Bekendtgørelse af Lov om by- og landzoner (Zoneloven, By- og landzoneloven)

§ 1. Denne lov har til formål 1. at sikre en planmæssig og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling i overensstemmelse med lands-, region- og kommuneplanlægningen, herunder af de mindre bysamfund, og 2. at medvirke til at sikre hensynet til befolkningens rekreative interesser og bevarelsen af landskabelige værdier samt 3. at medvirke til at sikre hensynene til en hensigtsmæssig udnyttelse af råstofressourcerne og de jordbrugsmæssige arealressourcer. 1. områder, som i en byudviklingsplan er udlagt til bymæssig bebyggelse, 2. områder, som i en bygningsvedtægt er udlagt som byggeområder til bymæssig bebyggelse, 3. områder, som i en byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål, og 4. områder, som en lokalplan overfører til byzone. Stk. 3. Sommerhusområder er: 1. områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, og 2. områder, som en lokalplan overfører til sommerhusområde. Stk. 4. Landzoner er de områder, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3. § 2a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbageføre arealer fra byzone eller sommerhusområde til landzone i overensstemmelse med kommuneplanen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter ansøgning fra vedkommende ejer tilbageføre et areal fra byzone eller sommerhusområde til landzone, når arealet grænser til landzone, og når tilbageførslen er ubetænkelig ud fra planlægningsmæssige hensyn. Stk. 3. Beslutning efter stk. 1 kan først træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være mindst 8 uger. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen giver særskilt underretning om beslutninger efter stk. 1 og 2 til vedkommende ejere og til miljøministeren og amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet. Endvidere underrettes panthavere og andre indehavere af tinglyste rettigheder over ejendommene. Stk. 5. Underretning til ejerne og panthaverne skal indeholde oplysning om reglerne i § 18 a. § 2b. (Ophævet).

Byzoner

Byzoner

§ 7. I landzoner må der ikke uden tilladelse efter § 9 opføres ny bebyggelse, medmindre bebyggelsen er erhvervsmæssig nødvendig for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet. Det samme gælder ombygning af og tilbygning til bestående bebyggelse. Stk. 2. Der kræves dog tilladelse efter § 9 for så vidt angår beliggenheden og udformningen af beboelsesbygninger for landbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhvervet, medmindre bygningerne opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

§ 8. I landzoner må bestående bebyggelse og ubebyggede arealer ikke uden tilladelse efter § 9 tages i brug til andre formål end landbrug, skovbrug eller fiskerivirksomhed. Udnyttelse af råstoffer i jorden kan dog finde sted uden sådan tilladelse. Stk. 2. Hvis bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, ønskes anvendt til anden erhvervsmæssig virksomhed, skal tilladelsen efter stk. 1 meddeles, medmindre den ønskede virksomhed skønnes at ville få en sådan karakter eller et sådant omfang, at dens udøvelse vil være i afgørende modstrid med de hensyn, loven tilsigter at varetage.

§ 9. De i §§ 6-8 nævnte tilladelser gives uden for hovedstadsområdet af amtsrådet og inden for hovedstadsområdet af hovedstadsrådet, jfr. dog stk. 2, 3 og 4. Stk. 2. I områder, der er omfattet af en godkendt eller endeligt vedtaget lokalplan, hvortil forslaget er vedtaget, jfr. kommuneplanlovens § 21, efter den 1. juli 1980, gives de i §§ 6-8 nævnte tilladelser af kommunalbestyrelsen. Amtsrådet (hovedstadsrådet) kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tillægge tidligere udarbejdede lokalplaner samme virkning. Amtsrådets (hovedstadsrådets) afgørelse herom kan påklages af kommunalbestyrelsen til miljøministeren. Stk. 3. I landsbyer, der er entydigt afgrænset i en kommuneplan, gives de i §§ 6-8 nævnte tilladelser af kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Indtil der foreligger en kommuneplan, kan afgrænsningen fastsættes af kommunalbestyrelsen efter forhandling med amtsrådet (hovedstadsrådet). Den af kommunalbestyrelsen foreslåede afgrænsning af en landsby offentliggøres med en frist for indsigelser på 4 uger, før de endelige forhandlinger med amtsrådet finder sted. Hvis amtsrådet (hovedstadsrådet) ikke kan tilslutte sig en af kommunalbestyrelsen foreslået afgrænsning af en landsby, kan spørgsmålet indbringes for miljøministeren. Stk. 5. Miljøministeren kan udfærdige bekendtgørelse om, at tilladelser efter §§ 6-8 i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning i stedet meddeles af ministeren. Miljøministeren kan endvidere beslutte at overtage afgørelsen i en for amtsrådet (hovedstadsrådet) eller kommunalbestyrelsen indbragt sag, når sagen skønnes at have mere vidtrækkende betydning. Stk. 6. Miljøministeren kan give de i stk. 1-4 nævnte myndigheder nærmere forskrifter for administrationen af §§ 6-8. Stk. 7. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem de i stk. 1-4 nævnte myndigheder og andre myndigheder. Stk. 8. Afgørelser meddeles skriftligt til ansøgeren. Kommunalbestyrelsen underrettes skriftligt om amtsrådets (hovedstadsrådets) afgørelser. Amtsrådet (hovedstadsrådet) underrettes skriftligt om kommunalbestyrelsens afgørelser. Stk. 9. Tilladelser, der gives af amtsrådet, hovedstadsrådet, eller kommunalbestyrelsen, jfr. stk. 1-4, skal offentliggøres. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for offentliggørelsen, herunder at offentliggørelse i nærmere angivne tilfælde ikke skal finde sted. Stk. 10. En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

