Bekendtgørelse af Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Andelsboligloven)
Social- og Boligministeriet
LBK nr 361 af 25/07/1985
Lovens område
Lovens område
(Stk. 3)
§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendomme med flere end 2 beboelseslejligheder. Stk. 2. Loven gælder ikke for ejendomme, som tilhører almennyttige boligselskaber, der er godkendt i medfør af lov om boligbygeri. Stk. 3. Lovens regler om beboelseslejligheder finder også anvendelse, når en lejlighed delvis er udlejet til andet end beboelse.
Andelsboligforeninger
Andelsboligforeninger
(Stk. 7)
§ 2. En andelsboligforening kan kun gyldigt erhverve en udlejningejendom, når mindst 1/3 af ejendommens lejere af beboelseslejligheder er medlemmer af foreningen ved erhvervelsen. Stk. 2. Når en andelsboligforening søges stiftet ved erhvervelse af en udlejningsejendom skal tilbud om medlemskab af foreningen gives til enhver lejer af beboelseslejligheder. Retten til medlemskab skal gøres gældende inden andelsboligforeningen indgår aftale om køb af ejendommen. Generalforsamlingen afgør, om lejere af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, samt ejendomsfunktionærer kan blive optaget som medlemmer. Stk. 3. Som medlem af en andelsboligforening kan kun optages den, der har eller i forbindelse med optagelsen som medlem overtager brugsretten til lokaler i foreningens ejendom. Medlemskabet kan kun vedrøre de lokaler, brugsretten omfatter. Stk. 4. Den, der overdrager en ejendom til en andelsboligforening, kan ikke indtræde som medlem af foreningen eller betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller foreningens drift. En overdrager, der selv bruger lokaler i ejendommen, kan dog indtræde som medlem for så vidt angår disse lokaler eller betinge sig fortsat brugsret som lejer af lokalerne samt de nærmere vilkår herfor. Stk. 5. Den, der finansierer en andelshavers indskud i en andelsboligforening, kan ikke betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller foreningens drift. Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan en kommune med foreningens samtykke indtræde som andelshaver til andele vedrørende beboelseslejligheder, hvor lejeren ikke ønsker at indtræde som medlem. Udlejede lejligheder, der overtages af kommunen som andelshaver, skal ved ledighed søges overdraget til nye andelshavere. Kommunen kan ikke betinge sit medlemskab af indflydelse på ejendommens eller foreningens drift udover, hvad stemmeret for de af kommunen overtagne andele berettiger til. Kommunen kan heller ikke betinge sig særstilling i forhold til de andre medlemmer. De af kommunen tegnede andele medregnes ikke, når der i lovgivningen er stillet krav om, at et vist antal beboere skal være medlemmer af andelsboligforeningen. Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-2 og stk. 6, gælder ikke for andelsboligforeninger, der er omfattet af kapitel VIII a ( 1) i lov om boligbyggeri.
(Stk. 2)
§ 3. Den, der overdrager en ejendom til en andelsboligforening skal inden aftalens indgåelse give sædvanlige oplysninger om ejendommen, herunder ejendommens driftsudgifter, lejeforhold og saldi på de forskellige konti, som ejeren skal føre i henhold til lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Stk. 2. Sker overdragelsen efter reglerne om tilbudspligt i lov om leje, skal oplysningerne gives senest samtidig med tilbudet. Den i lejelovens § 103, stk. 1, nævnte acceptfrist på mindst 6 uger løber fra det tidspunkt, hvor lejerne har modtaget oplysningerne.
(Stk. 2)
§ 4. Erhverves en andelsboligforenings ejendom af en ny ejer, har andelshaverne ret til fortsat brugsret som lejere. Stk. 2. Ved et frivilligt salg af foreningens ejendom kan bestemmelsen i stk. 1 kun fraviges, hvis den enkelte andelshaver i forbindelse med salget samtykker heri.
