Bekendtgørelse om de videregående teknikeruddannelser inden for det laboratorie-, miljø- og procestekniske område(*

Undervisningsministeriet, direktoratet for erhvervsuddannelserne, kan godkende, at tekniske skoler gennemfører videregående uddannelser inden for det laboratorie-, miljø- og procestekniske område. Uddannelserne varer normalt 11/2 år og består af 3 undervisningstrin hver normalt på 105 undervisningsdage.

Formålet med uddannelserne er at give de studerende erhvervskompetence som: Laboratorietekniker med biologi som speciale, jfr. stk. 2. Laboratorietekniker med kemi som speciale, jfr. stk. 2. Miljøtekniker, jfr. stk. 3. Kemotekniker med procesteknik som speciale, jfr. stk. 4.

Formålet med uddannelsen som laboratorietekniker er at give de studerende videregående teoretisk viden og praktiske færdigheder, således at de er i stand til selvstændigt eller i samarbejde med andre: - at foretage problemløsning af laboratorieteknisk karakter, - at organisere laboratoriearbejdet, - at bearbejde og vurdere analyseresultater, - at deltage i forsknings-, udviklings- og rådgivningsarbejde, og for laboratorieteknikere med biologi som speciale desuden: - at udtage prøver til biologiske analyser, - at udføre biologiske, mikrobiologiske, kemiske og fysiske analyser på nævnte prøver, og for laboratorieteknikere med kemi som speciale desuden: - at udtage prøver til kemiske analyser, - at udføre kemiske, fysisk-kemiske og fysiske analyser på nævnte prøver.

Formålet med uddannelsen som miljøtekniker er at give de studerende videregående teoretisk viden og praktiske færdigheder, således at de er i stand til selvstændigt eller i samarbejde med andre: - at deltage i problemløsning af laboratorie- og miljøteknisk karakter, - at planlægge og organisere forløbet af en undersøgelse, - at udtage vand-, jord-, sediment- og luftprøver, - at udføre kemiske, fysisk-kemiske, fysiske, biologiske og mikrobiologiske analyser på nævnte prøver, - at udføre eksterne og interne miljømålinger, - at bearbejde og vurdere analyseresultater, - at deltage i sagsbehandlingsarbejde i forbindelse med miljøområdet, - at deltage i forsknings-, udviklings- og rådgivningsarbejde inden for miljøområdet.

Formålet med uddannelsen som kemotekniker med procesteknik som speciale er at give de studerende videregående teoretisk viden og praktiske færdigheder, således at de er i stand til selvstændigt eller i samarbejde med andre: - at deltage i problemløsning og rådgivning af kemiteknisk karakter, - at udøve drifts- og proceskontrol, - at deltage i produktionsledelse, - at udføre procesteknisk udvikling, opbygning og optimering af pilot- og produktionsanlæg. Optagelsesbetingelser

Den uddannelsessøgende skal have erhvervet almene kundskaber svarende til, at vedkommende har fulgt den obligatoriske undervisning i såvel en efg-basisuddannelse som en efg-2.delsuddannelse.

Den uddannelsessøgende skal tillige have erhvervet et fagligt grundlag for optagelse ved at have gennemført en af følgende uddannelser:

a) laborantuddannelsen

b) hospitalslaborantuddannelserne

c) HTX-forsøgsuddannelse med procesteknisk retning efterfulgt af 1 års relevant erhvervsarbejde

d) den faglige grunduddannelse som mejerist

e) specialarbejderkurser inden for det procestekniske område efter nærmere bestemmelser fastsat af direktoratet for erhvervsuddannelserne efter indstilling fra det uddannelsesnævn, som er omtalt i § 25.

Skolen afgør, om den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for optagelse efter § 3.

Direktoratet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet tillade, at uddannelsessøgende optages, hvis de ved anden uddannelse og/eller beskæftigelse end den, der er nævnt i § 3, stk. 2, skønnes at have opnået fagligt grundlag for optagelse. Adgangsregulering

Er der flere kvalificerede ansøgere, end skolen har plads til, optages først uddannelsessøgende med efg-basisuddannelse eller lærlingeuddannelse. De øvrige ansøgere optages efter regler fastsat af skolen.

Skolen formidler kontakt mellem afviste, kvalificerede ansøgere og skoler med ledig kapacitet inden for uddannelsen. Betingelser for valg af uddannelse

Studerende, der er optaget på fagligt grundlag som nævnt i § 3, stk. 2, d) og e), kan kun vælge uddannelsen som kemotekniker med procesteknik som speciale. Undervisning m.v.

