Bekendtgørelse om valg af skolekommissioner og skolenævn samt om valg af skoleråd ved gymnasieskoler uden for København

Skolens leder sørger for, at der udarbejdes en liste over de personer, der er valgberettigede ved valg af skolenævn ved skolen. Listen udarbejdes på grundlag af skolens protokol/kartotek samt eventuelle begæringer i henhold til § 3, stk. 3. Ved skoler med specialklasserækker udarbejdes der tillige en særlig liste over de personer, der er valgberettigede i henhold til § 3, stk. 1, 2. pkt.

Valglisten (valglisterne), der ikke må indeholde oplysning om de pågældendes CPR-nr., skal være fremlagt til eftersyn på skolen senest 14 dage før det i § 6 nævnte møde og indtil udløbet af den i 2. pkt. nævnte frist. Eventuelle anmodninger om opførelse på valglisten (valglisterne) eller om ændring heri fremsættes over for skolens leder senest kl. 16 den 7. dag efter tidspunktet for listens (listernes) fremlæggelse til eftersyn. Valgbestyrelsen (§ 5) afgør snarest muligt derefter og senest 2 dage før det i § 6 nævnte møde, om eventuelle rettidigt fremsatte anmodninger kan tages til følge, og giver samtidig den eller de personer, hvem afgørelsen angår, skriftlig underretning herom. Klage over valgbestyrelsens afgørelse kan indgives efter reglerne i § 22.

Den nyvalgte kommunalbestyrelse udpeger på sit konstituerende møde for hver skole en valgbestyrelse, der består af skolens leder, formanden for det afgående skolenævn og et kommunalbestyrelsesmedlem med sidstnævnte som formand. Valgbestyrelsen forestår valg af skolenævnet ved den pågældende skole. Valgberettigede kan bistå som medhjælp for valgbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen bekendtgør offentligt på den af kommunalbestyrelsen sædvanligt benyttede måde - i hvilket tidsrum valglisten (valglisterne) er fremlagt til eftersyn på skolen, - tidspunktet for seneste fremsættelse af anmodning om opførelse på listen (listerne) eller ændringer heri og - tidspunktet for afholdelse af det i § 6 nævnte møde og for seneste indlevering af kandidatlister og eventuel afholdelse af afstemning, herunder oplysning om afstemningsstedet. Valgbestyrelsen sørger for, at der desuden gives hjemmene skriftlig meddelelse herom og om de regler, der gælder for valget.

Kommunalbestyrelsen indkalder de valgberettigede ved de enkelte skoler til et møde senest 3 uger efter det første kommunalbestyrelsesmøde efter det konstituerende møde. På mødet giver valgbestyrelsen en redegørelse for de regler, der gælder for valget. Kun valgberettigede kan deltage.

Kandidatlister skal være indleveret til formanden for valgbestyrelsen eller til en af denne angivet adresse senest kl. 16 den 7. dag efter det i stk. 1 nævnte møde.

En kandidatliste kan indeholde navnene på indtil det dobbelte antal kandidater af det antal, der skal vælges. Den rækkefølge, hvori kandidaterne opstilles, skal fremgå af listen. Hver kandidatliste skal være underskrevet af mindst 5 og højst 15 valgberettigede som stillere. Ingen kan være stiller for mere end een kandidatliste eller for en liste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat. Er der mangler ved affattelsen af en kandidatliste, fastsætter valgbestyrelsen en rimelig frist for manglernes afhjælpning.

Er der ved udløbet af fristen for kandidatlisters indgivelse kun indleveret een gyldig liste (ved skoler med specialklasserækker desuden een kandidatliste vedrørende specialklasserne), bortfalder valget. Det fornødne antal af de på listen (listerne) opførte kandidater erklæres for valgt uden afstemning i den rækkefølge, hvori de er opført på listen. De ikke valgte kandidater betragtes som stedfortrædere for de valgte i den rækkefølge, hvori de er opført på listen. Valgbestyrelsen giver meddelelse om valget efter bestemmelserne i § 9, 2. og 3. pkt.

Er der ved udløbet af den i stk. 2 nævnte frist indleveret mere end een kandidatliste (eller ved skoler med specialklasserækker mere end een kandidatliste vedrørende specialklasserne), skal valg snarest muligt derefter afholdes efter reglerne i §§ 7-14.

