Bekendtgørelse af Lov om saltvandsfiskeri. (Gl. Saltvandsfiskerilov) (* 1) (*

§ 10. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med forsvarligt afmærkede redskaber, jfr. § 9, har fortrinsret til benyttelse af pladsen fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må ikke fortrænges fra stedet eller forulempes i sit fiskeri af disse. For så vidt angår pæleredskaber, der ikke udsættes med 3- eller 6-årig fortrinsret på bundgarnspladser, jfr. herom reglerne i § 12, og som i deres hele anbringes på vanddybder over 2 m, indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt af gangen og arbejdet tilendebringes inden 14 dage. Pælene skal straks besættes med fiskedygtigt redskab. Stk. 2. Under udsætningen af redskaber skal enhver fisker søge undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de ikke kan holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt udsætningen af sine redskaber, skal vige for den, der har begyndt først. Viser det sig ved dragningen, at redskaberne er blevet uklare, og det bliver nødvendigt at kappe, skal dette altid ske på egne redskaber. Stk. 3. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter solnedgang til 1 time før solopgang. Stk. 4. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og forsvarligt afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af § 5, stk. 8, skal skaden erstattes af den, der udøver fiskeriet eller lader det udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor skaden forvoldes af drivende redskaber. Stk. 5. På sådanne steder, hvor der efter fiskerikontrollens skøn er udsat faststående redskaber i sådan mængde, at skade ved fiskeri med slæbende redskaber må befrygtes, kan fiskerikontrollen forbyde sådant fiskeri om natten. Fornøden bekendtgørelse herom vil være at udstede. Stk. 6. Den i stk. 4 foreskrevne beskyttelse kommer med hensyn til de under Bornholm udsatte lakselænker kun til anvendelse i månederne oktober-marts.

§ 11. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 2, stk. 1, eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom, jfr. § 27, gælder følgende regler for afstanden mellem fiskeredskaber i brug: Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal, når de måler 20 m i ringen eller derover, jfr. § 5, stk. 4, sættes med en afstand af 565 m til siden. Sideafstanden måles mellem radenes midtpunkter. Hvor disse redskaber på grund af kystens form ikke står i samme kompasretning, må ingen hovedpæl stå en anden hovedpæl nærmere end 1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2 redskaber. Ved redskabets længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den inderste radpæl. Sættes redskabet uden for anden mands redskab af heromhandlede art, skal der være en afstand af mindst 20 m mellem det yderste redskabs inderste radpæl og det inderste redskabs hovedpæl, og endvidere skal, hvor afstanden mellem de nævnte pæle er under 200 m, det yderste redskab sættes i flugtlinje med det inderste. Ved flydende bundgarn erstattes i heromhandlede henseender hovedpæl med yderste hovedbøje og inderste radpæl med inderste radbøje. De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides på de steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage redskabsplads og forholdene i øvrigt egner sig for anbringelse af flere redskaber eller af rækker af redskaber inden for disse afstande. I tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande mellem redskaberne. Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jfr. § 5, stk. 4, og de i stk. 2 nævnte redskaber skal være mindst 300 m målt mellem redskabernes nærmeste punkter. Når redskaber af førstnævnte art sættes uden for hinanden eller uden for de i stk. 2 nævnte redskaber, såvel som når sidstnævnte redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer bestemmelserne i stk. 2, 5. pkt., om afstand og retning i anvendelse. Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3 nævnte skal, når de er tjenlige til fangst af stimfisk (hvorved forstås sild, makrel og hornfisk), uanset størrelsen holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte redskaber. Silde- og makrelnedgarn skal dog kun holdes i en afstand af 125 m, og alle andre faststående redskaber skal holdes i en afstand af 75 m fra disse redskaber og deres faste dele (ring, forgård, rad). Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jfr. § 5, stk. 4, skal være mindst 250 m. Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet redskab må komme allerede udsat ruse, ruserække, nedgarn, krogeline eller lignende redskab nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en indbyrdes afstand af 50 m.

Stk. 7. For krogeliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og lignende småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser. Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller håndredskaber må ikke udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn, ruser, ruserækker, nedgarn, krogeliner eller lignende stående redskaber. Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sættes andre udsatte redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat begæring straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen. Omkostningerne ved bortfjernelse af redskabet påhviler den, der har fremsat begæringen, mod ret til at holdes skadesløs af ejeren af det fjernede redskab eller - for så vidt han har overladt brugen af dette til anden mand - af denne.

