Bekendtgørelse om specifikationer for flyvepladser
BEK nr 170 af 28/04/1985
§ 1
Statens Luftfartsvæsen udfærdiger bestemmelser for flyvepladser og for luftfartsradioanlæg på jorden.
Bestemmelserne udfærdiges som Bestemmelser for Civil Luftfart (BL).
§ 2
Bestemmelser for flyvepladser skal udfærdiges i overensstemmelse med kravene i Annex 14 til Konventionen om international civil luftfart (Chicago-konventionen). Bestemmelser, der er mindre vidtgående end kravene (standards) i Annex 14, skal godkendes af ministeriet for offentlige arbejder.
§ 3
Bestemmelser for luftfartsradioanlæg på jorden skal udfærdiges i overensstemmelse med Annex 10, Volume I, til Chicago-konventionen. Bestemmelser, der er mindre vidtgående end kravene (standards) i Annex 10, Volume I, skal godkendes af ministeriet for offentlige arbejder.
§ 4
Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af denne bekendtgørelse.
§ 5
Statens Luftfartsvæsen fører tilsyn med overholdelsen af de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af denne bekendtgørelse.
§ 6
Afgørelser efter de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af denne bekendtgørelse, kan påklages til ministeriet for offentlige arbejder.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 1985.
Samtidig ophæves ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 493 af 18. september 1975 om ændring af bekendtgørelse om reglement for tankning af luftfartøjer m.v.
BL 3-6 Tankning af luftfartøjer, 2. udgave af 15. juli 1978 forbliver i kraft, indtil Statens Luftfartsvæsen bestemmer andet.
pre_paragraph I medfør af §§ 52 og 70 i lov om luftfart, jfr. lovbekendtgørelse nr. 381 af 10. juni 1969, som ændret senest ved lov nr. 87 af 13. marts 1985, fastsættes herved følgende:
Ministeriet for offentlige arbejder, den 28. april 1985, den 28. april 1985
/Arne Melchior J. K. Mikkelsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1985
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1985