TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kontrol med tilbagetagelse af fisk fra markedet.

BEK nr 398 af 03/09/1985

DanmarkBekendtgørelse1985

§ 1

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for fisk, der i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om den fælles markedsordning for fiskerivarer tages tilbage fra markedet.

§ 2

Tager en producentorganisation varer tilbage fra markedet, skal denne sikre, at der omgående mundtligt, telefonisk eller skriftligt inden for normal kontortid til den lokale fiskerikontrol eller til det pågældende områdes fiskeriinspektorat oplyses følgende vedrørende de tilbagetagne varer: 1. Mængde i kilogram for hvert parti med angivelse af fiskeart, størrelsesklasse og friskhedsklasse. 2. Farvandsområde, hvor fangsten er fisket, ved angivelse af Det internationale Havundersøgelsesråds (ICES) underområde. 3. Sted og tidspunkt hvor partiet er søgt afsat til konsum. 4. Den anvendte tilbagetagelsespris pr. kg. 5. Varernes opbevaringssted. 6. Varernes forudsete anvendelsesformål efter tilbagetagelsen.

Stk. 2

De i stk. 1. nævnte oplysninger skal endvidere afgives i skriftlig form af producentorganisationen til fiskerikontrollen senest 3 dage efter den dag den pågældende vare er taget tilbage fra markedet.

Stk. 3

Afleveringen til det forudsete anvendelsesformål må først finde sted, når fiskerikontrollen eller fiskeriinspektoratet har frigivet varerne til dette formål. Varerne anses dog for frigivet, hvis fiskerikontrollen eller fiskeriinspektoratet ikke inden 2 timer efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger, har givet andet påbud.

Stk. 4

Varerne skal, medmindre de er eller vil blive underkastet forarbejdning med henblik på opnåelse af prolongationspræmie i henhold til de af EF fastsatte regler, straks efter tilbagetagelsen og inden de fjernes fra opbevaringsstedet gøres uegnede til konsum af producentorganisationen ved farvning med gul farve eller på anden af fiskeriinspektøren godkendt måde.

§ 3

Såfremt kontrolmæssige hensyn efter fiskerikontrollens mening ikke taler imod kan fiskeriinspektøren dispensere fra den i § 2, stk. 1. indeholdte anmeldelsesprocedure. Dispensationen kan tilbagekaldes uden varsel.

§ 4

Medmindre højere straf er forskyldt efter § 6, stk. 5, i lov nr. 562 af 21. december 1972 som senest ændret ved lov nr. 621 af 19. december 1980 straffes overtrædelse af denne bekendtgørelse med bøde.

Stk. 2

Er overtrædelse efter stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 6, stk. 6, i lov nr. 562 af 21. december 1972 som senest ændret ved lov nr. 621 af 19. december 1980 pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 5

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. september 1985.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 366 af 6. august 1985 om kontrol med tilbagetagelse af fisk fra markedet.

pre_paragraph I henhold til § 1, stk. 1, § 3, § 6, stk. 4 og § 7 i lov nr. 562 af 21. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., som senest ændret ved lov nr. 621 af 19. december 1980, fastsættes følgende:


FISKERIMINISTERIET, DEN 3. SEPTEMBER 1985.

/H. GROVE Nils Trampe/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1985