§ 12. ( 11) Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 2, stk. 1, eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom, jfr. § 27, gælder følgende regler for erhvervelse og benyttelse af bundgarnspladser: Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov pladser, på hvilke der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen. Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for hvert år ved skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelsen, i hvilken skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed, skal være fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober. Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne dato ved anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning samtlige anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne af de anmeldte pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at hver enkelt anmelder har haft adgang til at gøre sine ønsker gældende med hensyn til de pladser, han har anmeldt. Anmelderne skal give personligt møde, medmindre de på grund af sygdom eller anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket tilfælde de kan møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt af flere, men om hvis fordeling det ikke allerede ved lokale aftaler er opnået eller på mødet opnås frivillig ordning, foretages lodtrækning. Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver, der er myndig og i mindst 2 år har drevet og fortsat driver fiskeri som erhverv, og for hvis vedkommende efter kommunalbestyrelsens skøn mindst 3/5 af hans årsindtægt ved personlig virksomhed skyldes fiskeri. Ved udøvelsen af dette skøn kan der ses bort fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud. Den pågældende må endvidere kunne dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til at udsætte på pladsen. Berettigede til at deltage i lodtrækningen er desuden selskaber m.v., når mindst 2/3 af bestyrelsen består af personer, som opfylder disse betingelser. Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker anden lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I tombolaen nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i et antal svarende til antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver deltager må trække eet lod. Den, der har trukket nr. 1, skal på kort eller kortskitse, jfr. stk. 8, angive, hvilken plads der ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden, indtil hver af deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible pladser, har fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling foregår derefter således, at den der har trukket det højeste nummer og altså har fået tildelt den sidste plads i første omgang, får ret til at udvælge sig første plads i næste omgang, det næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles, indtil hver af deltagerne atter har fået en plads. I tredie omgang får den, der har trukket lod nr. 1, atter ret til at udvælge den første plads, nummer 2 den følgende plads og således skiftevis fremdeles, indtil der ikke er flere pladser, der skal fordeles.

Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige bundgarnspladser, end han kan og vil besætte, skal straks underrette fiskerikontrollen om, hvilke pladser han ikke kommer til at benytte. De pågældende pladser betragtes herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk. 9 fastsatte frister for afmærkning af pladserne for redskabernes hovedpæle, finder om fornødent ny lodtrækning sted. Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser indtegnes af fiskerikontrollen på kort eller kortskitser, der opbevares på vedkommende fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af garn i bundgarnsrækker. Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30. april afmærkes ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes plads en bøje eller vager. På steder, hvor der særvanligvis drives forårsfiskeri, skal afmærkningen dog ske senest den 15. marts. Såfremt isforhold hindrer rettidig afmærkning, skal denne foretages så snart det er muligt. Afmærkningen skal mærkes i overensstemmelse med de i henhold til § 5 a fastsatte regler. Når bundgarnspladsen derefter bruges til fiskeri med garn, som måler mindst 20 meter i ringen, jfr. § 5, stk. 4, bevarer personer og selskaber m.v., som opfylder betingelserne i stk. 5, fortrinsretten i 6 år (til en 1. januar) på følgende betingelser: For garn, som måler mindre end 20 meter i ringen, bevares fortrinsretten kun i 3 år (til en 1. januar).

1. at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i fiskedygtig stand inden den 15. april,
2. at garnet, for så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,
3. at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober. Stk. 10. Den, der har erhvervet bundgarnsplads uden for en eller flere indtagne bundgarnspladser, eller den, der ønsker at benytte en ledig bundgarnsplads uden for indtagen bundgarnsplads, kan ved anbefalet brev eller i overværelse af 2 uvildige personer opfordre den eneberettigede til en indenfor beliggende bundgarnsplads til at opgive længden af denne udefter eller til at afmærke pladsen for redskabets hovedpæl. Den eneberettigede til den indenfor beliggende bundgarnsplads er herefter pligtig til inden 8 dage, eller så snart herefter vejret tillader det, at afmærke pladsen for sit redskabs hovedpæl eller opgive pælens placering i forhold til den indenfor liggende bundgarnsplads, kysten eller eventuel landløs grund. Efterkommer den berettigede til den indenfor liggende bundgarnsplads ikke opfordringen, er den, der har rettet opfordringen til ham, berettiget til at afmærke pladsen for sin hovedpæl og udsætte sit garn således, at der beregnes en længde på indtil 125 m til den indenfor liggende bundgarnsplads. Den der erhverver fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en række bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes berettigede til pladsen udenfor, ikke føre sine inderpladser længere udefter, end tilfældet var tidligere.

Stk. 11. Ud over de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til siderne eller dennes retning ændres. Stk. 12. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabt, finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen sted efter foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang benyttes af alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets udøvelse almindeligt givne regler, jfr. § 10, stk. 1. I tilfælde af brugerens død bevarer hans ved dødsfaldet med ham samlevende hustru dog fortrinsretten til at benytte bundgarnspladsen, indtil fortrinsretten for den afdøde bruger ville være udløbet. Denne ret kan af enken overlades til andre under forudsætning af, at de til fiskeriet på pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig overlades den nye bruger, eventuelt ved salg eller leje. Andre arvinger bevarer den afdøde brugers fortrinsret til at benytte bundgarnspladsen til årets udgang.