Ved afstemningen, der skal være hemmelig, skal der være adgang til afstemning i mindst 6 timer, og det skal ved tidens fastsættelse iagttages, at der bliver lejlighed til at afgive stemme efter sædvanlig arbejdstids ophør. Afstemningen må ikke afsluttes, så længe der er valgberettigede til stede, der endnu ikke har kunnet komme til at afgive stemme.

Afstemningen sker på grundlag af listen (listerne) over de valgberettigede.

Stemmematerialet, herunder trykte eller duplikerede stemmesedler, tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning.

Valgbestyrelsen tildeler hver kandidatliste et nummer og efter ønske eventuelt en listebetegnelse.

Stemmesedlen skal indeholde en overskrift, der angiver skolens navn og hvilket valg, der er tale om, samt et felt for hver kandidatliste med angivelse af dennes nummer og eventuelle listebetegnelse. I hvert felt skal under nummeret og den eventuelle listebetegnelse angives navnene på samtlige listens kandidater i den rækkefølge, hvori de er anmeldt af stillerne. Stemmesedlen må ikke være påført andet end det her nævnte.

Afstemningen foretages ved, at den valgberettigede mærker stemmesedlen med et kryds i feltet ud for den kandidatliste, for hvilken han vil afgive sin stemme. Ønsker den valgberettigede en bestemt af listens kandidater valgt, sætter han krydset ud for denne kandidats navn.

Stemmeoptællingen og opgørelsen af afstemningen foretages af valgbestyrelsen straks efter afstemningens afslutning og under overværelse af tilstedeværende valgberettigede. Valgbestyrelsen underretter de valgte repræsentanter og stedfortrædere om valget. Afstemningens resultat meddeles kommunalbestyrelsen, der offentliggør resultatet.

Ved opgørelse af valget afgøres det efter reglerne i stk. 2 først, hvor mange kandidater hver kandidatliste har fået valgt.

Det for hver kandidatliste afgivne stemmetal deles med 1, 2, 3 osv., indtil hvert stemmetal er delt med et tal så stort som det antal mandater, der i det højeste vil kunne tilfalde vedkommende kandidatliste. Den største af de således fremkomne kvotienter giver den liste, den er tilfaldet, ret til medlem nr. 1, den næststørste kvotient giver den liste, den er tilfaldet, ret til medlem nr. 2 og således fremdeles, indtil det antal medlemmer, der skal vælges, er fordelt mellem de forskellige kandidatlister. Er kvotienterne lige store, gør lodtrækning udslaget. Lodtrækningen foretages af valgbestyrelsens formand i de tilstedeværendes påsyn.

Når det på den i § 10 omhandlede måde er opgjort, hvor mange repræsentanter hver kandidatliste har fået valgt, bestemmes det efter reglerne i stk. 2-7, hvilke af listernes kandidater der skal erklæres for valgt.

Særskilt for hver kandidatliste fordeles de stemmesedler, som er afgivet for listen, således at stemmesedler med kryds ud for navnet på en af listens kandidater samles for sig efter navnet på den kandidat, for hvilken afkrydsning er sket (personlige stemmer).

Stemmesedler, der er afkrydset ud for kandidatlistens nummer (listebetegnelse) eller ud for navnene på flere af listens kandidater eller over hele kandidatlistens felt på stemmesedlen eller i øvrigt på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken kandidat den valgberettigede har villet give sin stemme, samles for sig (listestemmer).

Når samtlige for kandidatlisten afgivne stemmesedler er fordelt på denne måde, optælles det, hvor mange stemmer hver kandidat har fået (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er afgivet for listen (listestemmer).

Valgbestyrelsen udfinder derefter det fordelingstal, der vil være at lægge til grund for hver kandidatliste ved kandidaternes udvælgelse af listen. Dette tal udfindes ved at dividere antallet af samtlige for kandidatlisten afgivne stemmer (listestemmer såvel som personlige stemmer) med et tal, der er een større end det antal repræsentanter, listen har fået valgt. Det fremkomne forholdstal, forhøjet til det følgende hele tal, er fordelingstallet for den pågældende kandidatliste.

