TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udfærdigelse af bestemmelser om elektriske stærkstrømsanlæg

BEK nr 343 af 10/07/1985

DanmarkBekendtgørelse1985

§ 1

Elektricitetsrådet fastsætter bestemmelser om

  1. udførelse og drift af stærkstrømsanlæg,
  1. udførelse og drift af andre anlæg i farlig nærhed af eller i forbindelse med stærkstrømsanlæg, og
  1. konstruktion, prøvning og benyttelse af elektrisk materiel.
Stk. 2

Bestemmelser, der medfører betydelige samfundsmæssige omkostninger eller væsentlige forandringer i større befolkningsgruppers forhold med hensyn til udnyttelse af elektricitet, skal godkendes af ministeren for offentlige arbejder.

§ 2

De i § 1 nævnte bestemmelser skal fastsættes under hensyntagen til Danmarks forpligtelser over for De europæiske Fællesskaber. Såfremt elektricitetsrådet finder det nødvendigt at gennemføre bestemmelser, der afviger fra EF-regler, skal disse bestemmelser godkendes af ministeren for offentlige arbejder.

§ 3

Bestemmelser, der fastsættes efter § 1, bekendtgøres i stærkstrømsreglementet, jfr. kgl. anordning nr. 38 af 23. februar 1924, hvorefter stærkstrømsreglementets bestemmelser ikke optages i lovtidende. Stærkstrømsreglementet udgives ved elektricitetsrådets foranstaltning.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1985.

pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 4, i lov om elektriske stærkstrømsanlæg, jfr. lovbekendtgørelse nr. 669 af 28. december 1977, fastsættes følgende:


Ministeriet for offentlige arbejder, den 10. juli 1985, den 10. juli 1985

/Arne Melchior Erling Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1985