Bekendtgørelse af Lov om banker og sparekasser m.v. (Bank- og sparekasseloven)

§ 14. Direktionen, der ansættes af bestyrelsen, varetager den daglige ledelse af sparekassen og skal derved følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Stk. 2. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter sparekassens forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for sparekassens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition. Direktionen sørger for, at sparekassens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

§ 15 d. Bestyrelsen forestår sammen med direktionen ledelsen af andelskassen. Den fører tilsyn med andelskassens virksomhed og påser, at denne ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med denne lov og andelskassens vedtægter. Bestyrelsen skal herunder påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter andelskassens forhold tilfredsstillende måde. Stk. 2. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, hvis et flertal af medlemmerne er til stede. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives denne adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer. Stk. 3. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 15 f. Flere andelskasser, hvis vedtægter er stadfæstet af tilsynet efter § 6, stk. 2, kan i fællesskab opfylde lovens krav, såfremt de er medlemmer af en sammenslutning af andelskasser, der har fået sine vedtægter stadfæstet af tilsynet, jfr. § 15 g, og tilladelse efter § 6. Tilladelse forudsætter, at sammenslutningen opfylder de i De europæiske Fællesskabers direktiv af 12. december 1977, art. 2, stk. 4 a), nævnte betingelser. Sammenslutningen anses herefter som et pengeinstitut i relation til bestemmelserne i lovens kapitel 1-3, 4 E og 5-13. Stk. 2. Nye andelskasser kan oprettes med en andelskapital, der udgør mindst 500.000 kr., såfremt de ved stiftelsen optages i en sammenslutning. Stk. 3. Tilsluttede andelskasser skal i deres navn angive medlemsskab af sammenslutningen. Stk. 4. § 1, § 2, § 4 a, 2. pkt., § 6, stk. 2, § 7 a, § 15 a-§15 d, § 15 e, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, § 16, stk. 1, § 16 a, § 17, § 19, § 20, §§ 29-35, § 36, stk. 2-6, § 37, stk. 1, 1. pkt., § 39 a, stk. 2 og 3, §§ 40-42, § 46, § 47 a, 1. pkt., § 47 b, § 47 c, § 47 d, stk. 2-4, § 47 e og §§ 48-51, jfr. §§ 53 og 54, finder desuden anvendelse på tilsluttede andelskasser.

§ 15 g. Sammenslutningens vedtægter skal indeholde bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 7 a, nr. 1 og 2 og 6-14, samt bestemmelser om:

1. at sammenslutningen og dens medlemmer udgør en enhed efter lovens § 15 f, stk. 1,
2. at sammenslutningen og dens medlemmer hæfter solidarisk for de forpligtelser, der påhviler sammenslutningen og dennes medlemmer.
3. hvorledes sammenslutningens eventuelle underskud skal fordeles mellem de tilsluttede andelskasser indbyrdes,
4. de tilsluttede andelskassers andel i sammenslutningens overskud og egenkapital, og
5. regler om medlemsskab, udtræden og udelukkelse af sammenslutningen.

§ 15 i. Generalforsamlingen er sammenslutningens øverste myndighed. De enkelte andelskassers stemmeret udøves på generalforsamlingen gennem delegerede, der er udpeget af de enkelte andelskassers øverste selskabsorganer. Den nærmere gennemførelse af valget af delegerede skal fremgå af sammenslutningens vedtægter. Stk. 2. Enhver andelshaver i en tilsluttet andelskasse har ret til at møde på sammenslutningens generalforsamling og tage ordet der. Stk. 3. Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske offentligt. Pressen skal have adgang til møderne.

§ 15 j. Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udnævnes af industriministeren, medens de øvrige medlemmer vælges af generalforsamlingen, eller hvis sammenslutningens vedtægter bestemmer det, af repræsentantskabet. Stk. 2. Bestyrelsen for sammenslutningen skal godkende de tilsluttede andelskassers vedtægter og skal påse, at disse ikke strider mod denne lov eller mod sammenslutningens vedtægter. Bestyrelsen kan, hvis det kræves af tilsynet, foretage ændringer i de tilsluttede andelskassers vedtægter. Stk. 3. Bestemmelserne i § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2-11, stk. 12, 1. og 3. pkt., samt §§ 13 a, 14, 15 og 15 d, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på en sammenslutning af andelskasser. Stk. 4. Bestyrelsens flertal skal vælges af generalforsamlingen eller, hvis sammenslutningens vedtægter bestemmer det, af repræsentantskabet.

§ 15 k. Bestyrelsen forestår sammen med direktionen ledelsen af sammenslutningen. Den fører tilsyn med sammenslutningens virksomhed og påser, at denne og de tilsluttede andelskasser ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med denne lov, de tilsluttede andelskassers og sammenslutningens vedtægter. Bestyrelsen skal herunder påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på tilfredsstillende måde. Stk. 2. Sammenslutningens ledelse er beføjet til at udstede forskrifter til medlemmerne for derigennem at sikre, at sammenslutningen og dens medlemmer kan opfylde lovens og vedtægternes krav.

§ 17. Hvervet som bestyrelsesmedlem eller som medlem af en banks eller andelskasses repræsentantskab kan ikke forenes med stillingen som direktør. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller i en bank eller andelskasse et medlem af repræsentantskabet til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer. Stk. 2. Der skal inden 1 måned gives tilsynet meddelelse om valg, ansættelse og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer.

§ 19. Uden bestyrelsens samtykke, som skal indføres i forhandlingsprotokollen, må et pengeinstitut ikke yde lån til, stille garanti for eller modtage pant eller kaution fra:

1. bestyrelsesmedlemmer og direktører i pengeinstituttet eller
2. selskaber, hvori de i nr. 1 nævnte personer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Stk. 2. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer. Det samme gælder i banker og andelskasser engagementer med medlemmer af repræsentantskabet og selskaber, i hvilke disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også for engagementer med personer, der er knyttet til pengeinstituttets direktører ved ægteskab, slægt- eller svogerskab i ret op- og nedstigende linje eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører. Stk. 4. Direktører og funktionærer i et pengeinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Stk. 5. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra industriministeren som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end pengeinstituttet. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Industriministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade undtagelser fra forbudet i 1. pkt., 1. led. Stk. 6. Bogholderi- og kassefunktioner kan ikke uden tilladelse fra tilsynet varetages af samme person.

§ 32. Værdipapirer, der er genstand for offentlig kursnotering, må ikke opføres til en kurs, der er højere end den ved regnskabsårets slutning senest noterede køberkurs. Andre værdipapirer må højst opføres til den skønnede værdi. Stk. 2. Fremmed valuta må højst optages til de ved regnskabsårets afslutning noterede kurser. Stk. 3. Omkostninger ved et pengeinstituts stiftelse, ved forhøjelse af aktie-, andels- eller garantikapitalen eller ved erhvervelse af ansvarlig indskudskapital må ikke opføres som aktiv. Stk. 4. Har et pengeinstitut overtaget en bestående virksomhed for en købesum, der overstiger værdien af de overtagne aktiver, kan det overskydende beløb - i det omfang det repræsenterer et vederlag for virksomhedens afståelse (goodwill) - opføres som et aktiv. Det pågældende aktiv skal årligt afskrives med et rimeligt beløb, dog mindst 25 pct. årligt. Stk. 5. Andre aktiver må højst opføres til deres værdi i handel og vandel.