§ 10. Betingelser, der knyttes til de i §§ 6-8 nævnte tilladelser, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Stk. 2. Amtsrådet (hovedstadsrådet), henholdsvis kommunalbestyrelsen, drager omsorg for, at betingelserne tinglyses på ejendommen. § 10a. Det miljøankenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse, er klageinstans for afgørelser om de i §§ 6-8 nævnte tilladelser, der er truffet af amtsrådet (hovedstadsrådet) eller kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Ved behandlingen af klagesager som nævnt i stk. 1 medvirker sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for indtil 4 år ad gangen efter indstilling fra: 1. Kommunernes Landsforening 2. Amtsrådsforeningen i Danmark og hovedstadsrådet i forening 3. Planstyrelsen og fredningsstyrelsen i forening 4. Andre særligt interesserede statslige myndigheder. Stk. 3. Til behandlingen af de enkelte sager udpeger formanden 4 beskikkede medlemmer, således at der deltager en fra hver af de fire grupper. Stk. 4. Miljøankenævnet skal ved behandlingen af klagesager påse, at region- og kommuneplanlægningen samt anden planlægning vedrørende arealanvendelsen er lagt til grund for afgørelsen. Stk. 5. Nævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for miljøankenævnets behandling af sager efter denne lov, herunder regler om sagsbehandlingen og om afgifter for indbringelse af sager. I forbindelse hermed kan ministeren fastsætte regler om, at formanden uden deltagelse af sagkyndige medlemmer kan træffe afgørelse i utvivlsomme sager og hyppigt forekommende sagstyper. 1. ansøgeren 2. enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald 3. amtsrådet (hovedstadsrådet), henholdsvis kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Ved offentliggørelse af en tilladelse, jfr. § 9, stk. 9, beregnes fristen fra offentliggørelsen. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at klage skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den myndighed, til hvem klage er indgivet, påser, at den, som tilladelsen er meddelt, underrettes om klagen. Stk. 4. En tilladelse kan ikke udnyttes før udløbet af klagefristen. Er klage iværksat, kan tilladelsen ikke udnyttes, medmindre miljøankenævnet opretholder tilladelsen. Stk. 5. Amtsrådets (hovedstadsrådets), henholdvis kommunalbestyrelsens, afgørelser skal indeholde oplysning om, at afgørelsen kan påklages til miljøankenævnet, samt om bestemmelsen i stk. 1-3 og i § 9, stk. 10. § 11a. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve beføjelserne efter § 9, stk. 2, 3. pkt. og stk. 4, 3. pkt. samt § 18 a, stk. 4. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 12. Hvis ejeren af en ejendom i landzonerne som følge af de i § 6, § 7 og § 8, stk. 1, indeholdte rådighedsbegrænsninger afskæres fra en økonomisk rimelig og forsvarlig udnyttelse af ejendommen, der svarer til den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme, og som han efter de hidtil gældende regler har haft rimelig grund til at påregne, ydes der erstatning af statskassen for det deraf følgende tab. Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen sker under hensyn til forholdene på tidspunktet for fremsættelsen af forslag til denne lov. Stk. 3. Krav om erstatning skal fremsættes skriftligt over for boligministeren inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden. Boligministeren kan bestemme, at de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af erstatningskravet, afgives i en af boligministeren foreskreven form.

§ 14. Afgørelse om fremsatte erstatningskrav træffes af en taksationskommission, der nedsættes for hvert amt. Miljøministeren kan dog bestemme, at en taksationskommissions virksomhedsområde skal omfatte flere amter eller de landområder, som er beliggende omkring et nærmere angivet byområde. Stk. 2. Taksationskommissionen består af 3 medlemmer, der beskikkes af miljøministeren. Formanden skal være dommer. De 2 øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark. Foreningens indstilling skal omfatte mindst 4 personer. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om taksationskommissionens virksomhed.

§ 15. Taksationskommissionens afgørelser kan indbringes for en overtaksationskommission, der omfatter hele landet. Indbringelse kan foretages af den erstatningssøgende og miljøministeren. Indbringelse skal ske inden 4 uger fra den dag, taksationskommissionens afgørelse er meddelt den pågældende. Stk. 2. Overtaksationskommissionen består af 5 medlemmer, der beskikkes af miljøministeren. Formanden skal være dommer. Af de øvrige medlemmer beskikkes 2 efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark. Foreningens indstilling skal omfatte mindst 6 personer. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om overtaksationskommissionens virksomhed.

