Lov om Danmarks biblioteksskole
Kulturministeriet
LOV nr 207 af 22/05/1985 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 2)
§ 1. Danmarks biblioteksskole er en læreanstalt under ministeren for kulturelle anliggender bestående af en skole i København og en afdeling i Ålborg. Stk. 2. Biblioteksskolen har til opgave at give uddannelse og udføre forsknings- og udviklingsarbejde inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet.
(Stk. 5)
§ 2. Grunduddannelsen ved biblioteksskolen er 4-årig. Den, der har gennemført uddannelsen, betegnes bibliotekar D.B. Stk. 2. Biblioteksskolen varetager den biblioteksteoretiske uddannelse af forskningsbibliotekarer og andre, der er fagligt ligestillede med disse. Stk. 3. Biblioteksskolen varetager den biblioteksteoretiske uddannelse af biblioteksassistenter. Stk. 4. Biblioteksskolen giver efter- og videreuddannelse til bibliotekarer, forskningsbibliotekarer, dokumentalister og biblioteksassistenter samt andre personalegrupper, der varetager biblioteks-, dokumentations- eller informationsopgaver i både den offentlige og den private sektor. Stk. 5. Biblioteksskolen kan give uddannelse til medarbejdere ved offentlige og private arkiver.
§ 3. Ministeren for kulturelle anliggender kan bestemme, at der etableres videregående studier for bibliotekarer og andre, der er fagligt ligestillede med disse.
§ 4. Der kan ydes biblioteksmedarbejdere, der deltager i biblioteksskolens efter- og videreuddannelse, godtgørelse af befordringsudgifter og tilskud til ophold. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter nærmere regler herfor.
(Stk. 2)
§ 5. Danmarks biblioteksskole ledes af en rektor, som i forbindelse med et biblioteksskoleråd og biblioteksskolens administrator forestår institutionens samlede forvaltning. Stk. 2. Biblioteksskolerådet består af repræsentanter for lærere, de studerende og det teknisk-administrative personale ved skolen i København og afdelingen i Ålborg. Rektor er formand for biblioteksskolerådet.
(Stk. 2)
§ 6. Ministeren for kulturelle anliggender nedsætter et uddannelsesråd med repræsentation for de centrale faglige instanser og faglige organisationer inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet, personaleorganisationer og ansættelsessteder i både den offentlige og den private sektor samt lærere, de studerende og det teknisk-administrative personale ved biblioteksskolen. Rektor er formand for rådet. Stk. 2. Uddannelsesrådet har til opgave at rådgive biblioteksskolen og ministeren for kulturelle anliggender om principielle spørgsmål vedrørende skolens virksomhed.
(Stk. 2)
§ 7. Biblioteksskolens forskning skal bidrage til at skabe det teoretiske grundlag for undervisningen og for udviklingen inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet. Stk. 2. Biblioteksskolen nedsætter forskningsudvalg med den opgave at deltage i planlægningen og gennemførelsen af biblioteksskolens forskningsvirksomhed.
§ 8. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter nærmere regler om biblioteksskolens styrelse og virksomhed, herunder om optagelse på biblioteksskolen, om uddannelserne, om ansættelse i lærerstillinger og om uddannelsesrådets opgaver og sammensætning.
(Stk. 2)
§ 9. Loven træder i kraft den 1. august 1985. Stk. 2. Lov nr. 232 af 8. juni 1966 om Danmarks biblioteksskole ophæves. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg slot, den 22. maj 1985, den 22. maj 1985 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1985
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. august 2005