Bekendtgørelse af Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen

§ 4. Seminarierådet er rådgivende for undervisningsministeren i sager om læreruddannelsen. Stk. 2. Seminarierådet består af undervisningsdirektøren for folkeskolen og seminarierne som formand samt 16 medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren. Af medlemmerne skal 3 udpeges af statsseminariernes rektorer, 3 af privatseminariernes rektorer, 3 af statsseminariernes lærere, 3 af privatseminariernes lærere, 1 af lærerrådet ved Danmarks lærerhøjskole, 1 af Danmarks Lærerforening og 2 af Lærerstuderendes Landsråd. Stk. 3. Rådet udvides med en repræsentant for øvelsesskolerne, når det behandler sager, som angår disse, og med undervisningsdirektøren for gymnasieskolerne, når det behandler sager om adgangen til seminarierne. De af Lærerstuderendes Landsråd udpegede medlemmer deltager ikke i behandlingen af sager om censorer. Stk. 4. Seminarierådet holder møde mindst en gang om året.

Optagelse på seminarierne

Optagelse på seminarierne

§ 6. Uddannelsen skal for alle studerende omfatte:

1. De pædagogiske fag: pædagogik, psykologi, undervisningslære, praktisk skolegerning og pædagogisk speciale samt samfundsfag.
2. Fagene dansk med kendskab til svensk og norsk, skrivning, regning/ matematik og kristendomskundskab.
3. Grunduddannelse i 3 af fagene formning, musik, idræt og håndarbejde efter den enkelte studerendes eget valg.
4. Videregående uddannelse i 2 af folkeskolens fag (linjefag).
5. Supplerende kursus og fællestimer. Stk. 2. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 1, kan de studerende vælge
6. undervisning i form af kursus eller studiekredse i emner, der peger mod folkeskolen, og
7. undervisning i instrumentalmusik, herunder orgelspil. Stk. 3. De studerende vælger videregående uddannelse inden for de givne muligheder, jfr. stk. 4 og 5. Undervisningsministeren kan bestemme, at undervisningen i det enkelte fag begynder fælles for 2 årgange, og at de studerende begynder på et af de 2 fag i uddannelsens 2. år og på det andet fag i uddannelsens 3. år. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med seminarierådet, i hvilke fag den videregående uddannelse kan gives, hvilke kursus der er obligatoriske efter stk. 1, nr. 5, og hvilke emner der kan godkendes efter stk. 2, nr. 1. Stk. 5. Undervisningsministeren godkender, på hvilke områder der af det enkelte seminarium tilrettelægges undervisning i den videregående uddannelse og emner efter stk. 2, nr. 1. Stk. 6. Undervisningsministeren kan pålægge 2 eller flere seminarier at samarbejde om gennemførelsen af den videregående uddannelse og kan herunder bestemme, hvordan samarbejdet skal tilrettelægges.

§ 8. Ved afslutningen af undervisningen i faget praktisk skolegerning foretages der en vurdering af den studerendes standpunkt. For at kunne afslutte den samlede uddannelse skal den studerende have den undervisningsfærdighed, som er nødvendig til varetagelse af undervisning i folkeskolen. Stk. 2. I de øvrige fag konstateres de studerendes standpunkt ved afsluttende prøver, der holdes ved den pågældende undervisnings ophør. Stk. 3. Der holdes dog ikke prøve i

1. musik efter § 6, stk. 1, nr. 3,
2. kursusemner efter § 6, stk. 1, nr. 5, og
3. emner for undervisning efter § 6, stk. 2, nr. 1 og 2. Stk. 4. De studerende indstiller sig til uddannelsens afsluttende prøver efter 4 år. Indstilling senere end efter 4 år kan i særlige tilfælde finde sted efter godkendelse af seminariets rektor. Denne kan endvidere, når ganske særlige forhold taler derfor, tillade, at en studerende indstiller sig efter 3 år.