Uddannelserne omfatter normalt 2079 lektioner, incl. tid til afholdelse af prøver og eksamen.

Ved afslutningen af trin 1 vælger de studerende en af følgende uddannelser: laboratorietekniker miljøtekniker kemotekniker med procesteknik som speciale.

Studerende, der efter trin 1 har valgt laboratorieteknikeruddannelsen, vælger ved afslutningen af trin 2 enten biologi eller kemi som speciale i trin 3.

Undervisningen i trin 1, der er fælles for alle uddannelserne, omfatter: --------------------------------------------------------------------- lektioner --------------------------------------------------------------------- Teknologi 478 Almene fag 215 ---------------------------------------------------------------------

Undervisningen i trin i i laboratorieteknikeruddannelserne omfatter: --------------------------------------------------------------------- lektioner --------------------------------------------------------------------- Teknologi 573 Almene fag 90 Virksomhedstekniske fag 30 ---------------------------------------------------------------------

Undervisningen i trin 3 i laboratorieteknikeruddannelsen med biologi som speciale omfatter: --------------------------------------------------------------------- lektioner --------------------------------------------------------------------- Bioteknologi 463 Virksomhedstekniske fag 30 Projekt 200 ---------------------------------------------------------------------

Undervisningen i trin 3 i laboratorieteknikeruddannelsen med kemi som speciale omfatter: --------------------------------------------------------------------- lektioner --------------------------------------------------------------------- Kemiteknologi 463 Virksomhedstekniske fag 30 Projekt 200 ---------------------------------------------------------------------

Undervisningen i 2. og 3. trin i miljøteknikeruddannelsen omfatter: --------------------------------------------------------------------- lektioner 2.trin 3.trin --------------------------------------------------------------------- Miljøteknologi 663 463 Virksomhedstekniske fag 30 30 Projekt - 200 ---------------------------------------------------------------------

Undervisningen i 2. og 3. trin i kemoteknikeruddannelsen med procesteknik som speciale omfatter: --------------------------------------------------------------------- lektioner 2.trin 3.trin --------------------------------------------------------------------- Procesteknologi 693 433 Virksomhedstekniske fag - 60 Projekt - 200 ---------------------------------------------------------------------