(Stk. 9)
§ 5. Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, må prisen ikke overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge. Stk. 2. Ved opgørelsen af foreningens formue ansættes ejendommen til en af følgende værdier, der ikke må overskrides ved opgørelsen af værdien af andelen i foreningens formue: Til beløbene under a), c) og d) lægges værdien af forbedringer, der er udført på ejendommen efter anskaffelsen eller vurderingen. a) Anskaffelsesprisen. b) Handelsværdien som udlejningsejendom under forudsætning af, at køber overtager de indestående prioriteter og betaler den resterende købesum kontant. c) Den senest ansatte ejendomsværdi (kontantejendomsværdien) med eventuelle reguleringer efter § 2 A i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Ved opgørelsen af foreningens formue optages prioritetsgæld på ejendommen efter kursværdi. d) Det beløb, hvortil vurderingsrådet ved 17. alm. vurdering pr. 1. april 1981 har ansat ejendommen til ejendomsværdi inden omregning efter § 6 A i dagældende lov om vurdering af landets faste ejendomme (ejendomsværdien ved sædvanlig prioritering). Beløbet kan forhøjes med et af boligministeren fastsat procenttillæg svarende til værdistigningen i perioden 1. april 1981 til 31. december 1985. Denne opgørelsesmetode kan ikke anvendes for ejendomme opført efter 31. december 1980. Stk. 3. Den del af indekslån, hvortil der ydes afdragsbidrag i medfør af lov om sanering eller lov om byfornyelse og boligforbedring, indgår ikke i opgørelsen af foreningens formue efter stk. 2. Stk. 4. Er der ydet støtte til foreningen efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og boligforbedring, kan en andelshaver uanset reglen i stk. 2 ved overdragelse beregne sig samme pris for andelen i foreningens formue, som der lovligt kunne beregnes umiddelbart inden gennemførelsen af de foranstaltninger, hvortil der er ydet støtte. Stk. 5. Uanset reglen i stk. 2 kan en andelshaver ved overdragelse beregne sig samme pris for andelen i foreningens formue, som han selv lovligt har betalt, såfremt ejendommen er opført med støtte efter lov om boligbyggeri og finansieret med indekslån. Stk. 6. Værdien af forbedringer i lejligheden ansættes til anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse på grund af alder eller slitage. Stk. 7. Overdragelsen må ikke betinges af, at erhververen indgår anden retshandel, bortset fra køb af inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden. Indgås i forbindelse med overdragelsen nogen anden retshandel, må erhververens vederlag ikke overstige, hvad overdragerens ydelse med rimelighed kan betinge. Stk. 8. Det kan ikke aftales, at erhververen skal bære overdragerens omkostninger i forbindelse med overdragelsen. Stk. 9. Erhververen kan forlange, at foreningen enten yder lån eller garanterer for lån til dækning af prisen med fradrag af et beløb svarende til samme procentuelle del af andelens nuværende værdi, som overdragerens kontante udbetaling udgjorde af værdien, da han erhvervede andelen. Lånet eller garantien ydes til den del af beløbet, der overstiger 20.000 kr., samt til 80 pct. af resten. Lånet forrentes med sædvanlig bankrente; det afdrages over 10 år og forfalder ved videresalg af andelen. Udeblivelse med renter og afdrag på lånet eller det garanterede lån betragtes som misligholdelse med betaling af boligafgift.
(Stk. 7)
§ 6. Den, der overdrager en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til bolig, skal inden aftalens indgåelse til erhververen udlevere et eksemplar af andelsboligforeningens vedtægter, andelsboligforeningens seneste årsregnskab og budget samt en opstilling af, hvorledes prisen beregnes, med specifikation af prisen for andelen, udførte forbedringer og inventar. Overdrageren skal endvidere inden aftalens indgåelse skriftligt gøre erhververen bekendt med indholdet af § 5, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1 og 3. Stk. 2. Erhververen skal godkendes af bestyrelsen for andelsboligforeningen. Stk. 3. Aftalen skal forelægges bestyrelsen til godkendelse. Bestyrelsen kan forlange den aftalte pris nedsat og en eventuel overpris tilbagebetalt, såfremt prisen overstiger, hvad der er tilladt. Stk. 4. Er der i forbindelse med overdragelsen indgået nogen anden retshandel, finder reglen i stk. 3 tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Bestyrelsen skal som note til årsregnskabet oplyse andelens værdi på statusdagen, beregnet i overensstemmelse med § 5, samt eventuelle vedtægtsbestemmelser om prisfastsættelsen. Stk. 6. Har foreningen optaget indekslån, hvortil der ydes afdragsbidrag i medfør af lov om sanering eller lov om byfornyelse og boligforbedring, skal bestyrelsen i en note til årsregnskabet oplyse størrelsen af den del af indekslånet, hvortil der ydes afdragsbidrag, samt at dette ikke indgår i opgørelsen efter § 5 af andelenes værdi. Stk. 7. Overdragelsessummen indbetales til foreningen, som efter fradrag af sine tilgodehavender udbetaler resten til den fraflyttede andelshaver.
