TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om beregning af arbejdskravet (26-ugers reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

BEK nr 451 af 11/10/1985

DanmarkBekendtgørelse1985

§ 1

Som lønarbejde betragtes:

a) Arbejde, der uden offentlige løntilskud udføres for en arbejdsgiver her i landet eller i udlandet på løn- og arbejdsvilkår, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster for dette eller tilsvarende arbejde.

b) Arbejde, der med offentlige løntilskud udføres for en arbejdsgiver på løn- og arbejdsvilkår, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster for dette eller tilsvarende arbejde, når tilskud ydes i henhold til særlig lovgivning om ledighedsbekæmpende foranstaltninger.

c) Arbejde, der udføres af u-landsfrivillige, der er udsendt i henhold til programmer, der er anerkendt ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde.

Stk. 2

Med lønarbejde sidestilles:

a) Perioder, hvori der afspadseres overarbejde samt perioder, hvor der ifølge overenskomst afspadseres tillæg for arbejde på søn- og helligdage.

b) Overførte timer i henhold til reglerne i arbejdsløshedslovens § 59, stk. 2, og § 73, stk. 3.

c) Perioder, hvori der i et sædvanligt arbejdsforhold udbetales løn, men hvor der gives undervisning i tilknytning til det konkrete arbejde.

d) Afholdt ferie i henhold til ferielovens bestemmelser, medmindre der er udbetalt feriedagpenge.

e) Søgnehelligdage og faste overenskomstmæssige fridage i et arbejdsforhold.

Stk. 3

Ved opgørelse af lønarbejde kan for hver uge højst medregnes det for faget gældende normaltimetal, bortset fra turnusordninger samt afløsningsordninger, hvor der ikke ydes overarbejdsbetaling.

Stk. 4

Perioder, hvori der ifølge overenskomst arbejdes mindre end den for faget gældende sædvanlige arbejdstid, men hvor der udbetales fuld normal løn, sidestilles med arbejde på fuld tid.

Stk. 5

I tilfælde, hvor arbejdets omfang ved beregning af fradrag i dagpengene opgøres på grundlag af indtægten, lægges det således beregnede timetal til grund ved opgørelsen af arbejde i henhold til § 55.

§ 2

Selvstændig virksomhed medregnes alene til opfyldelse af arbejdskravet, hvis arbejdet er udført som hovedbeskæftigelse.

§ 3

De i arbejdsløshedslovens § 55 angivne perioder, inden for hvilke arbejde skal være udført, forlænges, hvis der i disse perioder forekommer følgende forhold:

a) Dokumenteret sygdom, herunder 1. sygedag (karensdagen), uarbejdsdygtighed eller arbejdsfrihed ifølge lov om barselsorlov.

b) Frihedsberøvelse.

c) Strejke og lockout.

d) Perioder, hvor der udbetales løn, men ikke udføres arbejde.

e) Deltagelse i projektgruppe for færdiguddannede uden projektrekvirent i henhold til undervisningsministeriets vejledning af 15. marts 1985.

f) Beskæftigelse, hvortil der ydes støtte i henhold til bistandslovens § 42.

g) Beskæftigelse på revalideringsinstitution eller i øvrigt på beskyttet arbejdsplads.

h) Perioder af op til 2 år, i hvilke et medlem har modtaget støtte i medfør af bistandslovens § 48, stk. 1, til pasning af et handicappet barn.

i) Deltagelse i uddannelse/kursusvirksomhed her i landet i op til 2 år, medmindre der udbetales dagpenge eller lignende ydelse under denne.

j) Udøvelse af hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller andet borgerligt ombud eller hverv i det offentliges interesse i det omfang, hvervet under ledighed medfører fradrag i dagpengene.

§ 4

Der udarbejdes en vejledning om anvendelse af bekendtgørelsens regler.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 6

Følgende cirkulærer er hermed bortfaldet: Cirkulære af 27. juli 1979 (AF-cirkulære nr. 188/79, AK-cirkulære nr. 82/79). Cirkulære af 14. september 1979 (AF-cirkulære nr. 230/79, AK-cirkulære nr. 101/79). Cirkulære af 28. april 1980 (AF-cirkulære nr. 80/80). Cirkulære af 30. april 1981 (AF-cirkulære nr. 63/81, AK-cirkulære nr. 22/81). Cirkulære af 14. juli 1982 vedrørende medlems- og dagpengeret for ulandsfrivillige. Cirkulære af 27. juni 1983 vedrørende den arbejdsløshedsforsikringsmæssige stilling for personer, der er beskæftiget med støtte i henhold til bistandslovens § 42. Cirkulære af 29. juni 1984 vedrørende den arbejdsløshedsforsikringsmæssige stilling for personer, som passer et handicappet barn, og som dertil modtager støtte i medfør af bistandslovens § 48. Cirkulære af 7. november 1984 vedrørende døgnplejeres (familieplejeres) arbejdsløshedsforsikringsmæssige stilling. Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen, den 11. oktober 1985 Troels Nørgaard /Vagn Åge Jensen

pre_paragraph Arbejdsløshedslovens § 55 indeholder følgende bestemmelse: »§ 55. Ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år eller i tilsvarende omfang har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed. Kun arbejde i medlemsperioder medregnes.

Stk. 2

For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelse af retten til dagpenge betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.« I henhold til § 56, stk. 2, fastsætter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet regler om arbejdsperiodernes beregning for medlemmer, der som følge af sygdom, uarbejdsdygtighed, deltagelse i kursus eller af tilsvarende årsager har været uden arbejde. Herefter fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1985