Formålet med undervisningen er: Teknologifag, trin 1 At give den studerende et sådant kendskab til teknologi, at den studerende selvstændigt bliver i stand til at planlægge og organisere et projekt, at udføre analyser og beregninger inden for det fysiske, kemiske og biologiske område, at udføre forsøg i laboratorie- og halvteknisk skala under hensyntagen til sikkerhedsmæssige forhold, at anvende statistiske tests og at vurdere opnåede resultater. Endvidere er formålet at give den studerende en sådan viden om kommunikation, at den studerende kan indhente og anvende relevante data ved hjælp af edb-teknik samt foretage rapportering inden for laboratorie-, miljø- og procesområdet. Almene fag, trin 1 At give den studerende en sådan viden i matematik, kemi, biologi og engelsk, at denne danner baggrund for undervisningen i de teknologiske og virksomhedstekniske fag. Laboratorieteknikeruddannelserne, trin 2 Teknologifag At give den studerende et sådant kendskab til levnedsmidler, bio- og kemiteknologi og videregående laboratorieteknik, at den studerende kan planlægge og organisere laboratoriearbejdet, udvælge og anvende relevante analysemetoder, herunder udstyr, og vurdere resultaterne i forhold til opstillede normer samt at give viden om tilhørende stoffers sammensætning, reaktioner, behandling og det hertil anvendte proces-, måle- og reguleringsudstyr. Almene fag At give den studerende en sådan viden i matematik, kemi, biologi og engelsk, at denne danner baggrund for undervisningen i de teknologiske og virksomhedstekniske fag. Virksomhedstekniske fag At give den studerende viden om kvalitetsstyring og økonomi, der sætter den studerende i stand til at deltage i tilrettelæggelse af arbejdet i laboratoriet og udvælgelse og indkøb af materialer og udstyr med henblik på styring af analyse- og produktkvaliteten. Laboratorieteknikeruddannelsen med biologi som speciale, trin 3 Bioteknologifag At give den studerende et videregående kendskab til teknologiske anvendelser af mikroorganismer og cellekulturer, således at den studerende bliver i stand til at deltage i forsøgs- og udviklingsarbejde med vægt på biologiske og biokemiske metoder inden for celledyrkning, immunokemi og genteknologi. Endvidere er det formålet at give den studerende en grundlæggende viden om anatomi og fysiologi, således at den studerende kan deltage i forsøgsarbejde med dyr. Virksomhedstekniske fag At give den studerende viden om virksomheders organisation, arbejdsmarkedets organisationer, ledelsesformer, således at den studerende bliver i stand til at deltage i samarbejde og kommunikation inden for virksomheden samt medvirke i ledelsesfunktioner og arbejdsinstruktion. Projekt At den studerende får lejlighed til selvstændigt at planlægge, udføre, vurdere og rapportere et forsøg omhandlende en problemstilling af bioteknologisk karakter. Laboratorieteknikeruddannelsen med kemi som speciale, trin 3 Kemiteknologifag At give den studerende viden om den anvendte teknologi i den kemiske industri, herunder processer og krav til materialer og udstyr, således at den studerende bliver i stand til at planlægge og gennemføre syntesearbejde samt forsøg og udviklingsarbejde i laboratorie- og halvteknisk målestok og herunder udføre dimensioneringsberegninger, foretage valg af analysemetoder og gennemføre analysearbejdet med efterfølgende beregning, vurdering og rapportering. Virksomhedstekniske fag At give den studerende viden om kvalitetsstyring og økonomi, der sætter den studerende i stand til at deltage i tilrettelæggelse af arbejdet i laboratoriet og udvælgelse og indkøb af materialer og udstyr med henblik på styring af analyse- og produktkvaliteten. Projekt At den studerende får lejlighed til selvstændigt at planlægge, udføre, vurdere og rapportere et forsøg omhandlende en problemstilling af kemiteknologisk karakter. Miljøteknikeruddannelsen, trin 2 og 3 Miljøteknologifag At give den studerende viden om miljøtekniske forhold omhandlende drikkevand, levnedsmidler, spildevand, affald, jord, recipienter og arbejdsmiljø, således at den studerende bliver i stand til at planlægge en miljøteknisk undersøgelse, herunder gennemføre prøveudtagning, analysearbejde, beregninger, testning, vurdering og rapportering i relation til opstillede normer og til at deltage i arbejde med sagsbehandling inden for miljøområdet. Virksomhedstekniske fag At give den studerende en sådan viden om kvalitetsstyring og økonomi, at den studerende er i stand til at deltage i tilrettelæggelse af arbejdsopgaver samt indkøb af udstyr. Den studerende skal endvidere opnå en sådan viden om virksomheders organisation, arbejdsmarkedets organisationer, ledelsesformer, at den studerende er i stand til at deltage i samarbejde og kommunikation inden for virksomheden samt medvirke i ledelsesfunktioner og arbejdsinstruktion. Projekt At den studerende selvstændigt får lejlighed til at planlægge, udføre, vurdere og rapportere et forsøg omhandlende en problemstilling af miljøteknisk karakter. Kemoteknikeruddannelsen, trin 2 og 3 Procesteknologifag At give den studerende en sådan viden om materialer, procesteknik, maskinlære og måle- og reguleringsteknik, at den studerende er i stand til at betjene mindre procesafsnit, maskiner og måle- og reguleringsudstyr samt medvirke ved fejlfinding, ombygning og udskiftning. Den studerende skal endvidere kunne udføre målinger, foretage beregninger, deltage i optimering af procesanlæg, udarbejde betjeningsinstruktioner og herunder vurdere arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold. Virksomhedstekniske fag At give den studerende en viden om virksomheders organisation, arbejdsmarkedets organisationer, ledelsesformer og økonomi, der sætter den studerende i stand til at samarbejde og kommunikere, at medvirke i ledelsesfunktioner, herunder ved planlægning af driften og at medvirke ved indkøb af udstyr samt at deltage i arbejdsinstruktion. Projekt At den studerende får lejlighed til selvstændigt at planlægge en større teknisk opgave, så vidt muligt under industrielle forhold, udføre målinger, foretage beregninger og vurderinger og foreslå løsninger af en procesteknisk problemstilling.

De studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Har en studerende som led i en anden uddannelse tidligere bestået en prøve af mindst tilsvarende omfang i et eller flere fag, kan skolen dog fritage vedkommende for at deltage i undervisningen og aflægge prøve i faget/fagene. Direktoratet kan fastsætte regler herom efter indstilling fra uddannelsesnævnet.

