Bekendtgørelse om beskæftigelsesprojekter med statstilskud

Formålet med at yde statstilskud til oprettelse af arbejdspladser på beskæftigelsesprojekter er at fremme beskæftigelsen for unge ledige på lokalt initiativ.

Beskæftigelsesprojekter med tilskud kan iværksættes af:

1. kommuner og amtskommuner

1. statsinstitutioner og statslignende institutioner

1. organisationer, foreninger, selskaber og lignende, hvis formål er almennyttigt, kulturelt, socialt, idrætsligt eller lignende, eller som arbejder med forsøgs- eller forskningsopgaver.

Projekterne kan også oprettes i samarbejde mellem de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte iværksættere.

Beskæftigelsesprojekter skal så vidt muligt udføres af private virksomheder. Iværksættere af projekter skal ved planlægningen af hvert enkelt projekt undersøge mulighederne for, at arbejdet overlades til private virksomheder, eventuelt gennem kontakt til erhvervs- og fagorganisationer.

Udføres beskæftigelsesprojekter af private, kan dette bl.a. ske ved entreprise, leverance, underentreprise eller underleverance. Ansættelse af ledige kan enten ske hos iværksætteren eller i den private virksomhed.

Betingelser for at iværksætte projekter

Betingelser for at iværksætte projekter

Arbejdet i beskæftigelsesprojekter må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført.

Betingelsen efter stk. 1 anses for opfyldt, når der er tale om en væsentlig tidsmæssig fremrykning i forhold til vedtagne budgetter eller investeringsoversigter; eller når der er tale om en helt ny opgave eller et arbejde, der har en karakter eller et formål, som sandsynliggør, at det ellers ikke ville blive gennemført.

Arbejdet skal som udgangspunkt fremme beskæftigelsen i overensstemmelse med de særlige behov på det lokale arbejdsmarked.

Formålet med projekterne skal være beskæftigelse af unge ledige. En eventuel afsætning af produkter skal være en underordnet følge af dette formål. Afsætning af produkter kan kun ske såfremt:

1. produktionen er nødvendig for at forbedre de unges beskæftigelsesmuligheder,

1. afsætningen er en naturlig følge af produktionen, og

1. afsætningen sker på markedsvilkår.

Arbejdet i beskæftigelsesprojekter må ikke fortrænge anden produktion fra allerede eksisterende virksomheder.

Godkendelse af projekter

Godkendelse af projekter

Arbejdsmarkedsnævnene skal godkende alle projekter, der producerer og afsætter produkter, uanset hvem der iværksætter projekterne.

Ved godkendelsen påser arbejdsmarkedsnævnene, at betingelserne for produktion og afsætning efter § 5 er overholdt, samt at der ikke vil blive tale om at fortrænge en produktion fra en anden eksisterende virksomhed, jfr. § 6.

Herudover skal arbejdsmarkedsnævnene godkende projekter iværksat af:

1. statsinstitutioner og statslignende institutioner. Det gælder også for projekter, der iværksættes af disse i samarbejde med kommuner og amtskommuner eller organisationer, foreninger, selskaber og lignende.

1. organisationer, foreninger, selskaber og lignende alene.

Nævnenes godkendelse er den endelige administrative afgørelse og skal foreligge inden 2 måneder fra ansøgningens modtagelse.

Godkendelse af projekter i henhold til stk. 1 gælder for 1 år ad gangen. Ansøgning om forlængelse skal foreligge for nævnene senest 3 måneder før udløbet af 1 årsfristen. Nævnenes godkendelse af forlængelsen skal foreligge inden 2 måneder, fra ansøgningen om forlængelse er modtaget.

Arbejdsmarkedsnævnene skal begrunde afslag på godkendelser af beskæftigelsesprojekter.

Et mindretal bestående af 6 medlemmer af et arbejdsmarkedsnævn kan kræve, at en ansøgning om tilskud til et projekt, der skal godkendes i henhold til § 7, sendes til høring i relevante erhvervsorganisationer, herunder landsdækkende brancheorganisationer, hvis der er tvivl om, at en produktion fra en anden eksisterende virksomhed kan blive fortrængt.

Når nævnene hører relevante erhvervsorganisationer, har disse 1 måneds frist til besvarelse. Foreligger besvarelsen ikke ved svarfristens udløb, træffer nævnene afgørelsen på det foreliggende grundlag.

Kan projekter godkendt af arbejdsmarkedsnævnene medføre direkte afledede udgifter for det offentlige, skal den pågældende kommune eller amtskommune med 1 måneds frist have lejlighed til at udtale sig om ansøgningen.

