Bekendtgørelse om humanistiske kandidatuddannelser m.v.

Formålet med de humanistiske kandidatuddannelser er at kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for humanistisk videnskab.

En humanistisk kandidatuddannelse består af en grunduddannelse på 2 år inden for et enkelt fag eller et nærmere afgrænset fagligt område og en overbygningsuddannelse med videre studier på 2, 3 eller 4 år (magisterkonferensen, jfr. stk. 5).

Grunduddannelsen kan tilrettelægges, så den helt eller delvis er fælles for flere beslægtede fag eller faglige områder.

Overbygningsuddannelsen på 2 år består af videre studier inden for grunduddannelsens fag eller faglige områder med mulighed for at kombinere med tilvalg uden for grunduddannelsens fag eller faglige områder i et omfang, svarende til højst 1 årsværk og under hensyntagen til helheden og niveauet i overbygningsuddannelsen.

Overbygningsuddannelsen på 3 år består af videregående studier inden for grunduddannelsens fag eller faglige områder kombineret med studier uden for grunduddannelsens fag eller faglige områder i et omfang, svarende til mindst 1 og højst 2 årsværk.

Overbygningsuddannelsen på 4 år, magisterkonferensen, kan godkendes inden for fag og faglige områder, der i særlig grad stiler mod erhvervsfunktioner, der omfatter videnskabeligt arbejde. En sådan overbygningsuddannelse tilrettelægges som en uddannelse efter stk. 3, udbygget med et videregående studium på 2 år.

I en overbygningsuddannelse efter stk. 3 og 4 kan der indgå praktik af 1/2 års varighed. Den samlede studietid forlænges tilsvarende.

Kandidatuddannelserne kan tilrettelægges i samarbejde med andre faglige hovedområder og andre videregående uddannelsesinstitutioner. I kandidatuddannelser efter § 2, stk. 4 kan studietiden forlænges med 1/2 år, såfremt det fag, der ligger uden for det humanistiske hovedområde, udgør en afrundet uddannelsesdel, tilrettelagt med henblik på en bestemt erhvervskompetence.

I forbindelse med de humanistiske kandidatuddannelser kan en institution tilbyde:

1. afrundede uddannelsesdele af mindst 1/2 og højst 2 års varighed, tilrettelagt med henblik på at indgå i eller supplere uddannelser ved andre hovedområder og andre videregående uddannelsesinstitutioner.

1. særligt tilrettelagte, sammenhængende deltidsstudier, svarende til højst 2 års fuldtidsstudium.

De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Der kan godkendes propædeutisk undervisning i et omfang svarende til højst 1 årsværk i fag og faglige områder, hvor der kræves særlige forudsætninger for at påbegynde studiet.

Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, godkender efter indstilling eller indhentet udtalelse fra institutionen, inden for hvilke faglige områder og inden for hvilke studietidsrammer, der kan tilbydes humanistiske uddannelser efter denne bekendtgørelse.

En humanistisk grunduddannelse og uddannelsesforløb efter § 4, svarende til to års fuldtidsstudium, giver ret til betegnelsen exam.art. (examinatus/examinata artium).

I kombination med en afsluttet kandidatuddannelse eller tilsvarende fra en dansk eller udenlandsk højere uddannelsesinstitution giver uddannelsesforløb efter stk. 1, ret til at føje et art. (eet artium) til betegnelsen for hoveduddannelsen.

En kandidatuddannelse på 4 år giver ret til betegnelsen cand.phil. (candidatus/candidata philosophiae).

En kandidatuddannelse på 5 år giver ret til betegnelsen cand.mag (candidatus/candidata magisterii).

En magisterkonferens giver ret til betegnelsen mag.art (magister artium).

Uddannelsernes nærmere indhold og udformning

Uddannelsernes nærmere indhold og udformning

Grunduddannelsen skal give de studerende kundskaber og metodiske færdigheder, der kan danne grundlag for studier til højere fagligt niveau, og som sætter de studerende i stand til at løse elementære faglige opgaver.

I grunduddannelsen indgår bl.a. studieaktiviteter inden for videnskabsteoretiske, faghistoriske og metodiske emner, tilrettelagt for eet fag eller fælles for 2 eller flere fag eller faglige områder.

