Lov om produktionsskoler (*
Kulturministeriet
LOV nr 269 af 06/06/1985 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 3)
§ 1. En produktionsskoles opgave er at tilbyde kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer for unge arbejdsløse. Stk. 2. Skolens virksomhed skal omfatte både praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i nær tilknytning hertil. Skolevirksomheden skal sigte mod at give deltagerne bedre forudsætninger for at begynde en kompetencegivende uddannelse eller for at opnå ansættelse på arbejdsmarkedet. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skolens virksomhed, herunder om, hvem der kan optages på skolen, om undervisningens varighed og om praktikophold for deltagerne.
§ 2. Skolernes produktion kan afsættes på vilkår, der ikke giver urimelig konkurrence. Indtægterne herved indgår i skolens driftsbudget.
§ 3. Kommuner og amtskommuner kan tage initiativ til oprettelse af produktionsskoler.
(Stk. 2)
§ 4. Skolerne etableres som selvejende institutioner, jfr. dog § 11. Vedtægter for den selvejende institution godkendes af vedkommende kommune eller amtskommune. Vedtægter skal endvidere godkendes af undervisningsministeren, hvis der skal ydes statstilskud. Stk. 2. I en skoles bestyrelse skal der være repræsentanter for vedommende kommunalbestyrelse eller amtsråd og for organisationer på det lokale arbejdsmarked.
§ 5. Skolen udarbejder en beskrivelse af undervisnings- og produktionsaktiviteter, som godkendes af undervisningsministeren, inden virksomheden påbegyndes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning om godkendelse af vedtægter og af beskrivelser af skoleaktiviteter.
§ 6. Undervisningsministeren kan tilbagekalde en meddelt godkendelse efter §§ 4 og 5.
§ 7. Skolen skal til deltagerne udbetale en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af undervisningsministeren. Skolen kan yde tilskud til deltagernes befordringsudgifter.
§ 8. Til skoler, hvis vedtægter og aktivitetsbeskrivelse er godkendt efter bestemmelserne i §§ 4 og 5, betaler kommunen eller amtskommunen den del af udgifter til etablering, drift, deltagergodtgørelse og befordring, der ikke dækkes af statstilskud og andre indtægter. Det er en betingelse for tilskud, at den eller de kommuner og amtskommuner, der har oprettet skolen, årligt godkender skolens budget og regnskab.
§ 9. Efter ansøgning fra skolen kan staten yde tilskud til de udgifter, der er nævnt i § 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indgivelse af ansøgning.
§ 10. Staten kan yde tilskud til forsøgsvirksomhed ved produktionsskoler. Også kommuner og amtsskommuner kan yde tilskud til forsøgsvirksomhed.
(Stk. 4)
§ 11. Aktiviteter efter denne lov kan etableres i den kommunale ungdomsskole, jfr. kapitel I i lov om fritidsundervisning m.v. Stk. 2. For aktiviteter efter stk. 1 gælder bestemmelserne i §§ 1, 2, 5, 6, 7, 9 og 10, idet kommunalbestyrelsen udøver de beføjelser, der efter disse bestemmelser er tillagt skolen. Stk.3. Bestemmelserne i § 4 nr. 6, 2. pkt., og 9, § 6, 2. pkt., § 7, stk. 2 og 3, og §§ 19-26 i lov om fritidsundervisning m.v. finder ikke anvendelse for aktiviteter efter stk. 1. Stk. 4. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at ungdomsskolens beskrivelse af aktiviteter efter denne lov forinden indsendelse til undervisningsministeriet er tiltrådt af arbejdsmarkedsnævnet.
(Stk. 2)
§ 12. Undervisningsministeren kan bemyndige et af ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 13. Loven træder i kraft den 1. januar 1986.
§ 14. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget senest i foketingsåret 1989-90.
§ 15. Skoler, som har fået kommunalt tilskud af beskæftigelsesmidler i henhold til lov om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amtskommuner, og hvis vedtægter og undervisnings- og produktionsplaner er godkendt af undervisningsministeren, er omfattet af loven uden at få vedtægter og aktivitets beskrivelser efter §§ 4 og 5 godkendt på ny.
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Amalienborg, den 6. juni 1985, den 6. juni 1985 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1985
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. august 2005