Særskilt for hver kandidatliste fordeler valgbestyrelsen derpå listestemmerne, jfr. stk. 3, til listens kandidater på følgende måde: Til det antal personlige stemmer, som er opnået af den som nr. 1 på kandidatlisten opførte kandidat, lægges et så stort antal listestemmer, at fordelingstallet nås. De listestemmer, der herefter bliver tilovers, lægges derpå til de personlige stemmer, som nr. 2 på kandidatlisten har opnået, indtil fordelingstallet nås, og på tilsvarende måde forholdes for de øvrige kandidaters vedkommende i den rækkefølge, hvori deres navne er opført på listen. Når på denne måde samtlige listestemmer er fordelt på listens kandidater, erklæres de kandidater, der har opnået fordelingstallet, eller de, som ved personlige stemmer har fået et større antal stemmer end fordelingstallet, for valgt i den rækkefølge, hvori de er opført på listen. Tilkommer der listen flere mandater, erklæres i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen) så mange af listens øvrige kandidater for valgt, som endnu skal vælges for listen. Har to kandidater opnået samme stemmetal, og kan kun een opnå valg, erklæres den kandidat, der står først på kandidatlisten, for valgt.

Skal der for en kandidatliste vælges flere repræsentanter end det antal kandidater, der er opført på listen, overføres det eller de overskydende mandater til den (de) af de øvrige kandidatlister, der ifølge den i § 10 foretagne fordeling er nærmest berettiget hertil.

De på en kandidatliste opførte kandidater, der ikke erklæres for valgt, betragtes som stedfortrædere for de valgte af samme liste i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal, jfr. § 11, stk. 6.

Skolens leder og lærerpersonale har pligt til at bistå ved udfærdigelsen af listen (listerne) over de valgberettigede og ved afstemningens tilrettelæggelse efter skolelederens nærmere bestemmelse. Der ydes et vederlag, hvis størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Valgets omkostninger påhviler kommunen.

Reglerne i § 16 finder tilsvarende anvendelse ved valg af skoleråd ved Frederiksberg kommunes gymnasieskoler, idet dog kommunalbestyrelsen og kommunen træder i stedet for amtsrådet og amtskommunen.

Klager over valg samt anmodning om fritagelse for valg, jfr. skolestyrelseslovens § 14, stk. 2, og § 41, stk. 2, må inden 8 dage efter valgets endelige opgørelse indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen/amtsrådet, der efter at have indhentet valgbestyrelsens erklæring over sagen snarest muligt træffer afgørelse i denne. Kommunalbestyrelsens/amtsrådets afgørelse kan inden 4 uger efter, at den er meddelt rette vedkommende, indbringes for amtsrådet/undervisningsministeriet, der træffer den endelige administrative afgørelse.

I tilfælde af omvalg til skolenævn og skoleråd er forholdene på omvalgets tidspunkt afgørende for spørgsmålet om, hvilke personer der har valgret og er valgbare, samt hvilke personer der kan tillægges valgret og valgbarhed i henhold til § 3, stk. 3.

Tidspunktet for valgenes afholdelse

Tidspunktet for valgenes afholdelse

I forbindelse med de almindelige valg til de kommunale råd påhviler det de nyvalgte råd at sørge for, at der snarest muligt efter, at rådene har konstitueret sig, foretages valg af skolenævn og skolekommissioner. Om tiden for foretagelse af valg af skoleråd ved gymnasieskoler gælder reglerne i kapitel 4.

Valg af skolenævn ved kommunale skoler

Valg af skolenævn ved kommunale skoler

Ved hver folkeskole under kommunens skolevæsen oprettes et skolenævn på 5 eller 7 medlemmer efter kommunalbestyrelsens bestemmelse, jfr. dog stk. 2. Medlemstallet retter sig efter skolens størrelse og behøver ikke at være det samme for alle skolenævnene i kommunen. Skolenævnet oprettes for hver selvstændig skole med eventuelt derunder henlagte skoleafdelinger.

Er der ved en skole oprettet en eller flere specialklasserækker, tiltrædes skolenævnet af 2 medlemmer, der repræsenterer disse klasserækker i nævnet, som da skal bestå af 7 eller 9 medlemmer.

Ved en specialklasserække forstås helt eller delvis årgangsdelte specialklasser for elever i alle de aldersgrupper i den undervisningspligtige alder, som i øvrigt modtager undervisning på skolen.

Kommunalbestyrelsen kan som en fælles ordning for alle kommunens skoler bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolenævnets møder uden stemmeret.