En overbygningsuddannelse på 2 og 3 år skal - udbygge de studerendes kundskaber og metodiske færdigheder i forhold til grunduddannelsen, - sætte dem i stand til at anvende videnskabelige metoder og selvstændigt at løse faglige opgaver inden for eet eller flere fag eller faglige områder, - sætte dem i stand til at påtage sig faglige formidlingsopgaver.

En overbygningsuddannelse på 4 år, magisterkonferensen, skal sætte den studerende i stand til at - beherske sit fags videnskabelige metoder, - gennemføre selvstændige studier inden for dets problemområder og - udføre erhvervsfunktioner, der i særlig grad er baseret på selvstændig forskning.

I de humanistiske kandidatuddannelser indgår elementer, der sigter mod anvendelse af den erhvervede viden, og som har en indholdsmæssig sammenhæng med den øvrige uddannelse. Der kan tillige indgå feltstudier og praktik i uddannelsen.

En overbygningsuddannelse skal omfatte et speciale, en større selvstændig afhandling.

Specialet skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnet skal godkendes af institutionen. Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/2 årsværk. De nærmere bestemmelser herom fastsættes ved studieordning.

Det kan i studieordningen fastsættes, at specialet kan erstattes af 2-3 mindre afhandlinger indenfor samme emne.

I magisterkonferensen, jfr. § 2, stk. 5, indgår specialestudiet med en vægt på 1 årsværk. Specialet skal dokumentere videnskabelig modenhed i behandlingen af et afgrænset fagligt emne. Emnet skal godkendes af institutionen. Specialet skal kunne udarbejdes som en udvidelse af et speciale efter stk. 2, eller ved en supplering af et sådant speciale.

Bedømmelse af uddannelserne

Bedømmelse af uddannelserne

De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelserne dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af specialet.

Uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen. Nærmere bestemmelser om prøveformen fastsættes i studieordningen, jfr. dog § 14, stk. 3.

Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål, og skal sikre, at der sker individuel bedømmelse af den studerende, jfr. dog § 18.

Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af: - eksaminator (erne) - eksaminator (erne) og een eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved institutionen. Eksterne prøver bedømmes af: - eksaminator (erne) og een eller flere censorer, der er beskikket af undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser (ministerielt beskikkede censorer).

Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 12 stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

Praktik og feltstudier dokumenteres efter institutionens bestemmelse, jfr. dog stk. 3.

Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, kan efter forhandling med det berørte erhvervsområde fastsætte nærmere regler for bedømmelse af praktik efter § 2, stk. 6.

Mindst 1/3 af henholdsvis grund- og overbygningsuddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver, og disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder, problemstillinger og metoder, herunder specialeafhandlingen.

Bedømmelsen af uddannelseselementer fra andre uddannelser følger de regler, der i forvejen er fastsat for de pågældende uddannelseselementer. Hvis der er behov derfor, fastsætter institutionen i studieordningen regler for særskilt bedømmelse.

Prøverne skal normalt være tilrettelagt som individuelle prøver. Institutionen kan dog fastsætte, at bestemte prøver tilrettelægges som gruppeprøver, hvor flere studerende eksamineres samtidig. Det fastsættes ved studieordning, hvor mange studerende, der kan deltage i en gruppeprøve. Det skal herunder sikres, at individuel bedømmelse finder sted, jfr. stk. 2 og 3.

En specialeafhandling kan skrives af indtil 5 studerende i fællesskab. Den enkelte deltagers bidrag skal bedømmes for sig.

Eksaminationen ved mundtlige gruppeprøver foregår som en samtale mellem de studerende, lærer (erne) og censor (erne). Der skal indgå eksamination af hver enkelt deltager.

I en skriftlig gruppeprøve skal den enkelte deltagers bidrag konstateres, og individuel bedømmelse skal finde sted. Det kan fastsættes, at den individuelle bedømmelse i en skriftlig gruppeprøve kan foretages ved en efterfølgende, uddybende samtale med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Bedømmelsen foretages i så tilfælde på grundlag af den mundtlige eksamination.

Det kan i studieordningen fastsættes, at en specialeafhandling skal forelægges ved en offentlig diskussion eller forelæsning. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige afhandling og den mundtlige præstation.

En ekstern prøve i en grunduddannelse og en ekstern prøve i en overbygningsuddannelse kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Gruppen må ikke overstige 3. Institutionen kan dog, hvor særlige forhold gør sig gældende, tillade grupper på indtil 5.