§ 7. Boligministeren udarbejder en vejledende normalvedtægt for en andelsboligforening.
Boligaktieselskaber o.lign.
Boligaktieselskaber o.lign.
§ 8. Ved et boligaktieselskab forstås i denne lov et aktieselskab, hvor der til en aktie er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed i selskabets ejendom. Ved et boliganpartsselskab, forstås et anpartsselskab, hvor der til en anpart er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed i selskabets ejendom.
(Stk. 2)
§ 9. Ved overdragelse af en ejendom til et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab finder reglerne i § 2, stk. 2-3, samt § 3 tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Ved finansiereing af en aktionærs eller en anpartshavers indskud i selskabet finder reglen i § 2, stk. 4-5, tilsvarende anvendelse.
(Stk. 2)
§ 10. Ejere af aktier eller anparter i selskaber som nævnt i § 8 må kun overdrage dem samlet og kun til en enkelt erhverver. Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke overdragelse af en aktie eller en anpart i et selskab, der enten a) har mindst halvdelen af boligtagerne i ejendommen som aktionærer eller anpartshavere, eller b) hvis erhvervelse af ejendommen er anmeldt til tinglysning inden den 13. februar 1976 og overdragelsen sker til en lejer af en beboelseslejlighed i ejendommen, som mindst 1 år forud for aftalen har opnået en varig lejeaftale om lejligheden, og som siden har boet i ejendommen
§ 11. Om overdragelse af en aktie i et boligaktieselskab eller en anpart i et boliganpartsselskab gælder reglerne i §§ 5 og 6 tilsvarende.
Anpartssalg
Anpartssalg
§ 12. Den, der overdrager en anpart af en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder til en erhverver, der ved at indtræde som medejer opnår brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, skal inden aftalens indgåelse gøre erhververen bekendt med en beregning af ejendommens driftsudgifter og lejlighedens andel heri.
(Stk. 3)
§ 13. Der må ikke ske overdragelse af en anpart af en fast ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, eller det er en forudsætning for aftalen, at erhververen opnår en sådan ret. Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at en ejer overdrager hele sin anpart, når dette sker samlet og til en enkelt erhverver. Overdragelse til flere erhververe kan ske, når erhververne er beslægtede eller besvogrede med overdrageren i op- eller nedadstigende linje eller i hans sidelinje så nær som søskende eller disses børn. Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke overdragelse af en anpart i en ejendom, hvorfra en eller flere anpartsoverdragelser er anmeldt til tinglysning inden den 13. februar 1976, når overdragelse sker til en lejer af en beboelseslejlighed i ejendommen, som mindst eet år forud for aftalen har opnået en varig lejeaftale om lejligheden, og som siden har boet i ejendommen.
§ 14. Om overdragelse af en anpart af en ejendom, hvortil er knyttet brugsret til lejlighed i ejendommen, gælder reglerne i § 16 a i lov om ejerlejligheder tilsvarende.
Straffebestemmelser m. v.
Straffebestemmelser m. v.