Skolenævnets medlemmer vælges af og blandt skolens forældrekreds samt de personer, der efter stk. 3 tillægges valgret og valgbarhed som forældre. De i § 2, stk. 2, nævnte medlemmer vælges alene af og blandt forældrene til børn, der er elever i de pågældende klasser, men disse forældre deltager også i valget af de øvrige medlemmer.

Ved en skoles forældrekreds forstås de personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, herunder den eller de personer, til hvem forældremyndigheden over et barn personligt er overdraget med overøvrighedens godkendelse. Indskrivning af et barn kan finde sted fra begyndelsen af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 5 år, jfr. folkeskolelovens § 36, stk. 1.

Der tillægges følgende personer valgret og valgbarhed som forældre, såfremt de fremsætter begæring herom over for skolens leder: 1. Personer, der i henhold til lov om social bistand har modtaget et barn, der er indskrevet i skolen, i døgnpleje, og til hvem plejetilladelse eller anden tilladelse, der kan ligestilles hermed, med hensyn til det pågældende barn er meddelt senest et år før tidspunktet for valgets afholdelse. Forældremyndighedens indehaver(e) kan ikke samtidig deltage i valget. 2. Den, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, der er indskrevet i skolen, såfremt den pågældende tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet. 3. Faderen til et barn, der er indskrevet i skolen, såfremt faderskabet er retligt fastslået, og den pågældende tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet. Begæringen skal være bilagt fornøden dokumentation for, at de under nr. 1-3 nævnte betingelser er opfyldt, det vil sige: ad 1) en senest et år før tidspunktet for valgets afholdelse meddelt plejetilladelse eller anden tilsvarende tilladelse med hensyn til det pågældende barn, ad 2) vielsesattest samt attest fra folkeregistret og ad 3) fødselsattest eller dåbsattest samt attest fra folkeregistret.

Forældre til børn, der midlertidigt opholder sig på en observationsskole, er valgberettigede og valgbare ved valg af skolenævn ved den skole, hvorfra henvisningen til observationsskole har fundet sted.

Forældre til børn, der med virkning fra 1. august er endeligt optaget i en anden folkeskole end den, hvor de er elever på valgets tidspunkt, deltager kun i valg af skolenævn ved børnenes nye skole.

Medlemskab af skolenævnet er udelukket for enhver, der gør tjeneste ved den pågældende skole.

Valg af skolekommission

Valg af skolekommission

I hver kommune oprettes en skolekommission.

Har kommunalbestyrelsen 15 medlemmer eller derover, består kommissionen af: 1. 7 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen blandt de personer, der er valgbare til denne. Mindst 4 af disse medlemmer skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen. 2. 5 medlemmer valgt af og blandt medlemmerne af skolenævnene. 3. 1 medlem valgt af og blandt medlemmerne af ungdomsskolenævnet.

Valget af medlemmer foretages således: 1. De i stk. 2, nr. 1, nævnte medlemmer vælges efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Valget finder sted senest på kommunalbestyrelsens første møde, efter at det under nr. 2 omhandlede valg af skolenævnsmedlemmer til skolekommissionen har fundet sted. 2. De i stk. 2, nr. 2, nævnte medlemmer samt stedfortrædere for disse vælges, så snart forældrekredsenes valg af skolenævnsmedlemmer er afsluttet, og valget foregår under ledelse af et af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer udpeget medlem, der indkalder de valgte skolenævnsmedlemmer til foretagelse af valget ved skriftlig indkaldelse af hvert enkelt medlem med et passende varsel. Valget foretages efter reglerne for forholdstalsvalg, såfremt dette forlanges af nogen af de valgberettigede. Forholdstalsvalg forudsætter, at der foretages gruppedeling i valgforsamlingen. Først foretages fordeling af medlemmer mellem grupperne i forhold til disses størrelse. De grupper, der på grundlag af forholdstalsvalgmåden kan vælge eet eller flere medlemmer til skolekommissionen, må derefter udpege et tilsvarende antal stedfortrædere til denne. Er et skolenævnsmedlem forhindret i at deltage i valget af medlemmer til skolekommissionen, kan de skolenævnsmedlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, forlange stedfortræderen indkaldt til at deltage i valghandlingen. Kommunalbestyrelsen afgør i tvivlstilfælde, om betingelserne for stedfortræderens indkaldelse er til stede. 3. Det i stk. 2, nr. 3, nævnte medlem samt en stedfortræder for dette medlem vælges, så snart det nyvalgte ungdomsskolenævn har konstitueret sig.

