsøg kan målbremsningen være mindre præcis.).
- Skifte til bakgear, ændre kørestilling til baglæns kørsel med orientering gennem bagruden og venstre hånd øverst på ratkransen.
- Bremse præcis ved markering under baglæns kørsel.
2.5. Baglæns kørsel med svingning.
Hovedmål
Eleven skal lære at køre baglæns i retlinet kurs og under svingning til højre og venstre i bløde buer.
Delmål
Eleven skal beherske følgende færdigheder:
- Køre baglæns i retlinet kurs og jævn hastighed et længere stykke (ca. 20-30 m) og herunder orientere sig gennem bagruden.
- Svinge baglæns til venstre omkring markerede hjørner med nogen præcision og herunder orientere sig gennem venstre siderude.
- Svinge baglæns til højre omkring markerede hjørner med nogen præcision og herunder orientere sig gennem højre siderude.
- Rette hurtigt nok op efter svingning om hjørne, så kursen på ny bliver retlinet.
2.6. Forlæns og baglæns slalom.
Hovedmål
Eleven skal lære øget præcision og sikkerhed i at koordinere hastighed og styring.
Delmål
Eleven skal beherske følgende færdigheder:
- Forlæns slalomkørsel i 1. gear mellem 5-6 markeringskegler med ca. 10 m mellemrum.
- Baglæns slalomkørsel som ovenfor.
Øvelsen skal gennemføres uden standsning og korrektion af kørselsretningen undervejs og uden at vælte kegler.
2.7. Parkering ved vejkant.
Hovedmål
Eleven skal lære at parkere ved forlæns indkørsel til markeret vejkant eller kantsten i højre side og herunder opnå sikker bedømmelse af bilens bredde, hjulenes placering og bilens længderetning i forhold til vejkanten.
Delmål
Eleven skal beherske følgende færdigheder:
- Forlæns parkering ved markeret vejkant i højre side med rigelig manøvreplads og dermed god mulighed for styrekorrektion.
- Forlæns parkering ved markeret vejkant i højre side med begrænset manøvreplads og således, at højre hjulpar er højst 20 cm fra vejkanten, og at bilen står parallelt med vejkanten.
Manøvrepladsens begrænsning kan markeres med kegler som »parkeringslomme« på ca. 15 x 2 m.
2.8. Kørsel i 2. gear, højresving og eventuel hård opbremsning uden hjulblokade.
Hovedmål
Eleven skal lære at skifte hurtigt til 2. gear og med jævn hastighed svinge til højre tæt på markeret vejkant om skarpe hjørner. Såfremt øvelsespladsens størrelse tillader det, bør eleven tillige lære at bremse hårdt op uden hjulblokade.
Delmål
Eleven skal beherske følgende færdigheder:
- Efter standset position accelerere hurtigt op til 20-25 km/t med skift fra 1. til 2. gear.
- Holde målrettet kurs og jævn hastighed.
- Svinge til højre i 2. gear om markerede, skarpe gadehjørner, først nogenlunde tæt ved vejkanten og senere med baghjulet 20-30 cm fra vejkanten under hele svingningen.
- Efter omstændighederne bremse op uden hjulblokade og på kortest mulige strækning ved den højst mulige og forsvarlige hastighed på øvelsespladsen.
2.9. Vending.
Hovedmål
Eleven skal lære at udføre U-vending og vending ved forlæns og baglæns kørsel.
Delmål
Eleven skal beherske følgende færdigheder:
- Udføre U-vending på tilstrækkelig bred, markeret kørebane, tilpasset den benyttede skolevogn (bilens vendediameter + 1 m).
- Vende ved forlæns og baglæns kørsel på bred, markeret kørebane, (ca. 10 m) og senere smal, markeret kørebane, (ca. 7 m).
2.10. Parkering i båse.
Hovedmål
Eleven skal lære at parkere i forskellige parkeringsbåse samt ved baglæns indkørsel til vejkant.
Delmål
Eleven skal beherske følgende færdigheder:
- Parkere ved forlæns og baglæns indkørsel i markeret parkeringsbås (ca. 7 x 2,5 m), vinkelret på kørselsretningen. Bilen skal være placeret nogenlunde midt i båsen.
- Parkere ved baglæns indkørsel til vejkant i markeret »parkeringslomme« (ca. 8 x 2 m). Højre hjulpar må højst være 30 cm fra vejkanten.
- KØRETØJERS MANØVRE-EGENSKABER.
Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til de forskellige køretøjers manøvre-egenskaber og førernes forskellige orienteringsvilkår, at det hjælper eleven til at lære at forudse de vanskeligheder, førerne kan have i bestemte situationer, og dermed bedømme den risiko, eleven udsætter sig selv eller andre for ved at komme for tæt på et andet køretøj.
3.1. Generelt om manøvre-egenskaber.
Hovedmål
Eleven skal have kendskab til de benyttede betegnelser for køretøjernes manøvre-egenskaber og til nogle generelle forhold vedrørende manøvre-egenskaberne og orienteringsvilkårene.
Delmål
3.1.1. Fartegenskaber.
Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:
- Fartegenskaberne omfatter: Acclerationsevne, d.v.s. hvor hurtigt køretøjet kan komme op i fart, tophastighed, d.v.s. hvor hurtigt køretøjet kan køre i højeste gear, og bremseevne, d.v.s. hvor effektivt bremserne virker.
3.1.2. Styreegenskaber.
Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:
- Styreegenskaberne omfatter: Styrevillighed, d.v.s. hvor hurtigt køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes, Retningsstabilitet, d.v.s. hvor støt køretøjet holder kursen under ligeudkørsel, og sidevindsfølsomhed, d.v.s. hvor meget køretøjet påvirkes af kraftig sidevind.
Eleven skal endvidere have kendskab til følgende generelle forhold:
- Køretøjets styreegenskaber afhænger især af vægtens fordeling på foraksel og bagaksel.
- Køretøjer med størst vægt på bagakslen er som regel meget styrevillige og sidevindsfølsomme og dermed mindre retningsstabile.
- Køretøjer med størst vægt på forakslen er mindre styrevillige og sidevindsfølsomme og dermed mere retningsstabile.
3.1.3. Førerens orienteringsvilkår.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Orienteringsvilkårene bestemmes af køretøjernes vinduesrammer, karrosseri, førerens styrthjelm, motorbriller eller visir, som danner »blinde vinkler« i forskellige retninger.
- Orienteringsvilkårene forværres af dårligt renggjorte ruder og spejle eller glas.
- Styrthjelm, motorstøj og eventuel radio nedsætter førerens mulighed for at orientere sig efter lyd.
3.2. Forskellige køretøjers manøvre-egenskaber.
Hovedmål
Eleven skal have kendskab til de vigtigste manøvre-egenskaber hos person- og varebiler, lastbiler, biler med påhængsvogn, traktorer, motorcykler og knallerter og cykler.
Eleven skal endvidere lære at bedømme køretøjernes manøvre-egenskaber i situationer, hvor det har betydning for færdselssikkerheden eller for en uhindret afvikling af færdslen.
Delmål
3.2.1. Person- og varebiler.
Person- og varebilers fartegenskaber.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Person- og varebiler hører til de hurtigste køretøjer med hensyn til både accelerationsevne og tophastighed, og de har desuden den bedste bremseevne.
- Særlig hurtige biltyper kan kendes på stor dækbredde, stor sporvidde og lav karrosserihøjde i forhold til bredden.
- Forskelle i tophastighed mellem bilerne indbyrdes har mindre betydning med de gældende generelle hastighedsgrænser, mens forskelle i accelerationsevne fortsat har betydning.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende forhold og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Egen accelerationsevne i forhold til bagfra kommendes hastighed, f.eks. ved igangsætning og overhaling.
- Egen accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, f.eks. ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys.
Person- og varebilers styreegenskaber.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Person- og varebilers styreegenskaber er efterhånden udviklet så godt, at der ikke er afgørende forskel på deres styrevillighed, retningsstabilitet og sidevindsfølsomhed ved normal belæsning.
Orienteringsvilkår i person- og varebiler.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Alle biler har blinde vinkler på grund af vinduesrammer og karrosseri.
- De forreste vinduesstolper danner på flere biltyper blinde vinkler, der er store nok til på ca. 100m's afstand at skjule en tværgående bil, der f.eks. nærmer sig et vejkryds.
- De begerste vinduesrammer danner på alle biler blinde vinkler, der helt skjuler en bagved kørende tæt på i venstre og højre side.
- De udvendige spejle kan ikke afsløre alt, hvad der befinder sig i de blinde vinkler bagude.
- Varebiler uden bagrude eller med blændede sideruder giver tilsvarende dårlige orienteringsvilkår.
- Vinduesruder, der er mere eller mindre dækket af snavs, dug, is, sne eller plakater nedsætter førerens udsyn alvorligt.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Andre bilisters orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering på forskellige biltyper, f.eks. under kørsel i kolonne eller rækker, før baneskift, overhaling, krydsning og svingning.
3.2.2. Lastbiler.
Lastbilers fartegenskaber:
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Alle lastbiler har i forhold til personbiler ringere accelerationsevne, lavere tophastighed og ringere bremseevne.
- Lastbilers fartevne nærmer sig dog personbilernes, når de kører uden læs.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Lastbilers ringere accelerationsevne, f.eks. ved kørsel efter en overhalende lastbil, eller når man nærmer sig en lastbil, der vil flette ind eller skifte bane.
- Lastbilers tendens til at samles i klynger på landevejen med kort afstand på grund af deres ringere accelerationsevne, f.eks. før overhaling.
- Lastbilers ringere bremseevne, f.eks. under kørsel foran lastbil, der er tæt på.
Lastbilers styreegenskaber.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Lastbiler er normalt udpræget retningsstabile og mindre sidevindsfølsomme på grund af den store vægt.
- Høje lastbiler med særlig let last og tomme lastbiler med høj kasse kan blive sidevindsfølsomme.
- Mellemstore og meget store lastbiler kræver særlig stor plads til svingning og andre manøvrer, og dette pladsbehov forøges ved udragende læs.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Lastbilers retningsstabilitet i forhold til ens egen bil, f.eks. ved overhaling eller kørsel efter lastbil i kraftigt snesjap eller høj blød sne.
- Lastbilers mulige sidevindsfølsomhed efter læssets art, f.eks. ved møde eller overhaling i kraftig sidevind.
- Lastbilers særlige pladsbehov, f.eks. før forbikørsel af svingende lastbil.
Orienteringsvilkår i lastbiler.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler.
- De store udvendige spejle kan forøge de blinde vinkler fremefter.
- Læs eller varekasser, som dækker førerhusets bagrude, hindrer udsynet bagud.
- Tæt langs lastbilens sider dannes blinde vinkler, der er store nok til helt at skjule en mindre personbil.
- Lastbilers motorstøj, især under gearskiftning gør det næsten umuligt for føreren at høre lydsignaler.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Lastbilføreres orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering og størrelse, f.eks. under kørsel i kolonne eller rækker, før baneskift, overhaling, krydsning og svingning.
Lastbilføreres ringe mulighed for at høre lydsignal, f.eks. før overhaling.
3.2.3. Biler med påhængsvogn.
Fartegenskaber ved biler med påhængsvogn.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Biler med påhængsvogn har ofte ringe accelerationsevne, lav tophastighed og som følge af forlænget reaktionstid i bremsesystemet væsentlig ringere bremsesystemet væsnetlig ringere bremseevne end personbiler.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved fartegenskaber hos køretøjer med påhængsvogn og reagere hensigtsmæssigt over for dem på samme måde som ved lastbiler.
Styreegenskaber ved biler med påhængsvogn.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Den store retningsstabilitet hos lastbiler med påhængsvogn modvirkes af tendens til slingrende kørsel, især under kørsel med tom påhængsvogn.
- Påhængsvogne kan under særlige omstændigheder (glat føre eller kraftig opbremsning ned ad bakke) let skride og svinge helt på tværs af kørebanen.
- Biler med påhængsvogn har mindst lige så stort pladsbehov til manøvrer som store lastbiler.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Slingretendens hos køretøjer med påhængsvogn, f.eks. ved overhaling.
- Risiko for påhængsvognens udskridning, f.eks. ved møde eller overhaling.
- Pladsbehovet til manøvrer som ved store lastbiler.
Orienteringsvilkår i biler med påhængsvogn.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Orienteringsvilkårene er stærkt begrænsede for især personbiler med campingvogn, og mange er ikke vant til udelukkende at bruge spejlene til orientering bagud.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved orienteringsvilkårene i biler med påhængsvogn og reagere hensigtsmæssigt over for dem som ved lastbiler.
3.2.4. Traktorer, herunder motorredskaber.
Traktorers fartegenskaber.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Traktorer har god accelerationsevne, men lav tophastighed, idet de er konstrueret til højst at kunne køre 30 km/t.
- Traktorer har ringere bremseevne end andre køretøjer fordi de kun bremser på to hjul, og fordi påhængsvogn til traktor ofte er uden bremse.
- Hård opbremsning af en traktor med påhængsvogn under svingning kan medføre, at traktoren vælter.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Traktorers lave tophastighed, f.eks. ved traktors indsvingning fra sidevej eller krydsning og ved kørsel på landeveje og i landsbygader.
- Traktorers ringe bremseevne, f.eks. ved krydsning eller lignende, hvor traktoren har vigepligt.
- Traktorer og især traktorer med påhængsvogn forveksles let med lastbiler. På afstand kan forskellen kun ses på hasstigheden, som i forvejen er svær at bedømme.
Traktorers styreegenskaber.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Traktorer med forskelligt redskabsudstyr er temmelig ustabile og kan slingre under kørslen.
- Traktorer med påhængsvogn har samme mindre heldige styreegenskaber som biler med påhængsvogn.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Traktorers ustabile styring, f.eks. ved møde i skarpe sving.
- Slingretendens og risiko for udskridning hos traktorer med påhængsvogn som hos biler med påhængsvogn.
Orienteringsvilkår i traktorer.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Påhængsredskab eller påhængsvogn med stort læs kan nedsætte traktorførerens udsyn bagud betydeligt.
- Traktorens motorstøj gør det vanskeligt for føreren at høre lydsignaler.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Traktorføreres nedsatte eller helt manglende udsyn bagud, f.eks. ved kørsel efter en traktor med belæsset påhængsvogn.
- Traktorføreres ringe mulighed for at høre lydsignal, f.eks. før overhaling.
Andre forhold ved traktorer.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Ældre traktorer behøver ikke at være udstyret med retningsviserblinklys, og føreren skal da give tegn med armen.
- Påhængsredskaber er ofte bredere end andre køretøjer og kan derfor være vanskeligere at overhale.
- Traktorer med udragende læssegrabbe eller lignende foran og eventuelt også bagved kan vippe så meget under kørslen, at forhjulene slipper vejen, og styringen derved nedsættes alvorligt.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Ældre traktorer uden retningsviserblinklys, f.eks. ved kørsel efter en traktor eller ved møde i kryds.
- Brede påhængsredskaber eventuelt markeret ved gult blinklys på traktoren, f.eks. ved overhaling eller møde.
- Traktorer med udragende læssegrabbe, f.eks. ved møde eller overhaling.
3.2.5.
Motorcykler.
Motorcyklers fartegenskaber.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Motorcykler har en accelerationsevne, der ofte er betydelig større end personbilers.
- Motorcyklers tophastighed er på højde med personbilers.
- Motorcykler må normalt tillægges ringere bremseevne, fordi de færreste motorcyklister helt behersker den rette bremseteknik.
- Motorcykler vil under opbremsning i glat eller fedtet føre ofte skride ud eller vælte.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Motorcyklers store accelerationsevne og højere tophastighed, f.eks. ved indkørsel fra sidevej og venstresving foran modkørende motorcyklist.
- Motorcyklers ringe bremsemulighed, f.eks. ved kørsel foran eller efter en motorcyklist, især i dårligt føre.
- Motorcykler forveksles ofte med de betydelig langsommere kanllerter. Synlige kendetegn på motorcykler sammenlignet med knallerter er bedere dæk, lys i forlygte, kraftigere stel og nummerplade.
- Nogle motorcykler er dog ikke større end knallerter, og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem dem.
Motorcyklers styreegenskaber.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Store og tunge motorcykler er mere retningsstabile end små og lette motorcykler, især scootere.
- Alle motorcykler er uanset størrelsen udpræget sidevindsfølsomme.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Store motorcyklers retningsstabilitet, f.eks. ved møde eller overhaling i vejsving.
- Små motorcyklers tendens til pludselige baneskift, f.eks. ved kørsel i rækker.
- Alle motorcyklers store sidevindsfølsomhed, f.eks. ved møde eller overhaling under kraftig sidevind.
Orienteringsvilkår på motorcykler.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Styrthjelm, visir, motorbrillers stel og eventuel vindskærm, danner blinde vinkler, der nedsætter motorcyklistens orienteringsmuligheder, omend ikke i samme grad som for bilister.
- Snavs og regn på motorbriller kan hurtigt nedsætte motorsyklistens udsyn.
- Motorcyklister, der kører uden motorbriller, er tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld.
- Motorcyklister, der kører på motorcykel uden spejl, vil ofte undlade grundig orientering bagud, fordi det kræver en ubekvem drejning af hovedet og kroppen.
- Motorcyklister har på grund af styrthjelmen vanskeligt ved at høre lydsignaler.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Motorcyklisters nedsatte orienteringsmuligheder, f.eks. under kørsel foran motorcyklist eller ved krydsning.
- Motorcyklisters undertiden mangelfulde orientering bagud, f.eks. ved kørsel efter motorcyklist.
- Motorcyklisters vanskelighed ved at høre lydsignal, f.eks. før overhaling.
Passager på motorcykel.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremulighed og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- En bagsædepassager, som ikke er vant til at køre på motorcykel, vil muligvis undlade at læne sig til samme side som føreren under kørsel i sving, og kan derved gøre det vanskeligt for føreren at dreje motorcyklen.
3.2.6. Knallerter og cykler.
Knallerters og cyklers fartegenskaber.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Selv om knallerter og cykler begge hører til de langsomme køretøjer, er der som regel klar indbyrdes forskel på dem, og man kan normalt regne med, at en knallert kører dobbelt så hurtigt som en cykel.
- Racercykler med flere gear kører ofte hurtigere end knallerter og nærmer sig bilernes hastighed i bytrafik.
- Mange knallerter er ulovligt ændrede, så de kan køre betydelig hurtigere end 30 km/t.
- Både knallerter og cykler har ringe bremseevne, fordi de færreste knallertkørere helt behersker den rette bremseteknik, og fordi cykler ofte kun bremser på baghjulet.
- Ved enhver kraftig opbremsning af en knallert eller cykel, er der stor risiko for udskridning eller væltning.
- En cykel (uden håndbremser) kan ikke bremses, når pedalarmene står lodret.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Knallerters og hurtige cyklers tophastighed i bytrafik, f.eks.ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfra kommende cyklist eller knallertkører.
- Knallerters og cyklers ringe bremseevne, f.eks. ved kørsel foran eller efter en cyklist eller knallertkører.
- Knallerter forveksles undertiden med cykler. Synlige kendetegnpå knallerter sammenlignet med cykler er bredere dæk, kraftigere stel, større forlygte, førerens styrthjelm og lavere siddestilling.
Knallerters og cyklers styreegenskaber.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Knallerter og cykler er ikke retningsstabile og desuden udpræget sidevindsfølsomme.
- Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed.
- Knallertkørerens og cyklistens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt køretøjet og giver slingrende kørsel.
- Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på cykler med stor eller tung bagage.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Knallerters og cyklers slingretendens, f.eks. ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af cyklist eller knallertkører op ad bakke.
- Knallerters og cyklers retningsstabilitet ved højere hastighed, f.eks. ved møde med svingende cyklist eller knallerkører.
- Knallerters og cyklers sidevindsfølsomhed som hos motorcykler.
Orienteringsvilkår på knallert og cykel.
Eleven skal have kenskab til følgende forhold:
Knallertkørerens orienteringsvilkår svarer til motorcyklisternes.
- Selv om cyklisternes orienteringsvilkår er de bedst tænkelige, vil deres orientering bagud ligesom hos knallertkørere og motorcyklister kræve en ubekvem drejning af hoved og krop, som derfor ofte undlades, bl.a. fordi det også påvirker styringen mærkbart.
- Cyklisters orientering bagud kan i øvrigt nedsættes betydeligt ved uhensigtsmæssig påklædning, f.eks.vindjakke med stor hætte.
- Knallertkørere uden motorbriller og cyklister er ligesom motorcyklister tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld.
Eleven skal kunne opfatter og bedømme faremuligheder ved cyklisters og knallertkøreres orienteringsvilkår som hos motorcyklister.
- TRAFIKANTADFÆRD.
Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til nogle grundlæggende psykologiske forhold vedrørende bilkørsel, at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen opfattelses- og reaktionsevne og til at udvikle færdselssikre holdninger.
Undervisningen har endvidere til formål at give eleven en sådan forståelse af andre trafikanters adfærd, at det hjælper eleven til at lære at forudse deres mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem.
I øvrigt skal undervisningen gøre eleven bekendt med de gældende lovbestemmelser om bilisters køreevne og helbredsforhold og om pligten til at vise særligt hensyn over for bestemte trafikanter.
Elevens kendskab til det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej.
4.1. Opfattelse og reaktion.
Hovedmål
Eleven skal lære, at det er bilistens vigtigste opgave at være opmærksom på, opfatte, bedømme og reagere på de faretegn og signaler fra vejen, færdslen og ens eget køretøj, der har betydning for kørslen.
Eleven skal endvidere have kendskab til reaktionstiden og dens betydning under bilkørsel, at opfattelses- og reaktionsevnen er begrænset, men i øvrigt er afhængig af bilistens viden om færdsel, erfaring og holdning til færdslen og således kan forbedres ved bilistens egen indsats.
Delmål
4.1.1. Bilistens vigtigste opgaver.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Køresikkerheden afhænger ikke alene af den rent køretekniske beherskelse af bilen, men i mindst lige så høj grad af måden, hvorpå føreren opfatter og bedømmer færdselsforholdene.
- Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld.
- Opfattelsen af færdselsforholdene støtter sig først og fremmest på synsindtrykkene, og føreren må derfor være særlig opmærksom på mulige øjenfejl eller svækkelse af synet.
