TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om advokater, der kan beskikkes i visse sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden

BEK nr 322 af 25/06/1985

DanmarkBekendtgørelse1985

§ 1

Justitsministeriet antager for hver landsretskreds et antal advokater, der kan beskikkes i sager vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden, når efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13.

Stk. 2

Advokaterne antages for 2 år ad gangen.

§ 2

Advokaterne må ved arbejdet med disse sager kun efter særlig godkendelse af justitsministeriet benytte medhjælp.

Stk. 2

Sekretærbistand til renskrivning af dokumenter vil normalt blive anvist af justitsministeriet.

§ 3

Advokaterne skal transportere og opbevare sagernes dokumenter efter reglerne i statsministeriets cirkulære af 14. april 1959.

Stk. 2

Justitsministeriet kan bistå med opbevaring af dokumenter.

§ 4

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. juli 1985.

pre_paragraph I medfør af retsplejelovens § 784, stk. 2, fastsættes:


Justitsministeriet, den 25. juni 1985, den 25. juni 1985

/Erik Ninn-Hansen Christian Trønning/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1985
Bekendtgørelse om advokater, der kan beskikkes i visse sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden | TheLawyer.sh