§ 9. De i § 8 omhandlede prøver er skriftlige og mundtlige. Undervisningsministeren bestemmer, i hvilke fag der skal afholdes skriftlige prøver ved alle seminarier, samt hvilke skriftlige prøver der er fælles for seminarierne. Undervisningsministeren kan tillade de enkelte seminarier at afholde skriftlige prøver i stedet for mundtlige i visse fag. Stk. 2. Opgaverne ved de skriftlige prøver, der er fælles for alle seminarier, stilles af undervisningsministeriet. Opgaverne ved andre skriftlige prøver stilles af lærerne efter censors godkendelse. Stk. 3. De mundtlige prøver er offentlige. Ved disse eksamineres der af vedkommende lærere, og eksamensspørgsmålene stilles af disse efter censors godkendelse. Stk. 4. Undervisningsministeren beskikker censorerne efter forhandling med seminarierådet. Stk. 5. Der udstedes bevis for den gennemførte uddannelse. Undervisningsministeren fastsætter regler om bevisets indhold og form.

§ 10. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med seminarierådet nærmere regler om a) undervisningen og fagenes omfang, b) formen for og fordringerne ved prøver og standpunktsbedømmelse, c) prøvernes afholdelse og d) karaktergivning og censur. Stk. 2. Undervisningsministeren kan for de enkelte seminarier godkende sådanne afvigelser fra denne lovs bestemmelser om uddannelsen, som muliggør gennemførelse af forsøgsarbejde. Forsøgsplaner skal drøftes i seminarierådet, før de kan godkendes. Stk. 3. Undervisningsministeren kan endvidere godkende forsøg med videregående uddannelse i et fag eller fagområde, der har et bredere sigte end formålet efter § 1. Sådanne videregående uddannelser kan enten træde i stedet for det ene af en studerendes 2 linjefag efter § 6 eller gives som en supplerende videregående uddannelse i henhold til § 1 i lov om kursusvirksomhed m.v. ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen. Forsøgsplaner skal drøftes i seminarierådet, før de kan godkendes.

Seminarierne

Seminarierne

§ 18. Til hvert seminarium skal der være knyttet en fast øvelsesskole, der så vidt muligt skal være fuldt udbygget med 8.-10. klasse og realafdeling. Den faste øvelsesskole kan være en statslig eller privat skole, der har ledelse fælles med seminariet, eller en kommunal skole, der stilles til rådighed for seminariet. Skolen og seminariet samarbejder om planerne for skolens virksomhed som øvelsesskole. Stk. 2. Endvidere er enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager statstilskud, pligtig at stille sig til rådighed som supplerende øvelsesskole. Aftale om denne virksomhed træffes af seminarierektoren med de pågældende skolers ledere og - hvis skolen er kommunal - med de kommunale skolemyndigheder, således at de nærmere planer lægges efter forhandling mellem seminariet og skolelederne. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og finansudvalget regler for ydelse af tilskud til kommunerne til opførelse og drift af faste øvelsesskoler samt regler om tilskud til de supplerende øvelsesskoler. Stk. 4. I tilfælde af uoverensstemmelse om pligten til at stille en skole til rådighed som øvelsesskole eller om omfanget af øvelsesskolernes virksomhed træffes afgørelsen af undervisningsministeren. Stk. 5. Er befordring af de studerende til og fra øvelsesskolerne nødvendig, afholdes udgiften hertil af seminarierne. Til private seminarier, der har udgifter til sådan befordring, yder staten tilskud i forhold til den tilsvarende udgift ved statsseminarierne.

§ 19. Ved udnævnelse af skoleinspektøren eller lederen af en kommunal skole, der er fast øvelsesskole for et seminarium, og ved ansættelse af lærerne eller afgørelse af, hvilke lærere der skal gøre tjeneste ved en sådan skole, skal der tages hensyn til skolens funktion som øvelsesskole. Seminariets rektor skal have lejlighed til at udtale sig, inden der gøres indstilling om udnævnelsen eller træffes bestemmelse om ansættelse eller tjeneste ved skolen. Stk. 2. Inden lederen eller lærerne ved en statsøvelsesskole ansættes, skal vedkommende skolekommission have lejlighed til at udtale sig. Stk. 3. De lærere ved de kommunale faste øvelsesskoler og ved de supplerende øvelsesskoler, der skal undervise de studerende i praktisk skolegerning, antages hertil af seminarierne efter aftale med de pågældende skolers ledere eller med de kommunale skolemyndigheder efter nærmere retningslinjer, der fastsættes af undervisningsministeren. Stk. 4. Til ledere og lærere ved de i stk. 3 nævnte øvelsesskoler ydes honorarer, hvis størrelse fastsættes på finansloven.