§ 34. I årsberetningen skal der - i det omfang det efter bestyrelsens skøn kan ske uden skade for pengeinstituttet - gives oplysning om forhold, som ikke skal fremgå af status og resultatopgørelse, men som er af vigtighed ved bedømmelsen af pengeinstituttets økonomiske stilling og resultatet af virksomheden i det forløbne år. Dette gælder også om forhold, som er indtrådt efter udgangen af regnskabsåret. Stk. 2. I årsberetningen skal stilles forslag til beslutning vedrørende anvendelse af pengeinstituttets overskud eller dækning af tab.

§ 35. I årsberetningen skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Noterne skal indeholde oplysning om det samlede beløb til lønninger og vederlag m.v. til medlemmer af bestyrelse, direktion og repræsentantskab i banker og andelskasser for deres funktion i pengeinstituttet fordelt på hver kategori. Det samme gælder forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Endvidere skal gives oplysninger om lønninger, pensioner og udgifter til social sikring til andre i pengeinstituttet ansatte personer. Tantieme til bestyrelsen i en bank skal særskilt oplyses.

§ 36. Et pengeinstituts årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Stk. 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser og andelskasser. Stk. 3. Industriministeren fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse og om revisionen i sparekasser og andelskasser, jfr. stk. 2. Stk. 4. Industriministeren kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en statsautoriseret revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan afholdes. Stk. 5. Tilsynet kan pålægge revisor at give oplysninger om pengeinstituttets forhold. Stk. 6. Revisor må ikke have lån i pengeinstituttet eller opnå pengeinstituttets garanti, ligesom han ikke må stille pant eller påtage sig kaution for forpligtelser over for pengeinstituttet.

§ 37. Det reviderede og godkendte årsregnskab skal tillige med afskrift af revisionsprotokollen inden 10 dage efter afholdelsen af generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor det er forelagt til godkendelse, og senest fire måneder efter regnskabsårets udløb indsendes til tilsynet. Tilsynet påser, at regnskabet er affattet i overensstemmelse med de fastsatte forskrifter. Endvidere skal der til tilsynet indsendes månedlige balancer, affattede i overensstemmelse med de af tilsynet foreskrevne fællesformer. Tilsynet kan fastsætte, at visse sparekasser og andelskasser alene skal indsende de ved udløbet af hvert kvartal opgjorte balancer. Stk. 2. De månedsbalancer, der udarbejdes ved udløbet af hvert kvartal, og den reviderede resultatopgørelse og status skal af pengeinstituttet offentliggøres i en af tilsynet godkendt fællesform i et eller flere dagblade, som udkommer på pengeinstituttets hjemsted. Lignende offentliggørelse af resultatopgørelse og status skal finde sted på de steder, hvor pengeinstituttet har filialer. De til tilsynet indgivne regnskaber kan på forlangende gennemses på tilsynets kontor. Stk. 3. Ved regnskabsårets slutning skal enhvert pengeinstitut give tilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af industriministeren er fornødne til tilvejebringelse af en pengeinstitutstatistik.

Indledende bestemmelser

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på banker, sparekasser og andelskasser (pengeinstitutter). Stk. 2. Virksomhed som pengeinstitut kan drives af banker, sparekasser og andelskasser. Banker skal være aktieselskaber, sparekasser selvejende institutioner og andelskasser andelsselskaber. Stk. 3. Ved pengeinstitutvirksomhed forstås varetagelse af funktioner i forbindelse med omsætningen af penge, kreditmidler og værdipapirer og dermed forbundne serviceydelser. Stk. 4. Pengeinstitutter må ikke drive anden virksomhed end pengeinstitutvirksomhed. Til afvikling af forud indgåede engagementer kan dog midlertidigt drives anden virksomhed. Indberetning herom skal gives til tilsynet. Stk. 5. Pengeinstitutter er sammen med staten eneberettigede til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån. Stk. 6. Pengeinstitutter skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis. Tilsynet kan i tilfælde, hvor pengeinstitutter handler i strid hermed, give pålæg om, at denne handlemåde bringes til ophør.

§ 2. Banker, sparekasser og andelskasser er forpligtigede og eneberettigede til i deres navn at benytte henholdsvis ordet »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse« alene eller i sammensætning. Andre virksomheder, bortset fra banker, der er oprettet ved særlig lov, må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse« eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er pengeinstitut. En bank må ikke betegne sin virksomhed på en måde, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at den er landets nationalbank. Såfremt en sparekasse eller andelskasse driver virksomhed under andet navn end hovednavnet, skal hovednavnet tilføjes binavnet.

Stiftelse m.m.

Stiftelse m.m.

§ 5. Lovens bestemmelser gælder for filialer af udenlandske pengeinstitutter med de afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i medfør af international aftale. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber gælder tilsvarende for filialer af udenlandske sparekasser og andelskasser, idet dog de i disse bestemmelser nævnte anmeldelser indsendes til tilsynet. Stk. 2. Industriministeren fastsætter bestemmelser i henhold til stk. 1, 1. pkt., samt bestemmelser om registrering og tilladelse til filialer af udenlandske pengeinstitutter om regnskab og revision vedrørende den gennem en filial drevne virksomhed, om opgørelse af den kapital, der skal anses som hørende til en filial, samt om sådanne forhold, for hvilke særlige regler anses fornødne til sikring af, at filialer af udenlandske pengeinstitutter virker på vilkår svarende til dem, der i medfør af lov eller administrativt fastsatte bestemmelser gælder for indenlandske pengeinstitutter.

Tilladelse m.m.

Tilladelse m.m.

§ 6. Pengeinstitutter skal have tilladelse af tilsynet til at drive pengeinstitutvirksomhed. Ansøgning om tilladelse skal indeholde en nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af pengeinstituttets organisation. Stk. 2. Tilladelse er betinget af, at pengeinstituttets vedtægter stadfæstes af tilsynet som værende i overensstemmelse med gældende love og forskrifter. En bank skal registreres i aktieselskabs-registeret. En sparekasse skal registreres i det stedlige handelsregister. En andelskasse skal registreres i tilsynet efter industriministerens nærmere bestemmelser. Stk. 3. Efter indstilling fra tilsynet kan industriministeren nægte tilladelse, hvis et medlem af pengeinstituttets direktion eller bestyrelse

1. må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,
2. er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
3. i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde. Stk. 4. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest seks måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv måneder efter ansøgningens modtagelse. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til efter stk. 5 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. Stk. 5. En afgørelse efter stk. 3 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes over for industriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Industriministeren anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

§ 7. En sparekasses vedtægter skal indeholde bestemmelser om:

1. sparekassens navn og eventuelle binavne,
2. den kommune her i landet, hvor sparekassen skal have hjemsted (hovedkontor),
3. garantikapitalens størrelse og forrentning,
4. garanter og de forpligtelser, der påhviler disse,
5. repræsentantskab, bestyrelse, direktion og revision,
6. indkaldelse til repræsentantskabsmøder og valg til repræsentantskab, jfr. § 11, stk. 3,
7. tid og sted for det ordinære repræsentantskabsmøde,
8. hvilke anliggender der skal behandles på ordinært repræsentantskabsmøde,
9. regnskabsaflæggelse og anvendelse af overskud,
10. eventuelt vederlag til bestyrelsesmedlemmer,
11. ændring af vedtægter, og
12. frivilligt ophør af virksomheden.

§ 7 a. En andelskasses vedtægter skal indeholde bestemmelser om:

1. andelskassens navn og eventuelle binavne,
2. den kommune her i landet, hvor andelskassen skal have hjemsted (hovedkontor),
3. andelskapitalens størrelse og de enkelte andelshaveres andel i andelskassens egenkapital,
4. betingelserne for medlemsskab, herunder om retten til optagelse og adgangen til udtræden,
5. de forpligtelser, der påhviler andelshaverne,
6. generalforsamling, bestyrelse, direktion og revision,
7. indkaldelse til generalforsamling,
8. tid og sted for den ordinære generalforsamling,
9. hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,
10. regnskabsaflæggelse og anvendelse af overskud,
11. eventuelt vederlag til bestyrelsesmedlemmer,
12. vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder ændringer af vedtægter,
13. frivilligt ophør af virksomheden, og
14. bestemmelser om indløsning af andelskapitalen.

Ledelse

Ledelse

§ 8 a. For banker, kan tilsynet, hvor særlige hensyn taler derfor, tillade, at det i vedtægterne bestemmes, at aktionærerne udøver deres stemmeret på generalforsamlingen gennem delegerede, der er udpeget af aktionærerne ved valg på lokale aktionærmøder. Alle øvrige rettigheder, som tilkommer den enkelte aktionær, skal opretholdes, herunder retten til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der. a) der har et meget betydeligt antal aktionærer, og b) hvis vedtægter foreskriver, at alle aktionærerne skal have noteret deres aktier på navn, Stk. 2. Ordningen skal omfatte samtlige aktionærer og skal vedtages med den stemmeflerhed, som i bankens vedtægter foreskrives for vedtægtsændringer. Regler om valgordningen og om gennemførelse af valg af delegerede skal godkendes af tilsynet og fremgå af vedtægterne. Stk. 3. Aktionærer, som på generalforsamlingen har modsat sig de fornødne vedtægtsændringer, har krav på indløsning af deres aktier. Aktieselskabslovens § 19, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11. Repræsentantskabet er sparekassens øverste myndighed. Stk. 2. Repræsentantskabet skal have mindst 21 medlemmer. Repræsentanterne vælges for en periode på 4 år. Såfremt repræsentantskabet ved afgang bliver mindre end 21 medlemmer, skal suppleringsvalg finde sted. Stk. 3. Stemmeberettigede ved valg af repræsentanter er sparekassens indskydere og garanter. Hver indskyder kan kun afgive en stemme. En garant har en stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer. Regler om valgordningen, om stemmeret og om gennemførelse af valg skal godkendes af tilsynet og fremgå af vedtægterne. Stk. 4. De indskydere og garanter, der afgiver stemme ved valg til repræsentantskabet, vælger så stor en del af dette, som svarer til forholdet mellem det afgivne antal stemmer og det samlede antal stemmer, der tilkommer sparekassens indskydere og garanter, dog mindst 1/3 af repræsentanterne. De øvrige medlemmer vælges alene af de stemmeberettigede garanter og i sparekasser uden stemmeberettigede garanter, jfr. § 56, stk. 5, af det afgående repræsentantskab. Det bør tilstræbes, at repræsentantskabet sammensættes alsidigt såvel i geografisk som i erhvervsmæssig henseende. Stk. 5. Såfremt enhver indskyder i sparekassen har ret til at indtræde som garant og antallet af stemmer, der kan afgives af garanter, er mindst 1.000, kan det, uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4, i sparekassens vedtægter fastsættes, at repræsentskabet alene vælges af garanterne. En garant har en stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer. Stk. 6. Indkaldelse til repræsentantskabsmøde skal ske offentligt. Pressen skal have adgang til møderne.

§ 12. Bestyrelsen forestår sammen med direktionen ledelsen af sparekassen. Den fører tilsyn med sparekassens virksomhed og påser, at denne ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med denne lov og sparekassens vedtægter. Bestyrelsen skal herunder påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter sparekassens forhold tilfredsstillende måde. Stk. 2. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, hvis et flertal af medlemmerne er til stede. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives denne adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer. Stk. 3. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 13. Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udnævnes af industriministeren, medens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. I sparekasser, der i de sidste 3 år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 50 arbejdstagere, har disse ret til herudover blandt disse og i overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges af repræsentantskabet efter 1. pkt., jfr. dog §§ 16 og 17, stk. 1. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der ved anvendelsen af 2. pkt. afrundes opad. Stk. 2. Såfremt 1. a) en sparekasse ejer en så stor del af aktierne i et aktieselskab eller af anparterne i et anpartsselskab (datterselskab), at de repræsenterer flertallet af stemmerne, eller b) et datterselskab eller sparekassen i forening med et eller flere datterselskaber eller flere datterselskaber tilsammen ejer så mange aktier eller anparter i et andet selskab som nævnt under a, og 2. sparekassen og de pågældende selskaber i de sidste 3 år gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 50 arbejdstagere, har sparekassens og de pågældende selskabers arbejdstagere ret til at vælge et antal medlemmer af sparekassens bestyrelse (koncernrepræsentation). Disse bestyrelsesmedlemmer og suppleanter herfor vælges blandt sparekassens og selskabernes arbejdstagere i overensstemmelse med nedenstående regler, jfr. dog §§ 16 og 17, stk. 1. Omfattes sparekassen af stk. 1, 2. pkt., har sparekassens arbejdstagere efter denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer i sparekassens bestyrelse skal svare til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges af repræsentantskabet efter stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I sparekasser, der ikke omfattes af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, kan vedtægterne tillægge sparekassens henholdsvis datterselskabernes arbejdstagere tilsvarende ret til at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer. Stk. 4. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af repræsentantskabet, udpeges for højst 4 år ad gangen. Stk. 5. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne i medfør af stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, udpeges for 4 år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i hele sidste år før valget har været ansat i sparekassen eller, for koncerners vedkommende, inden for samme koncern. Ophører før udløbet af valgperioden et sådant betyrelsesmedlems hverv, jfr. stk. 12, sidste pkt., eller ophører hans ansættelse i sparekassen eller koncernen, eller opfylder han ikke længere betingelserne i stk. 12, 1. pkt., og §§ 16 og 17, stk. 1, indtræder hans suppleant i bestyrelsen. Er der ingen suppleant, påhviler det bestyrelsen at foranledige valg af et nyt medlem for det afgåede medlems resterende valgperiode. Stk. 6. Beslutning om optagelse af bestyrelsesmedlemmer valgt af arbejdstagerne i henhold til stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 kræver, at mindst halvdelen af sparekassens henholdsvis de pågældende selskabers arbejdstagere stemmer herfor. Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af arbejdstagerne, vælges ved skriftlig og hemmelig afstemning. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af arbejdstagerne efter stk. 6, jfr. stk. 1, 2. pkt., vælges ved direkte valg. Hver arbejdstager kan afgive et antal stemmer svarende til halvdelen af antallet af medlemmer, der skal vælges. Såfremt det antal stemmer, der kan afgives efter 3. pkt. ikke udgør et helt tal, afrundes opad. Hver arbejdstager kan kun afgive en stemme på hver opstillet. Disse regler finder tilsvarende anvendelse ved valg af suppleanterne. Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af arbejdstagerne efter stk. 6, jfr. stk. 2, vælges ved indirekte valg. Valgretten udøves af et valgmandskollegium bestående af repræsentanter for de enkelte koncernselskaber. Stk. 9. Reglerne i stk. 6-8 finder tilsvarende anvendelse ved valg i henhold til stk. 3. Stk. 10. Valg i henhold til stk. 2 af koncernrepræsentanter i sparekasser, hvor der er arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes første gang i forbindelse med udløbet af de af sparekassens arbejdstagere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode. Stk. 11. Industriministeren fastsætter regler om: 1) hvem der anses som arbejdstager, 2) beregningen af det gennemsnitlige antal arbejdstagere efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6, 7 og 8, 4) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og som suppleanter, 5) under hvilken form arbejdstagerne i sparekasser, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter stk. 1, 2. pkt., skal orienteres om sparekassens forhold, 6) under hvilken form arbejdstagerne i koncerner, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter stk. 2, skal orienteres om koncernens forhold, og 7) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer. Uoverensstemmelser om beskyttelsen og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ad fagretlig vej. Stk. 12. Bestyrelsesmedlemmer skal afgå senest 4 måneder efter udløbet af det år, i hvilket de er fyldt 70 år. I tilfælde af afgang, hvorved antallet af de af repræsentantskabet valgte medlemmer kommer under 6, kan bestyrelsen supplere sig med nye medlemmer indtil førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen eller afsættes af den, som har valgt eller udnævnt ham.