4.1.2. Reaktionstiden.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Reaktionstiden er den tid, der går, fra et faretegn eller lignende er muligt at opfatte, indtil føreren begynder at reagere på tegnet, (d.v.s. træder på bremsen, drejer rattet o.s.v.).
- Reaktionstiden er ikke nogen konstant størrelse, men kan vare fra brøkdele af et sekund til mange sekunder, afhængigt af færdselssituationen og førerens opmærksomhed, forudseenhed, kørefærdighed, m.v.
- Den rigtige og sikre reaktion er vigtigere end den lynhurtige og måske forkerte reaktion.
4.1.3. Opfattelse- og reaktionsevnens begrænsning.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Selv om alle enkeltheder i en færdselssituation afbildes i øjet (eller påvirker et andet sanseorgan), vil kun en lille del blive bevidst opfattet eller udløse en reaktion afhængig af, hvad føreren er særlig opmærksom på.
- Man kan normalt højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn eller signaler pr. sekund, og hastigheden skal afpasses efter den begrænsede opfattelses- og reaktionsevne.
- Synsskarpheden er kun i en lille del af synsfeltet stor nok til, at man tydeligt kan opfatte alle enkeltheder, og man skal derfor undgå at fastholde blikket i en bestemt retning for længe ad gangen.
4.1.4. Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Ting eller begivenheder, der er særlig iøjnefaldende og usædvanlige, eller som føreren er særlig interesseret i, tiltrækker umiddelbart opmærksomheden, hvorved vigtigere enkeltheder let overses.
- Bilisten kan selv undertrykke tilbøjeligheden til at lade opmærksomheden fange af uvedkommende ting ved at udvide sit kendskab til færdslen, især årsager til ulykker og dermed skærpe interessen for de enkeltheder, faretegn og signaler, der har betydning for sikerheden, og som hjælper til at forudse, hvad der kan ske det næste øjeblik.
- En færdselssikker holdning udvikles bedst ved kendskab til egne begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af det, man umiddelbart opfatter i færdslen.
- En færdselssikker holdning styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer.
4.2. Syn og bevægelse.
Hovedmål
Eleven skal lære, at synet ikke alene tjener til orientering om vej- og færdselsforholdene, men i et vist omfang også har indflydelse på styringen, og at den rette brug af øjnene hjælper til at stabilisere kursen og til at udføre manøvrerne sikkert og præcist.
Delmål
4.2.1. Synsretning og bevægelsesretning.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Der er en sådan sammenhæng mellem synsindtryk og muskelreaktioner, at man umiddelbart er tilbøjelig til at styre bilen i netop den retning, man ser.
- Denne tilbøjelighed kan på den ene side udnyttes som hjælp til at fastholde kursen i en bestemt retning ved at fastholde blikket i samme retning, - men må på den anden sige modvirkes ved at man flytter blikket væk fra ting, der er risiko for at påkøre.
- På længere frie vejstrækninger stabiliserer man styringen ved at se så langt frem som muligt.
- Ved kørsel gennem vejsving letter man styringen ved at lade blikket følge den inderste ( og mest krumme) vejkant, (eller eventuel midterlinie i vejsving til venstre).
- Ved kørsel gennem smalle passager (indsnævret kørebane, bro, port) letter man styringen ved at rette blikket præcist i midten af den fri plads.
- Ved svingning i vejkryds skal man ikke fastholde blikket for længe i retning af andre trafikanter, men efter den nødvendige orientering lade blikket i korte stykker ad gangen løbe forud i det spor, man skal køre.
4.3. Bedømmelse af hastighed og afstand.
Hovedmål
Eleven skal lære, at den umiddelbare opfattelse af afstande og af ens egen og andres hastighed er temmelig unøjagtighed, men kan forbedres, når man kender de vigtigste omstændigheder ved fejlbedømmelsen og tager hensyn til dette ved de forskellige manøvrer.
Delmål
4.3.1. Bedømmelse af afstand.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Afstande under ca. 50 m bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens afstande over 50 m ofte overvurderes, d.v.s. opfattes længere, end de i virkeligheden er.
- Opfattelsen af afstand støtter sig især på det umiddelbare synsindtryk af tingenes størrelse forude og til perspektivet, (det forhold at vejkanter m.m. ser ud til at løbe sammen ude i horisonten).
- Risikoen for at fejlbedømme afstand er derfor til stede f.eks. til små biler, fordi de ser ud til at være længere væk, en de i virkeligheden er, - og til alle ting i tåge og dis, bl.a. fordi perspektivlinierne udviskes.
4.3.2. Bedømmelse af egen hastighed.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Opfattelsen af ens egen hastighed støtter sig dels på støjniveauet og vibrationerne i bilen, og dels til synlige baggrundsholdepunkter ved vejen (huse, træer, færdselsstriber.m.v.)
- Der er risiko for at undervurdere sin hastighed, når man kører på en vej med få baggrundsholdepunkter, eller hvis man skifter til en bil med lavere støjniveau eller bedre affjedring.
- Der er udbredt tendens til at undervurdere sin hastighed, når man efter nogen tids kørsel, hvor man har vænnet sig til høj hastighed f.eks. på en motorvej, kommer ind i et område, hvor hastigheden skal sættes ned, (fartblindhed).
4.3.3. Bedømmelse af andres hastighed.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Hastigheder under ca. 50 km/t bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens hastigheder over 50 km/t ofte undervurderes, d.v.s. opfattes lavere, end de i virkeligheden er.
- De fleste kan ikke bedømme hastigheder blot nogenlunde korrekt på biler, der er 200 m eller længere væk.
4.4. Lovbestemmelser om køreevne og helbred.
Hovedmål
Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om bilkørsel og indtagelse af alkohol, medicin, opstemmende eller bedøvende midler, træthed og sygdom.
Delmål
4.4.1. Alkohol.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Opfattelses- og reaktionsevne svækkes af selv små mængder alkohol (øl, vin eller spiritus), og allerede ved 0,5 promille alkohol i blodet har man svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer.
Man bør lade bilen stå, hvis man skal til selskab, hvor der serveres spiritus, eller på forhånd fast beslutte sig til, hvor lidt man vil drikke, hvis man selv vil køre både ud og hjem.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende retsregler:
- Uanset alkoholpromillens størrelse bliver man straffet, hvis man ikke kan køre sikkert.
- Ved en promille mellem0,8 og 2.0 straffes man første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes man fængselsstraf.
- Ved en promille mellem 0,8 og 1.2 frakendes man første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes man førerretten ubetinget.
- Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes i gentagelsestilfælde.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har drukket så meget spiritus, at den pågældende ikke kan køre bilen på betryggende måde.
- Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøve af en bilist.
4.4.2. Sygdom, medicin, træthed.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:
- Man må ikke køre bil eller blot forsøge på det, hvis man ikke kan gøre det fuldt betryggende måde, fordi man er syg, træt, har fået medicin eller narkotiske stoffer.
- Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har fået nervemedicin, sovetabletter, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod høfeber, køre- og søsyge eller lignende.
- Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man også drikker spritus.
- Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er mærket med rød trekant, men man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen.
- Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk træthed (stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade bilen stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særlig anstrengende arbejde.
- Mange bilister er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove.
4.5. Andre trafikanters adfærd.
Hovedmål
Eleven skal lære, at forholdene om reaktionstiden og om opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning principielt gælder alle trafikanter, både kørende og gående. Antallet af ulykker er imidlertid særligt stort blandt trafikanter i bestemte aldre. Denne ophobning af ulykker er bl.a. tegn på, at de pågældende trafikanter har særlige vanskeligehder, som man må tage hensyn til.
Delmål
4.5.1. Ulykker, alder og trafikantart.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Der sker særlig mange ulykker med gående i 5-10 års alderen cyklister i 10-15 års alderen knallertkørere i 15-19 års alderen motorcyklister i 18-22 års alderen bilister i 18-24 års alderen og ældre fodgængere og cyklister fra omkring 70-års alderen.
- De mange uheld kan ikke alene forklares ved, at der er særlig mange trafikanter af de pågældende art i de nævnte aldre, men hænger også sammen med typiske begynderproblemer, hvor trafikanterne har ringe erfaring, og for nogles vedkommende udviklingsbetingede vanskeligheder med at klare sig i trafikken.
4.5.2. Aldersbetingede vanskeligheder.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
Gående børn.
- Småbørn (under 5-6 år) har ikke de nødvendige fysiske og psykiske forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken.
- Småbørn, der tilsyneladende opfører sig forsigtigt, er alligevel upålidelige, fordi de ikke kan beherske pludselige impulser til f.eks. at løbe over kørebanen, fordi ikke kan bedømme faren i trafikken, og fordi de endnu er usikre i deres bevægelser og derfor let kan snuble eller falde, når de går eller løber.
- Småbørn, der færdes på egen hånd, må altid opfattes som et klart faretegn, der kræver skærpet opmærksomhed, nedsat hastighed og bremseberedskab.
- Brug af signalhorn over for småbørn bør undgås, fordi det let kan fremkalde panikreaktioner.
Mindre skolebørn (i 6-10 års alderen) kender normalt de vigtigste færdselsregler, men har svært ved at forstå, at de selv skal passe på, også hvor andre har pligt til at holde tilbage (f.eks. i fodgængerfelt og ved lyssignal).
- Mindre skolebørn har svært ved at fastholde opmærksomheden om trafikken og behersker endnu ikke helt tilbøjeligheden til at handle efter pludselige tilskyndelser.
- Mindre skolebørn er længe om at se sig for og opfatter derfor situationen langsomt, og de er usikre i fart- og afstandsbedømmelse.
- Mindre skolebørn kan nok se en fare, der helt klart er til stede, men kan ikke forudse, at en farlig situation er ved at udvikle sig.
Cyklende børn.
- Selv om de fleste cykeluheld rammer børn i 10-15 års alderen, sker der mange uheld allerede fra 5-6 års alderen, hvor de samme fysiske og psykiske vanskeligheder gør sig gældende, som når de færdes til fods.
- De færreste børn får tilstrækkelig praktisk undervisning i at cykle korrekt og sikkert i trafikken, bl.a. fordi overgangen mellem legecykler og almindelige cykler er flydende.
- Mange børn har problemer med blot at beherske cyklen, d.v.s. holde balancen, styre og bremse.
- Alle børn har et stærkt behov for at afprøve egne evner og færdigheder og benytter ofte netop cyklen som middel til at eksperimentere eller lege med.
- Selv større skolebørn (i 10-15 års alderen) har svært ved at styre cyklen, hvis de skal se i en anden retning end kørselsretningen, og orienterer sig derfor ofte mangelfuldt, navnlig bagud.
- Unge motorkørende.
- Selv om unge har den bedst udviklede opfattelses- og reaktionsevne, er de alligevel de mest udsatte for uheld af alle trafikantgrupper på grund af manglende erfaring og mulige holdningsproblemer.
- De unges manglende erfaring viser sig især som vanskeligheder med at afpasse farten efter forholdene, bedømme egne manøvremuligheder rigtigt, og bedømme andre trafikanter tilstrækkelig kritisk.
- Nogle unge fristes til at bruge køretøjet til at afprøve egne evner, opleve spænding, afreagere skuffelser eller hævde sig og bringer derved sig selv og andre i farlige situationer.
- De fleste unge har en positiv grundholdning til trafikken, til færdselsreglerne og til kravet om hensynsfulhed, men kan have svært ved at omsætte dette i køremåden på grund af mangelfuldt kendskab til de mange faremomenter.
- De unges positive grundholdning kommer ofte i konflikt med andre trafikanters manglende hensyntagen og forståelse.
Ældre
- Ældre trafikanter har ofte nedsat syn og hørelse, og opfatter og reagerer langsomt.
- Mange ældre er dårligt gående og bange for at falde og dermed let brække et ben eller en arm og er derfor mindre opmærksom på de kørende, når de træder ned fra kantstenen eller er påvej over kørebanen.
- Mange ældre opfatter fodgængerfelter som særlig sikre steder og undlader derfor ofte helt at se sig for, før de går over.
- Mange ældre krydser kørebanen ved lyssignaler i fuld tillid til det grønne lys og uden at se sig for.
- Mange ældre er bange for trafikken og forskrækkes let af biler, der hastigt nærmer sig, kører tæt forbi eller bremser brat op, hvilket kan fremkalde farlige paniksituationer.
4.6. Bedømmelse af andre trafikanter.
Hovedmål
Eleven skal lære at bedømme andre trafikanter ved at se efter kendetegn på deres alder, opmærksomhed og hensigt i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker, og således forudse andre trafikanters mulige fejl og reagere hensigtsmæssigt over for dem.
Delmål.
4.6.1. Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende kendetegn:
- Andre trafikanters alder, der bl.a. fremgår af deres højde, hårvækst og hårfarve, kropsholdning, eventuelle gangart, påklædning og eventuelt karakteristiske genstande (legetøj, stok m.v.).
- Andre trafikanters opmærksomhed, der fremgår af deres hoveddrejning eller synsretning og eventuelt iøjnefaldende ting eller forhold, som deres opmærksomhed åbenbart er rettet imod.
- Andre trafikanters hensigt, der som regel fremgår af deres handlinger, bevægelser eller bevægelsesretning sammenholdt med deres alder og opmærksomhed og den aktuelle færdselssituation som helhed.
4.6.2. Særlig udsatte trafikanters typiske fejl.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Småbørns helt uberegnelige adfærd, der kræver, at man konsekvent nedsætter hastigheden til et minimum og er parat til øjeblikkeligbremsning.
- Gående børns mulige krydsning af kørebanen, især på boligveje uden for vejkryds, foran eller mellem parkerede biler langs kantstenen, i vejkryds med eller uden lysregulering også trods tilsyneladende grundig orientering, samt hvor flere børn leger eller følges ad i flok.
- Cyklende børns mulige fejl især ved ligeudkørsel, hvor de ofte undlader at overholde vigepligten i vejkryds, samt ved venstresving i vejkryds og ved indkørsler, hvor de ofte undlader at orientere sig eller holde tilbage.
- Unge motorkørendes mulige fejl, især ved krydsning og venstresving.
- Ældre fodgængeres mulige fejl, især ved krydsnng af kørebanen på lige strækninger og i vejkryds med og uden fodgængerfelter og lysregulering.
- VEJFORHOLD: Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til risikoforhold ved vejen, afhængigt af bl.a. vejr og føre eller andre trafikanters måde at færdes på, at det hjælper eleven til at lære at forudse faresituationer, der ofte kan opstå bestemte steder på en vej eller på bestemte vejstrækninger, og i tide reagere hensigtsmæssigt over for dem.
Elevens kendskab til det teoretiske skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej.
5.1. Vejenes sikkerhedsmæssige udformning. Hovedmål
Eleven skal lære, at der næsten altid er økonomiske og tekniske grænser for, hvor sikkert en vej kan bygges, men at en vejs sikkerhed under alle omstændigheder afhænger af, hvordan trafikanterne benytter den.
Delmål
5.1.1. Grænser for vejes sikkerhed.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- De to hovedkrav, der stilles til vejene om både fremkommeligehed og sikkerhed kan ikke altid imødekommes, fordi en hurtig og bekvem afvikling af trafikken ofte i sig selv indebærer faremomenter.
- Trafikkens udvikling sker som regel hurtigere, end vejene kan udbygges eller ændres, og samfundet kan ikke stille ubegrænsede midler til rådighed for vejbygning.
- Kendskabet til de årsager til ulykkerne, der kan bekæmpes med vejtekniske midler, er begrænset, og der vil derfor altid være en vis risiko ved at færdes på vejene.
5.1.2. Benyttelse af vejene.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Man må som bilist være kritisk over for tilskyndelsen til at køre med den maximalt tilladte hastighed på veje med god sikkerhedsstandard uden at tage hensyn til de aktuelle færdselsforhold og til, at andre trafikanter ofte begår uventede eller overraskende fejl.
- Man skal ikke overvurdere betydningen af vejtekniske sikkerhedsforanstaltninger, fordi deres virkning bl.a. afhænger af vejforholdene og andre trafikanters adfærd, og fordi tekniske indretninger kan svigte.
5.2. Risikoforhold ved vejene.
Hovedmål
Eleven skal lære, at risikoforholdene ved vejene har sammenhæng med vejenes omgivelser, udstyr, forløb, brug og særlige type.
Eleven skal endvidere lære at bedømme vejforholdene efter de nævnte kendetegn og reagere hensigtsmæssigt over for dem i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker.
Delmål
5.2.1. Kendetegn på risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:
- Vejens omgivelser, d.v.s. bebyggelse og bebyggelsens tæthed, bevoksning, skov, åbne marker, o.s.v. langs vejen.
- Vejens udstyr, eller standard, f.eks. smal eller bred kørebane, kørebanebelægningens art, kørebanestriber, fortov, cykelsti, fodgængerfelt og vejbelysning.
- Vejens forløb, d.v.s. bakker, sving, vejkryds, rundkørsler og jernbaneoverkørsler.
- Vejens brug, d.v.s. trafikkens tæthed og art eventuelt bestemt af lokale mål (skole, station, indkøbscenter, sportsplads m.v.).
- Vejens type eller klasse, f.eks. motorvej, motortrafikvej, mere eller mindre betydende vej eller trafiksaneret vej.
5.2.2. Vejens omgivelser.
Bymæssig bebyggelse.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Ca. 2/3 af færdselsulykkerne sker i byområder, og uheldstallet er også i forhold til trafikmængden størst på veje i bymæssig bebyggelse.
- Risikoen for ulykker i byområder er størst i butiksgader og på boligveje med høj eller lav bebyggelse. Denne høje ulykkesrisiko er først og fremmest til stede i vejkryds.
- De fleste ulykker med mindre børn som fodgængere sker dog på boligveje på strækninger mellem vejkryds.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Butiksgader og boligveje, især ved kørsel forbi holdende, gående m.v., ved kørsel foran eller efter andre eller ved siden af andre, ved fremkørsel mod kryds og ved ligeudkørsel og svingning.
- Særlig risiko uden for byer.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- I overgangen mellem efterår og vinter og mellem vinter og forår er der særlig risiko for pletvis glat kørebane, hvor vejen går gennem eller forbi fugtige områder, d.v.s. skov, mose, lavninger, sø og strand. Den samme risiko er til stede langs jordvolde og på og under broer.
- Forår og efterår vil der mange steder på landevejene opstå fedtet føre på grund af jord fra traktorer under kørsel til og fra markarbejde.
- Om efteråret vil der på mange veje langs skove og lignende opstå fedtet føre på grund af nedfaldne blade.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Fugtige områder langs vejen samt jordvolde og broer i perioder, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet, især ved valg af hastighed.
- Landeveje i perioder med hyppig traktorkørsel og dermed vejforurening, især ved valg af hastighed.
- Skovveje eller større bevoksning langs vejen i perioder med løvfald, især ved valg af hastighed.
5.2.3. Vejens udstyr.
Fortov og cykelsti.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Veje uden fortov medfører risiko for påkørsel af gående på kørebanen i højre side. Risikoen er særlig stor i mørke, fordi mange gående undlader at bruge refleks.
- Veje uden cykelsti (både på landet og i byerne) medfører dobbelt så stor risiko for påkørsel af cyklister og forøget risiko for påkørsel af knallertkørere som veje med cykelsti.
- Cykelsti og cykelfelt i kryds skal benyttes af både cyklister og knallertkørere, medmindre andet er oplyst på færdselstavler.
- Cyklister og knallertkørere, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen (bortset fra cykelstiens udmunding i kryds), har ubetinget vigepligt, men overholder ikke altid vigepligten.
- Cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21), medmindre vejbygningen tydeligt viser, at det er en cykelsti, - eller med hvidmalet cykelsymbol (V 41) på kørebanen i en bane afgrænset med ubrudt kantlinie (Q 46).
- Cykelfelt i kryds (S 21) afmærkes med en bred punkteret linie eller med blå farve.
- Dobbeltrettet cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21) og undertavlen (UD 21,1), der angiver, at cykelstien har færdsel i begge retninger.
- Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Vej uden fortov eller cykelsti især ved placering på kørebanen og møde på uoverskuelige steder samt under kørsel i mørke.
Fodgængerfelter, gangbro m.v.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
Fodgængerfelter på strækninger mellem vejkryds benyttes kun af få fodgængere, hvis deres omvej til feltet er større end vejens bredde, - også selv om fodgængerfeltet er signalreguleret.
- Risikoen for at påkøre krydsende fodgængere er større i området lige før og efter et fodgængerfelt end på strækninger helt uden fodgængerfelter.
- Gangbroer og tunneller benyttes kun af gående i større udstrækning, hvis de kan spare væsentlig tid, hvilket sjældent er tilfældet.
- Gående vil ofte krydse på kørebanen, selv om der er gangbro eller tunnel.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Strækninger lige før og efter et fodgængerfelt uden for vejkryds, især ved kørsel forbi gående.
- Gangbro og synligt tegn på fodgængertunnel forude, især ved kørsel forbi gående.
Kørebanestriber.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Afstribning i kørebanens længde (vognbanelinier, spærrelinier, kantlinier) hjælper de kørende til korrekt placering og manøvrering, og denne hjælp er særlig stor under dårlige lysforhold og i mørke.
- Uden for bymæssig bebyggelse er der på vejen uden afstribning øget risiko for ulykker.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Landevej eller anden vej uden afstribning, især ved placering på kørebanen, møde, overhaling samt fremkørsel mod kryds og svingning i kryds.
Kørebanens bredde.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Brede 4-sporede veje er i almindelighed ikke væsentlig mere sikre end 2-sporede veje.
- På smalle veje er dog øget risiko for eneulykker, for mødeulykker og for påkørsel af knallertkørere, cyklister og gående.
- Risikoen for ulykker på smalle veje er iøvrigt størst, hvor mindre sideveje udmunder, og ved ind- og udkørsler fra grundstykker m.v.
- Risikoen for især krydsende fodgængere er størst på både 4-sporede og 2-sporede veje i byområder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Smalle veje, især ved valg af hastighed og placering på kørebanen samt ved møde og kørsel frem mod sideveje og ud- og indkørsler.
Midterrabat.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Almindelige 4-sporede veje med midterrabat er ikke væsentlig mere sikre end veje uden midterrabat.
- Midterrabatten nedsætter dog risikoen for mødeulykker og forhindrer også venstresving til og fra mindre sideveje.
- Midterrabatter uden autoværn eller hegn nedsætter ikke i væsentlig grad risikoen for ulykker med krydsende cyklister, knallertkørere og gående.
Kørebanens belægning.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Kørebanens belægning har stor betydning for vejgrebet og dermed for, hvor sikkert man kan styre, bremse og accelerere.
- Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb og kræver derfor langsom kørsel for at undgå udskridning under svingning og bremsning.
- Brosten giver bedre vejgreb end jord- og grusveje, men bliver hurtigt glatte i vådt føre.
- Det bedste vejgreb opnås på en grov asfaltoverflade med ru småsten. Kørsel på en nylagt belægning med ru småsten med hastigheder over 40 km/t kan give risiko for knust frontrude på grund af småsten, der hvirvles op.
- Om foråret vil kørebanens belægning ofte være hullet og ujævn som følge af vinterens frost og eventuel saltning.
- En let regnbyge, efter en tørkeperiode om sommeren vil de første minutter gøre belægningen fedtet på grund af blandingen af vand, støv og oliespild.
- Hedebølger kan smelte asfaltbelægningen, så vejen bliver lige så glat som sne eller is.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Jord- eller grusvej samt brosten i vådt føre, især ved valg af hastighed.
- Kørebanens overflade ved tøbrud efter længere frostperiode, især ved valg af hastighed.
- Kørebanens overflade ved let sommerbyge efter længere tørkeperiode og asfaltbelægning under hedebølge, især ved valg af hastighed.
Vejbelysning.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Risikoen for uheld i mørke er henved dobbelt så stor på veje uden belysning som på veje med belysning.
- Uheldsrisikoen på mørke veje er særlig stor ved møde med køretøjer, der blænder og ved krydsende fodgængere.
- Vejbelysningens sikkerhedsmæssige betydning må ikke overvurderes i mørkt og regnfuldt vejr, hvor de mange lysreflekser kan vanskeliggøre orienteringen.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder i mørke som anført i afsnit 7.15. Kørsel i mørke (og i lygtetændingstiden i øvrigt).
5.2.4. Vejens forløb.
Vejkryds og rundkørsler.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Vejkryds både på landet og i byerne er de steder på en vej, hvor der ske flest uheld, fordi færdslen her mødes fra flere retninger, og både kørende og gående kommer på tværs af hinandens baner.
- 4-benede vejkryds på landet (d.v.s. kryds med 4 sideveje) uden lyssignaler har det største antal uheld i forhold til trafikmængden.
-Vejkryds med smalle veje er i almindelighed lige så farlige som vejkryds med brede veje.
- Vejkryds uden afstribede vognbaner (især venstresvingsbaner), helleanlæg eller spærreflader er farligere, end kryds med disse markeringer, der hjælper bilisterne til bedre at opfatte krydset.
- Vejkryds uden vejbelysning er farligere i lygtetændingstiden, end kryds med belysning.
- Vejkryds med lyssignaler nedsætter risikoen for uheld med ligeudkørende på hver sin vej, men øger til gengæld risikoen for uheld med venstresvingende, der ikke holder tilbage for ligeudkørende.
- Rundkørsler ser ud til at være næsten lige så farlige steder på en vej som vejkryds.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved vejkryds og rundkørsler som anført i afsnit 7.10. Fremkørsel mod kryds, og afsnit 7.17. Kørsel i rundkørsel.
Vejsving.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Vejsving må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej, og riskoen for uheld stiger i hvert fald jo skarpere svinget er.
- Et enkelt skarpt vejsving er særlig farligt, hvis det forekommer på en vej, hvor der ellers kun er bløde sving og god oversigt.
- Vejsving på smalle veje, hvor der kun er oversigt 100 m fremad eller mindre, er farligere end sving med bedre oversigt.
- Skarpere vejsving på landet uden afmærkning af vejkanten er farligere end sving med kantlinier, kantpæle eller retningspile.
- Vejsving, hvor kørebanen hælder udad mod svingets yderside, er særlig farlige, fordi de gør styringen gennem svinget vanskelig ved normal hastighed.
Bakker.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Bakketoppe må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej på grund af den begrænsede oversigt.
- Risikoen for uheld er særlig stor på stejle bakker med over 4% hældning, hvor påkørsel bagfra er typiske uheld lige før bakketoppen og lige før foden af bakken, især hvor tunge og lette køretøjer kører efter hinanden.
Jernbaneoverkørsler.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Risikoen for uheld er særlig høj ved jernbaneoverkørsler uden bomme.
- Jernbaneoverkørsler med bomme er mere sikre end overkørsler med lys- og lydsignal alene, men man skal under alle omstændigheder være opmærksomhed på, at de tekniske foranstaltninger kan svigte.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved vejsving, bakker og jernbaneoverkørsler som anført i afsnit 7.3. Hastighed under ligeudkørsel.
5.2.5. Vejens brug.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Der sker flest uheld på veje med tættest trafik, og risikoen også i forhold til trafikmængden stiger, jo mere blandet trafikken er.
- Bestemte veje i et lokalområde tiltrækker ofte bestemte trafikantgrupper, hvorved risikoen for bestemte typer uheld øges, f.eks. skoleveje, veje der benyttes af færgetrafik eller tung lastbiltrafik, ind- og udfaldsveje til bycenter, »smutveje«, butiksgader, parkeringsgader m.v.
- Bestemte lokale mål på en vej fremkalder ofte uopmærksom adfærd hos trafikanter, f.eks. ved busholdepladser og togstationer, store arbejdspladser, skoler, legepladser, alderdomshjem, sportspladser, biografer og andre forlystelsesteder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme særlig aktuelle og klare risikoforhold vedrørende vejens brug i det område, hvor øvelseskørslen finder sted, og reagere hensigtsmæssigt over for disse risikoforhold.
5.2.6. Særlig afmærkede vejtyper.
Eleven skal have kendskab til risikoforhold og kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved de forskellige vejtyper, d.v.s. motorvej, motortrafikvej, hovedvej, stillevej, gågade, opholds- og legeområde samt kunne genkende og angive betydningen af deres afmærkning som anført i afsnit 7.10. Fremkørsel mod kryds, 7.14. Kørsel på motorvej og motortrafikvej og 7.19. Kørsel i trafiksanerede områder.
- GRUNDREGLER FOR BILKØRSEL.
Formålet med undervisningen er at give eleven kendskab til nogle generelle lovbestemmelser for bilkørsel, umiddelbart før eleven skal gennemgå øvelserne i kørsel på vej.
Eleven skal desuden gøres bekendt med nogle udtryk i færdselsloven, der præciserer bestemte krav til køremåden ved enhver manøvre.
6.1. Anvisninger for færdslen.
Hovedmål
Eleven skal lære, hvor lovbestemmelserne for bilkørsel gælder, og at man i øvrigt skal rette sig efter vejafmærkningen i form af færdselstavler, kørebanestriber m.v. og færdselssignaler samt politiets anvisninger.
Delmål
6.1.1. Færdselslovens gyldighed.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Færdselsreglerne og andre lovbestemmelser om biler, bilister og bilkørsel gælder på alle gader og veje, cykelstier og fortove, pladser, broer og tuneller, passager, stier og lignende steder, hvor der er almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private.
- Biler må normalt kun køre på den del af vejen, der er bestemt for motorkørende, d.v.s. kørebanen.
6.1.2. Anvisninger for kørslen.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Man skal rette sig efter de anvisninger for kørslen, som gives ved færdselstavler, kørebanestriber m.v. samt færdselssignaler.
- Gule kørebanestriber m.v. bruges til midlertidig regulering f.eks. ved vejarbejde og skal respekteres i stedet for eventuelle hvide striber m.v.
- Man skal desuden rette sig efter politiets anvisninger, også hvor færdselstavler, kørebanestriber og færdselssignaler viser noget andet, eller hvor det er i modstrid med en ellers gældende færdselsregel.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler:
- »Indkørsel forbudt« (C 19).
- »Kørsel i begge retninger forbudt« (C 21).
- »Ensrettet færdsel« (E 19).
- »Motorkørsel forbudt« (C 22,1).
- Undertavlerne' (U 4-5), der angiver, at hovedtavlen kun gælder for henholdsvis bestemte færdselsarter og tilstødende vej.
6.2. Sikker og uhindret afvikling af færdslen.
Hovedmål
Eleven skal lære færdselslovens grundregler om sikker og uhindret afvikling af færdslen og om særligt hensyn over for bestemte trafikanter og herunder betydningen af udtrykkene »fare« og »ulempe«.
Delmål
6.2.1. Grundregler for færdslen.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Man skal altid køre hensynsfuldt og agtpågivende, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke hindres unødigt eller forstyrres.
- Man skal også vise hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.
- Man skal vise særligt hensyn over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker og handicappede.
6.2.2. Fare og Ulempe.
Eleven skal have kendskab til betydningen af følgende udtryk:
- man er »til fare« ved en køremåde, der giver nærliggende mulighed for sammenstød eller anden ulykke.
- Man er »til ulempe« ved en køremåde, hvor man kommer i vejen for en anden trafikant og derved tvinger denne til at give plads, vige tilside eller holde tilbage.
- Ved bestemte manøvrer, nemlig igangsætning fra vejkant, vognbaneskift (herunder udkørsel fra krybespor) og ved standsning eller hurtig nedsættelse af hastigheden kan man ikke altid helt undgå at komme i vejen for andre, og man skal da blot sikre sig, at manøvren ikke er »til unødig ulempe«.
6.2.3. Signalgivning.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Når det er nødvendigt for at advare om en fare, skal man gøre andre opmærksom på faren ved kortvarigt brug af hornet eller ved at blinke med forlygterne.
- Brug af hornet i andre tilfælde er forbudt.
6.2.4. Fri passage for bestemte trafikarter.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Man skal holde tilbage eller give plads for grupper af børn under opsyn af en leder, forsvarets og civilforsvarets kolonner, ligtog og andre sluttede optog.
- Man skal i god tid holde vejen åben og om nødvendigt standse for udrykningskøretøjer, der bruger lyd- eller lyssignal.
- Man må ikke køre så tæt på et uheldsted, at man er i vejen for redningsarbejdet.
6.2.5. Passagerer og gods m.v.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- En bil må med eller uden læs ikke være bredere end 2,5 m, længere end 12 m og højere end 4 m. Bilens vægt må med personer, bagage eller andet læs ikke overstige den tilladte totalvægt, som er anført i registreringsattesten til bilen.
- Passagerer og gods skal være således anbragt i bilen, at føreren har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere bilen.
Der må ikke være så mange passagerer i bilen, og de må i øvrigt ikke være anbragt på en sådan måde, at det er farligt for dem selv eller andre.
- Gods skal være anbragt, så det ikke dækker blinklys, lygter og nummerplade, og så det ikke støjer unødigt, kan slæbe eller falde ned på vejen eller på anden måde være til hindring eller fare for færdslen.
- Gods, der rager mere end 1 m ud over bilens forreste eller bageste punkt og mere end 15 cm ud over siderne, skal afmærkes med reflekser og i lygtetændingstiden med mindst een lygte, der lyser rødt bagud og hvidt fremad.
- Hvis noget tabes eller spildes på vejen, og det medfører risiko for færdslen, skal det straks fjernes. Kan det ikke lade sig gøre, skal man ved afmærkning eller på anden lignende måde advare andre om risikoen.
- Man må ikke hænge slæde, trækvogn eller lignende efter en bil, og man må ikke under kørslen trække en person på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende.
- Til en bil må kobles højst eet påhængskøretøj, men kun såfremt bilen er godkendt til dette.
6.2.6. Færselsulykke.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Ved beskadigelse af færdselstavler, signaler eller anden afmærkning på kørebanen eller på cykelsti med eller uden egen skyld, skal man straks bringe afmærkningen i orden igen. Hvis det ikke er muligt, skal man snarest melde det til politiet og i øvrigt gøre, hvad man kan, for at advare andre trafikanter.
- Man skal straks standse og hjælpe tilskadekomne, hvis man med eller uden egen skyld bliver indblandet i en færdselsulykke, og man skal efter anmodning oplyse navn og adresse til andre, der er indblandet i ulykken.
- Hvis man har voldt mere end ubetydelig skade på personer, skal man melde det til politiet. Hvis der er alvorligt tilskadekomne eller dræbte personer, må man ikke ændre på forholdene eller fjerne spor på ulykkesstedet. Man skal dog flytte køretøjer væk, hvis de er til fare for færdslen.
6.2.7. Forsikringspligt.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:
- Ejeren af en bil skal kunne dække eventuelle erstatningskrav ved en lovpligtig ansvarsforsikring.
- Manøvrer på vej.
Formålet med undervisningen er at give eleven færdighed i sikkert og hensynsfuldt at tilpasse kørslen til de skiftende færdselsforhold og gældende færdselsregler på forskellige typer veje og tidspunkter (i og uden for myldretid, i dagslys og mørke) under udførelsen af alle normalt forekommende manøvrer.
Hver enkelt øvelses præcise indhold og varighed overlades til kørelærerens skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov. Øvelserne bør dog gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere manøvre. Det vil nogenlunde svare til den anførte rækkefølge i uddannelsesmålene.
En manøvres sværhedsgrad afhænger imidlertid ikke kun af kravene til førerens orientering og beherskelse af køretøjet, men også af de aktuelle vej- og færdselsforhold.
Lærervejledningen til undervisningsplanen giver nærmere retningslinier for, hvordan kørelæreren kan tage hensyn til dette ved planlægningen og gennemførelsen af øvelserne i manøvrer på vej.
Det indebærer bl.a. at eleven begynder og afslutter de enkelte øvelser på i forvejen fastlagte øvelsesstrækninger, og at undervisning i orienteringsfærdigheder for den pågældende manøvre gennemføres i teorilokale forud for og i nær sammenhæng med den praktiske øvelse.
En manøvre anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når den kan udføres fejlfrit og med den grad af præcision, som fremgår af målbeskrivelserne.
7.1. Igangsætning fra vejkant.
7.1.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved igangsætningsulykker:
- Modparterne er næsten udelukkende bagfra kommende, især bilister, men også en del to-hjulede trafikanter.
7.1.2. Kendskab til risikoforhold ved igangsætning:
- Fejlbedømmelse af bagfra kommendes hastighed og afstanden til dem.
- Utålmodighed, fordi der hele tiden er kørende færdsel bagfra.
- Mulighed for motorstop efter kold start.
7.1.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved igangsætning og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Bagfra kommende, skjult i blinde vinkler.
- Snæver manøvreplads, der kræver særlig opmærksomhed mod flere ting.
- Nedsat vejgreb.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder før igangsætning:
- Se fremad og bagud efter færdsel eller andre hindringer.
- Orientere sig bagud ved hoveddrejning af hensyn til blinde vinkler.
- Bedømme om et ophold i færdslen bagfra er tilstrækkelig stort til igangsætning, så man ikke er til fare eller unødig ulempe.
- Bedømme egen accelerationsevne i forhold til bagfra kommendes hastighed.
7.1.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder under igangsætning:
- Give tegn i god tid før igangsætning.
- Sætte blødt igang som indlært på lukket øvelsesplads.
- Accelerere så hurtigt, at kørende, der nærmer sig bagfra, normalt ikke behøver at nedsætte hastigheden.
- Ophøre med tegngivning, så snart manøvren er afsluttet.
7.2. Placering under ligeudkørsel.
7.2.1. Kendskab til ulykker.
Behandles under senere manøvrer, hvor placering indgår.
7.2.2. Kendskab til risikoforhold.
Behandles under senere manøvrer, hvor placering indgår.
7.2.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med placering under ligeudkørsel:
Kørebanestriber.
- »Fuldt optrukket kantlinie« (Q 46) afgrænser den del af kørebanen, som skal bruges af motorkørende, og som man kun må overskride ved standsning, parkering eller ind- og udkørsel på vejen.
- »Punkteret kantlinie« (Q 47) som man må overskride, hvis det i øvrigt er lovligt (f.eks. ved vognbaneskift).
Bred kantlinie (Q 46-47) angiver, at der uden for linien er plads til cyklister og fodgængere, mens smal kantlinie angiver, at der normalt ikke er plads til dem, og at de derfor bruger samme del af kørebanen som bilerne.
- »Vognbanelinie« (Q 41) angiver adskillelse mellem vognbaner.
- »Varslingslinie« (Q 42) angiver, at man skal være særlig forsigtig ved overskridelse af linien på grund af dårlig oversigt, eller fordi man snart vil møde en spærrelinie.
- »Spærrelinie« (Q 44) som man må ikke må overskride, heller ikke ved vending eller ind- og udkørsel, med mindre særlige forhold gør det nødvendigt (f.eks. vejarbejde eller ulovligt parkeret køretøj).
- »Spærreflade« (Q 45) som man ikke må køre eller standse på.
Spærrefladen skal passeres til den side, skraveringen peger fremad.
Færdselstavler.
- »Påbudt passage« (D 15) angiver, at man skal køre forbi tavlen til den side pilen peger.
- »Valgfri passage« (D 16) angiver, at man selv må vælge, til hvilken side man vil køre forbi tavlen.
- »Krybespor« (E 47) angiver, at man skal køre ind på krybesporet, hvis man kører langsommere end den hastighed, der er anført på tavlen, og at man skal forlade krybesporet igen, hvis man kører hurtigere end den anførte hastighed.
Helleanlæg m.v.
- Heller, færdselsfyr eller lignende skal man køre forbi til højre, medmindre andet er vist ved afmærkning.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder under ligeudkørsel:
- Undlade at fastholde blikket på kørebanen umiddelbart foran bilen, men med korte mellemrum se langt frem og så vidt muligt være opmærksom på vej- og færdselsforholdene 8-12 sek. forude.
- Holde øjnene i bevægelse og dermed hele tiden være orienteret om forholdene forude og til siderne samt forholdene bagude ved hjælp af spejlene.
- Se længst muligt fremad på vejen, hvor oversigten begrænses af bakker eller sving.
- Udnytte vejens optiske ledelinier under kørsel i sving for at stabilisere styringen.
7.2.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder under ligeudkørsel: - Placere sig i højre vognbane og kun bruge venstre vognbane til eventuel overhaling eller forbikørsel.
- Placere sig så langt til højre, som hensynet til eventuelle cyklister, knallertkørere og fodgængere tillader og i øvrigt placere sig i midten af markerede vognbaner.
- Trække til højre på smalle veje før bakketop og før uoverskuelige vejsving.
- Udføre styrekorrektioner gradvis og dermed uden rykvise ratbevægelser.
- Nedsætte omfanget af styrekorrektioner med stigende hastighed.
7.3. Hastighed under ligeudkørsel.
7.3.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved eneulykker:
- Unge bilister kommer ud for særligt mange eneulykker, hvor bilisten uden at have nogen modpart at tage hensyn til pludselig mister magten over bilen og kører ud over vejkanten eller moden forhindring.
- Eneulykkerne hænger først og fremmest sammen med for høj hastighed efter forholdene (eventuelt i forbindelse med spirituspåvirkning).
- Der sker nogenlunde lige mange eneulykker i vejsving og på lige strækninger.
- I vejsving sker der flest eneulykker ved kørsel ud over vejkanten i svingets yderside (den mindst krumme vejkant).
- Der sker flere eneulykker på smalle veje end på brede veje.
7.3.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved eneulykker:
- Fejlbedømmelse af egen hastighed.
- Fejlbedømmelse af vejsvingets skarphed.
- Fejlbedømmelse af vejgrebets størrelse, især i vejsving og i glat eller fedtet føre.
- Forkert dæktryk, slidt dækmønster eller forkert belæsning.
- Træthed eller spirituspåvirkning.
7.3.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved valg af hastighed og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Vejsving eller bakker, der nedsætter oversigten og skjuler eventuelle hindringer, (langsomme køretøjer eller cyklister og fodgængere i vejsiden).
- Skarpe vejsving, der kræver særlig godt vejgreb.
Jernbaneoverkørsel forude med dårlig oversigt.
- Kørebanebelægning med ringe friktion og dermed nedsat vejgreb, (grusvej, brosten).
Hindringer forude i egen bane, (parkerede køretøjer, forankørende, krydsende fodgængere).
- Vejrforhold, der nedsætter udsynet, (blænding fra solen, nedbør, tåge) eller nedsætter vejgrebet (glat eller fedtet føre).
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med valg af hastighed:
Færdselstavler vedrørende hastighedsgrænser.
- »Lokal hastighedsbegrænsning« (C 55) angiver den højst tilladte hastighed på strækningen fra tavlen.
- »Ophør af lokal hastighedsbegrænsning« (C 56).
- »Ophør af forbud« (C 59) ophæver også lokal hastighedsbegrænsning.
- »Mindste hastighed« (D 55) angiver, at man ikke må køre langsommere end tavlen viser. Den gældende strækning kan eventuelt være anført på undertavle (U 2).
- »Ophør af mindste hastighed« (D 56).
- »Tættere bebygget område« (E 55) angiver bl.a. den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t.
- »Ophør af tættere bebygget område« (E 56) angiver bl.a. ophør af den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t.
Færdselstavler vedrørende kørebanens overflade.
- »Glat føre« (A 31) advarer om, at kørebanen kan være unormalt glat i vådt føre eller anden årsag, som oplyses på undertavle.
- »Ujævn vej« (A 32) advarer om farlige ujævnheder i kørebanen.
- »Løse sten« (A 33) advarer om særlig fare for stenslag.
- »Høj kant« (E 49) advarer om kant på langs ad vejen.
Færdselstavler vedrørende vejens forløb.
- »Vejsving« (A 41,1-2 og A 42,1-2) advarer om henholdsvis højresving og venstresving samt flere sving.
- »Hastighedsangivelse« (UA 41) angiver den hastighed, hvormed vejsving i normalt vådt føre kan gennemkøres sikkert.
- »Kantafmmærkningspæle« (N 41), »kantafmærkningsplader« (N 42) og »retningspile« (O 41) forstærker markeringen af f.eks. vejsving.
- »Stejl nedkørsel« (A 46,1).
- »Stejl stigning« (A 46,2).
Færdselstavler vedrørende jernbaneoverkørsler.
- »Spor« (A 71) angiver krydsende spor, hvor personale advarer med flag, signallygte eller på anden måde om, at tog nærmer sig.
- »Jernbaneoverkørsel uden bomme« (A 72) og
- »Jernbaneoverkørsel med bomme« (A 73) advarer om jernbaneoverkørsel forude.
- »Afstandsmærker« (A 75) angiver afstanden til jernbaneoverkørsel.
- »Krydsmærke for enkeltsporet eller flersporet jernbaneoverkørsel« (A 74,1-2) opsættes umiddelbart foran jernbaneoverkørslen.
- »Rødt blinksignal« (Z 72) eventuelt suppleret med klokke og bom. Signalet angiver, at man skal standse før stoplinie eller i sikker afstand fra sporene, signalet eller bommen.
Færdselstavler vedrørende andre farer.
- »Stenskred« (A 34) angiver, at der er fare for nedfaldende sten på kørebanen.
- »Sidevind« (A 95) advarer om kraftig sidevind, der kan slå bilen ud af kurs især ved højere hastigheder.
- »Lyssignal« (A 19).
- »Anden fare« (A 99), hvor farens art er angivet på undertavle.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder med henblik på valg af hastighed:
- Bedømme hastigheden efter synsindtryk fra vejen, fornemmelse af vibrationer fra bilen og lydindtryk fra motor, vindsus, dækstøj m.v.
- Kontrollere de umiddelbare fartindtryk ved hurtige blik på speedometret.
- Se efter kørebanestriber og færdselstavler, der advarer om vejsving, hastighedsbegrænsning, jernbaneoverkørsel eller andre forhold, der har betydning for hastigheden.
- Bedømme den til enhver tid overskuelige, fri standselængde foran bilen.
- Se efter bagfra kommende, især tunge køretøjer, der accelerer umiddelbart før kørsel op ad bakke.
- Se efter bagved kørende, der eventuelt accelererer ned ad bakke.
- Se efter tog, der eventuelt nærmer sig jernbaneoverkørsel, fra begge sider, også selv om der ikke gives advarselssignaler.
7.3.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder med henblik på at tilpasse hastigheden efter forholdene:
- Accelerere hurtigt op til højeste sikre og lovlige hastighed på strækningen og herunder skifte glidende til højeste gear.
- Holde hastigheden nogenlunde jævn ved behersket brug af speeder.
- Tilpasse hastigheden således, at det fulde herredømme over bilen bevares, og således, at bilen kan standses indenfor den strækning, der kan overskues, og foran enhver hindring, der kan forudses.
Ved kørsel på bakker.
- Skifte til lavere gear i god tid op ad bakke, hvis der er langsomt kørende foran, eller hvis motoren anstrenges.
- Benytte eventuelt krybespor, hvis den påbudte mindste hastighed ikke kan holdes op ad bakke.
- Vælge passende gear til kørsel ned ad bakke efter bakkens hældning og længde.
- Holde jævn hastighed ned ad bakke ved at lette trykket på speederen, skifte til lavere gear eller bremse let med mellemrum, men undlade vedvarende bremsning over længere strækning.
Ved kørsel i sving.
- Vælge passende gear før vejsving efter svingets skarphed og gennemkøre svinget med konstant hastighed d.v.s. uden hverken at accelerere eller bremse, hvis forholdene i øvrigt tillader det.
- Accelerere let ved udkørslen af svinget, samtidig med at bilen rettes op.
Ved jernbaneoverkørsel forude.
- Nedsætte hastigheden før jernbaneoverkørsel uanset reguleringens art, således at man kan nå at standse før jernbaneoverkørslen, hvis tog nærmer sig.
- Standse ved stoplinie eller mindst 5 m før krydsmærke, blinklys eller bom, hvis tog nærmer sig, eller hvis blinksignalet er tændt, bomme sænkes, eller man på anden måde advares om toget.
7.3.5. Lovbestemmelser i øvrigt.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Uden for tættere bebygget område (og bortset fra motorvej) må man højst køre 80 km/t.
- Uden for tættere bebygget område og på motorvej eller motortrafikvej må man med tilkoblet påhængsvogn, campingvogn m.v. højst køre 70 km/t.
7.4. Vognbaneskift.
7.4.1. Kendskab til ulykker.
Behandles under senere manøvrer, hvor vognbaneskift indgår.
7.4.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved vognbaneskift:
- Manøvren kan ofte virke overraskende, fordi andre kørende normalt forventer, at man holder sin bane.
- Fejlbedømmelse af afstand til og hastighed hos bagfra kommende i den bane, man vil skifte til.
- Orientering bagud i for lang tid ad gangen, hvorved uforudsete hindringer forude ikke bemærkes.
7.4.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved vognbaneskift og reagere hensigtmæssigt over for dem:
- Bagfra kommende, skjult i blinde vinkler.
- Bagved kørende eller foran kørende, der netop er ved at skifte bane.
- Bagved kørende tæt på i den bane, man vil skifte til.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med vognbaneskift:
Kørebanestriber m.v.:
- »Pile for vognbaneskift« (R 15) angiver, at man snarest skal skifte til den vognbane, pilene peger mod.
- »Vognbanelinier« (Q 41) ført helt igennem til et sted, hvor antallet af vognbaner formindskes, eller hvor to kørebaner løber sammen, understreger reglen for vognbaneskift. D.v.s. at man kun må skifte bane, hvis det kan gøres uden at være til fare eller unødig ulempe.
Vognbanelinier afbrudt et stykke før stedet, hvor antallet af vognbaner formindskes, eller hvor to kørebaner løber sammen, understreger reglen for sammenfletning. D.v.s. at man skal tilpasse hastigheden til de kørende i banen ved siden af og udnytte et passende stort ophold til at flette ind. De kørende i banen ved siden af skal hjælpe den, der vil flette ind, ved f.eks. at ændre hastigheden og derved skaffe plads.
Færdselstavler.
- »Indsnævret kørebane«(A 43,1-3).
- »Vognbaneforløb« (E 16). Vognbanelinier på tavlen angiver, at man skal køre efter reglen om vognbaneskift.
- »Krybespor« (E 47). Ved udkørsel fra krybespor gælder reglen for vognbaneskift, medmindre afmærkning angiver, at man skal køre efter reglen for sammenfletning.
- »Sammenfletning« (B 15) angiver, at reglen for sammenfletning er gældende.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved vognbaneskift:
- Begynde orientering om mulighed for vognbaneskift i god tid, så manøvren ikke bliver forceret.
- Se bagud i spejle og ved hoveddrejning.
- Bedømme om et ophold i færdslen er stort nok til, at man kan skifte bane uden at være til fare eller unødig ulempe.
7.4.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved vognbaneskift:
- Så vidt muligt undlade at skifte bane, hvis bagved kørende enten i ens egen bane eller i den bane, man vil skifte til derved tvinges til at nedsætte hastigheden.
- Give tegn med blinklyset i god tid for at vise sin hensigt, hvis bagved kørende er tæt på.
- Foretage vognbaneskift uden at køre et længere stykke på eventuel vognbanelinie.
- Placere sig midt i den nye bane.
- Ophøre med tegngivning, (medmindre U-vending eller svingning straks skal udføres).
7.5. Vending.
7.5.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med vending:
- Modparterne er først og fremmest bagfra kommende, især bilister, men også forholdsvis mange motorcyklister og dernæst modkørende, især bilister.
7.5.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved vending:
U-vending fra vejens midte:
- Fejlbedømmelse af modkørendes hastighed og afstanden til dem.
- Opmærksomhed alene mod de modkørende, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes.
- Utålmodighed, fordi der hele tiden er modkørende, man skal holde tilbage for.
Vending fra højre vejkant.
- Fejlbedømmelse af bagfra kommendes og modkørendes hastighed og afstanden til dem.
7.5.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved vending og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Snæver manøvreplads på grund af vejbredden i forhold til bilens styreegenskaber (vendediameter).
- Ukritisk valg af manøvrested med utilstrækkeligt udsyn (ved vending fra vejkant).
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med vending:
Kørebanestriber:
- »Spærrelinie« (Q 44), der ikke må overskrides ved vending.
Færdselstavler:
- »Vending forbudt« (C 12).
- »Venstresving forbudt« (C 11,2), der ligeledes forbyder vending.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved vending:
U-vending fra vejens midte:
- Orientere sig som anført under 7.4. Vognbaneskift før placering i vognbanen nærmest midterrabat eller vejens midte.
- Bedømme om et forhold i den modkørende færdsel er stort nok til, at U-vending kan foretages.
- Bedømme om U-vending kan foretages sikkert og under hensyn til anden færdsel.
Vending fra højre vejkant:
- Se efter et passende sted til lovlig standsning i højre side og efterfølgende vending.
- Orientere sig om den øvrige færdsel, især bagved kørende og eventuelt andre standsede køretøjer i vejkanten før standsning.
- Orientere sig før vending som anført under 7.1. Igangsætning fra vejkant.
- Bedømme om vending kan foretages sikkert under hensyn til modkørende og vej- og færdselsforholdene i øvrigt.
7.5.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved vending.
U-vending fra vejens midte:
- Placere sig i god tid i vognbanen nærmest midterrabat eller vejmidte som anført under 7.4. Vognbaneskift.
- Fortsætte langsomt frem i eventuel venstresvingsbane og herunder skifte til lavere gear og eventuelt standse.
- Udføre U-vending under langsom accelaration og skarp ratdrejning, således at vendingen afsluttes i højre vognbane i den ny retning.
- Rette bilen op og placere sig som anført under 2.2. Placering under ligeudkørsel.
- Ophøre med tegngivning.- Afpasse hastigheden efter færdslen i den ny retning.
Vending fra højre vejkant.
- Give tegn i god tid til standsning i vejsiden.
- Nedsætte hastigheden i god tid og foretage blød opbremsning.
- Bevare presset på bremsepedalen efter standsning for at sikre sig imod, at bilen ruller.
- Sætte i frigear, slippe kobling og trække håndbremsen, hvis standsningen skal vare længere end nogle få øjeblikke.
- Ophøre med tegngivning.
- Udføre vending som anført under 7.1. Igangsætning fra vejkant.
7.5.5. Lovbestemmelser i øvrigt.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:
- Uanset færdselsforholdene skal man altid give tegn med blinklyset i god tid før vending.
- Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette.
7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer og gående m.v.
7.6.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med forbikørsel af holdende m.v.:
- Modparten er oftest selve det holdende køretøj, der påkøres, for det meste i vejens højre side, men også ret ofte i vejens venstre side.
- En del sammenstød sker med biler eller to-hjulede trafikanter, der sætter igang fra vejkanten netop under forbikørslen.
- Andre modparter er fodgængere, især børn og ældre, der træder ud på kørebanen delvis skjult af et holdende køretøj.
7.6.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved forbikørsel af holdende m.v.:
- For høj hastighed og især for lille sideafstand under forbikørsel af holdende bil, når man tager de begrænsede muligheder for afværgehandling i betragtning for alle parter.
- Mindre børn, men også mange ældre fodgængeres mangelfulde forståelse for faren ved at træde ud bag en holdende bil eller bus.
- Børns ofte impulsive og derfor overraskende adfærd, når de opholder sig ved vejen, især når de er sammen med andre børn.
- Knallerters og cyklers tendens til at slingre ved igangsætning og standsning.
7.6.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved forbikørsel af holdende m.v. og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Nedsat udsyn på grund af holdende køretøj m.v.
- Tegn på igangsætning af holdende køretøj, (personer i holdende bil, synlig udstødningsrøg, tændt blinklys eller stoplys, igangsætningsadfærd hos knallertkører eller cyklist,
- Tegn på, at passagerer eller fodgængere i øvrigt træder ud på kørebanen (bildøre, der er ved at blive åbnet, bus standser ved holdeplads, fødder synlige under bil).
- Børn ved vejen.
- Heste, dyr eller kreaturer på vejen.
- Vejarbejde.
- Gående på vej ud i et fodgængerfelt.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med forbikørsel:
Kørebanestriber:
- »Fodgængerfelt« (S 17) angiver den del af kørebanen, der er beregnet til gåendes krydsning.
Færdselstavler:
- »Fodgængerfelt«(A 17) advarer om fodgængerfelt forude.
- »Cyklister« (A 21) advarer om, at cyklister og knallertkørere kører ud på kørebanen eller krydser den.
- »Børn« (A 22) advarer om børn i nærheden af skoler, fritidshjem, legepladser og lignende steder.
- »Ryttere« (A 23) advarer om ryttere på kørebanen især på steder med nedsat oversigt.
- »Dyrevildt« (A 26).
- »Kreaturer« (A 27) advarer om daglig passage af kreaturer på steder med dårlig oversigt.
- »Vejarbejde« (A 39) advarer bl.a. om arbejdere på kørebanen.
- »Fodgængerfelt« (E 17) opsættes umiddelbart ved fodgængerfeltet.
Afmærkning af skolebus.
- »Skolebørnsskilt med gule blinklygter«, anbringes foran og bagpå køretøjer, der anvendes som skolebus eller ligenende til transport af børn til og fra skole. Blinklygterne advarer om, at børn kan være på vej over kørebanen til og fra bussen.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder under forbikørsel af holdende m.v.:
- Orientere sig i god tid om mulighederne for forbikørsel og dernæst orientere sig som anført under 7.4. Vognbaneskift.
- Se efter tegn på pludselige hindringer under hele forbikørslen uden at låse blikket fast alene på det holdende køretøj m.v., men også se fremad i egen bane.
- Se efter modkørende, der pludselig kan dukke op.
- Orientere sig til højrefor bilen og bagud efter forbikørslen, før man trækker ind til siden igen.
- Se efter tegn på, at gående vil krydse kørebanen i fodgængerfelt eller uden for fodgængerfelt.
7.6.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder under forbikørsel af holdende m.v.:
- Nedsætte hastigheden i god afstand før holdende køretøj, børn heste, kreaturer, vejarbejde m.v., hvis det er nødvendigt for at sikre sig tid til orientering og eventuel afværgemanøvre.
- Standse, hvis det er nødvendigt for at giver plads til en bus, der i tættere bebygget område giver tegn med blinklyset til igangsætning ved et stoppested.
- Afvente eventuel modkørendes passage før vognbaneskift, hvis vejen er smal.
- Trække ud i god afstand før hindringen.
- Give signal til advarsel om forbikørslen, hvis det er nødvendigt, og samtidig være parat til at bremse.
- Give gående på kørebanen, hvor der ikke er fortov, tid til at gå ind til siden og holde god afstand til dem under forbikørslen.
- Nedsætte hastigheden under forbikørsel i dårligt føre, så andre så vidt muligt ikke tilstænkes.
- Holde passende sideafstand i øvrigt ved forbikørsel.
- Holde til højre igen på kørebanen efter forbikørslen (medmindre man vil køre forbi endnu et holdende køretøj længere fremme).
- Køre med passende lav hastighed foran fodgængerfelt, således at gående, der er i fodgængerfeltet eller er på vej ud i det, kan se, at man vil holde tilbage.
- Holde tilbage eller om nødvendigt standse for at lade gående passere i fodgængerfeltet, også selv om de eventuelt er grønt lys for de kørende.
7.7. Møde.
7.7.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab tl følgende omstændigheder ved møde-ulykker:
- Der sker temmelig mange ulykker med unge bilister i forbindelse med møde, oftest på smalle, to-sporede veje.
- Modparterne er først og fremmest person- og varebiler, men også forholdsvis mange lastbiler og en del to-hjulede trafikanter.
- Der sker også en del sammenstød med modkørende biler, der overhaler, vender eller kører baglæns, samt med gående i vejkanten.
7.7.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved møde:
- Kørsel over vejmidten indebærer altid en risiko for modkørende og bør derfor så vidt muligt undgås og i hvert fald være så kortvarig som muligt.
7.7.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved møde og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Vejforhold, der kan bevirke, at modkørende kommer over vejens midte (f.eks. smal vej uden afstribning, vejsving, huller, vandsøer eller glat og fedtet føre).
- Færdselsforhold, der kan bevirke, at modkørende kommer over vejens midte (f.eks. holdende køretøj i venstre side, modkørende tæt efter hinanden , hvor den bageste vil overhale, bil svinger ud fra parkeringsplads i venstre side).
- Modkørende med styreegenskaber, der giver dem tendens til at overskride vejmidten, især i vejsving eller på smal vej (store og tunge biler, motorcykler samt køretøjer med påhængsvogn).
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med møde:
Kørebanestriber:
- »Varslingslinie« (Q 42) angiver dårlige oversigtforhold og bruges også som forvarsel for spærrelinie eller på smalle veje i stedet for spærrelinie.
- »Spærrelinie« (Q 44), som ikke må overskrides medmindre særlige forhold gør det nødvendigt (f.eks. vejarbejde eller ulovligt parkeret køretøj).
Færdselstavler:
- »Modkørende færdsel« (A 18).
- »Indsnævret kørebane« (A 43,1-3).
- »Fri bredde« (UA 43).Undertavle, der angiver den fri bredde på indsnævrede strækninger.
- »Hold tilbage for modkørende« (B 18).
- »Modkørende skal holde tilbage« (B 19).
- »Vognbredde« (C 41).
Signaler:
- »Vognbanesignal« (Y 17), hvor rødt kryds angiver, at kørsel i vognbanen er forbudt, mens grøn pil angiver, at kørsel i vognbanen er tilladt i den pågældende færdselsretning. Hvis signalet skifter til rødt kryds, skal man skifte bane. Er dette ikke muligt, skal man standse.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved møde:
- Orientere sig i god tid om modkørende og om eventuelle hindringer for mødet.
- Undlade at se for længe direkte på den modkørende og derved modvirke tendensen til at styre i retning af den modkørende.
- Rette blikket i midten af den fri bane fremad og derved stabilisere styringen.
7.7.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgene manøvre-færdigheder ved møde:
- Nedsætte hastigheden i god tid ved møde på smal vej og i situationer, hvor det vil lette mødet.
- Holde til højre på kørebanen i god tid før mødet for at sikre tilstrækkelig sideafstand til den modkørende, men samtidig tage hensyn til eventuelle trafikanter i vejsiden.
- Holde sig bag ved gående, cyklister eller knallertkørere, indtil den modkørende er passeret, hvis vejen er smal.
- Standse og lade modkørende passere, hvis vejen er spærret, eller der er andre forhindringer i ens egen halvdel af kørebanen, (medmindre andet fremgår af færdselstavler eller lyssignal).
- Opretholde fuld kontrol over bilen under mødet og være parat til at reagere hurtigt over for sidevind, ujævnheder i vejen eller lignende.
7.7.5. Lovbestemmelser i øvrigt.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:
- På en vej med tre vognbaner må man ikke køre i banen yderst til venstre, medmindre færdslen er ensrettet.
7.8. Kørsel foran eller efter andre.
7.8.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med kørsel foran eller efter andre:
- Der sker temmelig mange ulykker med unge bilister ved sammenstød med foran eller bagved kørende, oftest i tættere trafik.
- Modparterne er først og fremmest biler, men også forholdsvis ofte tohjulede trafikanter.
7.8.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel foran eller efter andre:
- En afstand i køretid under 2 sek. er for kort til, at man altid kan nå at afværge sammenstød, hvis den foran kørende pludselig nedsætter hastigheden eller bremser.
- I glat eller fedtet føre og ved kørsel bag et køretøj, som dækker udsynet, er 2 sek. ikke altid tilstrækkeligt til reaktion og bremsning.
7.8.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel foran eller efter andre og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Vejforhold, der kan nødvendiggøre pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning, (vejsving forude, vejkryds, signalregulering, jernbaneoverkørsel, hindringer på kørebanen m.v.).
- Færdselsforhold, der kan nødvendiggøre pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning, (parkeret køretøj i vejsiden, kødannelse forude, krydsende fodgængere, børn m.v.).
- Vejrforhold, der nedsætter sigtbarheden eller øger bremselængden, (tåge, kraftig regn, sne, glat og fedtet føre m.v.).
- Særlige forhold ved foran eller bagved kørende,(stort køretøj, der tager udsynet, køretøj med nedsat bremseevne, uopmærksom eller ikke stedkendt fører m.v.).
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved kørsel foran eller efter andre:
Kørsel foran andre.
- Se i spejlene med hyppige mellemrum og i korte øjeblikke ad gangen og således holde sig stadig orienteret om bagved kørendes afstand, hastighed og hensigt.
- Bedømme om afstanden til bagved kørende hele tiden er sikker nok.
- Bedømme om bagved kørende har til hensigt at overhale.
- Kontrollere om ens egen hastighed er rimeligt tilpasset forholdene og ikke overdreven lav.
Kørsel efter andre.
- Bedømme om afstanden til foran kørende efter forholdene er stor nok til både reaktion og bremsning.
- Undlade at fastholde blikket på den forankørende alene, men orientere sig så langt frem på vejen som muligt, også foran den foran kørende.
- Se efter, om foran kørende, der svinger eller skifter bane, har plads til at fuldføre manøvren.
- Se efter om overhalende eventuelt trækker brat ind foran.
7.8.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved kørsel foran eller efter andre:
Kørsel foran andre:
- Så vidt muligt holde gennemsnitshastigheden eller den højeste lovlige og sikre hastighed på strækningen.
- Nedsætte hastigheden, køre helt ud i højre side og eventuelt standse for derved at lette overhaling, hvis man ved sin kørsel sinker den bagved kørende.
- Så vidt muligt undlade pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning, hvis bagved kørende er tæt på, især hvis det er et køretøj med ringere bremseevne, eller føret er dårligt.
- Give tegn med stoplyset i god tid før standsning eller uventet nedsættelse af hastigheden til vejledning for bagved kørende, som er tæt på.
- Holde så langt til højre som muligt og undlade at sætte hastigheden op, hvis den bagved kørende vil overhale.
Kørsel efter andre.
- Holde mindst 2 sek. tidsafstand til foran kørende.
- Øge afstanden til den foran kørende, hvis vej, og færdselsforholdene, vejret eller føret gør det nødvendigt.
7.8.5. Lovbestemmelser i øvrigt.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Køretøjer med særlig hastighedsbegrænsning, f.eks. biler med campingvogn skal holde så stor afstand til forankørende uden for tættere bebyggelse, at overhalende køretøjer har plads til at trække ind imellem.
- Under kørsel med lav hastighed eller med et særligt bredt køretøj (f.eks. bil med campingvogn) på en smal eller bugtet vej skal man være særlig opmærksom på bagved kørende og lette overhaling ved f.eks. at nedsætte hastigheden, køre helt ind til siden og eventuelt standse.
7.9. Overhaling.
7.9.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved overhalingsulykker:
- Selv om antallet af overhalings-ulykker er forholdsvis beskedent, vil de ofte få et voldsomt omfang og alvorlige følger på grund af hastigheden.
- Modparterne er først og fremmest det overhalede køretøj, som påkøres, oftest en bilist, men meget ofte også en cyklist.
- Modparterne er i øvrigt modkørende eller bagfra kommende, der også er ved at overhale.
7.9.2. Kendskab til risikoforhold. Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved overhaling:
- Mangelfuld orientering om betingelserne for overhaling eller om overhalingsforbud.
- Undervurdering af den nødvendige overhalingslængde i forbindelse med hindringer forude (sving, bakker, kryds, hastighedsbegrænsning, modkørende m.v.).
- Overvurdering af egen accelarationsevne.
- Forlængelse af reaktionstiden når man er i tvivl, om overhaling er mulig, og dermed tab af tid til overhalingens gennemførsel.
- Utålmodighed efter længere tids kørsel bagved en langsomt kørende.
- Tendens til ukritisk at følge efter en foran kørende, der overhaler, uden selv at orientere sig om betingelserne.
7.9.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved overhaling og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Manglende udsyn over den nødvendige overhalingslængde på grund af bakker, sving kryds eller dårlige vejrforhold (tåge, sne, kraftig regn, lavtstående sol).
- Modkørende i overhalingsbanen.
- Bagfra kommende, der er ved at overhale, eller bagved kørende, der påbegynder overhaling, eventulet skjult i blinde vinkler.
- Tegn på, at den foran kørende vil overhale.
- Tegn på at den foran kørende vil standse eller svinge eller på anden måde ændre sin kørsel.
- Tegn på, at den foran kørende ikke er opmærksom på overhalingen (f.eks. slingrende kørsel eller kørsel forbi børn, cyklister m.v.).
- Tegn på, at den foran kørende har særlige vanskeligheder med hensyn til køretøjets manøvreegenskaber eller førerens orienteringsvilkår.
- Flere foran kørende i kolonne med kort afstand mellem hinanden.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører overhaling:
Kørebanestriber:
- »Varslingslinie« (Q 42) angiver dårlige oversigtsforhold og bruges også som forvarsel for spærrelinie eller i stedet for spærrelinie på smalle veje.
- »Spærrelinie« (Q44) må ikke overskrides under overhaling. Spærrelinie bruges desuden som advarsel om, at oversigten er nedsat, således at overhaling er forbudt. Det er dog tilladt at overhale, hvis der er to vognbaner i kørselsretningen, hvor modkørende ikke må forekomme, og hvis overhalingen sker uden at overskride spærrelinien.
- »Dobbeltlinier« (Q 41-44), hvor man skal rette sig efter linien nærmest bilen: Er den punkteret, må den overskrides, men er den fuldt optrukket, må den ikke overskrides.
- »Fodgængerfelt« (S 17), hvor overhaling kun er tilladt, hvis man har fuldt udsyn over feltet.
Færdselstavler.
- »Overhaling forbudt« (C 51) forbyder overhaling af andre køretøjer end to-hjulede cykler og knallerter.
-
- »Ophør af overhalingsforbud« (C 53).
- Ophør af forbud' (C 59), der ligeledes angiver, at overhaling på ny er tilladt, hvis betingelserne i øvrigt er til stede.
- »Krydsmærke for jernbaneoverkørsel« (A 74,1-2), angiver bl.a., at overhaling er forbudt.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved overhaling:
- Orientere sig flere gange, om betingelserne for at overhale er til stede.
- Bedømme den nødvendige tid eller vejlængde til overhaling under hensyn til oversigten, afstand til eventuelle hindringer forude, gældende hastighedsbegrænsning, bilens accelarationsevne og den foran kørendes hastighed.
- Bedømme om der er sikker mulighed for at trække til højre på kørebanen efter overhalingen uden at genere den overhalede, (bortset fra kørsel i en bane, hvor der ikke må komme modkørende, f.eks. ved dobbelte spærrelinier eller på motorvej).
- Orientere sig om færdslen forude og bagude under hele overhalingen og være særlig opmærksom på uforudsete hindringer.
- Orientere sig om, hvornår den overhalede er synlig i det indvendige spejl.
7.9.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder før overhaling:
- Nedsætte hastigheden og holde sikker afstand til den foran kørende som nævnt under 7.8. Kørsel efter andre.
- Forøge afstanden til den foran kørende, hvis køretøjet er så stort, at det ellers ikke er muligt at orientere sig langt nok fremad.
- Forøge afstanden på ny, hvis en bagfra kommende overhaler og trækker ind foran.
- Trække lidt ud til venstre for den foran kørende, hvis det er nødvendigt for at forbedre orienteringen.
- Give tegn til overhaling med venstre blinklys, hvis bagved kørende er tæt på, så de kan blive klar over hensigten.
- Give signal til den foran kørende, hvis det er en varevogn eller lastbil med begrænset udsyn bagud, eller hvis den foran kørende virker uopmærksom.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder under overhaling:
- Accelere, eventuelt efter at have skiftet til lavere gear for at opnå hurtig acceleration.
- Øjeblikkelig afbryde overhalingen, hvis forholdene har ændret sig, og muligheden for at overhale er blevet tvivlsom, - og ellers trække til venstre ud i overhalingsbanen.
- Sørge for hurtigst muligt at komme ud af den foran kørendes blinde vinkel.
- Holde tilstrækkelig sideafstand til den foran kørende.
- Gennemføre overhalingen så hurtigt som muligt uden at overskride gældende hastighedsbegrænsning.
- Afbryde overhalingen, hvis en uforuset hindring dukker op, eller muligheden for overhaling er fejlbedømt.
- Skifte til lavere gear, hvis hurtig accelaration er påkrævet og kun overskride gældende hastighedsbegrænsning, hvis det er nødvendigt for at undgå en pludselig faresituation.
- Blive i overhalingsbanen, indtil den overhalede er synlig i det indvendige spejl, og da straks trække til højre på kørebanen igen, (medmindre man vil overhale endnu et køretøj, og betingelserne for dette opfyldt).
7.9.5. Lovbestemmelser i øvrigt.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Man skal overhale andre kørende til venstre, dog skal kørende, der svinger til venstre eller forbereder et venstresving, overhales til højre.
- Det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre:
- der er flere baner i samme færdselsretning,
- man overhaler til højre forbi et køretøj, der svinger til venstre,
- krydset er reguleret af signallys eller politi, eller
- den tværgående færdsel har ubetinget vigepligt.
- Det er forbudt at overhale foran eller på en jernbaneoverkørsel.
- Man må kun overhale på en bakke eller i et vejsving med nedsat oversigt, hvis der er mindst to baner, hvor modkørende ikke må forekomme.
- Det almindelige forbud mod overhaling i et kryds, på bakke og i sving gælder ikke overhaling af to-hjulede cykler og knallerter.
- På en vej med tre vognbaner må man ikke bruge banen yderst til venstre, f.eks. til overhaling, medmindre færdslen er ensrettet.
7.9.6. Overhaling af flere forankørende.
Eleven skal beherske følgende orienterings- og manøvre-færdigheder:
- Holde sig fortsat orienteret om muligheden for lovlig og sikker overhaling, før flere foran kørende overhales umiddelbart efter hinanden.
- Holde sig fortsat orienteret om nærmeste ophold i den overhalede række af køretøjer og udnytte dette, hvis overhalingen må afbrydes.
- Være opmærksompå kørende, der eventuelt bryder ud af rækken for at overhale og eventuelt selv afbryde overhalingen, fordi oversigten fremad derved nedsættes.
7.9.7. Overhaling af venstresvingende.
Eleven skal beherske følgende orienterings- og manøvre-færdigheder:
- Nedsætte hastigheden og bedømme muligheden for overhaling til højre forbi den foran kørende.
- Være forberedt på den foran kørendes eventuelle standsning og selv være parat til at standse.
- Være opmærksom på krydsende færdsel foran den venstresvingende (især fodgængere eller modkørende, der svinger til venstre), og fodgængere, cyklister og knallertkørere i højre vejside.
- Foretage overhaling til højre under passende langsom kørsel og tilstrækkelig sideafstand, hvis vejen er fri.
7.10. Fremkørsel mod kryds.
7.10.1. Kendskab til ulykker.
Behandles under manøvrerne ligeudkørsel, højresving og venstresving i kryds.
7.10.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved fremkørsel mod kryds:
- For høj hastighed, så man ikke kan nå at orientere sig tilstrækkeligt eller standse før krydset.
- Mangelfuld opmærksomhed mod færdselsreguleringen i krydset.
- Risikoforhold i øvrigt som nævnt under 7.4. Vognbaneskift og 7.8. Kørsel foran eller efter andre.
7.10.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved fremkørsel mod kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Tegn på, at foran kørende nedsætter hastigheden eller standser for at svinge ind i indkørsel lige før krydset.
- Tegn på, at foran kørende nedsætter hastigheden eller standser brat op for gult lys eler for orientere sig, holde tilbage eller svinge.
- Tegn på, at kørende i banen til højre eller til venstre pludselig skifter bane og kører ind foran.
- Tegn på, at fodgængere på hjørnerne i krydset, (især børn og ældre) vil krydse kørebanen (undertiden for rødt lys).
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører fremkørsel i kryds:
Kørebanestriber m.v.
- »Vognbanelinie« (Q 41) foran kryds angiver, at det endnu er tilladt at skifte bane.
- »Spærrelinie« (Q 44) foran kryds angiver, at det ikke længere er tilladt at skifte bane.
- »Vognbanepile« (R 1) angiver, at banen skal benyttes til kørsel i den eller de retninger, som pilene viser.
- »Dobbelt vognbanepil« (R 13) gælder for to kryds, der følger efter hinanden.
- »Vognbanepil med svingningsforbud« (R 14) gælder for et kryds, der ligger efter en sidevej, som man ikke må svinge ned ad.
- »Hajtænder« (S 11) angiver, at man har ubetinget vigepligt. D.v.s. at man skal holde tilbage for al færdsel - både kørende og gående - fra begge sider på den tværgående vej.
- »Trekantsymbol« (V 11) angiver, at man har ubetinget vigepligti det følgende vejkryds.
- »Stop« (V 12) angiver, at man har stoppligt i det følgende kryds.
- »Stoplinie« (S 13) angiver, hvor man skal stoppe i forbindelse med stoptavle, rødt signallys eller andet stoptegn.
- »Fodgængerfelt« (S 17). Man skal så vidt muligt undgå at standse i selve feltet.
Færdselstavler.
- »Farligt vejkryds« (A 11) angiver, at den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, men ofte også dårlig oversigt, og at man derfor skal køre med skærpet opmærksomhed mod færdsel i krydset.
- »Farligt vejkryds med højrevigepligt« (A 15).
- »Lyssignal« (A 19) advarer om signalregulering forude.
- »Hovedvej« (B 16) angiver, at den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, medmindre andet fremgår af afmærkningen.
»Hovedvej ophører« (B 17).
- »Ophængt pilafmærkning« (E 11) og »Vognbaner ved kryds« (E 15) angiver de kørselsretninger i krydset, som vognbanerne er beregnet til.
- »Påbudt kørselsretning« (D 11) angiver, i hvilken retning man skal køre.
- »Højresving forbudt« (C 11,1).
- »Vemstresving forbudt« (C 11.2).
- »Ubetinget vigepligt« (B 11).
- »Unormale vigepligtsforhold« (UB 19). De tynde linier angiver de veje, hvor færdslen har ubetinget vigepligt.
- Dobbeltrettet cykelsti' (UB 11) angiver, at der på den tværgående vej er cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt.
- »Stop ved vejkryds« (B 13) angiver, at man skal stoppe ved stoplinien og derefter har ubetinget vigepligt.
Signallys i kryds.
- »Hovedsignaler«(X 11). Rødt lys betyder stop, og at man skal stoppe ved stoplinie eller i sikker afstand fra krydset, hvis der ikke er stoplinie. Rødt og gult lys samtidig betyder ligeledes stop, man angiver desuden, at signalet snart skifter til grønt. Grønt lys betyder kør, hvis vejen er fri. Fremkørsel for grønt lys er dog ikke tilladt, hvis færdseln forhindrer, at man kan komme helt over krydset og dermed spærrer for den tværgående færdsel, når signalet skifter. Gult lys betyder stop, og angiver desuden , at signalet snart skifter til rødt. Man skal ikke standse, når signalet skifter fra grønt til gult, hvis man er nået så langt frem, at standsning kan medføre fare.
- »Signaler uden grønt lys« (også kaldet repetitionssignaler eller minus-grønt) alene med gult og rødt lys opsættes undertiden på hjørnerne i vejkryds. Signalet angiver for venstresvingende, der holder midt i krydset, hvornår lyset for de modkørende skifter fra forlænget grønt til gult og rødt.
- »Pilsignaler« (X 12). Rød, gul eller grøn pil gælder for kørende, der vil i den retning pilen viser.
- Signallyset gælder uanset anden afmærkning om ubetinget vigepligt.
- Hvis signallyset i et kryds ikke fungerer, skal man rette sig efter afmærkning om ubetinget vigepligt eller, hvis en sådan ikke findes, efter reglen om højrevigepligt.
Eleven skal kunne genkende og angive, at man har ubetinget vigepligt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig vejafmærkning:
- Udkørsel fra et stykke område uden for vejen (parkeringsplads, ejendom, grundstykke, tankstation eller lignende).
- Udkørsel fra en tydelig underordnet vej (gågade, markvej, grusvej, sti eller lignende).
Udkørsel fra en vej over fortov eller cykelsti, hvor overkørslen er tydeliggjort f.eks. ved, at fortovets belægning er ført igennem - at overkørslen har en særlig belægning, der er forskellig fra sidevejens (brosten), eller at sidevejen er indsnævret.
Eleven skal kunne genkende og angive, at man har højrevigepligt, d.v.s. at man skal holde tilbage for alle kørende fra højre, på steder, hvor man ikke har ubetinget vigepligt, - bortset fra vognbaneskift og sammenfletning.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved fremkørsel i kryds:
- Orientere sig om færdselsreguleringen i krydset, (signallys, påbudte vognbaner, vigepligtsforhold).
- Bedømme oversigtsforholdene i krydset.
- Se efter gående på vej over kørebanen eller på vej ud i eventuelt fodgængerfelt.
7.10.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre.færdigheder ved fremkørsel mod kryds:
- Skifte til påbudt vognbane for den påtænkte manøvre i krydset.
- På veje med to eller flere baner til færdsel i samme retning, men uden vognbanepile placere sig i banen længst til højre før højresving, i banen længst til venstre før venstresving og i den bane, der paser bedst før ligeudkørsel i krydset.
- Køre med så lav hastighed, at der bliver tid til at orientere sig omfærdselsreguleringen, vigepligtsforholdene, færdslen i krydset samt vise, at man vil overholde sin eventuelle vigepligt.
Kryds med lige brede veje og dårlig oversigt samt kryds, hvor man selv har vigepligt:
- Nedsætte hastigheden gradvis i passende afstand fra krydset, således at standselænden hele tiden holden inden for afstanden til skæringen med den tværgående vej eller til hajtænder, stoplinie eller fodgængerfelt.
- Holde tilbage for gående, der er på vej over kørebanen eller på vej ud i et fodgængerfelt.
- Køre langsomt frem i beredskabsstilling og eventuelt standse ved skæringen med den tværgående vej eller ved hajtænder, hvis det er nødvendigt for at kunne orientere sig tilstrækkeligt om færdslen i krydset.
- Standse ved stoplinie uanset oversigtsforholdene.
- Sikre sig nødvendigt udsyn til begge sider på den tværgående vej ved eventuelt at køre et lille stykke frem over fodgængerfelt eller hajtænder og standse.
Kryds med god oversigt.
- Undlade standsning (medmindre færdselsforholdene gør det nødvendigt, eller der er stop-tavle) ved skæringen med den tværgående vej eller ved hajtænder, hvis oversigten i krydset er så god, at man kan orientere sig tilstrækkeligt om færdslen i krydset allerede under fremkørslen.
Kryds med signalregulering.
- Forberede standsning, hvis signalet viser rødt eller har vist grønt i længere tid under fremkørsel mod krydset.
- Sætte hastigheden passende op, hvis signalet skifter fra rødt til grønt under fremkørsel mod krydset.
- Standse før fodgængerfelt eller stoplinie, hvis signalet viser rødt.
- Fortsætte ind i krydset, hvis signalet skifter fra grønt til gult, såfremt en opbremsning giver fare for påkørsel bagfra, eller standsning ikke kan ske før fodgængerfelt eller stoplinie.
- Om nødvendigt standse for gående, der er på vej over kørebanen, selv om de går over for rødt.
- Sætte hurtigt igang, når signalet skifter til grønt, og krydset er frit.
- Blive holdende, selv om signalet viser grønt, hvis færdselsforholdene ikke gør det muligt at nå ud af krydset, før signalet skifter til grønt for den tværgående færdsel.
7.11. Ligeudkørsel i kryds.
7.11.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under ligeudkørsel i kryds:
- Der sker mange ulykker med unge bilister under ligeudkørsel i kryds.
- Modparterne er uanset vigepligtsforholdene først og fremmest bilister, men også to-hjulede trafikanter fra højre, hvoraf en stor del svinger til venstre.
- Modparterne er næsten lige så ofte kørende fra venstre samt modkørende, der svinger til venstre uden at holde tilbage.
- Andre modparter er gående på vej over kørebanen både før og efter krydset.
7.11.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved ligeudkørsel i kryds:
- Tendens til blot at følge efter foran kørende og dermed undlade selv at orientere sig grundigt.
- Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra højre og venstre side i krydset og afstanden til dem.
- Ukritisk forventning om, at kørende fra højre og venstre side i krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset.
- Ukritisk forventning om, at modkørende, der skal svinge til venstre især i lysregulerede kryds, altid holder tilbage.
- Tendens til at overse krydsende fodgængere ved udkørslen af krydset.
7.11.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved ligeudkørsel i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset.
- Kørende fra højre eller venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder (børn og ældre på cykel, motorcyklister i dårligt vejr).
- Køretøjer med særlige fartegenskaber, der bevirker en tendens til, at vigepligten nødigt overholdes (to-hjulede og traktorer med ringere bremseevne) eller til, at de er uventet længe om at passere krydset (traktor med påhængsvogn).
- Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes (motorcykler, knallerter, racercykler).
- Køretøjer, der fylder mindre i billedet og derfor let overses, når de er sammen med større køretøjer.
- Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage.
- Tegn på, at foran kørende cyklist eller knallertkører vil svinge til venstre uden at se sig for.
- Foran kørende, der nedsætter hastigheden eller standser for at svinge ind i indkørsel eller lignende lige efter krydset.
- Gående på krydsets fjerneste hjørner.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved ligeudkørsel i kryds:
Kryds med lige brede veje og dårlig oversigt samt kryds, hvor man selv har vigepligt:
- Orientere sig flere gange til begge sider i krydset efter standsning ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder eller stoplinie, (eller hvor udsynet er tilstrækkeligt).
- Bedømme om et ophold i færdslen er stort nok til at køre helt over krydset - (eller til eventuel venteplads i gennembrudt midterrabat) uden at tvinge de kørende, som man skal holde tilbage for, til at nedsætte hastigheden.
- Bedømme om de kørende fra venstre eller højre overholder deres eventuelle vigepligt.
- Bedømme om modkørende færdsel eller foran kørende cyklister og knallertkørere, der vil svinge til venstre, holder tilbage.
- Se efter gående, der eventuelt træder ud på kørebanen ved krydsets modsatte hjørner.
- Orientere sig om fri bane fremad i øvrigt før ligeudkørsel over krydset.
Kryds med signalregulering.
- Holde øje med signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for rødt lys.
- Undlade at fastholde blikket alene på signallyset før fremkørsel for grønt, men også orientere sig om færdslen i krydset, især gående, der endnu er på vej over kørebanen eller måske vil over, selv om det er for sent, eller kørende, der fortsætter over krydset i sidste øjeblik.
- Se efter modkørende, der er særlig tilbøjelige til at svinge til venstre uden at holde tilbage i signalregulerede kryds.
7.11.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved ligeudkørsel i kryds:
- Sætte hurtigst muligt igang efter standsning ved skæringen med den tværgående vej, ved vigelinie eller stoplinie, hvis der er fri bane til ligeudkørsel.
7.12. Højresving i kryds.
7.12.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under højresving i kryds:
- Modparterne er først og fremmest kørende bagfra og dernæst i lige høj grad kørende fra venstre og højre side i krydset.
- Modparterne bagfra er især cyklister og knallertkørere, der kører frem på højre side af bilen, og desuden en del bilister, der kommer bagfra og påkører den højresvingende.
- Modparterne fra venstre side i krydset er især bilister, men også forholdsvis ofte cyklister og knallertkørere.
- Modparterne fra højre side er især bilister.
- Andre modparter er gående, der krydser den kørebane, man svinger til højre ind på.
7.12.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved højresving i kryds:
- For høj hastighed før og under højresvinget, så orienteringen bliver mangelfuld eller svinget for stort med fare for at komme over i modkørendes bane.
- Tendens til blot at følge efter foran kørende, der svinger til højre, uden selv at orientere sig tilstrækkeligt.
- Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra venstre side i krydset og afstanden til dem.
- Ukritisk forventning om, at kørende fra venstre side i krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset.
- Mangelfuld orientering om bagfra kommende cyklister og knallertkørere eller fejlbedømmelse af deres hastighed.
Mangelfuld orientering om gående ved udkørslen af krydset.
7.12.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved højresving i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset.
- Nedsat vejgreb på grund af kørebanebelægningen eller føret.
- Kørende fra venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder.
- Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes.
- Bagfra kommende cyklister og knallertkørere på kørebane eller cykelsti, eventuelt skjult i den blinde vinkel bagud til højre.