Gennem hele uddannelsen foretager skolen en løbende intern evaluering af de enkelte studerende og tilbyder studievejledning med henblik på flytning til næste trin, uddannelsesvalg m.v. Eksamen m.v.

En studerende kan normalt kun indstille sig til eksamen, hvis den studerende har deltaget i undervisningen og har fået de skriftlige arbejder godkendt i et omfang, som skolen finder tilstrækkeligt.

Der afholdes eksamen efter nedenstående plan, idet de anvendte symboler har følgende betydning: S - for skriftlige prøver K - for kursusarbejde M - for mundtlige prøver P - for projektevaluering.

For studerende i laboratorieteknikeruddannelsen med biologi som speciale: Trin 2 Trin 3 Bioteknologi ................................. S, K, M K, M Kemiteknologi ................................ S, K, M Virksomhedstekniske fag ...................... K Projekt ...................................... P, M

For studerende i laboratorieteknikeruddannelsen med kemiteknologi som speciale. Trin 2 Trin 3 Bioteknologi ................................. S, K, M Kemiteknologi ................................ S, K, M K, M Virksomhedstekniske fag ...................... K Projekt ...................................... P, M

For studerende i miljøteknikeruddannelsen. Trin 2 Trin 3 Miljøteknologi ............................... S, K, M K, M, S Virksomhedstekniske fag ...................... K Projekt ...................................... P, M

For studerende i kemoteknikeruddannelsen med procesteknologi som speciale. Trin 2 Trin 3 Procesteknologi .............................. S, K, M K, M, S Virksomhedstekniske fag ...................... K Projekt ........................................ P, M

Skolen udpeger lærere, der udarbejder de skriftlige opgaver. Ved skriftlig eksamen gives der eksaminanderne 4 timer til at besvare eksamensopgaverne.

Bedømmelse af de skriftlige og mundtlige prøver samt kursusarbejder ved eksamen foretages af vedkommende lærer og en censor.

Til udførelsen af projektet i uddannelsernes trin 3 gives der de studerende 200 timer. Skolen giver projektvejledning.

Bedømmelsen af projektet ved eksamen foretages af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf den ene skal være beskæftiget i erhvervslivet.

Censorer beskikkes af eksamenskommissionen for den tekniske undervisning. Ingen kan beskikkes efter det fyldte 70. år.

Direktoratet kan efter indstilling af uddannelsesnævnet fastsætte regler m.v. i en bedømmelsesplan.

For afholdelse af eksamen gælder de bestemmelser, der er fastsat om eksamensordningen ved de tekniske skoler, jfr. bekendtgørelse om eksamensordningen ved de statsunderstøttede tekniske skoler.

Ved bedømmelsen af de studerendes præstationer anvendes 13-skalaen efter bestemmelserne i §§ 1, 2, 3 og 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Karakteren, henholdsvis delkarakteren for hver præstation, fastsættes efter forhandling mellem censor(er) og lærer(e). Hvis censor(er) og lærer(e) ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver sin karakter. Den endelige karakter er middeltallet af karaktererne afrundet til det nærmeste tal i karakterskalaen. Hvis middeltallet ikke svarer til et af tallene i karakterskalaen, forhøjes det til nærmeste højere tal i skalaen, hvis censor(erne) har givet den højeste karakter. Har censor(erne) givet den laveste karakter, bliver karakteren for prøven nærmeste lavere tal i skalaen, jfr. dog stk. 2.

Karaktererne 00 og 13 kan ikke gives ved afrundning.

For at bestå eksamen kræves et gennemsnit på mindst 6,00 af alle karakterer.

Direktoratet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet yderligere fastsætte, at en eller flere af karaktererne efter bedømmelsesplanen, jfr. § 14, skal være mindst 6,00 for, at eksamen er bestået.

En studerende, der ikke har gennemført eller bestået eksamen, kan genindstille sig til eksamen 2 gange.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis særlige forhold taler herfor.

Direktoratet fastsætter regler om sygeeksamen.

Alle prøver ved eksamen skal aflægges i en eksamenstermin.

Skolen opbevarer eksamenskaraktererne og det endelige eksamensresultat på betryggende vis.

Skolen udsteder eksamensbevis. Direktoratet fastsætter bevisets form og indhold.