§ 21. Egenkapitalen i et pengeinstitut skal udgøre mindst 8 pct. af dets samlede gælds- og garantiforpligtelser. Ved opgørelsen af gælds- og garantiforpligtelserne med henblik på denne bestemmelse kan bortses fra:

1. lån optaget i Danmarks Nationalbank, dog højst med det beløb, som pengeinstituttet har indestående på foliokonto i Nationalbanken,
2. garantier, der er sikret ved tilsvarende indskud i pengeinstituttet, og
3. ansvarlig indskudskapital af den i § 22 nævnte art. Stk. 2. Industriministeren kan tillade, at der ved opgørelsen ses bort fra forpligtelser af ganske særegen karakter. Stk. 3. Såfremt det ved en måneds- eller årsopgørelse måtte vise sig, at det foreskrevne forhold ikke er til stede, skal dette atter tilvejebringes inden 6 måneder derefter. Tilsynet kan i det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

§ 22. Et pengeinstitut kan modtage ansvarlig indskudskapital, såfremt pengeinstituttets vedtægter fastsætter et maksimum for en sådan kapital og indeholder bestemmelser om pengeinstituttets adgang til at opsige den. I tilfælde af likvidation fyldestgøres indskydere af ansvarlig indskudskapital efter pengeinstituttets øvrige kreditorer. Beslutning om modtagelse af ansvarlig indskudskapital træffes i banker og andelskasser af generalforsamlingen eller af bestyrelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen og i sparekasser af repræsentantskabet eller af bestyrelsen efter bemyndigelse fra repræsentantskabet. Stk. 2. For modtagelse af ansvarlig indskudskapital udsteder pengeinstituttet et bevis, hvoraf skal fremgå, at den indskudte kapital i tilfælde af pengeinstituttets likvidation hæfter for tab, som ikke kan dækkes af pengeinstituttets egenkapital, og at ansvarlig indskudskapital, der er opsagt til udbetaling, hæfter uanset opsigelsen, såfremt opsigelsesfristen udløber efter en betalingsstandsning eller en beslutning om likvidation. Såfremt ansvarlig indskudskapital udstedes i form af obligationer gennem Værdipapircentralen, skal pengeinstituttet i forbindelse med optagelsen af lånet udarbejde et prospekt med de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt. Stk. 3. Ansvarlig indskudskapital, som indskyderen kun kan opsige med mindst 5 års varsel, ligestilles med egenkapital ved opgørelsen efter § 21. Er kapitalen opsagt til udbetaling, kan den kun ligestilles med egenkapital indtil et år før opsigelsesfristens udløb. Ansvarlig indskudskapital kan kun medregnes ved opgørelsen efter § 21 med et beløb, der ikke overstiger 40 pct. af egenkapitalen. Stk. 4. Ved opgørelsen af pengeinstituttets ansvarlige kapital efter § 21 fradrages den nominelle værdi af pengeinstituttets fordringer i form af ansvarlig indskudskapital i andre pengeinstitutter. Industriministeren kan dispensere herfra. Endvidere fradrages den nominelle værdi af beviser for ansvarlig indskudskapital i andre pengeinstitutter, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier ydet af pengeinstituttet. Stk. 5. Pengeinstituttets beholdning af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, modregnes i pengeinstituttets ansvarlige indskudskapital med et beløb beregnet efter de i stk. 3 fastsatte regler. Stk. 6. Ansvarlig indskudskapital må ikke tegnes til kurs under pari.

Midlernes anbringelse og likviditet

Midlernes anbringelse og likviditet

§ 23. Et pengeinstitut må ikke yde en kunde kredit eller påtage sig garantier for den pågældende til et så stort beløb, at pengeinstituttets samlede tilgodehavende hos og forpligtigelser for den pågældende overstiger 35 pct. af pengeinstituttets egenkapital ved årets begyndelse med tillæg af egenkapital hidrørende fra i årets løb tegnet aktie-, garanti- henholdsvis andelskapital. Efter enstemmig indstilling fra direktionen og med tilslutning fra mindst to tredjedele af bestyrelsens medlemmer i hvert enkelt tilfælde kan denne grænse for enkeltengagementers størrelse forhøjes til 50 pct. Om sådan beslutning skal der ske indberetning til tilsynet. Tilsvarende gælder for et pengeinstituts samlede tilgodehavende hos og forpligtelser for virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at engagementerne med de pågældende udgør en samlet enkelt risiko for pengeinstituttet. Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der ved beregningen af de i stk. 1 nævnte beløb kan ses bort fra særlig sikre krav.