Arbejdsmarkedsnævnenes frist på 2 måneder til behandling af ansøgninger forlænges til 3 måneder, hvis de sendes til høring i erhvervsorganisationer, eller hvis kommuner og amtskommuner skal have lejlighed til at udtale sig.

Statstilskud

Statstilskud

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med landsarbejdsnævnet og de kommunale organisationer regler om fordeling af det samlede statstilskud til kommuner, amtskommuner og arbejdsmarkedsnævn, samt regler om fordelingen mellem kommuner, mellem amtskommuner og mellem arbejdsmarkedsnævn.

Det statslige tilskud fastsættes til 70 pct. af højeste dagpenge pr. 1. oktober i det foregående år, jfr. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Tilskuddet fastsættes for et kalenderår ad gangen. Det forventede tilskud for det kommende år vil blive foreløbigt beregnet og bekendtgjort inden 1. juni året forud.

Tilskuddet følger finansåret. Tilsagn om tilskud gives fra startdatoen til udgangen af finansåret og herefter for et finansår ad gangen.

Iværksættere af projekter med tilskud fra arbejdsmarkedsnævnene skal senest den 1. oktober søge om tilskud for det kommende finansår.

Tilskuddet udbetales til arbejdsgiveren på et beskæftigelsesprojekt og gives som et tilskud pr. arbejdstime. Beløbet udbetales i rater. Arbejdsdirektøren fastsætter nærmere regler om udbetalingen.

Til statsinstitutioner er det statslige tilskud den faktiske lønudgift samt maksimalt 20 pct. heraf til materialeudgifter m.v.

Statslignende institutioner, organisationer, foreninger, selskaber og lignende kan efter ansøgning til arbejdsmarkedsnævnene få tilskud som efter stk. 1.

Arbejdsmarkedsnævnenes afgørelse om forhøjet støtte efter stk. 2 er den endelige administrative afgørelse.

Tilskud til et projekt kan kun udbetales efter forhandling med den pågældende fagminister, hvis projektet får anden offentlig støtte.

Betingelser for ansættelse

Betingelser for ansættelse

Den, der ansættes på et beskæftigelsesprojekt, skal på ansættelsestidspunktet være:

1. fyldt 18 år og under 25,

1. ledig og tilmeldt arbejdsformidlingen som ledig i mindst 3 måneder.

Ved forlængelse af arbejdet efter § 7 betragtes en fortsættelse af ansættelsesforholdet ikke som en nyansættelse.

Arbejdsformidlingen kan godkende, at den øvre aldersgrænse i stk. 1, nr. 1, fraviges, hvis det er nødvendigt af hensyn til arbejdet. Personer på 25 år og derover må dog kun udgøre en mindre del af de ansatte ved arbejdet.

Arbejdsformidlingen kan godkende:

1. at kravet om ledighed på tiltrædelsestidspunktet kan fraviges, når arbejdets forsvarlige udførelse kræver, at der som formænd, instruktører eller lignende ansættes personer med erfaring eller faglige kvalifikationer, der ikke findes blandt de ledige.

1. at kravet om forudgående ledighed på 3 måneder kan fraviges, hvis det er nødvendigt for at sikre den unge et sammenhængende uddannelses- og beskæftigelsesforløb.

Arbejdsformidlingens afgørelse efter stk. 3 og stk. 4 er den endelige administrative afgørelse.

I projekterne kan også indgå instruktører, formænd eller lignende, som er sædvanligt ansat hos arbejdsgiveren uden for beskæftigelsesprojektet og uden tilskud efter ordningen.

Ansatte på beskæftigelsesprojekter skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette gælder dog ikke formænd, instruktører og lignende.

Ledige må kun ansættes på beskæftigelsesprojekter, såfremt de er anvist eller henvist af arbejdsformidlingen eller en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har fået tilladelse hertil. Andet kan aftales mellem arbejdsformidlingen og kommunen eller amtskommunen.

Dette gælder dog ikke projekter, hvor kommunen eller amtskommunen er arbejdsgivere. På disse projekter ansættes de ledige af arbejdsgiveren på projektet uden forudgående anvisning fra arbejdsformidlingen. Andet kan aftales mellem kommunen eller amtskommunen og arbejdsformidlingen.

Løn- og arbejdsvilkårene skal være overenskomstmæssige, hvis arbejdet er dækket af en kollektiv overenskomst.

Hvis arbejdet ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal der gives de løn- og arbejdsvilkår, som efter kollektiv overenskomst gælder for tilsvarende arbejde. Findes der ikke kollektiv overenskomst for tilsvarende arbejde, skal løn- og arbejdsvilkårene være de sædvanlige for det pågældende arbejde.

Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte særlige lønvilkår for de første 6 måneders ansættelse for ansatte på projekter, hvor kommune, amtskommune eller stat er arbejdsgiver. Dette gælder ikke, hvor der ved overenskomst er fastsat lignende særlige lønvilkår for unge uden arbejdserfaring.

Merbeskæftigelse

Merbeskæftigelse

Arbejdet på et beskæftigelsesprojekt skal være merbeskæftigelse i forhold til allerede ansatte hos iværksætterne efter § 2.

Ved vurderingen af, om der foreligger merbeskæftigelse, skal der indgå en bedømmelse af, om der i direkte tilknytning til ansættelse af de unge ledige sker afskedigelse af i forvejen ansatte eller ansættelse i stillinger, der netop er blevet ledige efter ansatte uden støtte.

Der må ikke være etableret eller aftalt arbejdsfordeling.

I forvejen ansatte skal orienteres om oprettelse af beskætigelsesprojekter efter loven.

Opfyldelsen af merbeskæftigelseskravet påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Repræsentanter for de ansatte skal have de nødvendige oplysninger til vurdering heraf.

Når de ledige ansættes i kommuner, amtskommuner eller statsinstitutioner, afgøres uenighed vedrørende merbeskæftigelseskravet ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og 2 repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne.

Hvor de ledige er anvist af arbejdsformidlingen, skal parterne underrette arbejdsmarkedsnævnet om voldgiftsrettens afgørelse. Underretning skal dog gives til kommunen eller amtskommunen, hvis det er aftalt med arbejdsformidlingen, at kommunen eller amtskommunen må placere unge ledige på statsinstitutioner.

Ved ansættelse i statsinstitutioner skal arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen/amtskommunen, hvis denne foretager placeringen, have oplyst, at merbeskæftigelseskravet har været drøftet med repræsentanter for de ansatte samt disses synspunkter.

Når de unge ledige anvist af arbejdsformidlingen ansættes i organisationer m.v., jfr. § 2, stk. 1 nr. 3), eller statslignende institutioner med kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om betingelsen om merbeskæftigelsen efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuelt voldgift ved uenighed af faglig karakter. Parterne underretter arbejdsmarkedsnævnet om udfaldet af den fagretlige behandling.

Når de ledige anvist af arbejdsformidlingen ansættes i organisationer m.v. eller statslignende institutioner uden kollektiv overenskomst, afgør arbejdsmarkedsnævnet administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Hvor kommunen eller amtskommunen selv efter aftale med arbejdsformidlingen placerer de ledige i organisationer m.v. eller statslignende institutioner, gives underretning efter stk. 1 til kommunen/amtskommunen og afgørelse efter stk. 2 træffes endeligt, af kommunen/amtskommunen.

I de tilfælde, hvor arbejdsformidlingen har anvist ledige til organisationer m.v. eller statslignende institutioner, skal arbejdsgiveren oplyse til arbejdsformidlingen:

1. om området er omfattet af kollektiv overenskomst,

1. om repræsentanter for de ansatte er blevet orienteret om projektet,

1. om der er enighed om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Hvis det er aftalt med kommunen eller amtskommunen, at placering sker herfra, skal oplysningerne gives til kommunen eller amtskommunen.

Undervisning m.v.

Undervisning m.v.

Arbejdsgiverne kan tillade de ansatte på beskæftigelsesprojekter at deltage i undervisning inden for arbejdstiden.

Den undervisning, der kan indgå i projekterne, bør så vidt muligt være kompetencegivende eller arbejdsrelevant eller lede frem til en kompetencegivende eller arbejdsrelevant uddannelse. Følgende undervisning kan - under forudsætning af enighed mellem arbejdsgiver og arbejdstager - uden videre indgå i beskæftigelsesprojekter.

1. arbejdsmarkedsuddannelserne, såvel specialarbejderuddannelserne, efteruddannelsen af faglærte og omskolingsordningen som de erhvervsintroducerende kurser,

1. dele af eksisterende uddannelser på de tekniske skoler, f.eks. elementer fra håndværks- og tekniske uddannelser, og handelsskoler, f.eks. regnskab og maskinskrivning,

1. amtskommunale kurser, enkeltfagsundervisning (HF) samt kurser på handelsskoler og tekniske skoler,

1. erhvervs- eller uddannelsesrelevant undervisning i tilknytning til den kommunale ungdomsskole,

1. undervisning inden for områder, hvor der i dag ikke eksisterer formaliseret uddannelse, f.eks. inden for genbrug.

Arbejdsformidlingen kan godkende, at undervisning ud over hvad der er nævnt i § 27, punkt 1-5, kan indgå i projekterne. Arbejdsformidlingens afgørelse er den endelige administrative afgørelse.

