TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af fotografiloven

DanmarkLov1985

Kulturministeriet

LOV nr 275 af 06/06/1985 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om retten til fotografiske billeder, jfr. lovbekendtgørelse nr. 129 af 15. april 1975, som ændret bl.a. ved lov nr. 239 af 8. juni 1977 og senest ved lov nr. 294 af 6. juni 1984, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 5 indsættes som § 5 a: »§ 5 a. Har en skole eller anden undervisningsinstitution i medfør af aftale med en organisation, som omfatter en væsentlig del af danske fotografer, ret til i undervisningsvirksomhed at fremstille eksemplarer af udgivne fotografiske billeder, må institutionen på tilsvarende måde og på vilkår svarende til de i aftalen fastsatte fremstille og lade fremstille eksemplarer af udgivne fotografiske billeder, der ikke omfattes af aftalen. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for undervisningsvirksomhed, som omfattes af aftalen. Stk. 2. Hvad der af organisationen måtte være bestemt om fordelingen af vederlag for den af stk. 1 omfattede fremstilling af eksemplarer mellem de fotografer, som repræsenteres af organisationen, skal finde tilsvarende anvendelse over for fotografer, der ikke repræsenteres af organisationen. Stk. 3. Hvis hverken en aftale af den i stk. 1 omtalte art eller i stk. 2 nævnte af organisationen fastsatte bestemmelser giver organisationens medlemmer ret til en sådan individuel afregning, at aftalen eller bestemmelserne kan lægges til grund ved afregning med fotografer, der står uden for organisationen, kan disse vælge at gøre krav på individuelt vederlag. Om nødvendigt fastsættes vederlaget efter reglerne i § 16. Sådanne vederlagskrav kan kun rettes mod organisationen og forældes efter 3 år fra udløbet af det år, i hvilket eksemplarfremstillingen har fundet sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav.« 2. Efter § 9 indsættes som § 9 a: »§ 9 a. Når fotografiske billeder beskyttet efter denne lov er indgået til en forvaltningsmyndighed i forbindelse med dens virksomhed, er beskyttelsen ikke til hinder for, at andre forlanger aktindsigt i billederne, herunder forlanger kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom. Stk. 2. Retten til videre udnyttelse af fotografiske billeder, hvortil der i henhold til stk. 1 er givet adgang, eller hvoraf der er udleveret kopier, afhænger af de i øvrigt gældende regler.« 3. Efter § 11 indsættes som § 11 a: »§ 11 a. Fotografiske billeder, som udsendes i fjernsyn, må fordeles over kabelanlæg og videresendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted. Stk. 2. Fotografen har krav på vederlag. Dette gælder dog ikke, når radio- eller fjernsynsudsendelser modtages ved hjælp af egen fællesantenne og fordeles over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 25 tilslutninger i en bygning eller i en gruppe af nærtliggende bygninger. Stk. 3. Vederlagskravet kan kun gøres gældende af en af ministeren for kulturelle anliggender godkendt fællesorganisation, som omfatter ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder radio- eller fjernsynsforetagender og fotografer, hvis værker, præstationer, frembringelser og billeder anvendes i radio- eller fjernsynsudsendelser i Danmark. Stk. 4. Fællesorganisationens vederlagskrav forældes efter 3 år fra udløbet af det år, i hvilket udnyttelsen fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav fra fællesorganisationen. Fotografens krav mod fællesorganisationen forældes efter 3 år fra udløbet af det år, i hvilket udnyttelsen fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav fra rettighedshaveren.« 4. I § 16 ændres »§§ 7, 7 a og 9« til: »§§ 5 a, stk. 3, 7, 7 a, 9 og 11 a«. 5. § 17, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Når fotografiske billeder er fremstillet uden for riget under sådanne omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling her i riget ville være i strid med loven, straffes med bøde den, som indfører sådanne eksemplarer med henblik på at sprede disse blandt almenheden. På samme måde straffes den, der indfører sådanne eksemplarer med henblik på offentlig forevisning.« 6. § 17, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.« 7. § 18, stk. 1, affattes således: »Tab, som er forvoldt ved en af de i § 17 nævnte overtrædelser, kan kræves erstattet efter almindelige erstatningsregler. Den, der har krænket en fotografs eller bestillers ret ved retsstridigt forhold, skal dømmes til at betale den forurettede en godtgørelse for ikke-økonomisk skade.«

selskab
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1985. Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for folketinget i folketingsåret 1988-89. Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Amalienborg, den 6. juni 1985, den 6. juni 1985 MARGRETHE R.

regnskab

Metadata

Type
Lov
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
18. juli 2000