§ 24. Et pengeinstitut må ikke eje eller belåne aktier, andels- eller garantibeviser i et enkelt selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af pengeinstituttets egenkapital. Pengeinstituttets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved overstige den i § 23, stk. 1, nævnte grænse. Den bogførte værdi af de aktier, andels- og garantibeviser, som et pengeinstitut har erhvervet, må ikke overstige 50 pct. af pengeinstituttets egenkapital. Stk. 2. Et pengeinstitut må ikke erhverve eller med ret til at udøve stemmeret belåne mere end 30 pct. af aktiekapitalen i en bank, af garantikapitalen i en sparekasse eller af andelskapitalen i en andelskasse. Sammen med årsregnskabet skal pengeinstituttet give tilsynet en opgørelse over, hvad det ejer eller har belånt af aktier i banker, af garantibeviser i sparekasser og af andelsbeviser i en andelskasse. Stk. 3. En bank må ikke erhverve eller som pant modtage egne aktier til et større samlet pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen. Stk. 4. Såfremt et pengeinstitut yder lån til tegning af aktie-, andels- eller garantikapital i dette ud over 5 pct. af pengeinstituttets samlede aktie-, andels- henholdsvis garantikapital, skal der for det overskydende beløb være stillet uomtvistelig sikkerhed. Stk. 5. En sparekasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne garantibeviser. En andelskasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne andelsbeviser. Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., kan de tilsluttede andelskasser i en sammenslutning af andelskasser efter tilladelse fra tilsynet eje hele aktiekapitalen i en bank.

§ 27. Et pengeinstitut må ikke uden tilladelse fra tilsynet yde kredit til eller stille garanti for virksomheder eller personer, som gennem aktiebesiddelse eller på anden måde direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på pengeinstituttets dispositioner, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse. Tilsvarende gælder et pengeinstituts kapitalindskud i sådanne virksomheder. Stk. 2. Såfremt tilsynet har en begrundet formodning om, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, og dette bestrides af vedkommende pengeinstitut, påhviler det dette at godtgøre, at det ikke er tilfældet.

§ 28. I et pengeinstitut skal der findes en efter pengeinstituttets forhold forsvarlig kassebeholdning, hvortil kan henregnes fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos danske og udenlandske pengeinstitutter samt tilgodehavender på postgirokonto. Kassebeholdningen skal i forbindelse med værdien af beholdningen af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler udgøre mindst 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det - uanset mulige udbetalingsforbehold - påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned. De nævnte likvide beholdninger skal endvidere udgøre mindst 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser, således som disse er opgjort efter § 21. Stk. 2. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver forholdet ikke berigtiget inden 8 dage, skal pengeinstituttet omgående indberette dette til tilsynet. Tilsynet fastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.

Regnskab og revision

Regnskab og revision

§ 29. Der skal for hvert regnskabsår udarbejdes årsregnskab. Årsregnskabet består af status (balance), resultatopgørelse med noter og årsberetning. Regnskabsåret er kalenderåret. Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af bestyrelsen og direktionen. Mener et bestyrelsesmedlem eller en direktør, at årsregnskabet ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod dette, som han ønsker at gøre bankens eller andelskassens generalforsamling henholdsvis sparekassens repræsentantskab bekendt med, skal det fremgå af påtegningen på regnskabet, og en redegørelse herfor gives i årsberetningen.

§ 30. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pengeinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultat. Stk. 2. Såfremt en andelskasse er medlem af en sammenslutning efter kapitel 4 D, skal sammenslutningens årsregnskab optages som bilag til andelskassens årsregnskab. Stk. 3. Status (balancen) skal indeholde en opgørelse over pengeinstituttets aktiver, gæld og egenkapital ved regnskabsårets udgang. Resultatopgørelsen skal opstilles således, at den giver en efter pengeinstituttets forhold tilfredsstillende redegørelse for, hvorledes regnskabsårets overskud eller tab er fremkommet. Stk. 4. Status og resultatopgørelsen skal i øvrigt affattes i overensstemmelse med de fælles regnskabsformer, som foreskrives af tilsynet. Tilsynet kan fastsætte bestemmelser om udarbejdelse af koncernregnskab og om særlige oplysninger til status og resultatopgørelsen, der kan optages som noter til de regnskabsposter, hvortil de hører. 31. Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for pengeinstituttet (anlægsaktiver), må ikke optages til en højere værdi end anskaffelsesprisen. Til anskaffelsesprisen kan medregnes beløb, som er anvendt til forbedringer og er afholdt i regnskabsåret eller medtaget i status for tidligere regnskabsår. Anlægsaktiver må i øvrigt ikke - bortset fra reglerne i stk. 4 - optages til en højere værdi end den, hvortil de er optaget i status for det forudgående regnskabsår. Stk. 2. Anlægsaktiver, der undergår værdiforringelse på grund af alder, slid eller andre tilsvarende forhold, skal årligt afskrives med mindst et hertil svarende beløb, medmindre det pågældende aktiv allerede er tilstrækkelig afskrevet. Afskrivning skal foretages, selv om resultatopgørelsen viser eller derved kommer til at udvise underskud. Stk. 3. Er værdien af anlægsaktiver lavere end den værdi, hvortil de kan opføres efter bestemmelserne i stk. 1 og 2, og dette skyldes forhold, som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives i den udstrækning, det må anses for nødvendigt efter god regnskabsskik. Stk. 4. Uanset foranstående bestemmelser kan anlægsaktiver, hvis værdi er væsentlig højere end det beløb, hvortil de er optaget i status for det foregående regnskabsår, dog optages til den højere værdi, såfremt værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter. Fast ejendom må dog ikke opskrives over ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering. Det ved opskrivningen indvundne beløb må kun anvendes til: 1. i banker a) nødvendig nedskrivning på andre til vedvarende brug bestemte aktiver, b) fondsaktieemission, c) henlæggelse til en opskrivningsfond, der kun må benyttes i de under a) og b) bestemte øjemed, 2. i sparekasser og andelskasser a) nødvendig nedskrivning på andre til vedvarende brug bestemte aktiver, b) henlæggelse til en opskrivningsfond, der kun må benyttes i det under a) nævnte øjemed.

Anvendelse af årsoverskud

Anvendelse af årsoverskud

§ 38. Af den del af en banks årlige overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, skal mindst 10 pct. henlægges til den lovpligtige reservefond, indtil denne udgør en tiendedel af aktiekapitalen. Derefter skal henlægges mindst 5 pct., indtil den lovpligtige reservefond udgør en fjerdedel af aktiekapitalen. Såfremt bankens egenkapital ikke udgør mindst 15 pct. af bankens samlede gælds- og garantiforpligtelser opgjort efter § 21, skal der henlægges mindst 15 pct. årlig til den lovpligtige reservefond.