Har kommunalbestyrelsen 13 eller 11 medlemmer, består skolekommissionen af i alt 11, henholdsvis 9 medlemmer. De i stk. 2 nævnte medlemstal på 7, 5 og 1 ændres i så fald til 6, 4 og 1, henholdsvis 5, 3 og 1. Mindst 3 af de af kommunalbestyrelsen valgte medlemmer skal i disse tilfælde være medlemmer af kommunalbestyrelsen. Valget af medlemmer og stedfortrædere for disse foretages i øvrigt efter reglerne i stk. 3.

Har kommunalbestyrelsen mindre end 11 medlemmer, fastsætter undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v., efter indstilling fra kommunalbestyrelsen skolekommissionens sammensætning.

For kommuner, der i medfør af § 64 i lov om kommunernes styrelse har en godkendt magistratsordning, kan undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v., efter indstilling fra kommunalbestyrelsen fastsætte en særlig ordning med hensyn til skolekommissionens sammensætning.

Ved hver amtskommunal gymnasieskole oprettes et skoleråd, der består af: 1. 1 medlem valgt af amtsrådet blandt dettes medlemmer. 2. 2 medlemmer valgt af og blandt skolens forældre. 3. Rektor. 4. Lærerrådets formand samt yderligere et af lærerrådets medlemmer. 5. 2 elever valgt af og blandt skolens elever. Er der til skolen knyttet kursus til højere forberedelseseksamen, skal den ene af elevrepræsentanterne være elev på dette kursus. 6. 1 medlem valgt af og blandt de tekniske og administrative medarbejdere, der er ansat ved skolen.

Valget af medlemmer foretages således: 1. Det i stk. 1, nr. 1, nævnte medlem vælges efter reglerne i lov om kommunernes styrelse på amtsrådets konstituerende møde eller snarest muligt derefter. Valget gælder for amtsrådets valgperiode. 2. Amtsrådet udpeger på sit konstituerende møde for hver skole en valgbestyrelse, der består af rektor og et amtsrådsmedlem med sidstnævnte som formand. Valgbestyrelsen forestår valg af de i stk. 1, nr. 2, nævnte medlemmer. Reglerne i § 3, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved valget af disse medlemmer, og valget foretages i øvrigt efter reglerne i §§ 4-13, dog således at valget finder sted ved begyndelsen af et skoleår. Ved skoler, hvortil der er knyttet kursus til højere forberedelseseksamen, er forældre til elever på dette kursus valgberettigede og valgbare efter samme regler som forældre til elever i gymnasieklasser. Valget skal være afsluttet senest 30. september og gælder for 2 år. 3. Samtidig med lærerrådets valg af formand vælges det i stk. 1, nr. 4, nævnte yderligere medlem. Endvidere foretages valg af stedfortrædere for henholdsvis formanden og det nævnte lærerrådsmedlem. Valgene gælder for et skoleår. 4. De i stk. 1, nr. 5, nævnte elevrepræsentanter vælges af og blandt en valgforsamling, der består af alle skolens elever. Valget foretages efter reglerne for forholdstalsvalg, såfremt dette forlanges af nogen af de valgberettigede. Er der til skolen knyttet kursus til højere forberedelseseksamen, vælges den ene af elevrepræsentanterne dog af og blandt en valgforsamling, der består af eleverne på dette kursus. Samtidig med valg af medlemmer foretages valg af stedfortrædere for disse. Valgene, der forestås af skolens rektor, foretages straks ved begyndelsen af et skoleår og gælder for dette skoleår. 5. Det i stk. 1, nr. 6, nævnte medlem vælges af og blandt de tekniske og administrative medarbejdere, der er ansat ved skolen. Samtidig med valg af dette medlem vælges en stedfortræder. Valgene, der forestås af skolens rektor, foretages straks ved begyndelsen af et skoleår og gælder for dette skoleår.

Omkostningerne ved de i stk. 2 nævnte valg påhviler amtskommunen.

Såfremt en ny amtskommunal gymnasieskole oprettes i løbet af en valgperiode, vælges der snarest muligt et skoleråd ved skolen efter reglerne i stk. 2.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

Alle valg til skolenævn og skolekommissioner gælder for kommunalbestyrelsens valgperiode, men skolenævn og skolekommissioner fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nye valg til disse har fundet sted.

Såfremt en ny skole oprettes i løbet af en valgperiode, vælges der snarest muligt et skolenævn ved skolen efter reglerne i kapitel 2.