§ 15. Brugen af RISGÅRDE, ÅLEKAM, PIGLYSTER, SKRABEPILK, EKSPLODERENDE, GIFTIGE ELLER BEDØVENDE STOFFER TIL FISKERI ER FORBUDT. Stk. 2. Brugen af VOD, DER DRAGES LANGS KYSTEN VED HJæLP AF HESTE, MOTORKøRETøJER ELLER AF ANDEN TRæKKRAFT På LAND, ER LIGELEDES FORBUDT. Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede fisks levemuligheder ikke unødigt forringes. Stk. 4. Fiskeriministeren kan forbyde brugen af redskaber, der er forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af bundvegetationen.

§ 16. Fiskeriministeren afgør efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne redskaber og hjælpemidler eller redskaber, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil kendte redskabers, må benyttes til fiskeri. Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter de nærmere betingelser for anvendelse af sådanne redskaber og hjælpemidler, som tillades anvendt. Stk. 3. Fiskeriministeren kan - eventuelt for visse dele af fiskeriterritoriet - efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks fiskeri- og havundersøgelser fastsætte nærmere regler for indretning af de til optagning af tang, søstjerner og andre bunddyr benyttede redskaber. B. BEGRÆNSNINGER I TONNAGE OG MOTORKRAFT I FISKERFARTØJER.

§ 17. Til fiskeri med vod må i Limfjorden vest for Ålborg i skibe, der er målt til en bruttoregistertonnage af over 8 t, og i Limfjorden øst for Ålborg i skibe, der er målt til en bruttoregistertonnage af over 10 t, ikke benyttes spil, som drives af motor eller anden mekanisk kraft. Sådanne spil må ikke være opstillet på skibet, og der må ikke om bord findes spil, der er i en sådan stand, at de kan tilkobles motor eller anden mekanisk kraft, medens skibet benyttes til fiskeri på Limfjorden. C. FREDEDE OMRÅDER OG FREDNINGSBÆLTER.

§ 18. I Kattegat ud for Jyllands østkyst, vest for en linje trukket:

1. Fra Skagen inderhavns vestlige hjørne retvisende sydefter indtil skæring med 3-sømilegrænsen, derfra
2. sydefter parallelt med kystlinjen 3 sømil fra land indtil skæring med linjen Strandby kirke i retvisende 250½, derfra
3. i retvisende vest indtil 2 sømil fra land og derfra
4. sydefter parallelt med kystlinjen 2 sømil fra land indtil skæring med en linje fra Hammelev kirke overet med Fornæs fyr, er alt fiskeri med trawl og vod forbudt i månederne maj, juni og juli. På det fredede vandområde må i det nævnte tidsrum landdragningsvod kun benyttes til fangst af stimfisk (hvorved her forstås sild, makrel og hornfisk) samt torske- og laksefisk. Landdragningsvoddene må intet sted i armene i ført stand være mindre end 2 m dybe. Stk. 2. For nærmere afgrænsede områder inden for de i stk. 1 nævnte farvande kan fiskeriministeren dog efter indstilling fra fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser tillade fiskeri i månederne maj, juni og juli med snurrevod med et maskemål på mindst 110 mm.