§ 39. Indtil en sparekasses egenkapital udgør 15 pct. af sparekassens samlede gælds- og garantiforpligtelser opgjort efter § 21, skal der af den del af sparekassens årlige overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, henlægges mindst 15 pct. årlig til en lovpligtig reservefond. Den resterende del af en sparekasses årlige overskud skal henlægges til andre reserver. En sparekasses lovpligtige reservefond kan kun bruges til dækning af underskud, der ikke kan dækkes af fri egenkapital. Stk. 2. Repræsentantskabet kan dog bestemme, at der skal anvendes beløb til almennyttige eller velgørende formål. Sådanne beløb kan eventuelt henlægges til en særlig fond til senere udbetaling. Stk. 3. Er egenkapitalen mindre end 15 pct. af sparekassens samlede gælds- og garantiforpligtelser opgjort efter § 21, kan der til almennyttige eller velgørende formål højst anvendes 10 pct. af overskuddet. Stk. 4. Overførsel fra en sparekasses reserver til garantikapitalen er forbudt.

§ 39 a. Indtil en andelskasses egenkapial udgør 15 pct. af andelskassens samlede gælds- og garantiforpligtelser opgjort efter § 21, skal der af den del af andelskassens årlige overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, henlægges mindst 15 pct. årlig til en lovpligtig reservefond. En andelskasses lovpligtige reservefond kan kun bruges til dækning af underskud, der ikke kan dækkes af fri egenkapital. Stk. 2. Beslutning om fordelingen af det overskudsbeløb, der er til disposition efter årsregnskabet, træffes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen. Er en andelskasse tilsluttet en sammenslutning efter kapitel 4 D, skal udbetaling af udbytte dog godkendes af sammenslutningens ledelse. Stk. 3. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af andelskassens midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, andelskassens økonomiske stilling samt omstændighederne iøvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de formål, der er nævnt i 1. pkt., anvende beløb, som i forhold til andelskassens økonomiske stilling er af ringe betydning.

Bank-, sparekasse- og andelskassebøger og pengeinstitutters

Bank-, sparekasse- og andelskassebøger og pengeinstitutters

§ 40. Ved oprettelse af indskudskonto skal ejerens navn og adresse noteres. Stk. 2. Såfremt der udstedes bank-, sparekasse- eller andelskassebøger, skal det på iøjnefaldende måde i bogen oplyses, at denne lov, de til enhver tid gældende vedtægter for pengeinstituttet og det sidste årsregnskab på begæring forevises enhver af pengeinstituttets indskydere. Stk. 3. Kan indskud på bank-, sparekasse- eller andelskassebog hæves, uden at der samtidig sker afskrivning i bogen, skal det på bogens titelblad og på hver enkelt side i bogen på iøjnefaldende måde angives, at bogens pålydende ikke er bevis for størrelsen af det beløb, der står på kontoen.

§ 41. Er der stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut, og udebliver låntager med hovedstol, afdrag eller renter, skal der inden 6 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag ved anbefalet brev gives meddelelse til enhver af kautionisterne eller til den eller dem af disse, der er bemyndiget til at modtage meddelelsen på samtlige kautionisters vegne. Undladelse heraf medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne i det omfang, disses regreskrav mod låntageren er blevet forringet ved undladelsen.

§ 42. Når det sandsynliggøres, at en bank-, sparekasse- eller andelskassebog eller et af et pengeinstitut udstedt indlånsbevis eller modtagelsesbevis er bortkommet, er pengeinstituttet berettiget til ved bekendtgørelse, der indrykkes i Statstidende i det første nummer i et kvartal, med 3 måneders varsel at indkalde ihændehaveren. Hvis ingen melder sig, kan pengeinstituttet udbetale, hvad der skyldes efter bank-, sparekasse- eller andelskassebogen eller beviset, til den, der efter pengeinstituttets bøger er fordringshaver.

Inddragelse af tilladelse og opløsning

Inddragelse af tilladelse og opløsning

§ 43. Industriministeren kan inddrage den til et pengeinstitut udstedte tilladelse:

1. hvis pengeinstituttet ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelse,
2. hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven,
3. hvis pengeinstitutvirksomheden ikke påbegyndes inden 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,
4. hvis pengeinstitutvirksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder, eller
5. i de i § 6, stk. 3, nævnte tilfælde. Stk. 2. Afgørelser om inddragelse af tilladelse skal begrundes og meddeles tilladelsens indehaver. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til efter stk. 3 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. Stk. 3. § 6, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser efter stk. 1. Retten kan ved kendelse tillægge begæringen om sagsanlæg opsættende virkning.

§ 44. Hvis en banks bestyrelse, direktion eller revisorer må formode, at banken har tabt nogen del af sin aktiekapital, skal de pågældende gøre indberetning til tilsynet. Stk. 2. Overstiger tabet efter bankens eller tilsynets opgørelse 25 pct. af aktiekapitalen, skal bestyrelsen indkalde generalforsamlingen og redegøre for bankens økonomiske forhold. Tilsynet kan fastsætte en frist for afholdelse af generalforsamling uanset vedtægternes bestemmelser herom. Stk. 3. Hvis der senest på generalforsamlingen tilvejebringes ny kapital, hvorved bankens aktiekapital efter nedskrivning til det beløb, der er i behold, bringes op på mindst 75 pct. af den hidtidige aktiekapital, har banken ret til at fortsætte sin virksomhed, såfremt egenkapitalens størrelse i øvrigt er i overensstemmelse med denne lov. Tilvejebringes det nødvendige kapitalindskud ikke, inddrager industriministeren bankens tilladelse. Ministeren kan i særlige tilfælde undlade at inddrage tilladelsen og kan undtage fra lovens bestemmelser om kapitalens størrelse.

§ 45. Hvis en sparekasses bestyrelse, direktion eller revisorer må formode, at sparekassen på grund af tab ikke længere opfylder egenkapitalkravet i § 21, stk. 1, skal de pågældende gøre indberetning til tilsynet. Stk. 2. Bekræftes det ved sparekassens eller tilsynets opgørelse, at egenkapitalkravet i § 21, stk. 1, på grund af tab ikke længere er opfyldt, fastsætter tilsynet en frist, inden for hvilken egenkapitalen skal bringes i overensstemmelse med lovens krav. Såfremt forholdet ikke inden den af tilsynet fastsatte frist er berigtiget, inddrager industriministeren sparekassens tilladelse. Ministeren kan i særlige tilfælde undlade at inddrage tilladelsen. Stk. 3. Såfremt egenkapitalen andrager 6 pct. eller derunder af de samlede gælds- og garantiforpligtelser, jfr. § 21, stk. 1, kan tilsynet endvidere bestemme, at bestyrelsen skal indkalde repræsentantskabet og redegøre for sparekassens økonomiske forhold. Tilsynet kan fastsætte en frist for indkaldelse af repræsentantskabet uanset vedtægternes bestemmelser herom.