Direktoratet kan fastsætte nærmere regler om prøver og om de studerendes ret til at gå et eller flere trin om. Specialkurser

Direktoratet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet bestemme, at skolerne kan gennemføre specialkurser. Andre bestemmelser

Hvis en studerende ikke følger undervisningen tilfredsstillende eller groft overtræder skolens ordensregler, kan skolen - når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt - udelukke vedkommende fra at deltage i undervisningen eller i eksamen i det trin, hvori forseelsen sker. I særligt grove tilfælde kan skolen bortvise den studerende. Udelukkelse og bortvisning skal ske skriftligt og indeholde klagevejledning. En studerende kan kun i særlige tilfælde udelukkes fra undervisning og eksamen under behandling af en eventuel klagesag.

Sager om bortvisning behandles således: Skoleledelsen meddeler skriftligt den studerende og lærerrådet, at spørgsmålet om bortvisning vil blive rejst, og redegør for sagens grundlag. Samtidig bliver den studerende af ledelsen underrettet om sine rettigheder efter stk. 3 og om sin ret til inden 5 dage at give en skriftlig redegørelse. Denne udsendes til medlemmerne af lærerrådet senest 2 dage, før sagen behandles i rådet. Den studerende har ret til mundtligt at uddybe sin redegørelse og drøfte sagen med lærerrådet, inden rådet tager stilling til sin udtalelse. Lærerrådet afgiver sin udtalelse til ledelsen med genpart til den studerende. Ledelsen afgør herefter, om den studerende skal bortvises. Bortvisning indberettes straks til direktoratet for erhvervsuddannelserne ledsaget af lærerrådets udtalelse, protokollat af mødet og en eventuel skriftlig redegørelse fra den studerende med eventuelle supplerende bemærkninger.

Den studerende har ret til at få hjælp fra de studerendes råd til at udfærdige den skriftlige redegørelse og til at møde med eller lade sig repræsentere af et medlem af de studerendes råd ved drøftelsen af sagen med lærerrådet. Har den studerende benyttet sig af denne ret, gives der de studerendes råd genpart af lærerrådets udtalelse og skoleledelsens indstilling.

Er de i stk. 2 og 3 nævnte råd ikke nedsat, fastsætter skolen en procedure ved behandling af bortvisningssager, der i videst muligt omfang giver lærerne samme indstillingsret og sikrer den studerende samme mulighed for at udtale sig til sagen og til at søge bistand under sagens behandling. Ankeadgang

Afgørelser, der efter bekendtgørelsen er henlagt til skolen, kan indbringes for direktoratet for erhvervsuddannelserne. Uddannelsesnævn og undervisningsudvalg

Uddannelsesnævnet for laborantuddannelsen m.v. er rådgivende for direktoratet i alle spørgsmål, der vedrører uddannelserne efter denne bekendtgørelse, og kan selv optage spørgsmål om uddannelserne til behandling og afgive indstilling til direktoratet.

Skolernes bestyrelser nedsætter i samråd med de interesserede faglige kredse, herunder lokale repræsentanter fra de organisationer, der er repræsenteret i uddannelsesnævnet, hver et samlet undervisningsudvalg for de uddannelser, der er nævnt i denne bekendtgørelse. De lærere, der underviser på skolen i disse uddannelser, og de studerende i uddannelserne udpeger hver en repræsentant, der indtræder som medlem af udvalget. Udvalget bør have mindst et medlem, der har gennemgået en af uddannelserne. Udvalget kan være fælles med undervisningsudvalget for andre uddannelser under uddannelsesnævnet.

Udvalget er rådgivende for skolen i alle spørgsmål, der vedrører undervisningen, ligesom det formidler forbindelse mellem studerende og erhverv under uddannelsen og ved dennes afslutning. Uddannelsesforsøg m.v.

Direktoratet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra vedkommende skole. Hvis ansøgningen angår uddannelsens mål og indhold eller eksamen, høres uddannelsesnævnet, inden sagen afgøres. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for de studerende, som begynder på uddannelsen i undervisningsåret 1985-86 eller senere.

Direktoratet kan fastsætte overgangsbestemmelser.

Bekendtgørelse nr. 312 af 4. august 1965 om uddannelse af laboranter og laboratorieteknikere med fysik som speciale og bekendtgørelse nr. 375 af 22. juli 1969 om uddannelse af biologi-og kemilaboranter og laboratorieteknikere med biologi eller kemi som hovedfag samt af kemoteknikere ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 2 i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, jfr. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. april 1981, som ændret ved lov nr. 244 og lov nr. 247 af 23. maj 1984 og lov nr. 267 af 6. juni 1985, fastsættes: Almindelige bestemmelser

Undervisningsministeriet, den 18. juli 1985, den 18. juli 1985

/Bertel Haarder Ida Dybdal/