Undervisningen må i almindelighed ikke overstige 3 måneder på årsbasis for den enkelte unge. Arbejdsformidlingen kan tillade en længere undervisningsperiode, når hensynet til den ansattes fremtidige beskæftigelsesmuligheder afgørende taler for det.

Ansøgning om overskridelse af 3 måneders-reglen skal forelægges arbejdsformidlingen før undervisningsperiodens påbegyndelse. Arbejdsformidlingens afgørelse er den endelige administrative afgørelse.

De unge kan i undervisningsperioden modtage:

1. løn,

1. godtgørelse/elevstøtte knyttet til den pågældende uddannelse, eller

1. en godtgørelse svarende til statstilskuddet efter § 12.

Arbejdsgiverne kan vælge, om de ønsker at udbetale løn til de ansatte i undervisningsperioden. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren vælger at udbetale løn, udbetales statstilskuddet, ellers udbetales det ikke, jfr. dog stk. 3.

Hvor de ansatte ikke modtager løn, eller hvor der ikke er knyttet en godtgørelse/elevstøtte til uddannelsen, udbetales et beløb svarende til statstilskuddet.

Hvor godtgørelsen/elevstøtten knyttet til undervisningen udgør et beløb, der er mindre end statstilskuddet, suppleres godtgørelsen/elevstøtten med statstilskud indtil statstilskuddets størrelse efter § 12.

Ansatte på beskæftigelsesprojekter kan med arbejdsgiverens og arbejdsformidlingens tilladelse midlertidigt og højst i 3 måneder komme i praktik på arbejdspladser uden for ordningen, hvis praktikforholdet må antages at forbedre den pågældendes fremtidige beskæftigelses- eller uddannelsesmuligheder. Under praktikforholdet sker der ingen ændring i ansættelses- og aflønningsforholdet.

Hvor praktik indgår som et normalt led i et samlet undervisningsforløb, gælder reglerne i § 30 og § 31 om løn og godtgørelse ved undervisning.

Administration og klage

Administration og klage

Kommuner og amtskommuner varetager administrationen af reglerne i denne bekendtgørelse, når beskæftigelsesprojekterne udover statstilskud er finansieret af kommuner eller amtskommuner, eller når projekterne udover statstilskud er finansieret af kommuner og amtskommuner i fællesskab med organisationer m.v., jfr. § 2, stk. 1, nr. 3, medmindre andet er bestemt.

Arbejdsformidlingen varetager, medmindre andet er bestemt, administrationen af reglerne i denne bekendtgørelse, når

1. projekterne producerer og afsætter produkter,

1. projekterne iværksættes af statsinstitutioner eller statslignende institutioner, og

1. projekterne iværksættes og alene finansieres af organisationer m.v., jfr. § 2, stk. 1, nr. 3.

1. projekterne iværksættes i samarbejde mellem statslignende organisationer, jfr. § 2, stk. 1, nr. 2 og organisationer, foreninger, selskaber og lignende, jfr. § 2, stk. 1, nr. 3.

Kommuner og amtskommuner skal underrette arbejdsformidlingen om de projekter, der ikke skal godkendes af arbejdsmarkedsnævnene, jfr. § 7.

Kommuner og amtskommuner skal straks underrette arbejdsformidlingen om ansættelse af ledige på projekter, hvor kommunen eller amtskommunen er arbejdsgivere eller hvor placering foretages af kommunen eller amtskommunen efter aftale med arbejdsformidlingen, jfr. § 18.

Kommunerne og amtskommunerne skal underrette arbejdsformidlingen om iværksættelse af øvrige beskæftigelsesaktiviteter for unge ledige. Underretning om ansættelse på disse aktiviteter skal ske straks til arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingens afgørelser kan indbringes for arbejdsdirektøren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, medmindre andet er bestemt. Arbejdsdirektøren kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er en særlig grund til det.

Arbejdsdirektørens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er blevet meddelt klageren, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af arbejdsdirektøren, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

I de tilfælde, jfr. § 33, hvor kommunen eller amtskommunen varetager administrationen af loven rettes klagen til de kommunale tilsynsmyndigheder og indenrigsministeriet.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Jobskabelsesprojekter, der er godkendt før den 1. juli 1985 efter lov nr. 286 af 9. juni 1982 om jobskabelse, kan føres videre i den resterende del af godkendelsesperioden.

Jobskabelsesprojekter forelagt efter lov om jobskabelse, § 9, kan videreføres efter jobskabelsesloven indtil udgangen af 1985. Arbejdsministeriet, den 8. juli 1985 Grethe Fenger Møller /Leif Chr. Hansen