§ 45 a. Hvis en andelskasses bestyrelse, direktion eller revisorer må formode, at andelskassen på grund af tab ikke længere opfylder egenkapitalkravet i § 21, stk. 1, skal de pågældende gøre indberetning til tilsynet. Stk. 2. Bekræftes det ved andelskassens eller tilsynets opgørelse, at egenkapitalkravet i § 21, stk. 1, på grund af tab ikke længere er opfyldt, fastsætter tilsynet en frist, inden for hvilken egenkapitalen skal bringes i overensstemmelse med lovens krav. Såfremt forholdet ikke inden den af tilsynet fastsatte frist er berigtiget, inddrager industriministeren andelskassens tiladelse. Ministeren kan i særlige tilfælde undlade at inddrage tilladelsen. Stk. 3. Såfremt egenkapitalen andrager 6 pct. eller derunder af de samlede gælds- og garantiforpligtelser, jfr. § 21, stk. 1, kan tilsynet endvidere bestemme, at bestyrelsen skal indkalde generalforsamlingen og redegøre for andelskassens økonomiske forhold. Tilsynet kan fastsætte en frist for indkaldelse af generalforsamlingen uanset vedtægternes bestemmelser herom. Stk. 4. En sammenslutning af andelskasser skal indberette til tilsynet, såfremt nogen del af andelskapitalen i en tilsluttet andelskasse er tabt. I så fald finder bestemmelserne om indkaldelse til generalforsamling i stk. 3 tilsvarende anvendelse på den tilsluttede andelskasse.

§ 47. Inddrages tilladelsen til et pengeinstitut, skal pengeinstitutvirksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke optages, før afviklingen er afsluttet. Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation, konkurs eller i henhold til § 48, skal afviklingens form, indhold og gennemførelse godkendes af tilsynet. 47 a. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et pengeinstitut af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og gennemføres ved likvidation. Tilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan tilsynet beslutte, at pengeinstituttet træder i likvidation.

§ 47 c. Et pengeinstitut kan kun likvideres af likvidatorer, der udnævnes af industriministeren. En af likvidatorerne skal opfylde de almindelige betingelser for udnævnelse til landsdommer. Industriministeren kan nedsætte et likvidationsudvalg bestående af repræsentanter for såvel indskydere som aktionærer, henholdsvis garanter eller andelshavere. Disse repræsentanter udnævnes blandt personer udpeget af indskydere og aktionærer, garanter eller andelshavere efter regler, der fastsættes af ministeren. Industriministeren kan suspendere pengeinstituttets vedtægter under likvidationen.

§ 47 d. Bliver et pengeinstitut insolvent, skal tilsynet indgive konkursbegæring. Stk. 2. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med tilsynet en eller flere kuratorer. En af kuratorerne skal opfylde de almindelige betingelser for udnævnelse til landsdommer. Stk. 3. Tilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning i konkursboet skal sendes til tilsynet. Stk. 4. Omstødelsessøgsmål i henhold til konkurslovens § 81, stk. 1, skal anlægges inden 12 måneder efter, at boets bestyrelse blev i stand til at gøre kravet gældende.

§ 48. Et pengeinstitut må ikke uden industriministerens tilladelse overtage et pengeinstitut eller en forretningsafdeling af et sådant. Tilsvarende gælder, hvor et pengeinstitut sammensmeltes med et andet pengeinstitut. Ved sammensmeltning af sparekasser eller andelskasser kan industriministeren undtage fra kravet om garanter og om garantikapitalens størrelse, henholdsvis om andelshavere og om andelskapitalens størrelse for den sparekasse, henholdsvis andelskasse, som stiftes ved sammensmeltningen. Kapitel 11 a Konsolideringsbestemmelser i koncernforhold 48 a. Et aktieselskab eller anpartsselskab anses som datterselskab af et pengeinstitut, såfremt dette ejer en så stor del af aktierne eller anparterne, at det repræsenterer flertallet af stemmerne. Som datterselskab anses ligeledes et selskab, hvor et pengeinstitut i forening med et eller flere datterselskaber, flere datterselskaber tilsammen eller et enkelt datterselskab ejer så mange aktier eller anparter som nævnt i 1. pkt. Stk. 2. Hvis forholdet mellem et pengeinstitut og et aktieselskab eller anpartsselskab er som anført i stk. 1, finder §§ 21, 23, 24, 25, 27 og 28 også anvendelse for koncernen. Moderselskabets bestyrelse og direktion påser overholdelsen af disse bestemmelser. Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 7 om regnskab og revision samt § 50 finder anvendelse for såvel koncernen som de enkelte koncernselskaber. For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. ikke anvendelse. Stk. 4. Tilsynet kan bestemme, at stk. 2 og 3 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan tilknytning til et selskab gennem aktie- henholdsvis anpartsbesiddelse, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler. Stk. 5. Her i landet registrerede datterselskaber, der ikke er banker, jfr. stk. 1, må ikke fra offentligheden modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for her i landet registrerede selskaber, der ikke er banker, og som er ligestillet med datterselskaber efter stk. 4. Stk. 6. Tilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 2, 3 og 5.

Tilsyn

Tilsyn

§ 50. Tilsynet skal jævnligt undersøge pengeinstitutternes forhold. Pengeinstitutterne skal give tilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Stk. 2. Industriministeren kan tillade, at tilsynet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser i pengeinstitutter. Stk. 3 finder anvendelse på personer, der beskæftiges hermed. Stk. 3. De i tilsynet ansatte er, under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 264 b, jfr. tjenestemandslovens § 10, stk. 2, forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 er ikke til hinder for, at tilsynet som led i et samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder videregiver oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som tilsynet modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 3 og 5. Stk. 5. Har en skyldner eller kautionist betydelige forpligtelser over for flere pengeinstitutter, kan tilsynet give de pågældende institutter underretning herom.

§ 51. Ansatte i tilsynet må ikke være medlem af noget pengeinstituts bestyrelse eller repræsentantskab og må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Stk. 2. De må ikke uden tilladelse fra industriministeren eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Stk. 3. Direktøren for tilsynet må ikke uden industriministerens tilladelse optage lån eller opnå garantier i pengeinstitutter eller stille pant eller kaution over for pengeinstitutter. Foretager andre ansatte sådanne dispositioner, skal de give direktøren underretning herom.

§ 54. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4 og 5, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 12, stk. 1, § 14, § 15 d, stk. 1, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, §§ 19, 20 og 23, stk. 1, §§ 24, 25 og 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jfr. §§ 30-35, § 36, stk. 1 og 6, §§ 38, 39, § 39 a, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 45 a, stk. 1 og 4, §§ 47 og 48, § 48 a, stk. 5, og § 51 straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Med bøde straffes et pengeinstitut, der ikke efterkommer et pålæg, der er givet i medfør af § 1, stk. 6. Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet i en bank eller andelskasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, der ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et pengeinstitut, urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende pengeinstituttet til tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Stk. 4. På samme måde straffes personer, som er knyttet til et pengeinstitut, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til pengeinstituttets indskydere eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres pengeinstituttet et tab ved dets virksomhed. Stk. 5. Ved insolvente pengeinstitutters likvidation finder de for konkurstilfælde givne straffebestemmelser tilsvarende anvendelse. Stk. 6. I forskrifter, der gives af industriministeren i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 7. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Stk. 8. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. ( 4) Stk. 2. § 1, nr. 1, ( 5) gælder ikke for banker og sparekasser, der er stiftet inden lovens ikrafttræden, eller som stiftes ved fusion af sådanne. Stk. 3. § 1, nr. 4, ( 6) finder første gang anvendelse for det regnskabsår, som afsluttes den 31. december 1984. Tilsynet med banker og sparekasser kan, hvor særlige grunde taler derfor, forlænge den nævnte frist til den 31. december 1985. Lov nr. 154 af 24. april 1985 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 7. §§ 1-6 ( 7) træder i kraft den 1. maj 1985. Samtidig ophæves lov nr. 79 af 13. marts 1963. Stk. 2. § 1, nr. 16-18, ( 8) har dog først virkning for banker og sparekasser fra den 1. januar 1986. Stk. 3. I selskaber, hvor der er arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg i henhold til § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om banker og sparekasser m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, første gang i forbindelse med udløbet af valgperioden for de bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der er valgt af arbejdstagerne.