Prøver efter stk. 1 skal ligge ud over den andel på 1/3 af uddannelsen, der efter § 15 skal være dokumenteret ved eksterne prøver.

Institutionen kan bestemme, at en begrænset, mindre del af en grunduddannelse og af en overbygningsuddannelse bedømmes ved interne gruppeprøver med fælles bedømmelse, når det er begrundet i hensynet til sammenhængen mellem undervisningsform og bedømmelsesform. Gruppens størrelse fastsættes ved studieordningen.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

For undervisningsdeltagelse, jfr. § 12, stk. 2, og for prøver med fælles bedømmelse, jfr. § 18, gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Specialeafhandlingen bedømmes efter 13-skalaen, jfr. dog § 21.

Der gives 13 for en afhandling, der har fået guldmedalje.

Ved bedømmelsen udarbejder censor(erne) og lærer(erne) i fællesskab en skriftlig udtalelse, der inden fastsættelsen af karakteren og senest 3 måneder efter specialets indlevering, forelægges den studerende med henblik på en eventuel drøftelse. Umiddelbart herefter og senest 14 dage efter drøftelsen, fastsættes karakteren.

Ved bedømmelsen af magisterkonferensspecialet gives Bestået/Ikke bestået.

Hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Institutionen kan tillade indstilling en fjerde gang.

Tredje og fjerde gang, en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jfr. § 12, stk. 2, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredie og fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker censor ved prøven.

En studerende kan først indstille sig til en prøve, som indgår i overbygningsuddannelsen, når der foreligger dokumentation for hele grunduddannelsen. Institutionen kan dispensere herfra, hvis den studerende kun mangler dokumentation for en lille del af grunduddannelsen og ellers ville blive sinket uforholdsmæssigt i sin uddannelse.

Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til, jfr. § 7, og med en kort karakteristik af den konkrete uddannelse, med redegørelse for dens faglige sammensætning, herunder eventuelt speciel erhvervskompetence.

Eksamensbeviset, der udstedes umiddelbart efter, at sidste bedømmelse er opnået, skal bl.a. indeholde oplysning om:

1. bedømmelserne, herunder om prøven er intern eller ekstern, samt dokumentation for praktik og feltstudier,

1. eventuelle fritagelser ved dispensation for dele af uddannelsen,

1. sidestilling af en anden uddannelse eller afsluttet uddannelsesdel med dele af uddannelsen, eller overførelse af fremmede uddannelseselementer efter § 25.

Studerende, der forlader en uddannelse uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til eet eller flere beviser for beståede prøver m.v. med oplysning om de gennemførte uddannelseselementers tidsmæssige vægt.

Samlet eksamensbevis for en humanistisk grund- og overbygningsuddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste uddannelse afsluttes.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Grunduddannelser og andre afsluttede uddannelsesdele, som er bestået efter denne bekendtgørelse ved een institution, ækvivalerer de tilsvarende uddannelser og uddannelsesdele ved andre institutioner.

En institution kan i hvert enkelt tilfælde, eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at dokumenterede prøver efter denne bekendtgørelse, bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende prøver ved institutionen.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra et andet hovedområde eller fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som »Bestået«, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser, som karakterer givet ved de humanistiske uddannelser.

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om grund- og overbygningsuddannelser samt afrundede uddannelsesforløb efter § 4 og uddannelsesforløb efter § 28 i en studieordning.

I studieordningen fastsættes regler om: 1) hvilke faglige elementer, der indgår i uddannelsen/uddannelsesforløbet, 2) hvilke faglige forudsætninger fra ungdomsuddannelserne, der er lagt til grund for uddannelsen og eventuelle krav om supplering af adgangsgivende eksaminer, samt angivelse af hvornår i uddannelsen, suppleringen senest skal være dokumenteret, 3) valgmuligheder og faglige kombinationer, der indgår i uddannelserne, 4) eventuel mulighed for at videreføre en overbygningsuddannelse til magisterkonferensstudium, jfr. § 2 stk. 5, 5) eventuelle, fagligt begrundede bindinger i uddannelsesforløbet med henblik på et eller flere nærmere angivne erhvervsområder eller opnåelse af en bestemt erhvervskompetence, 6) mål, indhold, undervisningsformer (f.eks. forelæsninger, case-studies, projektarbejde), eksamensfordringer og tidsmæssig vægtning af de enkelte uddannelseselementer, jfr. § 5, herunder adgang for den studerende til - inden for den normerede uddannelsestid - at foretage frie tilvalg af uddannelseselementer udefra, 7) eventuelle regler for begrænsning af sidetallet i specialeafhandlingen, 8) antallet af prøver og anden dokumentation samt prøveformer, herunder bl.a.: - om skriftlige prøver er under tilsyn eller hjemmeopgaver, eller kombinationer heraf, - om mundtlige prøver tager udgangspunkt i en foreliggende projektrapport eller andet foreliggende skriftligt materiale, - om der er eventuelle betingelser for indstilling til prøven, f.eks. aflevering af opgaver eller lignende, - frister for afgivelse af bedømmelse af skriftlige arbejder, 9) dokumentation af praktik,

1. placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.

En studieordning kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes, tages kontakt til aftagerrepræsentanter. De øvrige institutioner orienteres med henblik på koordinering af uddannelser i samme fag eller faglige områder.

Studieordninger og væsentlige ændringer af studieordninger skal træde i kraft ved et universitetsårs begyndelse. Det skal sikres, at de studerende - inden for en frist - kan afslutte henholdsvis grunduddannelse og overbygningsuddannelse efter de hidtidige regler. Ændringer i eksamensregler kan kun have virkning for en prøve, hvis de er fastsat og bekendtgjort, før der åbnes for tilmelding til prøven.

Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til de andre institutioner, til censorerne og til direktoratet for de videregående uddannelser til orientering.

Institutionen udgiver og vedligeholder en studievejledning om de humanistiske uddannelser. I studievejledningen gives der mere udførlige oplysninger om uddannelserne med eksempler på de erhvervsfunktioner, de sigter imod, og om valgmuligheder og anbefalede sammensætninger af interesse for de studerende ved planlægningen af deres uddannelse.

Bekendtgørelsen og studieordningerne aftrykkes i studievejledningen, eller det oplyses i denne, hvor disse og andre bekendtgørelser og regler, der gælder for studerende i de humanistiske uddannelser, kan findes i deres helhed.

Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser kan godkende humanistiske kandidatuddannelser på indtil 5 år, hvori der indgår flere fag, men som ikke følger den i kapitel I beskrevne struktur.

Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser kan godkende sammenhængende uddannelsesforløb på 3-4 år, bestående af en grunduddannelse i et fag eller fagligt område, kombineret med et uddannelseselement af 1-2 års varighed, indeholdene supplerende faglige elementer og studieelementer af erhvervsintroducerende karakter.

Ved godkendelsen af uddannelser efter § 28 tages der stilling til uddannelsens udformning, bedømmelse og betegnelse i det omfang, bekendtgørelsens bestemmelser ikke kan bruges direkte.

Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser kan tillade institutionen at dispensere fra bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen har virkning for studerende, der begynder uddannelsen 1. september 1985 eller senere.

Bekendtgørelse nr. 309 af 14. juni 1972 om de humanistiske eksaminer ophæves, jfr. dog stk. 3 og 4.

I bekendtgørelse nr. 664 af 18. december 1975 om gymnasie- og HF-læreruddannelsen ved Ålborg Universitetscenter med ændringsbekendtgørelse af 1. februar 1978 ophæves §§ 13-49 og §§ 42 a - i (dansk, engelsk, tysk, fransk, historie, og musik). De øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen samt bestemmelser i bekendtgørelse nr. 497 af 24. september 1974 om basisuddannelser ved Ålborg Universitetscenter og bekendtgørelse nr. 665 af 18. december 1975 om uddannelser ved Ålborg Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen) opretholdes, medmindre de bestemmelser, der er fastsat i denne bekendtgørelse, kan finde direkte anvendelse.

I anordning af 25. februar 1969 om indstilling til eksaminer og prøver ved universiteterne ophæves § 4 stk. 1 for prøver efter denne bekendtgørelse.

Institutionen fastsætter overgangsregler for studerende, der har begyndt uddannelsen før 1. september 1985, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen enten helt eller delvis efter de hidtidige regler. Uddannelser, der ønskes færdiggjort efter de hidtidige regler, skal være afsluttet senest sommereksamen 1992.

Undervisningsministeriet, den 15. maj 1985, den 15. maj 1985

/Bertel Haarder Tove Møller/