§ 19. ( 13) Uden særlig adkomst må intet fiskeri finde sted nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved almindeligt dagligt højvande end 500 meter, når åen, bækken eller indvandet ved udløbet eller udmundingen har en bredde af mindst 2 meter. I lige retning ud for vandløbets eller indvandets udløb eller udmunding skal der altid være uhindret gennemgang til fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst 500 meter og en længde af mindst 100 meter. Foranstående bestemmelser gælder såvel ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved indvandets udløb eller udmunding i en fjord eller havet. For indvandes vedkommende kan fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets hovedorganisatiioner og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte et efter forholdene passende fredningsbælte inden for udmundingen eller udløbet. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til anvendelse ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt ved indvandes udløb eller udmunding, når bredden ved udløbet eller udmundingen er mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet laks og havørred fastsatte fredningstids begyndelse til fredningstidens udløb. Stk. 3. I øvrigt må fangstredskaber ikke anbringes på en sådan måde, at der spærres for fiskenes opgang til og nedgang fra åer, bække eller indvande. Stk. 4. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2 nævnte fredningsbælter kan fiskeriministeren nærmere fastlægge deres beliggenhed. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgeler, hvor forholdene efter hans skøn måtte gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre fredningsbælte end foran angivet samt fastsætte anden retningslinje og anden længde for den fredede gennemgangsstrækning. I forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1 nævnte åleruser. Stk. 5. Hvor det begæres af Dansk Fiskeriforening, Vestjysk Fiskeriforening, Danmarks Sportsfiskerforbund eller Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, kan de beføjelser, der ved stk. 4, 2. punktum, er tillagt fiskeriministeren, overlades til et nævn, hvori foreningerne har ret til at lade sig repræsentere ved 4 medlemmer, hvoraf de 2 skal være fra Danmarks Sportsfiskerforbund og/eller Ferskvandsfiskeriforeningen, medens fiskeriministeren udpeger et femte medlem, der fungerer som nævnets formand. Nævnets afgørelser stadfæstes af fiskeriministeren. Foreningen afholder selv udgiften ved deres repræsentanters deltagelse i nævnets arbejde. Nævnets afgørelser kan først ændres, når der er forløbet 5 år efter stadfæstelsen, med mindre indtrufne ændringer i naturforholdene gør ny afgørelse påkrævet. Stk. 6. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for hvilket fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan fastsættes såvel inden for som uden for udmundingen. For Ringkøbing og Nissum fjorde skal der, når udløbet er åbent, være et sådant fredningsbælte på 750 m uden for udmundingen. Dog skal det, når makrelstimer viser sig ud for disse fjorde, være tilladt i månederne august og september at fange makrel på det fredede areal på betingelse af, at der, når sådant fiskeri påbegyndes, straks gøres anmeldelse derom til fiskerikontrollen, samt at al fisk af anden art end makrel, der fanges med det benyttede redskab, ikke ilandbringes, men så vidt muligt udsættes i havet i levedygtig stand. D. FREDNING AF FISK OG MINDSTEMÅL FOR FISK.

§ 20 a. ( 14) Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser for en eller flere fiskearter eller krebsdyr og gældende for nærmere angivne havområder foreskrive begrænsninger af fangstmængde og/eller fangstindsats samt fastsætte nærmere regler til gennemførelse af sådanne begrænsninger. Begrænsningerne fastsat efter 1. pkt. gælder kun for de i § 1, stk. 4, jfr. stk. 6, nævnte personer og selskaber. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder såvel fiskeri på som uden for dansk fiskeriterritorium.

§ 21. ( 36) For nedennævnte fiskearter fastsættes følgende mindstemål regnet fra snudespids til halefinnens spids (totallængde): Millimeter ( 26) Rødspætte (Pluronectes platessa......................... 265 Pighvarre (Psetta maxima) ..................................... 325 Slethvarre (Scophtalmus rhombus)............................... 300 Tunge (Solea solea) ........................................... 245 Rødtunge (Microstomus kitt) ................................... 260 Skrubbe (Platichthys flesus)................................... 255 Ising (Limanda limanda) ....................................... 250 Torsk (Gadus morhua)........................................... 330 Kuller (Melanogrammus Aeglefinus) ............................. 270 Kulmule (Merluccius merluccius) ............................... 400 ( 27) Ål (Anguilla anguilla), blankål undtaget: I Limfjorden................................................... 380 I øvrigt....................................................... 345 Laks (Salmo salar)............................................. 400 Ørred (Salmo trutta)........................................... 400 ( 30) Helt (Coregonus lavaretus) ............................. 340 Snæbel (Coregonus oxyrhynchus)................................. 340 ( 29) Gedde (Esox lucius)..................................... 400 Kunstigt opdrættede laks og ørred, der opfiskes i fiskegårde og lignende anlæg, er undtaget fra fornævnte mindstemåls bestemmelser. Stk. 2. ( 28) For krebsdyr af nedennævnte arter fastsættes følgende mindstemål regnet fra spidsen af pandetornen til den faste bagkant af svømmeviftens midterstykke: Millimeter Hummer (Homarus vulgaris) ..................................... 210 Dybvandshummer (Nephrops norvegicus)........................... 147 Haler af dybvandshummer målt fra forkanten af første bagkropsleds overside til den faste bagkant af svømmeviftens midterstykke ................... 80 Stk. 3. Fiskerikontrollen kan efter ansøgning meddele tilladelse til landing af undermålsfisk, dog undtaget laks og ørred, på Jyllands vestkyst fra Tannishus til Thyborøn kanal på vilkår, at undermålsfisken kun benyttes som agn. Stk. 4. ( 30) På Bornholm og Christiansø er det tilladt at lande pighvar, der er fanget i farvandet omkring øerne, til et mindstemål af 210 mm totallængde, dog kun til forbrug på øerne. Stk. 5. Ved vedtægt kan de i denne paragraf fastsætte mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes. Stk. 6. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser - eventuelt for dele af fiskeriterritoriet - såvel forhøje som nedsætte eller ophæve forannævnte mindstemål samt fastsætte mindstemål for andre end forannævnte fiskearter og krebsdyr eller for dele af disse.