- Tegn på, at ligeud kørende cyklister og knallertkørere fortsætter for eventuelt rødt cyklistsignal, trods grøn højrepil eller grønt lys for biler.
- Modkørende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti.
- Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage.
- Gående på vej ud i fodgængerfelt eller børn på hjørnerne ved udkørslen fra krydset.
- Blokeret højresvingbane af f.eks. holdende køretøj umiddelbart efter krydset.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved højresving i kryds:
- Orientere sig om særlige vilkår for højresving under fremkørslen mod krydset, herunder cyklisters og knallertkøreres placering, enkeltrettet eller dobbeltrettet cykelsti eller afkortet cykelsti før krydset.
- Se bagud efter cyklister og knallertkørere på kørebanen og kontrollere den blinde vinkel skråt bagud til højre ved hoveddrejning før placering til højresving.
- Bedømme muligheden for at overhale foran kørende cyklister og knallertkørere før rettidig placering til højresving.
- Orientere sig flere gange til begge sider i krydset efter standsning ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig) og ved stoplinie.
- Bedømme om et ophold i færdslen fra venstre er tilstrækkelig stort til, at højresvinget kan udføres uden at tvinge de kørende til at nedsætte hastigheden eller ændre placering, hvis man selv har vigepligt.
- Se til højre i krydset for at sikre sig, at højresvingsbanen er fri, og hvis den er blokeret af f.eks. holdende køretøjer, da planlægge højresvinget derefter.
- Bedømme om kørende fra venstre side i krydset overholder deres eventuelle vigepligt.
- Se efter modkørende, der vil svinge til venstre i krydset og bedømme, om de holder tilbage.
- Se efter cyklister og knallertkørere, der forsøger at komme frem bagfra på højre side af bilen.
- Se efter gående, der er på vej ud i fodgængerfelt eller på vej over kørebanen til højre i krydset.
Kryds med cykelsti.
- Se efter bagfra kommende cyklister og knallertkører og modkørende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti og bedømme om højresvinget kan udføres uden at tvinge dem til at nedsætte hastigheden eller standse.
Kryds med signalregulering.
- Se efter signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for rødt.
- Undlade at koncentrere sig alene om signallyset ved fremkørsel for grønt, men også se efter færdslen i krydset, især gående, der endnu er på vej over kørebanen, eller måske vil over, selv om det er for sent.
- Se efter modkørende, der i signalregulerede kryds er særlig tilbøjelige til at svinge til venstre uden at holde tilbage.
- Bedømme om cyklister og knallertkørere standser for rødt cyklistsignal på cykelsti, før højresvinget udføres for grønt lys eller grøn højrepil.
7.12.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved højresving i kryds:
- Give tegn til højresving i passende afstand fra krydset, uanset oversigts- og færdselsforholdene.
- Placere sig i banen længst til højre eller i påbudt vognbane i øvrigt, som anført under 7.10. Fremkørsel mod kryds.
- Køre ind bagved cyklister og knallertkørere, hvis det ikke er muligt at overhale dem forsvarligt før rettidig placering til højresving.
- Køre tæt på kørebanekant eller kantsten for så vidt muligt at hindre cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af bilen.
- Tilpasse hastigheden til oversigts- og vigepligtsforholdene, som anført under 7.10. Fremkørsel mod kryds.
- Overholde vigepligt og eventuel stpopligt for tværgående færdsel.
- Påbegynde højresvinget hurtigst muligt, hvis der er fri bane.
- Tilpasse hastighed og styring til hjørnets skarphed, vejgrebet og føret.
- Holde tilstrækkelig afstand til cyklister og knallertkørere, der samtidig svinger til højre fra en cykelsti, der udmunder i krydset.
- Holde tilbage for cyklister og knallertkørere, der fra en cykelsti skal fortsætte ligeud i krydset.
- Holde tilbage for ligeud kørende cyklister og knallertkørere der er kommet frem på højre side af bilen.
- Holde tilbage for modkørende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti, der udmunder i krydset.
Holde tilbage for gående, der krydser den kørebane, der svinges ind på, eller som er på vej ud i fodgængerfelt.
- Ophøre med tegngivning efter højresvingets afslutning.
- Tilpasse hastigheden efter færdslen i den ny retning.
7.13. Venstresving i kryds.
7.13.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under venstresving i kryds:
- Der sker temmelig mange ulykker med unge bilister under venstresving i kryds.
- Modparterne er først og fremmest modkørende, som den venstresvingende ikke holder tilbage for.
- De modkørende modparter er især bilister, men også mange to-hjulede trafikanter, navnlig motorcyklister og cyklister.
- Andre modparter er kørende fra venstre side i krydset, især bilister, men også to-hjulede trafikanter, samt bagfra kommende på venstre side af bilen.
- Modparter er i øvrigt kørende fra højre side i krydset og gående, der krydser den kørebane, man svinger til venstre ind på.
7.13.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved venstresving i kryds:
- For høj hastighed før og under venstresvinget, så orienteringen bliver mangelfuld og styringen usikker.
- Tendens til blot at følge efter foran kørende, der svinger til venstre, uden selv at orientere sig tilstrækkeligt.
- Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra begge sider i krydset og hos modkørende, der skal ligeud, og afstanden til dem.
- Ukritisk forventning om, at kørende fra venstre eller højre side i krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset.
- Opmærksomhed alene om de modkørende, hvorved andre risikoforhold overses.
- Utålmodighed, fordi der hele tiden er modkørende, man skal holde tilbage for.
- Ubehag ved den udsatte venteplads i midten af større kryds eller frygt for at komme i vejen, når signallyset skifter, og dermed tendens til uforsigtig fuldførelse af venstresvinget.
- Opmærksomhed alene mod signallyset i signalregulerede kryds og tendens til fejlagtigt at opfatte grønt lys (eller gult/rødt lys i de særlige signaler uden grønt til venstresvingende) som fri bane til venstresving og dermed overse modkørende.
- Tendens til at overse krydsende fodgængere ved udkørslen af krydset.
7.13.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved venstresving i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset.
- Nedsat vejgreb på grund af kørebanebelægningen eller føret.
Kørende fra venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder.
- Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes.
- Køretøjer, der fylder mindre i billedet og derfor let overses, når de er sammen med større køretøjer.
- Modkørende, der skal ligeud i krydset, helt eller delvis skjult af modkørende, der afventer venstresving i krydsets midte.
- Cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti fra venstre ved udkørslen af krydset.
- Gående, der krydser kørebanen eller er på vej ud i fodgængerfelt ved udkørslen af krydset.
- Børn på hjørnerne ved udkørslen af krydset.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved venstresving i kryds:
- Orientere sig flere gange til begge sider i krydset efter standsning ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig) og ved stoplinie.
- Bedømme om et ophold i den modkørende færdsel og færdslen fra venstre eller højre side er tilstrækkelig stort til at gennemføre venstresvinget - (eller til at køre frem i eventuel svingbane til midten af krydset eller til venteplads i gennembrudt midterrabat) - uden at tvinge de kørende, som man skal holde tilbage for, til at nedsætte hastigheden eller ændre placering.
- Se til venstre i krydset for at sikre sig, at der er fri bane til at fuldføre venstresvinget, og hvis banen er blokeret af f.eks. holdende køretøjer, da planlægge kørslen derefter.
- Bedømme om kørende fra venstre eller højre side i krydset overholder deres eventuelle vigepligt.
- Se efter bagfra kommende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti til venstre i krydset.
- Se efter gående, der er på vej ud i fodgængerfelt eller på vej over kørebanen til venstre i krydset.
Kryds med signalregulering.
- Se efter signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for rødt.
- Undlade at koncentrere sig alene om signallyset ved fremkørsel for grønt, men også om færdslen i krydset, især gående, der endnu er på vej over kørebanen, eller måske vil over, selv om det er for sent, samt modkørende, som man skal holde tilbage for.
- Bedømme om modkørende holder tilbage og i øvrigt sikre sig, at krydset er frit, når signalet skifter til gult eller viser grøn venstrepil.
7.13.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved venstresving i kryds:
- Give tegn til venstresving i passende afstand fra krydset, uanset oversigts- og færdselsforholdene.
- Placere sig i banen længst til venstre eller i påbudt vognbane i øvrigt, som anført under 7.10. Fremkørsel mod kryds.
- Tilpasse hastigheden til oversigts- og vigepligtsforholdene, som anført under 7.10. Fremkørsel mod kryds.
Kryds, hvor man selv har ubetinget vigepligt.
- Blive holdende ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig) og ved stoplinie, hvis det er nødvendigt for at afvente tilstrækkelig stort ophold i den modkørende færdsel og færdslen fra venstre og højre side til at gennemføre venstresvinget.
- Afvente tilstrækkeligt stort ophold i færdslen fra venstre til fremkørsel og standsning i eventuel svingbanes afslutning ude i krydset eller venteplads i gennembrudt midterrabat og fuldføre venstresvinget herfra, når vejen er fri.
Kryds med højrevigepligt.
- Køre langsomt frem til krydsets midte og afvente tilstrækkelig stort ophold i den modkørende færdsel og i færdslen fra højre side før fuldførelsen af venstresvinget.
Kryds, hvor tværgående færdsel har ubetinget vigepligt samt T-kryds ved svingning ind på sidevej.
- Køre langsomt frem til krydsets midte og afvente tilstrækkeligt stort ophold i den modkørende færdsel før fuldførelsen af venstresvinget.
T-kryds ved svingning fra sidevej.
- Blive holdende ved skæringen med den tværgående vej, ved eventuel stoplinie eller ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig), hvis det er nødvendigt for at afvente tilstrækkelig stort ophold i færdslen fra venstre og højre side til at gennemføre venstresvinget, - uanset eventuel højrevigepligt i krydset.
Kryds med signalregulering.
- Indtage beredskabsstilling, mens bilen langsomt ruller frem i krydset, hvis signalet er grønt eller viser grøn venstrepil.
- Sikre sig tid nok til grundig orientering om modkørende færdsel ved eventuelt at standse i krydsets midte eller ved svingbanens afslutning.
- Fuldføre venstresvinget hurtigst muligt, når der er fri bane, og signalet viser grønt lys eller grøn venstrepil.
Alle kryds.
- Ved placering eller kørselsretning frem mod krydsets midte vise, hvordan man vil køre forbi en modkørende, der også vil svinge til venstre.
- Vente med at fuldføre venstresvinget fra midten af krydset, hvis udsynet er dækket af modkørende, der ligeledes skal svinge til venstre.
- Holde tilbage for gående, der er på vej over den kørebane, man svinger ind på, eller som er på vej ud i fodgængerfelt, også selv om de går over for rødt lys.
- Holde tilbage for cyklister og knallertkørere, der kører ud i krydset fra enkeltrettet eller dobbeltrettet cykelsti.
- Placere sig i højre side af den kørebane, man svinger ind på, eller, hvis der er flere baner i samme retning, da placere sig i den bane, der er mest hensigtsmæssig.
- Tilpasse hastigheden efter færdslen i den ny retning.
7.14. Kørsel på motorvej (motortrafikvej).
7.14.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker på motorvej (og motortrafikvej):
- Den almindeligste ulykkestype med bilister på motorvej og motortrafikvej samt til- og frakørselsbaner til disse er eneulykker.
- Andre ulykker er især påkørsel bagfra eller påkørsel af foran kørende.
7.14.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel på motorvej (og motortrafikvej):
- Almindelig tendens til orienterings- og manøvrefejl på grund af motorvejens og også motortrafikvejens særlige anlægspræg, (større vejbredde, blødere sving og bakker, ingen bebyggelse langs vejen og næsten ubegrænset oversigt), herunder især:
- Undervurdering af egen og andres hastighed.
- Overvurdering af afstande.
- For kort sikkerhedsafstand ved kørsel i tættere trafik og ved indhentning.
- For kort orientering fremad og bagud i forhold til hastigheden.
- Overvurdering af bilens manøvre-evne.
- Undervurdering af kraftig sidevinds indflydelse på styringen.
- Træthed og nedsat opmærksomhed efter længere tids kørsel på motorvej.
- Fartblindhed ved udkørsel fra motorvej eller motottrafikvej.
Eleven skal endvidere have kendskab til følgende særlige risikoforhold ved kørsel på motortrafikvej:
- Mulighed for modkørende færdsel over vejmidten, idet der sjældent er midterrabat på motortrafikveje.
- Mulighed for færdsel på tværs i vejkryds, hvor både kørende og gående har lov til at krydse motortrafikvejen.
7.14.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel på motorvej (og motortrafikvej) og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Bagved kørende på tilkørselsbanen holder for kort afstand.
- Foran kørende på tilkørselsbanen udnytter ikke muligheden for indfletning, men standser.
- Bagved kørende på tilkørselsbanen fletter ind, før man selv er kommet ind på motorvejen.
- Bagfra kommende på motorvejen, skjult i blinde vinkler.
- Kørende på motorvejen viser ikke tegn på at ville lette indfletning.
- Tegn på uventede reaktioner hos foran kørende ved frakørsler og ved deling eller sammenløb af motorveje.
- Faremulighederne som ved manøvrer på almindelige veje i det omfang, de kan forekomme på motorvej og motortrafikvej.
- Bagfra kommende på kombineret til- og frakørselsbane, eventuelt skjult i blinde vinkler i forbindelse med frakørsel.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører kørsel på motorvej og motortrafikvej.
Kørebanestriber.
- »Vognbanelinie« (Q 41) afbrudt et kort stykke efter tilkørselsbanens begyndelse angiver stedet, hvorfra sammenfletning kan foretages.
På kombineret til- og frakørselsbane kan sammenfletning foretages også selv om vognbanelinie (eller punkteret kantlinie) er ført igennem uden afbrydelse.
Færdselstavler.
- »Motorvej« (E 42) angiver motorvejens begyndelse.
- »Motorvej ophører« (E 44). Opsættes normalt kun ved selve motorvejens ophør og ikke ved frakørsler.
- »Motortrafikvej« (E 43) angiver motortrafikvejens begyndelse.
- »Motortrafikvej ophører« (E 45). Opsættes normalt kun ved selve motortrafikvejens ophør og ikke ved frakørsler eller på krydsende veje.
- »Ubetinget vigepligt« (B 11) angiver, at man undtagelsesvis har ubetinget vigepligt ved indkørsel på motorvejen.
- »Sammenfletning« (B 15) angiver flettestrækning ved tilkørselsbane eller ved sammenløb af motorveje, og at man skal køre efter reglen om sammenfletning, som anført under 7.4. Vognbaneskift.
- »Vognbaneforløb« (E 16) angiver flettestrækning ved formindskelse af antallet af vognbaner på motorveje og motortrafikvej.
- »Farligt vejkryds« (A 11) angiver, at de kørende fra tilkørselsbanen undtagelsesvis har ubetinget vigepligt.
- »Anviste vognbaner« (I 11) angiver ved nedadrettede pile hvilke vognbaner, der er beregnet til kørsel mod de mål, der er anført på tavlen.
- »Portaltavle for frakørsel« (I 12) angiver ved opadrettet pil, at frakørselsbanen fører mod de mål, der er anført på tavlen.
- »Frakørselsvejviser« (I 16) angiver, at frakørselsbanen fører mod de mål, der er anført på tavlen.
- »Frakørselssymbol« (I19) angiver sammen med »Spidsmarkering« (N 43) rabatspidsen ved frakørselsbane.
- »Hastighedsangivelse for frakørsel« (E 41) angiver den hastighed, hvormed et sving på en frakørselsvej i normalt vådt føre kan gennemkøres.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved kørsel på motorvej (og motortrafikvej):
Tilkørsel med sammenfletning.
- Orientere sig om tilkørselsforholdene, herunder tilkørselsbanens og flettestrækningen længde, oversigtsforholdene, eventuel vigepligt og foran eller bagved kørende på tilkørselsbanen.
- Se efter bagfra kommende i den nærmeste bane på motorvejen og bedømme deres hastighed og afstand.
- Bedømme om et ophold i færdslen er tilstrækkelig stort til, at indfletning kan ske uden risiko.
- Se efter om kørende i den nærmeste bane på motorvejen letter indfletningen ved at nedsætte hastigheden eller skifte bane.
- Se fremad på motorvejen og kontrollere, at der er fri bane umiddelbart før indfletningen.
- Se efter kørende på motorvejen, der giver tegn til udfletning ved kombinerede til- og frakørselsbaner.
Kørsel på motorvej (eller motortrafikvej).
- Holde sig stadig orienteret om vej- og færdselsforholdene langt forude og bagude og med regelmæssige, hurtige blik orientere sig om de nærmeste kørende for i tide at kunne forudse ændringer i deres kørsel eller forberede egne manøvrer.
- Kontrollere den umiddelbare fartopfattelse ved jævnlige og hurtige aflæsninger af speedometret.
- Være opmærksom på kørebanestriber og færdselstavler, især om anviste vognbaner, vognbaneforløb, sammenfletning, vejkryds og ophør af motorvej eller motortrafikvej.
- Se efter kørende, der vil flette ind fra tilkørselsbaner, og hurtigt bedømme, hvordan man bedst kan lette indfletningen.
- I øvrigt orientere sig tidligere og mere grundigt end ved manøvrer på almindelige veje i det omfang, de forekommer på motorvej og motortrafikvej.
Frakørsel.
- Orientere sig i god tid efter færdselstavler, der angiver frakørsel.
- Orientere sig om frakørselsforholdene, herunder frakørselsbanens længde, og foran eller bagved kørende.
- Se efter kørende, der giver tegn til indfletning på kombinerede til- og frakørselsbaner.
- Bedømme om frakørsel eller udfletning kan ske uden risiko.
- Orientere sig om frakørselsvejens videre forløb og være opmærksom på eventuel hastighedsangivelse.
7.14.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved kørsel på motorvej (eller motortrafikvej):
Tilkørsel med sammenfletning.
- Afpasse hastigheden til tilkørselsbanens og flettestrækningens længde, stigning eller fald og til de kørendes hastighed i den nærmeste bane på motorvejen, således at standsning på tilkørselsvejen kan undgås.
- Give tegn til indfletning med venstre blinklys for om nødvendigt at tydeliggøre hensigten.
- Placere sig ud for et passende ophold i færdslen på motorvejen eller lidt foran en kørende, der nedsætter hastigheden eller skifter bane for at lette indfletningen.
- Udnytte muligheden for indfletning ved beslutsomt at accelerere, køre ind på motorvejen og hurtigt tilpasse sig de kørendes hastighed her.
- Ophøre med eventuel tegngivning straks efter indfletningen.
- Blive bagved eventuelt foran kørende på tilkørselsbanen under hele indfletningsmanøvren og holde afstand som anført under 7.8. Kørsel foran eller efter andre.
- Nedsætte hastigheden, hvis indfletning ikke kan gennemføres efter orientering bagud og advarsel med stoplys til bagvedkørende og eventuelt standse med så lang fri tilkørselsbane forude som muligt og derefter afvente mulighed for indfletning.
Tilkørsel ad kombineret til- og frakørselsbane.
- Give tegn til indfletning straks ved tilkørselsbanens begyndelse.
- Give plads til, at foran kørende på motorvejen (eller motortrafikvejen) kan flette ud, før man selv fletter ind.
- Vise bagved kørende på motorvejen ved passende acceleration og ved at køre tæt på motorvejens kant, at man vil flette ind foran bagved kørende, såfremt betingelserne for indfletning i øvrigt er til stede.
Kørsel på motorvej (motortrafikvej).
- Blive i højre vognbane et kort stykke tid efter tilkørslen og vænne sig til vej- og færdselsforholdene før eventuelt baneskift som forberedelse til overhaling.
- Placere sig midt i højre vognbane og kun benytte banen til venstre for denne i forbindelse med overhaling for at give plads til indfletning eller for at følge anviste vognbaner til det påtænkte kørselsmål.
- Hjælpe kørende på tilkørselsbaner med at flette ind ved enten at accelerere eller nedsætte hastigheden eller skifte til venstre bane, hvis den er fri.
- Skifte kun een bane ad gangen på steder, hvor flere baneskift efter hinanden er hensigtsmæssigt for den fortsatte kørsel.- Køre med maksimalt tilladt hastighed (hvis forholdene tillader det) under kørsel i baner til venstre for motorvejens (eller motortrafikvejens) højre bane for ikke at sinke færdslen.
- Forberede og udføre de forskellige manøvrer med betydelig større sikkerhedsmargin end på almindelig vej, d.v.s. tidligere tegngivning, tidligere påbegyndelse af manøvren, blødere ratdrejning og mere forsigtig brug af bremserne.
- Give signal til foran kørende med lys i stedet for lyd af hensyn til vind- og motorstøjen.
Frakørsel.
- Skifte til højre vognbane i god afstand fra frakørselsbanens begyndelse.
- Give tegn til frakørsel i god tid med højre blinklys.
- Undgå så vidt muligt at nedsætte hastigheden på selve motorvejen (eller motortrafikvejen), især hvis bagved kørende er tæt på.
- Køre ud fra motorvejen (eller motortrafikvejen) straks ved frakørselsbanens begyndelse.
- Nedsætte hastigheden efter de ændrede vejforhold og gældende hastighedsgrænser.
Frakørsel ad kombineret til- og frakørselsbane.
- Give plads til, at foran kørende på til- og frakørselsbanen kan flette ind, før man selv fletter ud.
- Vise bagved kørende på til- og frakørselsbanen ved påssende acceleration og ved at køre tæt til motorvejens kant, at man vil flette ud foran den bagved kørende, såfremt betingelserne for udfletning i øvrigt er til stede.
7.14.5. Lovbestemmelser i øvrigt.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Kørsel på motorvej og motortrafikvej samt til- og frakørselsveje må kun ske med motorkøretøjer, der lovligt kan køre mindst 40 km/t.
- Den højst tilladte hastighed på motorvej samt til- og frakørselsveje er 100 km/t.
- Den højst tilladte hastighed på motortrafikvej samt til- og frakørselsveje er 80 km/t.
- Indkørsel på motorvej og motortrafikvej må kun ske ved deres begyndelse eller ad særlig tilkørselsbane.
- Udkørsel fra motorvej og motortrafikvej må kun ske ved deres afslutning eller ad særlig frakørselsbane.
- Kørsel over midterrabat, vendng, baglænskørsel, standsning og parkering er ikke tilladt på motorvej og motortrafikvej.
- Standsning ved nødtelefon er kun tilladt, hvis man skal tilkalde hjælp, og hvis standsningen sker uden for kørebanen.
- På motorvej med tre eller flere baner i samme retning må man kun benytte de to baner længst til højre, hvis man kører i en bil, hvis tilladte totalvægt overstiger 3500 kg, eller med et vogntog (bil + påhængsvogn), der er længere end 7 m.
7.15. Kørsel i mørke (og i lygtetændingstiden i øvrigt).
7.15.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i mørke:
- Der sker især mange eneuheld med bilister i mørke og tusmørke samt en del uheld med påkørsel af gående, af parkerede biler, dyr og genstand på vejen.
7.15.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i mørke (og i lygtetændingstiden i øvrigt):
- Betydelig nedsættelse af orienteringsmulighederne i tusmørke og mørke og i øvrigt i tåge, dis, kraftig regn og sne også om dagen samt ved kørsel imod lavtstående sol.
- Vanskeligheder med at bedømme fart og afstand korrekt på grund af manglende holdepunkter,.
- For høj hastighed i forhold til sigtforholdene og belysningen.
- Hel eller delvis blænding af lyset fra modkørende, som yderligere nedsætter orienteringsmulighederne.
- Uafmærkede eller utilstrækkeligt afmærkede forhindringer, f.eks. parkerede køretøjer, mørkklædte fodgænger og cyklister uden lys.
- Uensartet lygteføring hos de kørende, især i tusmørke eller i lygtetændingstiden om dagen.
7.15.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder i mørke, som nævnt under de enkelte manøvrer i dagslys, og reagere hensigtsmæssigt over for dem, men i øvrigt køre med skærpet opmærksomhed over for de mulige faretegn under hensyn til de forringede orienteringsvilkår.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved kørsel i mørke (og i lygtetændingstiden i øvrigt):
- Se efter, at bilens påbudte lygter lyser, som de skal, og er korrekt indstillet.
- Udnytte kørebanestriber og reflekterende kant- og baggrundsafmærkning mest mest muligt til orientering om vejens forløb og være opmærksom på, at eventuelle kantpæle har orange refleks i højre vejside og hvid refleks i venstre vejside.
- Bedømme, at standselængden hele tiden holdes inden for rækkevidden af det anvendte lys og inden for længden af den fri strækning forude.
Møde.
- Se efter modkørende eller tegn på, at modkørende nærmer sig (f.eks. lysskær eller lygter forude).
- Bedømme passende afstand for nedblænding til nærlys i mørke.
- Orientere sig om modkørende køretøjers art og størrelse efter forlygternes antal og placering.
- Modvirke blænding ved at undlade at se direkte i de modkørendes lys og i stedet se fremad langs højre vejkant efter mulige hindringer.
Kørsel foran eller efter andre.
- Bedømme afstand til foran kørende (f.eks. efter afstanden mellem den foran kørendes baglygter) og bedømme passende tidspunkt for nedblændng til nærlys.
- Orientere sig om det foran kørende køretøjs art og størrelse efter baglygternes antal og placering.
- Orientere sig om bagved kørende og deres hensigt.
Overhaling.
- Orientere sig særligt omhyggeligt om betingelserne for overhaling på grund af de nedsatte synsmuligheder.
- Kontrollere overhalingsstrækningen på helt mørke veje om nødvendigt med et kort fjernlysblink efter at være trukket ud i overhalingsbanen.
- Se efter, hvornår den overhalede passeres, således at fjernlyset kan tændes hurtigst muligt (forudsat, at det ikke blænder modkørende).
7.15.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder under kørsel i mørke, herunder især den rette brug af positionslys, nærlys og fjernlys.
Normalt brug af lyset.
- Bruge nærlyset som det normale overalt på belyste veje og kun bruge positionslyset ved parkering, eller når bilen holder stille.
- Bruge fjernlys på veje uden belysning, hvis synslængden ikke er tilstrækkelig med nærlys ved den aktuelle hastighed, men dog kun såfremt andre trafikanter ikke kan blændes.
- I øvrigt tilpasse hastigheden til de forringede orienteringsmuligheder i mørket og således, at standselængden hele tiden holdes inden for lysets rækkevidde.
- Bruge lyssignal (blink med forlygterne) i stedet for lydsignal til advarsel, medmindre faren er overhængende.
Møde.
- Skife til nærlys i passende afstand fra modkørende (ca. 300 m før en bil eller motorcykel og ca. 100-150 m før en cykel eller knallert) og umiddelbart forinden tilpasse hastigheden til nærlysets rækkevidde.
- Skifte til nærlys i passende afstand fra tog, der kører langs vejen, hvis der er risiko for, at togføreren blændes af fjernlyset.
- Nedsætte hastigheden ved møde med biler på smalle og helt mørke veje til højst 40 km/t for at kunne nå at se og reagere tidsnok på mulige hindringer i vejkanten.
- Standse, hvis en modkørendes lygter blænder så kraftigt, at man intet kan se.
- Skifte til fjernlys (hvor dette er lovligt) umiddelbart før passage af den modkørende.
Kørsel foran eller efter andre.
- Skifte til nærlys ved indhentning, så snart der er risiko for, at fjernlyset kan blænde den foran kørende gennem dennes spejle.
- Holde fjernlyset tændt, (hvor dette er lovligt), hvis bagfra kommende er ved at overhale, for at hjælpe med bedst muligt lys.
- Skifte til nærlys, så snart den overhalende begynder at køre ind til højre igen efter overhalingen.
Overhaling.
- Skifte til nærlys ved indhentning af foran kørende.
- Skifte til fjernlys (hvor dette er lovligt) umiddelbart før den foran kørende passeres for at sikre sig bedst muligt lys under selve overhalingen.
Standsning.
- Skifte til positionslys ved standsning foran jernbaneoverkørsel, hvor tog nærmer sig, for ikke at blænde modkørende.
- Blinke med stoplyset for at advare bagfra kommende ved standsning på udsat sted, f.eks. som sidste bil i en kolonne eller under afventning af mulighed for venstresving midt på kørebanen.
- Holde kun positionslyset tændt ved standsning eller parkering i vejsiden på veje, der ikke er tilstrækkeligt oplyst.
Brug af lys i lygtetændingstiden om dagen.
- Bruge nærlyset som det normale - aldrig positionslyset - når det er tåge, dis, regn eller sigtforholdene på anden måde er dårlige.
- Eventuelt bruge fjernlyset i særlig tæt tåge om dagen, for at sikre, at man bliver set på længst mulig afstand.
- Tænde nærlyset under kørsel med lavtstående sol i ryggen af hensyn til modkørendes orientering.
7.15.5. Lovbestemmelser i øvrigt.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Lygtetændingstiden er tiden fra solnedgang til solopgang, eller i øvrigt når anvendelse af bilens lygter er påkrævet på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlige sigt- eller lysforhold, - enten for at gøre bilen synlig for andre trafikanter, eller for at man selv kan se tilstrækkeligt.
7.16. Kørsel ved siden af andre.
7.16.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med kørsel ved siden af andre:
- Modparterne er næsten i lige høj grad bilister, knallertkørere og cyklister, der uventet svinger til venstre ind foran bilen i et kryds.
- Andre modparter er især bilister, der fra venstre eller højre side trænger sig på eller »klemmer«.
7.16.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold under kørsel ved siden af andre:
- Vanskelighed med præcis bedømmelse af sideafstand, især til cyklister og knallertkørere på grund af deres slingretendens.
- Nedsat styrepræcision i glat eller fedtet føre.
- Begrænset udsyn og manøvremulighed på grund af køretøjer til højre og venstre i tættere færdsel og deraf følgende tendens til kritikløst at følge med strømmen.
- Tendens til at se for længe direkte på de kørende til højre eller venstre med deraf følgende tendens til at trække langsomt hen imod dem og samtidig tabe overblikket fremad og bagud.
7.16.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder under kørsel ved siden af andre og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
- Kørende skråt bagude i banen til højre eller venstre, skjult i blinde vinkler.
- Tegn på, at motorcyklist vil køre frem mellem bilrækker i tæt og langsom færdsel.
- Køretøjer i banen til højre eller venstre med tendens til slingren eller særlig følsomhed for sidevind.
- Køretøjer foran i banen til højre, der skal bruge mere end een bane til manøvrer, f.eks. lastbiler med påhængsvogn eller sættevogn, der skal svinge til højre.
- Tegn på, at styrevillige køretøjer (cykler og knallerter) pludselig skifter bane i tæt og langsom færdsel eller svinger til venstre ind foran i vejkryds.
- Blinde vinklers placering og størrelse på køretøjer i banen til højre eller venstre.
- Skift mellem sidevind og læ ved passage af store køretøjer.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører kørsel ved siden af andre:
Kørebanestriber m.v.:
- »Cykelsymbol« (V 41) angiver, at cyklister og knallertkørere skal benytte den pågældende del af vejen. Cykelsymbol i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinie, angiver, at banen er en cykelsti.
- »Busbane«(V 42). Teksten BUS i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinie, angiver, at banen er forbeholdt busser i rute.
(Det anses ikke som overhaling at passere forbi køretøjer (f.eks. busser) i en bane, der er forbeholdt disse køretøjer (f.eks. busbane)).
Færdselstavler.
- »Cyklister« (A21) advarer om cyklister og knallertkørere på kørebanen, f.eks. efter ophør af en cykelsti.
- »Indsnævret kørebane« (A 43, 1-3) advarer om, at antallet af vognbaner formindskes, og at man derfor må forudse vognbaneskift eller sammenfletning.
- »Sidevind« (A 95) advarer om vanskeligheder med at holde sin bane.
- »Sammenfletning« (B 15) angiver, at man skal køre efter flettereglen.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder under kørsel ved siden af andre:
- Orientere sig ved hurtige blik om afstanden til kørende ved siden af og om deres opmærksomhed og hensigt.
- I øvrigt se længst muligt fremad i egen bane under kørsel i tættere færdsel for derved at stabilisere styring og placering og i god tid at kunne forberede eventuelt baneskift.
- Se efter kørende, der lovligt passerer forbi på højre side af bilen i tættere færdsel, også på veje uden afmærkede vognbaner.
- Se efter cyklister og knallertkørere i højre side og være opmærksom på, at deres hastighed let undervurderes i tættere og langsom færdsel, og at de normalt overhaler indenom.
- Se efter tegn på, at kørende lidt fremme i banen ved siden af, især cyklister og knallertkørere vil skifte bane eller svinge til venstre ind foran bilen i vejkryds.
7.16.4. Manøvre-fædigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder under kørsel ved siden af andre:
- Holde banen i tættere færdsel og kun skifte bane eller trække til højre på kørebanen, hvis det er nødvendigt for at forberede svingning, køre forbi holdende, standse eller parkere og først efter omhyggelig orientering bagud.
- Slutte op i kolonnen foran, også selv om dette medfører passage til højre forbi kørende i venstre bane, idet dette ikke regnes for overhaling i tættere færdsel.
- Så vidt muligt undgå at placere sig i de blinde vinkler på køretøjer til højre eller venstre ved enten at køre længere frem eller holde lidt tilbage i egen bane.
- Holde god sideafstand til cyklister og knallertkørere og køretøjer i øvrigt med slingretendens.
- Så vidt muligt undlade at køre ved siden af en motorcykel i een og samme bane.
- Undgå at klemme cyklister og knallertkørere ved under forbikørsel af holdende køretøjer i højre side ved at holde passende sideafstand.
7.17. Kørsel i rundkørsel.
7.17.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i rundkørsler:
- Den almindeligste type ulykker med bilister i rundkørsler er eneulykker, hvor bilisten mister magten over bilen og påkører midterrabatten.
- Der sker desuden en del ulykker ved indkørsel til rundkørslen, hvor bilister ikke holder tilbage for cyklister og knallertkørere.
- Andre modparter er fodgængere, der krydser kørebanen ved udkørsel fra rundkørslen.
7.17.2. Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i rundkørsel:
- For høj hastighed ved fremkørsel mod rundkørslen, så orientering bliver mangelfuld, og vigepligten vanskeligt kan overholdes.
- Fejlbedømmelse af vejgrebet i glat eller fedtet føre.
- Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra venstre i rundkørslen, især cyklister og knallertkørere.
- For høj hastighed i rundkørslen, så man ikke kan holde sin bane.
- Mangelfuld orientering om bagfra kommende cyklister og knallertkørere samt gående på vej over kørebanen ved udkørsel fra rundkørslen.
7.17.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel i rundkørsel:
- Nedsat vejgreb på grund af føret.
- Køretøjer fra venstre side i rundkørslen med fartegenskaber, der let undervurderes.
- Bagfra kommende cyklister og knallertkørere på kørebane eller cykelsti, eventuelt skjult i den blinde vinkel bagud til højre.
- Tegn på, at cyklister og knallertkørere fortsætter for eventuelt rødt cyklistsignal, trods grøn højrepil eller grønt lys for biler ved udkørsel fra rundkørsel.
- Gående på vej ud i fodgængerfelt eller krydsende fodgængere i øvrigt ved udkørsel fra rundkørslen.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler, der vedrører rundkørsler:
- »Rundkørsel« (A 16) advarer om rundkørsel forude.
- »Ubetinget vigepligt« (B 11), der sammen med »Hajtænder« (S 11) angiver, at man skal holde tilbage for færdsel før indkørsel i rundkørsel.
- »Påbudt kørselsretning til højre« (D 11) angiver, at færdslen er ensrettet i rundkørselen.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved kørsel i rundkørsel:
Fremkørsel mod rundkørsel.
- Orientere sig om færdselsreguleringen i rundkørslen (anviste vognbaner, signallys, vigepligt).
- Orientere sig om cyklister og knallertkørere som ved højresving før placering i højre vognbane.
- Orientere sig som ved vognbaneskift før placering i venstre vognbane.
- Se efter krydsende fodgængere og kørende fra venstre i rundkørslen og bedømme om et ophold er tilstrækkeligt stort til at køre ind i rundkørslen.
Udkørsel fra rundkørsel.
- Orientere sig i rundkørslen som anført under 7.8. Kørsel foran eller efter andre og 7.16. Kørsel ved siden af andre.
- Orientere sig før udkørsel som ved højresving i kryds.
7.17.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved kørsel i rundkørsel:
Fremkørsel mod rundkørsel.
- Køre med passende lav hastighed, så der er tid til at orientere sig om færdselsreguleringen, respektere signallys eller overholde vigepligten som ved fremkørsel mod kryds.
- Vælge højre vognbane, hvis rundkørslen skal forlades ad første sidevej, herunder placere sig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds og give tegn til højresving.
- Vælge venstre vognbane, hvis rundkørslen skal forlades ad sidste sidevej, og give tegn med venstre blinklys, hvis det er hensigtsmæssigt for at vejlede andre.
- I øvrigt vælge den bane, som er mest hensigtsmæssig, eller placere sig i eventuelt anvist bane efter kørselsmålet.
- Holde tilbage for gående og i øvrigt overholde vigepligten før indkørsel i rundkørslen.
- Køre ind i rundkørslen, hvis vejen er fri.
Udkørsel ad første sidevej.
- Blive i rundkørslens højre bane og køre så tæt på kørebanekanten som muligt samt fortsætte tegngivningen til højresving.
- Placere sig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds.
- Holde tilbage før udkørslen for cyklister og knallertkørere, som skal fortsætte i rundkørslen, hvad enten der er cykelsti eller ej.
- Holde tilbage for gående, der krydser kørebanen ved udkørslen, eller som er på vej ud i fodgængerfelt.
Udkørsel ad sidste sidevej.
- Placere sig i rundkørslens venstre vognbane og eventuelt give tegn med venstre blinklys til vejledning for andre.
- Skifte til rundkørslens højre bane (efter reglen om vognbaneskift) og give tegn til højresving ud for sidevejen før den, man vil køre ad.
Udkørsel mellem første og sidste sidevej.
- Vælge den vognbane, der er mest hensigtsmæssig efter færdselsforholdene.
- Skifte til højre vognbane og give tegn som ved udkørsel af sidste sidevej.
7.18. Standsning og parkering.
7.18.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker, hvor parkerede biler påkøres:
- De fleste påkørsler af parkerede biler sker på 2-sporede veje i bymæssig bebyggelse og meget ofte i mørke.
- Modparterne er i næsten lige høj grad bilister, cyklister og knallertkørere.
- Alvorlige ulykker under selve parkeringsmanøvren er få, men der sker til gengæld mange uheld alene med material skade.
7.18.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved parkering:
- Opmærksomhed alene mod at finde parkeringsplads eller manøvrere ind på pladsen, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes.
- Manglende hensyn til, at parkeringsmanøvrer og især indkørsel til kantsten ofte virker overraskende på bagfra kommende, fordi de normalt forventer, at færdslen forude fortsætter i jævnt tempo.
- For høj hastighed under parkeringsmanøvren, så styremulighederne forringes.
- Ukritisk valg af parkeringssted uden tilstrækkelig hensyn til andres orientering og sikkerhed.
7.18.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører standsning og parkering:
Kørebanestriber m.v.:
- »Ubrudt gul linie« (T 61) på kantsten eller ved kørebanekant angiver, at standsning er forbudt.
- »Punkteret gul linie« (T 62) på kantsten eller ved kørebanekant angiver, at parkering er forbudt.
- »Parkeringsbås« (T 63) kan være afmærket med hvide, ubrudte linier eller markeret ved særlig belægning og angiver, at parkering kun må ske inden for en bås.
- Tekst eller symbol for bestemte køretøjer angiver, at båsen er forbeholdt disse køretøjer.
- »Parkeringssymbol« (V 43) angiver, at arealet er beretnet til parkering.
Færdselstavler:
- »Standsning forbudt« (C 61) angiver, at standsning på kørebanen er forbudt i den side, hvor tavlen er opsat, medmindre det sker under kørsel og af hensyn til den øvrige færdsel.
- »Parkering forbudt« (C 62) angiver, at parkering på kørebanen er forbudt i den side, hvor tavlen er opsat.
- »Undertavler med pile«
(UC 60,1) angiver, at forbudet gælder både før og efter tavlen til nærmeste sidevej eller næste tavle.
(UC 60,2) angiver, at forbudet gælder fra tavlen og fremad til nærmeste sidevej eller næste tavle.
(U 60,3) angiver, at forbudet gælder fra tavlen og bagud til nærmeste sidevej eller foregående tavle.
- »Undertavler med rabat«
(UC 60,5) angiver, at standsning på rabat er forbudt.
(UC 60,6) angiver, at parkering på rabat er forbudt.
- »Undertavle med tidsangivelse«
(UC 61) angiver, at standsning er forbudt i det anførte tidsrum (ugedag eller klokkeslæt).
(UC 62) angiver, at parkering er forbudt i det anførte tidsrum.
(UC 63) angiver, at parkering kun er tilladt i det anførte tidsrum.
Klokkeslæt med sorte eller hvide tal betegner hverdage undtagen lørdag, tal i parantes betegner lørdage og røde tal betegner søn- og helligdage.
- »Områdetavle« (C 68) angiver et område, hvor parkeringsforbud eller parkeringsbegrænsning er gældende efter tavlens nærmere oplysning.
- »Ophør af område« (C 69).
- »Parkering« (E 63) angiver, at parkering er tilladt i den vejside eller på det areal, hvor tavlen er opsat.
Parkeringsbegrænsning kan i øvrigt kun være oplyst på samme slags undertavler som ved parkeringsforbud, eller ved undertavle være forbeholdt bestemte slags køretøjer.
- »Hovedvej« (B 16) angiver, at parkering på kørebanen er forbudt uden for tættere bebygget område.
- »Hovedvej ophører« (B 17).
- »Busholdeplads« (E 61,1-2) og »Taxiholdeplads« (E 61,3) angiver, at standsning og parkering er forbudt for almindelige biler.
- »Blød rabat« (E 48) advarer mod kørsel ud i rabatten, f.eks. ved standsning eller parkering.
Eleven skal kunne genkende og angive, at standsning og parkering er forbudt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig afmærkning:
- I venstre side af vejen, bortset fra mindre befærdede veje og veje med ensrettet færdsel.
- På gangsti, cykelsti, midterrabat, helleanlæg eller lignende og i almindelighed på fortov.
- På fodgængerfelt eller nærmere end 5 m foran feltet.
- Ved udkørsel fra cykelsti eller nærmere end 5 m fra udkørslen.
- I vejkryds eller nærmere end 5 m fra den nærmeste kant på den tværgående kørebane eller cykelsti.
- Nærmere end 5 m fra en spærrelinies begyndelse ved vejkryds.
- Ved siden af spærrelinie, hvis afstanden mellem bilen og spærrelinien er mindre end 3 m, og der ikke er punkteret linie til højre for spærrelinien.
- På en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel.
- I viadukt eller tunnel.
- På eller i nærheden af bakketop.
- I eller ved et uoverskueligt vejsving.
- På en måde, så bilen dækker færdselstavler eller signaler.
- I krybespor.
- På afmærket plads for hyrevogne.
- Ved busstoppested på hele den afmærkede strækning eller nærmere end 12 m på hver side af skiltet for busholdeplads, hvis der ikke er kantstensafmærkning.
Eleven skal kunne genkende og angive, at parkering er forbudt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig afmærkning:
- Nærmere end 30 m fra en jernbaneoverkørsel.
- Foran ind- og udkørsler til ejendomme eller således, at til- og frakørslen bliver besværlig.
- På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebyggelse.
- Ved siden af et andet køretøj, der holder i vejkanten, bortset fra to-hjulet cykel, kanllert eller motorcykel uden sidevogn.
- Så tæt på et andet køretøj, at man ikke kan komme hen til det, eller det ikke kan køres væk fra stedet.
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved standsning og parkering:
- Orientere sig hele tiden om den øvrige færdsel og færdselsreguleringen, mens man søger efter parkeringsplads.
- Se bagud før nedsættelse af hastigheden eller kort standsning for nærmere at undersøge om en parkeringsplads er brugbar.
- Hurtigt bedømme om en tom parkeringsplads er stor nok, brugbar eller lovlig og mulig at manøvrere ind på uden at sinke den øvrige færdsel mærkbart.
- Hurtigt og sikkert bedømme afstande til fodgængerfelt, udkørsel fra cykelsti, vejkryds m.v., inden for hvilke parkering og standsning er forbudt.
- Orientere sig grundigt om bagfra kommende, især cyklister, knallertkørere og gående, før man åbner bildøre.
- Bedømme om den henstillede bil frembryder nogen risiko eller væsentlig hindring for den øvrige færdsel.
7.18.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved standsning eller parkering:
- Holde en hastighed, der ikke er væsentlig lavere end eventuelle bagved kørendes under søgning efter parkeringsplads.
- Give tegn til standsning eller parkering med blinklys og eventuelt stoplys.
- Udføre parkeringsmanøvrer langs kørebanens yderste kant eller i parkeringsbås som indlært på lukket øvelsesplads.
- Dreje forhjulene helt til venstre, når bilen er parkeret langs kantsten op ad bakke, og helt til højre, når bilen er parkeret langs kantsten ned ad bakke.
- Sætte bilen i gear og trække håndbremsen, fjerne tændingsnøglen og sikre sig, at påbudt tyverisikring er i funktion.
- Indstille og anbringe parkeringsskive, hvor dette er påbudt.
- Vente med at åbne døre, indtil man har sikret sig, at det kan ske uden risiko for andre.
7.18.5. Lovbestemmelser i øvrigt.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Ved standsning eller parkering skal bilen, hvis det er muligt, stilles helt uden for kørebanen.
- Hvor parkeringspladser uden for tættere bebygget område er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal man så vidt muligt bruge parkeringsplads ved vejens højre side.
- Ved standsning eller parkering på spor eller nærmere end 2 m fra spor i vejen, på en havneplads eller lignende må man ikke gå længere væk fra bilen, end at man hele tiden kan være opmærksom på, om der kommer tog på sporet, og man skal straks flytte bilen for toget.
- Ved parkering med en almindelig bil uden påhængskøretøj i lygtetændingstiden og langs vejkanten i tættere bebygget område behøver man kun at tænde parkeringslygten og baglygten mod vejens midte.
Eleven skal endvidere have kendskab til særlige parkeringsbestemmelser vedrørende personbiler ifølge lokale bekendtgørelser.
7.18.6. Motorstop og slæbning.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Ved motorstop, uheld eller lignende på et sted, hvor standsning eller parkering er forbudt, skal man snarest muligt flytte bilen væk fra stedet og på motorvej så vidt muligt helt væk fra kørebanen. Hvis bilen er til fare eller ulempe for færdslen, skal man straks opsætte advarselstrekanten ca. 50 m før bilen på almindelige veje og ca 100 m før bilen på motorveje.
- Ved motorstop eller lignende på en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel med spor skal man, så godt man kan, advare togførere mod faren.
- Det er tilladt at bruge bilen til at slæbe en havareret bil, traktor, eller motorredskab på bestemte betingelser. Slæbningen skal ske ved hjælp af et solidt tov, en stangforbindelse eller lignende og således, at afstanden mellem køretøjerne højst er 4 m. Er afstanden over 2 m, skal tovet tydeligt afmærkes. Det slæbte køretøj skal føres af en person, der har kørekort til køretøjet. Hastigheden må højest være 30 km/t.
- Slæbning med tov er forbudt, hvis det slæbte køretøjs bremser ikke er i lovlig stand, eller styreapparatet ikke fungerer, og man må da overlade slæbningen til en godkendt kranvogn eller lignende.
7.19. Kørsel i trafiksanerede områder.
7.19.1. Kendskab til ulykker.
Eleven skal have kendskab til omstændighederne ved typiske ulykker på stillevej, gå-gade og i opholds- og legeområder, når nærmere oplysninger herom foreligger.
7.19.2. Kendskab til risikoforhold.
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i trafiksanerede områder:
- Særlige fartdæmpende foranstaltninger på stilleveje i form af bump og forskellige hindringer på kørebanen.
- Gående, som lovligt færdes overalt på kørebanen i gå-gader, og som ikke kan forventes at være opmærksomme på kørende.
- Gående og især legende børn, som lovligt færdes i hele vejens bredde i opholds- og legeområder, og som ikke kan forventes at være opmærksomme på kørende.
7.19.3. Orienterings-færdigheder.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler:
- »Stillevej« (E 53) angiver, at de fartdæmpende foranstaltninger normalt ikke gør det muligt at køre hurtigere end 30 km/t.
- »Stillevej ophører« (E 54).
- »Gå-gade« normalt afmærket med færdselstavlen »Kørsel i begge retninger forbudt« og undertavle, der tillader en vis kørsel.
- »Opholds- og legeområde« (E 51) angiver, at kørende færdsel er underordnet i forhold til ophold og leg for beboerne og deres børn, at kørsel normalt kun må ske med hastigheder under 15 km/t, og at parkering er forbudt uden for de særlige afmærkede pladser.
- »Ophør af opholds- og legeområde« (E 52).
Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved kørsel i trafiksanerede områder:
- Se efter bump og andre fartdæmpende foranstaltninger.
- Være særlig opmærksom på gående og legende børn.
7.19.4. Manøvre-færdigheder.
Eleven skal beherske følgende manøvre-fædigheder ved kørsel i trafiksanerede områder:
- Køre højst 30 km/t på stillevej og nedsætte hastigheden yderligere under passage af fartdæmpende foranstaltninger.
- Holde tilbage for gående ved ligeudkørsel over gå-gade og i øvrigt nedsætte hastigheden til et minimum under hensyn til de gåendes sikkerhed.
7.19.5. Lovbestemmelser i øvrigt.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
- Under kørsel i opholds- og legeområder skal man holde tilbage for gående og i intet tilfælde fortsætte kørslen, før man har sikret sig, at ingen kan komme i farlig nærhed af bilen, og at de, der opholder sig eller leger på vejen, har set bilen og givet plads for den.
- Ved udkørsel fra et opholds- og legeområde har man ubetinget vigepligt.
- KØRETEKNISKE FORHOLD.
Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til nogle grundlæggende fysiske forhold vedrørende bilkørsel, at det hjælper eleven til at forstå betydningen af at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdene.
I det omfang forholdene tillader det, og kørelæren finder det forsvarligt under hensyn til elevens sikkerhed og færdselssikkerheden i øvrigt, kan den teoretiske undervisning suppleres med praktiske øvelser. Disse bør dog ikke udføres ved højere hastigheder end 60 km/t i betragtning af elevens ringe kørerutine.
Kørelærere, som inden den 1. januar 1990 disponerer over et køreteknisk anlæg, kan gennemføre undervisningen efter afsnit 8. »Manøvrer på køreteknisk anlæg«, gengivet bagest i lærervejledningen til undervisningsplanen.
Om det køretekniske anlægs indretning og udstyr samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises ligeledes til lærervejledning til undervisningsplanen.
8.1. Hastighed og bremselængde.
Hovedmål
Eleven skal lære, at der er en bestemt sammenhæng mellem hastighed, bevægelsesenergi og bremselængde, og at bremselængden afhænger af bremsekraften, vejgrebets størrelse, vejens hældning og eventuel kraftig blæst.
Delmål
8.1.1. Bevægelsesenergi.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- En bil, der sættes i bevægelse, opnår derved kraft eller bevægelsesenergi, der bevirker, at den kan fortsætte med at køre et stykke, også efter at forbindelsen mellem motor og hjul afbrydes.
- Der er en sådan sammenhæng mellem hastigheden og den opnåede bevægelsesenergi, at en fordobling af hastigheden giver en fire-dobling af bevægelsesenergien.
- Ved hjælp af bremserne kan man forkorte det stykke vej, bilen kan køre alene på bevægelsesenergien, men en fordoblet hastighed medfører en fire-doblet bremselængde, når man i øvrigt bremser med samme styrke.
8.1.2. Bremselængder.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Bremselængden er det stykke vej, bilen kører, fra bremsning påbegyndes, og indtil bilen står stille.
- Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man træder på bremsepedalen.
Ved en hastighed på f.eks. 60 km/t på vandret, tør vej er bremselængden:
ca. 50 m ved en ganske blød bremsning,
ca. 30 m ved en ret kraftig bremsning, og
ca. 20 m ved en meget hård bremsning.
- Bremselængden vil næsten blive fordoblet ved forholdsvis små forøgelser af hastigheden, f.eks.:
fra ca. 30 til 40 km/t
fra ca. 60 til 80 km/t, og
fra ca. 80 til 100 km/t.
- bremselængden afhænger desuden af vejgrebets størrelse (eller føret), og for at bevare f.eks. en mindste bremselængde på ca. 35 m ved 80 km/t på en vandret, tør vej og uden at blokere hjulene skal man nedsætte hastigheden:
60 km/t på våd asfalt eller grus,
40 km/t på fast sne, og
30 km/t på isglat vej.
- Bremselængden vil i øvrigt blive forøget ved kørsel ned ad bakke.
- Såfremt fodbremsen (eller driftsbremsen) er i lovlig stand, skal bremselængden ved 30 km/t være højst 6 m for en almindelig personbil og højst 7 m for en varebil på højst 3.500 kg totalvægt.
- Såfremt nødbremsen, (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et to-kreds bremsesystem), er i lovlig stand, skal bremselængden ved 30 km/t være højst 12 m for en almindelig personbil og højst 14 m for en varebil.
- Såfremt håndbremsen (eller parkeringsbremsen) er i lovlig stand, skal bremselængden ved 30 km/t være højst 20 m.
8.2. Vejgreb.
Hovedmål
Eleven skal lære, at vejgreb er nødvendigt for udførelsen af enhver manøvre, og at vejgrebet ændres ved forkert belæsning af bilen, forkert dæktryk og nedslidt dækmønster.
Eleven skal endvidere lære, at det nødvendige vejgreb til igangsætning, bremsning og svingning kun er til stede, hvis hastigheden og betjeningen af speederen nøje tilpasses kørebanens beskaffenhed og føret.
Delmål
8.2.1. Vejgrebets betydning.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og kørebane og dels ved, at dækkene griber ned i og får afsæt mod kørebanens ujævnheder.
- Motorkraft, bremsekraft og styrebevægelser kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en nødvendig betingelse for enhver manøvre.
- Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre og især i sne, sand og på glat vej, hvor speeder, kobling, bremse og rat derfor skal betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav.
8.2.2. Belæsning, dæktryk og slidbanemønster.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Særlig tung last i bilens bagende forøger trykket på baghjulene samtidig med, at trykket på forhjulene lettes. Herved kan forhjulenes vejgreb blive formindsket så meget, at det væsentligt nedsætter muligheden for styring og muligheden for på forhjulstrukne biler at udnytte motorkraften.
- Både for høj og for lavt dæktryk giver dårlig kontakt mellem dæk og kørebane, så vejgrebet formindskes, og bilens styreegenskaber ændres.
- Slidt dækmønster nedsætter dækkets mulighed for at gribe ned i kørebanens ujævnheder, særlig i vådt føre og ved kørsel gennem dybe vandpytter, således at vejgrebet formindskes.
8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
- Bremsning på glat vejbane skal på grund af det formindskede vejgreb udføres med let tryk på bremsepedalen for at undgå blokerede hjul, (d.v.s. hjul, der ikke roterer).
- Bremsning med blokerede hjul forøger bremselængden i forhold til hjul, der holdes i passende rotation.
- Skarp ratdrejning under ligeudkørsel på glat vejbane medfører, at bilen ikke følger rettets bevægelse på grund af det formindskede vejgreb.
- Kraftig bremsning eller acceleration under svingning på glat vejbane giver stor risiko for, at bilen ikke kan holdes på rette kurs gennem svinget på grund af det formindskede vejgreb. (Den samme risiko kan være til stede på tør vejbane).
- Bremsning med det ene hjulpar på tør vejbane og det andet hjulpar på glat vejbane medfører kraftig skævtrækning af bilen og må derfor undgås.
Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder, såfremt forholdene tillader deres udførelse:
- Sætte igang på glat vejbane (evt. i 2. gear) uden hjulspin eller udskridning.
- Bremse på tør og på glat vejbane ved at tilpasse trykket på bremsepedalen, så bremselængden bliver kortest mulig uden hjulblokade eller udskridning.
- Køre gennem et vejsving på glat vejbane med så lav hastighed (og eventuel udkobling), at bilen holdes på rette kurs gennem svinget.
8.3. Genvindelse af vejgreb efter udskridning.
Hovedmål
Eleven skal lære, hvordan man reagerer rigtigt for at genvinde vejgrebet og få bilen på rette kurs efter en udskridning på glat vej.
Delmål
8.3.1. Baghjuls-udskridning.
Eleven skal have kendskab til følgende forholdsregler ved baghjuls-udskridning:
- Øjeblikkelig træde koblingspedalen i bund og holde den nedtrådt under hele opretningen.
- Aldrig røre hverken bremse eller speeder, da det kun forværrer udskridningen.
- Dreje rettet og dermed forhjulene i den oprindelige kørselsretning, - d.v.s. til samme side, som bilens bagende skrider ud.
- Når bagenden herefter retter sig op, drejes rettet samtidig tilbage mod ligeud-stillingen, - ellers risikeres en ny udskridning til modsat side.
- Når vejgrebet er genvundet, og bilen på ny er på den rette kurs, løftes koblingen langsomt, og man giver forsigtigt gas.
8.3.2. Forhjuls-udskridning.
Eleven skal have kendskab til følgende forholdsregler, hvis bilen ikke følger rattets bevægelse under svingning eller kørsel gennem et sving:
- Øjeblikkelig træde koblingspedalen i bund og holde den nedtrådt under hele opretningen.
- Aldrig røre hverken bremse eller speeder, da det kun forværrer udskridningen.
- Dreje rettet og dermed forhjulene mod ligeudstilling.
- Når bilen på ny følger rattet, fortsættes svingningen eller kørslen gennem svinget i så flad en bue som muligt.
- FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE.
Formålet med undervisningen er at give eleven kendskab til betingelserne for at indstille sig til køreprøve og få udstedt kørekort samt at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om kørekort.
Undervisningen har endvidere til formål at orientere eleven om de krav, der stilles ved køreprøven og gennem evaluerende prøver i køreskolen giver eleven lejlighed til at erhverve sig erfaring om vilkår og fremgangsmåder under gennemførelsen af køreprøvens teoretiske og praktiske del.
9.1. Betingelser for at få kørekort.
Hovedmål.
Eleven skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende køreundervisning, ansøgning om kørekort med de fornødne attester m.v. samt om, hvad førerretten til kørekortkategori B omfatter.
Delmål.
9.1.1. Køreundervisning.
Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:
- Hvis man ikke tidligere har haft kørekort til kategori B, skal man inden køreprøven modtage undervisning hos en godkendt kørelærer.
- Undervisningen skal være i overensstemmelse med undervisningsplanen til kategori B og omfatte både det teoretiske og det praktiske pensum.
- Under øvelseskørsel på almindelig vej skal en godkendt kørelærer være med i bilen og tage plads ved siden af eleven. Kørelæreren anses da for at være fører af bilen.
- På lukket øvelsesplads og køreteknisk anlæg må eleven være alene i bilen under kørelærerens overvågning udefra.
- Undervisningsplaner med tilhørende lærervejledninger kan købes i boghandelen og gennemses på kørekortkontoret.
9.1.2. Indstilling til køreprøve.
Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:
- Kørekort udstedes af politiet efter bestået køreprøve.
- Køreprøve aflægges for politiets prøvesagkyndige eller for indkaldte til tjeneste i forsvaret og civilforsvaret for særlige køredommere.
- Man indstiller sig til køreprøve ved at udfylde og underskrive en godkendt ansøgningsblanket og indlevere den til kørekortkontoret.
- Kørelæreren skal med sin underskrift på ansøgningsblanketten bekræfte, at ansøgeren har modtaget undervisning i overensstemmelse med undervisningsplanen, herunder at den indledende praktiske undervisning er foregået på lukket øvelsesplads.
- Ansøgningsblanketten skal være vedlagt:
Lægeattest med oplysninger om ansøgerens helbred og sundhedstilstand.
Personnummerbevis eller lignende dokumentation for personnummer.
Dåbs- eller fødselsattest samt for gifte personer tillige vielsesattest eller andet bevis for efternavn.
Vellignende fotografi, (portræt uden hovedbeklædning) i størrelse 35 x 45 mm og uden stempler.
9.1.3. Kørekortkategorier og førerret.
Eleven skal have kendskab til, at kørekortkategori B giver ret til at føre følgende køretøjer:
- Personbil, varebil og lille lastbil på højst 3.500 kg tilladt totalvægt. Personbil må have højst 8 siddepladser foruden førerpladsen.
- Kørsel med tilkoblet påhængsvogn på enten højst 750 kg eller over 750 kg, såfremt bilen og påhængsvognen tilsammen ikke overstiger 3.500 kg tilladt totalvægt.
- 3-hjulet motorcykel (men ikke 2-hjulet motorcykel), traktor og motorredskab.
9.2. Køreprøvens gennemførelse.
Hovedmål.
Eleven skal orienteres om de gældende retningslinier for køreprøvens indhold og gennemførelse og ved forudgående evaluerende prøver i køreskolen opnå erfaring i prøvesituationens vilkår.
Delmål.
9.2.1. Krav ved køreprøven.
Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:
- Ved køreprøven skal den prøvesagkyndige bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og færdigheder, der fastsat ved beskrivelsen af delmålene i undervisningsplanen for den pågældende kørekortkategori.
- Køreprøven opdeles i en teoretisk og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve skal være bestået, før man går op til den praktiske prøve.
9.2.2. Den teoretiske prøve.
Eleven skal have kendskab til følgende retningslinier for teoriprøven og ved evaluerende prøve i køreskolen have opnået erfaring i prøvevilkårene.
- Prøven har normalt en varighed på ca. en halv time.
- Prøven er skriftlig og gennemføres ved forevisning af en tilfældigt udvalgt serie blandt justitsministeriets godkendte lysbilledsæt med indtalte spørgsmål og tilhørende afkrydsningsskema til besvarelse.
- Aspiranter, der på grund af særlige forhold ikke kan aflægge skriftlig prøve, kan eksamineres mundtligt af den prøvesagkyndige på grundlag af de godkendte lysbilleder og de dertil hørende spørgsmål og svar.
- Prøvelokalet lukkes ved aftalt mødetid. Aspiranter, der møder for sent og efter, at prøven er begyndt, kan ikke få adgang til prøvelokalet og må have berammet ny prøve mod gebyr.
- Før prøven bliver aspiranterne vejledt om prøvens gennemførelse og vilkår, herunder hvordan afkrydsningsskemaet skal udfyldes, og det indskærpes, at brug af hjælpemidler ikke er tilladt.
- Under prøven har kun prøvesagkyndige og aspiranter adgang til prøvelokalet.
- Prøven bedømmes efter justitsministeriets rettevejledning, og enkelte fejlsvar vil ikke medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået.
- Resultatet af prøven skal så vidt muligt meddeles straks efter prøvens afslutning. Aspiranter, der ikke har bestået, skal have oplyst, hvilke emner i undervisningsplanen, der er fejlagtigt eller utilfredsstillende besvaret.
9.2.3. Den praktiske prøve.
Eleven skal have kendskab til følgende retningslinier for den praktiske prøve og ved evaluerende prøver i køreskolen have opnået erfaring i prøvevilkårene:
- Prøven har normalt en varighed på 30-35 minutter, men kan om nødvendigt forlænges og kan afbrydes, hvis aspirantens kørefærdighed er meget ringe.
- Prøven i kørsel gennemføres med den prøvesagkyndige ved siden af aspriranten i en godkendt skolevogn, som aspiranten selv skal stille til rådighed. Kørelæreren eller dennes repræsentant kan med aspirantens og den prøvesagkyndiges billigelse overvære prøven fra bilens bagsæde.
- Under prøven anses aspiranten som bilens fører med deraf følgende ansvar og forpligtelser.
- Færdighed i kontrol af bilens lovpligtige udstyr indgår som led i den praktiske prøve. Under kontrollen skal aspiranten med egne ord forklare de vigtigste lovbestemmelser om bilens udstyr og tegn på eventuelle fejl eller mangler.
- Aspiranten skal køre efter de anvisninger om rute og manøvrer, som den prøvesagkyndige giver. Anvisningerne gives tydeligt og i så god tid, at aspiranten kan opfatte og forstå dem og nå at forberede og udføre det anviste. Den prøvesagkyndige må ikke tvinge aspiranten ud i unormale færdselssituationer.
- Den sagkyndige skal gribe ind ved brug af bilens betjeningsudstyr, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden, men ellers ikke.
- Eneklte mindre alvorlige fejl kan ikke i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået, idet aspirantens kørsel skal vurderes som helhed.
- Resultatet af prøven skal meddeles straks efter prøvens afslutning. Aspiranter, der ikke har bestået, skal have oplyst, hvilke færdighedskrav i undervisningsplanen, der ikke er tilfredsstillende opfyldt.
9.3. Lovbestemmelser om kørekort.
Hovedmål.
Eleven skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende kørekort.
Delmål.
9.3.1. Kørekortets gyldighed.
Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:
- Kørekortet er normalt gyldigt, indtil man er fyldt 70 år, men kan i særlige tilfælde udstedes med kortere gyldighed og på bestemte betingelser.
- Når gyldighedstiden er udløbet, kan kørekortet fornys for kortere perioder af gangen ved henvendelse til politiets kørekortkontor.
- Under kørslen skal man have kørekortet hos sig og på forlangende vise det til politiet.
- Hvis kørekortet beskadiges eller bortkommer, skal man henvende sig til politiets kørekortkontor for at få udstedt et nyt.
9.3.2. Inddragelse og generhvervelse af kørekort.
Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:
- Hvis politiet har grund til at antage, at en bilist ikke længere opfylder betingelserne for at have kørekort, kan politiet indrage det eller indkalde den pågældende til en orienterende køreprøve.
- Er førerretten frakendt ved en domstol, kan kørekortet normalt kun generhverves efter bestået orienterende køreprøve.
- Øvelseskørsel til orienterende køreprøve efter ubetinget frakendelse af kørekortet kan ikke påbegyndes tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens udløb.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1985
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1985