Ændringer i valgperiodens løb i kommunens skoleforhold, herunder oprettelse af skolenævn efter stk. 2, medfører ikke ændring af skolekommissionens sammensætning.

Når valg til skolenævn, skolekommission og skoleråd er afsluttet, træder henholdsvis skolenævnene, skolekommissionen og skolerådene sammen til valg af formand. Indtil valg af formand har fundet sted, føres forsædet i skolenævnene af det medlem, der er ældst af alder, i skolekommissionen af det af de af kommunalbestyrelsen valgte medlemmer, der er ældst af alder, og i skolerådene af det af amtsrådet valgte medlem.

Er et medlem af et skolenævn eller af skolekommissionen forhindret i at deltage i det konstituerende møde i nævnet eller kommissionen, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste eller af den pågældende gruppe, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i mødet. Tilsvarende gælder for de i § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte medlemmer af et skoleråd. Kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, afgør i tvivlstilfælde, om betingelserne for stedfortræderens indkaldelse er til stede.

Et medlem af et skolenævn eller af skolekommissionen, der i løbet af valgperioden mister sin valgbarhed som følge af, at den pågældende udmelder sit barn af folkeskolen inden undervisningspligtens ophør og indmelder det i en friskole, en privat grundskole, en gymnasieskole eller i en af de i folkeskolelovens § 33, stk. 2, i øvrigt nævnte private eller offentlige skoleformer, skal udtræde af vedkommende nævn eller kommission for resten af valgperioden.

Er der ved ledighed ingen stedfortræder for skolenævnsmedlemmer eller forældrevalgte skolerådsmedlemmer, afholdes suppleringsvalg efter følgende regler: 1. Såfremt kun een skal vælges, afgøres valget ved simpelt flertal. Valgbestyrelsen sørger for, at der udarbejdes en liste over de valgberettigede, jfr. §§ 3 og 4, og indkalder disse til møde samt modtager kandidatlister m.v. efter reglerne i § 6, stk. 2-4. Er der ved udløbet af den i § 6, stk. 2, nævnte frist indleveret mere end een kandidatliste, skal valg afholdes snarest muligt derefter. På stemmesedlen opføres alle de anmeldte kandidater i alfabetisk rækkefølge efter efternavnet, indbyrdes adskilt ved en tyk streg mellem hver to navne. Valgbestyrelsen erklærer den kandidat, der ved afstemningen har fået flere stemmer end nogen anden kandidat, for valgt. De personer, der ikke erklæres for valgt, betragtes som stedfortrædere for alle de forældrevalgte medlemmer af skolenævnet eller skolerådet i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal. Med hensyn til afstemningen og stemmeoptællingen m.v. gælder de i §§ 7, 9, 13 og 14 (16, stk. 3) givne regler. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning, foretaget af valgbestyrelsens formand. 2. Såfremt to eller flere skal vælges til samme skolenævn eller skoleråd, finder bestemmelserne i §§ 6-14 (16, stk. 3) tilsvarende anvendelse.

Er der ved ledighed ingen stedfortræder for forældrevalgte medlemmer af skolekommissionen, afholdes valg efter reglerne i § 15, stk. 3, nr. 2.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Bekendtgørelsen har virkning for de valg, der skal finde sted efter kommunalvalget i november 1985.

De hidtidige skolenævn, skolekommissioner og skoleråd fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken valg af nye skolenævn, skolekommissioner og skoleråd har fundet sted efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Ved de statslige gymnasieskoler, der pr. 1. januar 1986 overtages af amtskommunen/kommunen, foretages valg af skoleråd snarest muligt efter overtagelsen. Valget af forældrerepræsentanter gælder for perioden indtil 30. september 1987.

Bekendtgørelse nr. 450 af 7. september 1981 om valg af skolekommissioner og skolenævn samt om valg af skoleråd ved gymnasieskoler uden for København ophæves.

Endvidere ophæves anordning nr. 204 af 16. juni 1944 om forældremøder og skolenævn ved statens højere almenskoler og bekendtgørelse nr. 205 af 16. juni 1944 angående valg af forældrerepræsentanter til de i anordning af 16. juni 1944 omhandlede skolenævn ved statens højere almenskoler.

Undervisningsministeriet, den 3. september 1985, den 3. september 1985

/Bertel Haarder H. Kemp/