§ 22. Fisk, krebsdyr og dele heraf, der ikke opfylder de fastsatte mindstemål, må ikke landes, sælges, udbydes, holdes om bord, opbevares eller forsendes. Det samme gælder inden for fredningstiden for fredede fisk og fredede hvirvelløse havdyr. Undermålsfisk og undermålskrebsdyr samt fredede fisk og fredede hvirvelløse havdyr skal straks efter fangsten genudsættes i havet, så vidt muligt i levende tilstand. Stk. 2. For fisk og krebsdyr, der er fanget inden fredningstidens indtræden, finder bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., først anvendelse 48 timer efter fredningstidens indtræden. Sådan fisk må indtil 6 døgn efter fredningstidens indtræden forsendes direkte til udlandet. For så vidt der i disse frister indtræder helligdage, forlænges fristerne tilsvarende. Fisk og krebsdyr, der er fanget inden fredningstidens indtræden og oplagt på frysehus inden udløbet af den i stk. 2, 1. pkt., nævnte frist, må, uanset bestemmelserne i stk. 1, 2. pkt., opbevares i frysehus i fredningstiden. Udtagelse må i fredningstiden kun ske til forbrug i egen husholdning. Stk. 3. Under hensyntagen til forholdene på de steder, hvor fangsten skal foregå, kan fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser meddele undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1, for så vidt angår fiskeyngel og sættefisk til udsætning i andre vande. Stk. 4. Fiskeriministeren kan endvidere tillade fangst og landing af fredede fiskearter og krebsdyr i fredningstiden til klækkeanstalters forsyning med befrugtet rogn, ligesom han kan tillade, at fisk benyttet til dette formål af klækkeanstalterne i fredningstiden sælges og forsendes direkte til udlandet. Stk. 5. Modtageren af en sending fisk eller hvirvelløse havdyr eller dele heraf, hvori forefindes fisk eller krebsdyr eller dele heraf under de fastsatte mindstemål eller fredede fiskearter eller hvirvelløse havdyr, kan fri sig for ansvar, når han umiddelbart efter modtagelsen derom gør anmeldelse til tilsynet, jfr. § 30, og opgiver afsenderens navn og adresse. Stk. 6. For så vidt der i et parti fisk eller hvirvelløse havdyr forefindes fredet fisk eller krebsdyr eller fisk eller krebsdyr eller dele heraf under de fastsatte mindstemål, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre frasortering finder sted under fiskerikontrollens tilsyn umiddelbart efter, at forholdet er konstateret af fiskerikontrollen. Udgiften til frasortering er fiskerikontrollen uvedkommende. Stk. 7. For så vidt angår partier af industrifisk, d.v.s. partier af fisk beregnet i deres helhed til oparbejdning i fiskemels- eller olieindustrien eller til anvendelse til dyrefoder, kan fravigelse fra reglen i stk. 6, 1. pkt., finde sted mod, at fiskerikontrollen på grundlag af stikprøver udregner procentdelen af fredet fisk eller undermålsfisk i partiet. Så vidt muligt skal den eller de ansvarlige tilkaldes til fiskerikontrollens udtagning af stikprøverne. Stk. 8. Fisk og krebsdyr må ikke formales om bord på skibe. Forbuddet i stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på produkter, der er formalet i strid hermed. Fiskeriministeren kan meddele dispensation fra forbuddet i 1. pkt. E. UDSÆTNING AF FISKEYNGEL.

§ 23. Til fangst og udsætning af fiskeyngel og sættefisk i vande, der omfattes af denne lov, samt til klækning af yngel af saltvandsfisk og krebsdyr kan der af fiskeriministeren ydes et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Fiskeriministeren kan fastsætte regler, hvorefter de, der driver fiskeri i det pågældende vand, skal afgive statistiske oplysninger om udbyttet af det fiskeri, der drives i dette vand, særligt af de udsatte fiskearter, samt fastsætte særlige kontrolbestemmelser for dette fiskeri. F. AFGIFT PÅ LAKSEFISKERI. ( 15)

§ 23 a. Fiskeriministeren kan pålægge enkeltpersoner, selskaber m.v., der er omfattet af § 1, stk. 4, at betale en afgift for laks, der bringes i land. Dette gælder, uanset om fangsten er sket på eller uden for dansk fiskeriterritorium, og uanset hvor laksen landes. Afgiften beregnes i forhold til de fangede kvanta beregnet efter vægt. Afgiftsbeløb under 5 kr. skal dog ikke indbetales. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke personer, der er bosat, eller selskaber m.v., der har hjemsted på Færøerne eller i Grønland.

