TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om administrators virke og regnskabsaflæggelse samt om fastsættelse af gebyr

BEK nr 169 af 26/04/1985

DanmarkBekendtgørelse1985

§ 1

(Administrator skal, inden 3 uger efter at han er udpeget, underrette de panthavere i ejendommen, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, om overtagelsen af administrationen og om de påbudte arbejder.

§ 2

(Administrator skal snarest muligt underrette lejerne i ejendommen om, at de kun med frigørende virkning kan betale leje, eventuelle varmebidrag m.v. til administrator, medmindre lejerne indbetaler lejen til Grundejernes Investeringsfond efter § 60,

stk. 6

, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Er dette tilfældet, skal administrator underrette investeringsfonden om, at den resterende del af lejeindtægten skal udbetales til ham.

§ 3

(Administrator kan midlertidigt undlade at udbetale beløb fra ejendommens indvendige vedligeholdelseskonti, indtil han har skaffet sig overblik over ejendommens økonomiske forhold.

§ 4

(Administrator kan antage sagkyndig bistand til at vurdere omfanget af de påbudte arbejder og til at udarbejde et overslag over udgifterne ved arbejdernes gennemførelse.

Stk. 2

(Udgifter til sagkyndig bistand afholdes af ejendommens løbende indtægter.

§ 5

(Administrator kan indgå aftale med ejendommens ejer om, at ejeren selv forestår udførelsen af de påbudte arbejder, såfremt det må antages, at der herved sikres en hurtigere udførelse af arbejderne.

Stk. 2

(Det er en betingelse for at indgå aftale efter stk. 1, at ejeren stiller betryggende økonomisk sikkerhed for arbejdernes gennemførelse, og at beboerrepræsentanterne tiltræder aftalen.

§ 6

(Administrator er berettiget til et vederlag for den sædvanlige administration, svarende til den udgift pr. lejlighed, som Ankenævnet for De Københavnske Huslejenævn godkender uden yderligere dokumentation ved opgørelsen af den omkostningsbestemte leje i det pågældende år.

Stk. 2

(Vederlaget for den særlige administration vedrørende gennemførelsen af de påbudte arbejder på ejendommen kan udgøre indtil 4,5 pct. af de dokumenterede bruttoombygningsudgifter.

Stk. 3

(Såfremt den i stk. 2 nævnte administration på grund af ekstraordinære forhold må påregnes væsentligt at overstige det normale omfang, påhviler det administrator at underrette boligstyrelsen herom med henblik på fastlæggelse af yderligere vederlag.

Administrators regnskabsaflæggelse

Administrators regnskabsaflæggelse

§ 7

Administrator skal føre et omhyggeligt regnskab over sin administration af den enkelte ejendom.

Stk. 2

Regnskabet skal indeholde oplysning om de i regnskabsåret oppebårne lejeindtægter, eventuelle varmebidrag og lignende samt om lån optaget efter lovens §§ 10 eller 12.

Stk. 3

Regnskabet skal indeholde oplysning om

a) afholdte udgifter til udførelse af de arbejder, huslejenævnet har pålagt, eller som er pålagt ved dom,

b) afholdte udgifter til udførelse af foranstaltninger, som er påbudt i henhold til lov,

c) afholdte udgifter til ejendommens drift, herunder skatter, afgifter, renholdelse, opvarmning, forsikring, henlæggelse til fornyelser og afsætning på indvendige vedligeholdelseskonti og udvendig vedligeholdelseskonto,

d) eventuelt betalte ydelser på prioriteter, og om

e) hvilket vederlag, der er ydet for administrationen.

§ 8

Administrator skal i tilknytning til regnskabet afgive oplysning om opkrævet indskud og forudbetalt leje, om hvilke lejeforhøjelser, der er varslet, samt om foretagen genudlejning af ledige lejligheder og vilkårene herfor.

§ 9

Administrator aflægger regnskab over for ejendommens ejer eengang årligt, 1. gang senest 1 år efter udpegningen til administrator.

Stk. 2

Ejeren eller dennes fuldmægtig skal i forbindelse med regnskabets aflæggelse efter anmodning have adgang til at gennemgå bilagene.

§ 10

Administrator aflægger endeligt regnskab, når den tvungne administration er ophævet.

Fastsættelse af gebyr

Fastsættelse af gebyr

§ 11

Det gebyr, der tilfalder kommunen for inddrivelse af indestående på vedligeholdelseskontoen efter § 18 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jfr. § 9, stk. 2, i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme, fastsættes til 50 kr. + 1/2 pct. af beløb udover 3.000 kr.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

Samtidig ophæves boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 360 af 18. juni 1982 om administrators regnskabsaflæggelse.


Boligstyrelsen, den 26. april 1985, den 26. april 1985

/H. E. RASMUSSEN Birgitte Raaschou-Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1985
Bekendtgørelse om administrators virke og regnskabsaflæggelse samt om fastsættelse af gebyr | TheLawyer.sh