Bekendtgørelse om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål

Fyringsgasolie (destillatolie), herunder dieselolie, med et højere svovlindhold end 0,3 vægtprocent må ikke her i landet anvendes til fyring i faste anlæg eller til transportformål på landjorden eller forhandles til disse formål.

Fuelolie (residualolie) med et højere svovlindhold end 1,5 vægtprocent må ikke anvendes til fyring i faste anlæg her i landet, jfr. dog stk. 2, eller forhandles til dette formål.

Fuelolie med et højere svovlindhold end 1,0 vægtprocent må ikke anvendes til fyring i faste anlæg i København og Frederiksberg kommuner samt i Københavns amtskommune eller forhandles til dette formål.

Kul med et højere svovlindhold end 1,2 vægtprocent må ikke anvendes til fyring i faste anlæg her i landet eller forhandles til dette formål.

Den grænse for svovlindhold i kul, der er nævnt i stk. 1, gælder for kul med et vandindhold på 8 pct. Såfremt vandindholdet er større eller mindre end 8 pct., medfører dette en tilsvarende forholdsmæssig reduktion henholdsvis forøgelse af den i stk. 1 fastsatte grænseværdi.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på kul, der anvendes i kraftværker.

Miljøstyrelsen kan meddele dispensation fra bestemmelserne i §§ 1-3, såfremt ansøgeren kan dokumentere, at der ved den anvendte teknik, ved afsvovlingsanlæg eller lignende opnås en begrænsning af svovldioxidudsendelsen svarende til en anvendelse af brændsel med et svovlindhold som nævnt i §§ 1-3.

Afgørelser i medfør af stk. 1 kan påklages til Miljøankenævnet. Reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1, nr. 1 og 3, § 81, stk. 1, og § 82 finder tilsvarende anvendelse.

Kommunalbestyrelsen påser, at reglerne i §§ 1-3 samt vilkår, fastsat i forbindelse med en dispensation i medfør af § 4, overholdes.

For så vidt angår de af kommunalbestyrelserne drevne virksomheder, anlæg eller indretninger føres den i stk. 1 nævnte kontrol af amtsrådet, i hovedstadsområdet dog af Hovedstadsrådet.

De i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder er berettigede til hos producenter, importører, forhandlere og forbrugere at lade udtage prøver af de i §§ 1-3 nævnte brændsler.

Producenter, importører, forhandlere og forbrugere af de i §§ 1-3 nævnte brændsler skal efter anmodning meddele de i § 5 nævnte myndigheder alle oplysninger, som er af betydning for kontrollen.

Efter anmodning fra en forbruger skal forhandlere af de i §§ 1-3 nævnte brændsler skriftligt give oplysning om det maksimale svovlindhold i det af leverancen omfattede brændsel.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der:

1. anvender eller forhandler fyringsgasolie, fuelolie eller kul i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse,

1. overtræder vilkår for en dispensation efter § 4, stk. 1,

1. undlader at meddele oplysninger efter § 6, stk. 1 og 2.

For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1985.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 436 af 25. august 1976 om begrænsning af svovlindhold i olier til fyrings- og transportformål.

Beholdninger af fyringsgasolie med et svovlindhold på højst 0,5 vægtprocent og af fuelolie med et svovlindhold på højst 2,5 vægtprocent kan efter bekendtgørelsens ikrafttræden uanset reglerne i § 1 og § 2, stk. 1,

1. forhandles til fyrings- og transportformål, når beholdningen er modtaget her i landet inden den 1. januar 1985,

1. anvendes af forbrugere til fyrings- og transportformål, når beholdningen er modtaget af forbrugeren inden bekendtgørelsens ikrafttræden eller beholdningen er omfattet af reglen i nr. 1.

pre_paragraph I medfør af lov nr. 135 af 26. april 1972 om begrænsning af svovlindhold m.v. i brændsel, som ændret ved lov nr. 259 af 26. maj 1976, samt § 76, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985, fastsættes:

Miljøministeriet, den 26. juni 1985, den 26. juni 1985

/Christian Christensen Erik Lindegaard/