§ 23 b. Afgiften, hvis størrelse fastsættes efter forhandling med Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening, indbetales til fiskeriministeriet inden 14 dage efter, at fangsten er bragt i land. Den anvendes til vedligeholdelse og forøgelse af bestanden af laksefisk i danske farvande og vandløb samt i de havområder, hvor danske fiskere driver laksefiskeri. Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen, dog mindst 10 kr.

§ 23 d. De indbetalte afgifter indgår i en særlig fond »laksefonden«, som administreres af fiskeriministeren med bistand af et af ministeren nedsat udvalg bestående af 1 repræsentant for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, 2 medlemmer udnævnt af fiskeriministeren efter forhandlilng med henholdsvis Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening samt et medlem udnævnt af fiskeriministeren efter forhandling med Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.

§ 26. Forslag til de i § 25 omhandlede vedtægter affattes af et udvalg bestående af en af fiskeriministeren beskikket formand samt de 4 af den begærende forening dertil valgte medlemmer. For så vidt flere foreninger har fremsat begæring, udpeger fiskeriministeren de 4 medlemmer i forholdsmæssigt antal fra hver forening efter antallet af stemeberettigede fiskere i disse og således, at de udpeges, som er valgt med størst stemmeantal. De nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af fiskeriministeren. Stk. 2. Udvalget tiltrædes, for så vidt angår vedtægtsvande, hvori der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgt medlem. Fiskeriministeren kan, i tilfælde hvor han skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med særlig biologisk indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillet medlem til at tiltræde udvalget. Hverken det af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af fiskeriministeren udpegede biologiske sagkyndige eller det af Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har dog stemmeret i udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt skal fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere for fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal udvalget på den på egnen sædvanligt anvendte måde udsende meddelelse, ved hvilken tillige alle de stemmeberettigede fiskere indvarsles til et møde på en i meddelelsen nærmere angiven dag efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om forslaget. Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede fiskere. Er der ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af samtlige stemmeberettigede fiskere, bliver der at afholde et nyt møde, hvortil indkaldes med mindst 8 dages varsel på foran angivne måde. På mødet sættes forslaget efter behandling af eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets vedtagelse udkræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de ovennævnte møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig fuldmagt, afgive stemme for ikke mødende stemmeberettigede, dog kan ingen afgive mere end 4 stemmer. Udvalgets formand leder møderne og lader optage protokol over forhandlingerne på disse. Det endeligt vedtagne forslag tillige med protokollen eller bekræftet udskrift af denne indsendes til fiskeriministeriet. Vedtægten stadfæstes af fiskeriministeren, der iværksætter offentliggørele herom i de lokale blade og i fagbladene. Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver møde over 2 km fra deres hjem, godtgørelse for befordringsudgifter efter regning eller, hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne herved, såvel som andre udgifter i anledning af vedtægternes affattelse eller forandring samt udgifter ved vedtægtsvandes afmærkning, afholdes af statskassen. Der tillægges de af bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter efter tjenestemandslovens regler.

§ 27. I vedtægterne kan der under iagttagelse af denne lovs bestemmelser gives nærmere regler om,

1. tiden, hvori, og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,
2. brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilke brugen ikke er forbudt i denne lov,
3. indtagelse af pladser til redskaber,
4. udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug samt
5. anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m. Stk. 2. For sådanne steder, hvor fiskeyngel særlig opholder sig eller udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med kroge og nedgarn skal være forbudt. Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de stemmeberettigede fiskere anser redskabet for skadeligt, helt forbydes, såfremt biologiske grunde eller hensynet til erhvervsfiskeriets udøvelse taler afgørende herfor. I tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, hvorvidt der i en vedtægt kan optages forbud mod benyttelse af et redskab. Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr, jfr. dog § 20, stk. 3, og § 21, stk. 5, og gives bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads, jfr. dog § 5, samt om færdsel med forbudte redskaber på vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet. Stk. 5. For vedtægtsvande, der ved snævre indløb står i forbindelse med havet, skal fiskeriministeren påse, at der i vedtægterne er optaget de til sikring af fiskenes frie ind- og udgang fornødne bestemmelser for fiskeriet i indløbet.

§ 28. Forandring af vedtægterne kan ske i overensstemmelse med reglerne i § 25, stk. 3, og § 26, når mindst halvdelen af de i henhold til § 25, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes udvikling åbenbart urimelige bestemmelser, kan fiskeriministeren bestemme, at vedtægten skal optages til revision. Bestemmelserne i § 26 finder da anvendelse. Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet af de i henhold til de § 25, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker det. Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan tidligst fremsættes og bestemmelse om revision i henhold til stk. 1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år efter vedtægtens stadfæstelse. Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større vandområde, for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde stemmer for vedtægtens ophævelse, og der derefter bliver oprettet vedtægt for hele det større vandområde.