§ 17. Tilkendte erstatninger kan først forlanges udbetalt efter udløbet af fristen for indbringelse af afgørelsen for højere instans. Stk. 2. Erstatningen kan udbetales til ejeren uden samtykke fra panthaverne, når taksationskommissionen skønner, at de i § 6, § 7 og § 8, stk. 1, indeholdte rådighedsbegrænsninger ikke medfører nogen væsentlig forringelse af pantesikkerheden. Stk. 3. I tilfælde, der ikke omfattes af stk. 2, udbetales erstatningen til de panthavere, der ikke har givet samtykke til erstatningens udbetaling til ejeren. Udbetaling til panthavere sker efter deres prioriteters rækkefølge.

§ 18. Har en ejendom, hvis ejer er tilkendt erstatning, en sådan beliggenhed, at der er mulighed for, at ejendommen i løbet af en kortere tid vil blive inddraget under byzone eller under et sommerhusområde, kan miljøministeren inden 4 uger fra datoen for taksationskommissionens eller overtaksationskommissionens afgørelse bestemme, at udbetalingen af erstatningen skal udsættes i indtil 3 år. Stk. 2. Inddrages ejendommen inden udløbet af den i medfør af stk. 1 fastsatte frist under byzone eller under et sommerhusområde, genoptages erstatningssagen for taksationskommissionen. Erstatning ydes i så fald kun for det tab, ejeren har lidt i tiden indtil ejendommens inddragelse under byzone eller under et sommerhusområde. Stk. 3. Inddrages ejendommen ikke inden udløbet af den i medfør af stk. 1 fastsatte frist, skal den tilkendte erstatning forrentes med en årlig rente, der udgør 1 pct. mere end den af Danmarks Nationalbank fastsatte, på afgørelsestidspunktet gældende diskonto.

§ 18 a. Ved tilbageførsel af privat ejede arealer til landzone efter § 2a kan der ydes erstatning for udgifter, ejeren har afholdt med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone. Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen sker under hensyn til forholdene på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning efter § 2a, stk. 1 og 2. Stk. 3. Krav om erstatning efter stk. 1 skal fremsættes skriftligt over for kommunalbestyrelsen senest 12 uger efter, at ejeren har fået meddelelse om kommunalbestyrelsens beslutning efter § 2a, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen underretter amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, og miljøministeren om erstatningskravet. Stk. 4. Mindelig overenskomst om erstatningens størrelse skal tiltrædes af miljøministeren og amtsrådet henholdvis hovedstadsrådet. Opnås mindelig overenskomst ikke senest 8 uger efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist, skal kommunalbestyrelsen indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens udbetaling finder §§ 53-55 og §§ 63-66 i nævnte lov tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Staten og amtskommunen henholdsvis hovedstadsrådet betaler hver 1/3 af kommunens udgifter til erstatning og sagsomkostninger. Kapitel 5. (Ophævet)

Tilsyn, overtrædelser m.v.

Tilsyn, overtrædelser m.v.

§ 22. Amtsrådet (hovedstadsrådet) påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, jfr. dog stk. 2. Stk. 2. I de områder, hvor kommunalbestyrelsen giver de i §§ 6-8 nævnte tilladelser, jfr. § 9, stk. 2-4, påser kommunalbestyrelsen overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Stk. 4. Bliver de i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder opmærksom på et ulovligt forhold, skal den pågældende myndighed søge forholdet lovliggjort, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning. Stk. 5. De i § 9 og § 10a, stk. 1, nævnte myndigheder har uden retskendelse adgang til at besigtige ejendomme i landzone, så vidt muligt efter forudgående meddelelse til ejeren. Legitimation skal forevises på forlangende. Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte myndigheders tilsynsvirksomhed. § 22a. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til amtsrådet (hovedstadsrådet), når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold. Dette gælder dog ikke for områder, hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed.

§ 23. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Består forholdet i ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren. Stk. 2. De i § 22, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbuddet aflyse fra tingbogen. Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden for den i dommen fastsatte frist, og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan de i § 9 nævnte myndigheder foretage det fornødne til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning. Den pågældende myndighed kan med henblik herpå skaffe sig adgang til ejendommen. Politiet yder myndigheden bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.

§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1975. ( 2) Stk. 2. Indtil den 1. juli 1975 kan byudviklingsplaner, der er indsendt til byplannævnet til godkendelse før den 1. april 1975, godkendes efter de hidtil gældende regler. Stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at et byudviklingsudvalg indtil den 1. juli 1975 kan afslutte behandlingen af ansøgninger om tilladelser i medfør af §§ 6-8, jfr. § 9, der er indsendt til udvalget inden den 1. april 1975. I § 17 i lov nr. 288 af 26. juni 1975 om ændring af forskellige lovbestemmelser i anledning af lov om kommuneplanlægning og byggelov er bestemt følgende om ikrafttrædelsen af ændringerne i lov om by- og landzoner: § 2a træder i kraft den 1. juli 1975. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 7, stk. 2. ( 3) § 2b og § 18 a træder i kraft den 1. februar 1977. §§ 2 og 3 i lov nr. 159 af 6. maj 1980 om ændring af lov om by- og landzoner er sålydende: