TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om begrænsning af tantieme og vederlag m.v. (vederlagsbegrænsningsloven)

DanmarkdocType.LOVH1985

Erhvervsministeriet

LOV nr 128 af 31/03/1985 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. I aktieselskaber og anpartsselskaber må der for de to første regnskabsår, for hvilke der den 27. marts 1985 eller senere afholdes ordinær generalforsamling (begrænsningsårene), ikke anvendes større beløb til tantieme, vederlag m.v. til de enkelte medlemmer af bestyrelse, repræsentantskab og lignende organer samt til tantieme til de enkelte medlemmer af direktionen end enten:

  1. det beløb, den pågældende eller dennes forgænger har fået tillagt for det regnskabsår, for hvilket der forinden den 27. marts 1985 senest er afholdt ordinær generalforsamling (sammenligningsåret), eller
  2. det beløb, den pågældende eller dennes forgænger i gennemsnit har fået tillagt for de seneste tre regnskabsår, for hvilke der forinden den 27. marts 1985 er afholdt ordinær generalforsamling (sammenligningsårene). Stk. 2. I selskaber, der kun har to sammenligningsår, kan gennemsnittet af disse års tantieme, vederlag m.v. anvendes ved beregningen af det tilladte beløb. Er der intet sammenligningsår, finder stk. 4 anvendelse. Stk. 3. Ved forøgelse af antallet af medlemmer af bestyrelse, repræsentantskab, direktion eller lignende organer kan der tillægges det indtrædende medlem et beløb svarende til gennemsnittet af det, som efter denne lov kan anvendes som tantieme, vederlag m.v. til de øvrige medlemmer, som modtager tantieme, vederlag m.v. i det pågældende organ. Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 er det dog altid tilladt at anvende et beløb af i alt indtil 10.000 kr. til hvert medlem af de nævnte organer.
selskabregnskab
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Er et sammenligningsår eller begrænsningsår kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller nedsættes de i § 1 nævnte tantiemer, vederlag m.v. for vedkommende år forholdsmæssigt til det beløb, de ville have udgjort for en 12 måneders periode. Stk. 2. Såfremt et medlem er indtrådt i eller udtrådt af et af de i § 1 nævnte organer i løbet af et begrænsningsår, kan der højst tillægges det pågældende medlem tantieme, vederlag m.v. i forhold til antallet af påbegyndte måneder, den pågældende har været medlem af organet, jfr. dog § 1, stk. 4.

§ 3

§ 3. Bestemmelserne i §§ 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i andre erhvervsdrivende selskaber og foreninger med begrænset ansvar, i realkreditinstitutter og sparekasser, i andelsselskaber og brugsforeninger samt i erhvervsdrivende fonde og lignende selvejende institutioner.

selskab
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Industriministeren kan fastsætte bestemmelser om kontrol med lovens overholdelse og kan herunder påbyde indsendelse af oplysninger om beregning af tantieme og vederlag m.v. Stk. 2. Undlader ledelsen af et selskab m.v. i rette tid at indsende påbudte oplysninger, kan kontrolmyndigheden som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

selskab
§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Overtrædelse af §§ 1-3 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Stk. 2. Er der udbetalt tantieme, vederlag m.v. i strid med loven, kan det pålægges dem, der er ansvarlige herfor, at indbetale et tilsvarende beløb til selskabet. Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 4. Straf i medfør af stk. 1 eller i medfør af forskrifter udfærdiget efter stk. 3 kan pålægges selskabet, foreningen eller institutionen som sådan.

selskab
§ 6

§ 6. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 7

§ 7. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 8

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph (vederlagsbegrænsningsloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Marselisborg slot, den 31. marts 1985, den 31. marts 1985 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
30. november 2001