§ 2. i lov nr. 486 af 5. november 1980 er sålydende:
(Stk. 5)
§ 2. Loven ( 2) træder i kraft den 1. januar 1981. Stk. 2. Andelsboligforeninger, der har erhvervet ejendommen efter reglerne om tilbudspligt i lov om leje eller i lov om ejerlejligheder, kan uanset den på erhvervelsestidspunktet gældende lovgivning ved generalforsamlingsbeslutning ændre vedtægtsbestemmelser om overdragelse. Det samme gælder andelsboligforeninger, der har erhvervet ejendommen efter 1. januar 1980. Stk. 3. Inden fem år efter lovens ikrafttræden kan en andelshaver uanset reglerne i § 5 ved overdragelse beregne sig samme pris for andelen i foreningens formue, som han selv lovligt har betalt. Stk. 4. Reglen i § 6, stk. 5, finder anvendelse ved aflæggelse af årsregnskab, første gang for det regnskabsår, der er udløbet efter lovens ikrafttræden. Stk. 5. Reglen i § 16, stk. 2, i lov nr. 239 af 8. juni 1979 om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber finder anvendelse på aftaler, indgået inden lovens ikrafttræden, såfremt erhververen inden lovens ikrafttræden har afgivet erklæring om udnyttelse af lejeret i overensstemmelse med denne regel. ----------
§ 2. i lov nr. 80 af 17. marts 1982 er sålydende:
§ 2. Loven ( 3) træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. ----------
§ 2. i lov nr. 194 af 25. maj 1983 er sålydende:
§ 2. Loven ( 4) træder i kraft den 1. juni 1983. ----------
§ 2. i lov nr. 206 af 22. maj 1985 er sålydende:
(Stk. 2)
§ 2. Stk. 1. Loven ( 5) træder i kraft 1. januar 1986. Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3 ( 6), træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
(Stk. 4)
§ 15. Overtrædelse af reglerne i § 2, stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, straffes med bøde eller hæfte. Stk. 2. Det samme gælder den, der overdrager en aktie eller anpart i strid med reglerne i § 10, eller den, der overdrager en anpart af en ejendom i strid med § 13. Stk. 3. Den, der som mægler eller rådgiver erhvervsmæssigt medvirker ved overdragelse i strid med §§ 5 eller 11, straffes med bøde eller hæfte. Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
(Stk. 5)
§ 16. Er en overdragelse sket i strid med reglerne i §§ 5, 10, 11, 13 eller 14, kan erhververen hæve den indgåede aftale. Stk. 2. Er overdragelse sket i strid med reglen i § 13, og er erhververen indflyttet i lejligheden, kan han efter ophævelse af aftalen benytte den opnåede brugsret som lejer. Stk. 3. Er overdragelsen sket i strid med §§ 5 eller 11, kan erhververen kræve prisen nedsat og en eventuelt erlagt overpris tilbagebetalt. Kravet om tilbagebetaling forældes 6 måneder fra det tidspunkt, hvor erhververen kendte eller burde have kendt sit krav. Forældelse afbrydes ved sagsanlæg. Stk. 4. Optages et medlem i foreningen i strid med reglen i § 2, stk. 3, kan han kræve et eventuelt erlagt beløb tilbagebetalt. Stk. 5. Retssager vedrørende stk. 1-4 anlægges for boligretten.
(Stk. 2)
§ 17. Dokumenter om overdragelse af en anpart af en fast ejendom skal for at kunne tinglyses indeholde overdragerens erklæring om, at en af følgende betingelser er opfyldt: a. Ejendommen indeholder ikke mere end 2 beboelseslejligheder. b. Det er ikke en betingelse eller forudsætning for aftalen, at erhververen opnår brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen. c. Overdragelsen omfatter overdragerens samlede ejendomsret og sker til en enkelt erhverver, med mindre erhververne er beslægtede eller besvogrede med overdrageren i op- eller nedadstigende linje eller i hans sidelinje så nær som søskende eller disses børn. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om tinglysning af de nævnte dokumenter.
(Stk. 2)
§ 18. Boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.
(Stk. 2)
§ 19. Loven træder i kraft den 1. januar 1980. Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 58 af 25. februar 1976 om boligfællesskaber.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. ----------
Boligministeriet, den 25. juli 1985, den 25. juli 1985 /NIELS BOLLMANN Hanne Victor Hansen/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1985
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. august 2005