§ 8. Virksomheder, som hidtil har været omfattet af § 13, stk. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan fortsætte virksomheden uden tilladelse, såfremt de anmeldes til tilsynet med banker og sparekasser senest den 1. oktober 1985 som

1. andelskasser, jfr. §§ 9-13, eller
2. spare- og udlånsvirksomheder, jfr. §§ 17-18. Stk. 2. Foreninger og virksomheder, som hidtil har været omfattet af § 13, stk. 1 og 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som ikke er anmeldt efter stk. 1, eller omfattes af denne lovs § 15, kan fortsætte deres virksomhed uden tilladelse, såfremt de har indgivet ansøgning om tilladelse til tilsynet med banker og sparekasser, senest den 1. december 1985. Virksomheden kan herefter fortsættes uden tilladelse, indtil tilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen. Stk. 3. Fortsættelse af den i stk. 2 nævnte virksomhed uden rettidig ansøgning straffes med bøde. Stk. 4. Er overtrædelse begået af et andelsselskab, aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 9. De i § 8, stk. 1, nr. 1, nævnte andelskasser, hvis egenkapital pr. 31. december 1984 ikke andrager 500.000 kr., skal senest pr. 31. december 1987 have bragt deres egenkapital op på dette beløb. Indtil egenkapitalen udgør 500.000 kr., må der ikke udbetales udbytte. Stk. 2. Senest den 31. december 1987 skal andelskassens egenkapital udgøre mindst 8 pct. af de samlede gælds- og garantiforpligtelser opgjort efter § 21 i lov om banker og sparekasser m.v. Indtil dette krav er opfyldt, må egenkapitalen ikke udgøre en mindre andel af de samlede gælds- og garantiforpligtelser, end det var tilfældet ved lovens ikrafttræden, opgjort efter lovens krav. Stk. 3. Kommer en andelskasse under den i stk. 2 nævnte egenkapitaldækning, kan tilsynet fastsætte en frist, inden for hvilken kravet skal opfyldes. Denne frist kan forlænges. Opfyldes kravet til egenkapitaldækning ikke inden fristens udløb, kan tilsynet forlange, at bestyrelsen indkalder generalforsamlingen og redegør for andelskassens økonomiske forhold. Stk. 4. Såfremt en andelskasse ikke opfylder kravet i stk. 1, eller andelskassen ikke efter tilsynets påbud i medfør af stk. 3 træffer de fornødne foranstaltninger til, at forholdet bringes i orden, kan industriministeren fratage andelskassen retten til at drive virksomhed uden tilladelse.

§ 10. Senest den 1. december 1986 skal de i § 8, stk. 1, nr. 1, nævnte andelskasser bringe deres vedtægter i overensstemmelse med kravene i denne lov. Vedtægterne skal stadfæstes af tilsynet som værende i overensstemmelse med gældende love og forskrifter. Stk. 2. Vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, men som ikke har opnået vedtagelse på en generalforsamling, skal anses som gyldigt vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til beslutning om andelskassens opløsning.

§ 55. Loven træder i kraft den 1. januar 1975. Stk. 2. Lov nr. 122 af 15. april 1930 om banker og lov nr. 159 af 18. maj 1937 om sparekasser ophæves. Dog ophæves de i § 8, stk. 4, og § 9, stk. 7, i lov om banker indeholdte forbud mod at forene stillingerne som filialbestyrer, bogholder og kasserer med stillingen som medlem af bestyrelsen ved bekendtgørelsen i Lovtidende af nærværende lov. Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan sættes i kraft for øerne ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Indtil lovens ikraftsættelse for Færøerne skal de hidtil gældende regler i lov nr. 122 af 15. april 1930 om banker med senere ændringer og lov nr. 159 af 18. maj 1937 om sparekasser med senere ændringer iagttages.

§ 56. (Stk. 1.) (Udeladt). Stk. 2. Banker, der er stiftet før lovens ikrafttræden, samt banker, der stiftes ved sammensmeltning af sådanne, skal senest 3 år efter lovens ikrafttræden opfylde kravet i § 3, 1. pkt. Tilsynet med banker og sparekasser kan undtage herfra for banker, hvis egenkapital andrager 5 mill. kr. Stk. 3. Såfremt en bank ikke efter udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist opfylder det foreskrevne kapitalkrav eller har opnået fornøden dispensation i medfør af stk. 2, 2. pkt., kan industriministeren efter indstilling fra tilsynet med banker og sparekasser kræve, at banken standser sine betalinger og træder i likvidation. Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 3, 4. pkt., kan banker, hvis aktiekapital ved lovens ikrafttræden var inddelt i aktieklasser med forskellig stemmeret, bevare de vedtægtsbestemmelser, som gælder herom. Stk. 5. § 4, stk. 1, gælder ikke for sparekasser, der er stiftet før lovens ikrafttræden. Stk. 6-8. (Udeladt). Stk. 9. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere, der ved lovens ikrafttræden lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end banken eller sparekassen, kan uanset bestemmelserne i § 19, stk. 5, efter anmeldelse til bestyrelsen fortsætte sådan virksomhed. Stk. 10-13. (Udeladt). Stk. 14. Uanset bestemmelsen i § 32, stk. 5, kan en sparekasse, der ved lovens ikrafttræden har lån omfattet af bestemmelserne i lov om sparekasser af 18. maj 1937, jfr. lovbekendtgørelse nr. 8 af 15. januar 1960 § 12, stk. 7 og 8, og som opfører disse lån til deres pålydende værdi, fortsætte med anvendelsen af denne opgørelsesmåde, indtil de pågældende lån er afviklet. Stk. 15. (Udeladt). Stk. 16. De i § 39 givne bestemmelser om lovpligtige reservefonde finder anvendelse på reservefonde i sparekasser, der er stiftet før lovens ikrafttræden. Stk. 17. (Udeladt). Lov nr. 177 af 14. maj 1980 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

Industriministeriet, den 15. august 1985, den 15. august 1985 /Ib Stetter Christen Boye Jacobsen/