§ 1. ( 3). Denne lov gælder, hvor ikke andet er bestemt, for fiskeri på dansk fiskeriterritorium, bortset fra farvande, der er inddraget under loven om ferskvandsfiskeri. Stk. 2. ( 4) (Ophævet). Stk. 3. (Ophævet). Stk. 4. ( 5) Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 2, stk. 1, må erhvervsmæssigt fiskeri på dansk fiskeriterritorium og på kvoter, der er fastsat af De europæiske Fællesskaber eller af fiskeriministeren, kun drives af personer, der er registrerede af fiskeriministeriet som erhvervsfiskere eller som bierhvervsfiskere, og af selskaber m.v., der er registrerede af fiskeriministeriet. Ovennævnte personer, selskaber m.v. skal endvidere opfylde een af nedenstående betingelser: Såfremt stiftelser, foreninger eller selskaber er deltagere i partrederier eller i de under 6) nævnte selskaber, må hver deltager opfylde betingelserne for at kunne anses som dansk ejer.

1. danske statsborgere,
2. personer, der har og til stadighed har haft bopæl her i landet i de sidste 2 år,
3. Stiftelser og foreninger, hvis ledelse udelukkende består af danske statsborgere, der er bosat her i riget,
4. partrederier, hvoraf mindst to tredjedele ejes af danske statsborgere, og hvis bestyrende reder er dansk og har bopæl her i riget,
5. aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar der har valgt en bestyrelse, når mindst to tredjedele af denne består af danske statsborgere, der er bosat her i riget,
6. andre selskaber, hvori mindst to tredjedele af deltagerne er danske statsborgere, der er bosat her i riget. Stk. 5. Det er forbudt andre end de i stk. 4 nævnte at forarbejde eller omlade fisk på dansk fiskeriterritorium. Hvor andre end de i stk. 4 nævnte personer eller selskaber m.v. transporterer fisk eller fiskeprodukter direkte fra søen til danske landingspladser, skal eventuelle kontrakter herom og de i henhold dertil fastsatte vilkår og priser være godkendt af fiskeriministeriet, inden landing foretages. Stk. 6. Skib, der anvendes til de i stk. 4 og 5, 1. pkt., nævnte formål, skal være dansk, og to tredjedele af besætningen skal opfylde betingelserne i stk. 4, nr. 1 eller 2. Brugt udenlandsk skib, der registreres som dansk, må ikke fiske på kvoter, som er forbeholdt danske skibe i henhold til regler, fastsat af De europæiske Fællesskaber eller af fiskeriministeren. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer fravige 2. pkt. Stk. 7. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i stk. 4-6, når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling, ligesom der ved overenskomster med fremmed stat kan gøres undtagelse fra nævnte bestemmelser. Ved overenskomst med Norge og Sverige kan det endvidere bestemmes, at fiskeriterritoriet i forhold til norske og svenske fiskere skal have en mindre udstrækning end fastsat i stk. 2, 1). Fiskeriministeren fastsætter de nærmere bestemmelser til gennemførelser af sådanne overenskomster. Stk. 8. Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan enhver drive lystfiskeri med stang, pilk eller lignende håndredskaber. Fiskeriministeren kan fastsætte regler for arten og antallet af redskaber, som må anvendes af de i stk. 4, nr. 1 og 2, nævnte personer, der ikke driver fiskeri efter stk. 4.

§ 1 a. ( 6) Berettigede til at blive registrerede som erhvervsfiskere er personer, som er myndige og i hele det nærmest foregående kalenderår har været beskæftiget ved erhvervsmæssigt fiskeri, og som over for den stedlige fiskerikontrol ved skatteattest dokumenterer, at mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i det år hidrører fra dette fiskeri. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare retten til at drive erhvervsmæssigt fiskeri på forlangende kunne dokumentere, at mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i det foregående kalenderår hidrører fra fiskeri. Stk. 2. Har en erhvervsfisker fortabt retten til registrering som erhvervsfisker, kan denne generhverves, såfremt det dokumenteres, at vedkommende inden for de seneste 5 år forud for ansøgning om generhvervelse har været berettiget til at være registreret. Generhvervelse i henhold til denne bestemmelse kan kun ske een gang. Stk. 3. Berettigede til at blive registrerede som bierhvervsfiskere er:

1. personer, der ved udgangen af 1983 er registrerede hos fiskerikontrollen som bierhvervsfiskere,
2. registrerede erhvervsfiskere, som ønsker at indskrænke deres fiskeri, og
3. personer, der igennem 5 år har drevet fritidsfiskeri og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 5 omtalte nævn opnår tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område. Sådanne tilladelser kan første gang meddeles for tiden efter 1. januar 1985. Ansøgningen skal indsendes til nævnet gennem den lokale fiskerikontrol. Stk. 4. De under stk. 3, nr. 2 og 3, nævnte bierhvervsfiskere skal for at bevare denne ret på forlangende over for fiskerikontrollen kunne dokumentere, at mindst 1/10 af deres årlige bruttoindtægt ved personlig virksomhed i det foregående kalenderår stammer fra fiskeri. Bierhvervsfiskeri må kun drives uden medhjælp. Stk. 5. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgningen om tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 3, nr. 3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2 repræsentanter for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1 repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Jydsk Fritidsfiskerforbund. Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer. Fiskeriministeriet er sekretariat for nævnet. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om nævnets forretningsgang. Stk. 6. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet allerede eksisterende erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem sit hidtidige fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Hvor forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i tilladelsen fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeriet.

§ 2. Fiskeri må ikke udøves på sådan måde, at der sker indgreb i østersregalet eller i de rettigheder, som i henhold til § 13 A og B i lov om afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet er tillagt udøvere af afløste ålegårdsrettigheder eller særlige fiskerirettigheder indtil disse rettigheder endelige bortfald, jfr. fornævnte lovs § 1, jfr. § 14. Stk. 2. Fiskeriministeren kan:

1. for de vande, hvor udsætning af fiskeyngel eller sættefisk finder sted, træffe særlige bestemmelser for fiskeriets udøvelse og for fredning af den udsatte fisk, derunder udstede helt eller begrænset forbud mod fiskeri,
2. midlertidigt forbyde fiskeri - helt eller delvis - på mindre områder af fiskeriterritoriet, hvor der ved statens foranstaltninger eller med statens godkendelse iværksættes undersøgelser på fiskeriområdet. Sådanne undersøgelser kan i øvrigt gennemføres uanset bestemmelserne i denne lov eller i henhold hertil stadfæstede vedtægter.
3. for så vidt væsentlige offentlige interesser ikke taler herimod, på områder, hvor andet fiskeri end muslingefiskeri ikke drives eller er af ringe betydning, meddele eneret til muslingeopdræt og i forbindelse hermed forbyde, at der på områderne foretages foranstaltninger, som kan være til skade for muslingernes uforstyrrede vækst. For sådan eneret kan fiskeriministeren fastsætte en afgift samt de vilkår, han i øvrigt måtte finde passende.

Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet.

Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet.

§ 4. ( 7) Bortset fra foranstaltninger, der foretages i forbindelse med anlæg af trafikmæssig eller industriel karakter o. lign., inddæmnings- eller tørlægningsarbejder, hvortil tilladelse er givet af ministeren for offentlige arbejder eller landbrugsministeren, kan følgende foranstaltninger, hvis de kan forårsage ulemper eller hindre fiskeriet eller gøre bundforholdene uegnede til fiskeri, kun finde sted med fiskeriministerens tilladelse

1. Udkastning af genstande, materialer og affaldsprodukter, herunder slagger, aske og fyld. For danske skibe gælder denne bestemmelse også for internationale farvande øst for linjen Lindesnæs-Hanstholm.
2. Udledning af kemikalier, slam, kridt- og kalkopslemmet vand.
3. (Ophævet). Stk. 2. Tilladelse til foranstaltninger på fiskeriterritoriet, hvis gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for det på stedet normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn til spørgsmålet om ydelse af skadesløsholdelse til de erhvervsfiskere, hvis indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende foranstaltning, eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved et nævn, jfr. stk. 3. Stk. 3. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og skadesløsholdelse herfor bør ydes, samt om størrelsen af skadesløsholdelsen, kan af fiskeriministeren, landbrugsministeren eller ministeren for offentlige arbejder henvises til afgørelse af et nævn bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af fiskeriministeren og 1 medlem af landbrugsministeren eller ministeren for offentlige arbejder efter indbyrdes forhandling, medens formanden vælges af de således udpegede 2 medlemmer. Såfremt enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af formand af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der berøres af den pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for nævnet, kan den pågældende minister kræve sikkerhed for sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de personer, i hvis interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af, at sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelse er endelig, dog kan spørgsmålet om godtgørelsens størrelse indbringes for domstolene under en mod eller af vedkommende minister inden 4 uger efter afgørelsens forkyndelse anlagt sag. Eventuel fastsat erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse, såfremt intet andet er bestemt i denne. Stk. 4. Skadesløsholdelsen kan helt eller delvis tillægges den lokale fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab. Stk. 5. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår for den pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse. Stk. 6. Rejses der krav om skadesløsholdelse efter foranstående regler i forbindelse med en vandløbsrets behandling af sager efter vandløbslovgivningen, kan retten afslutte sagen efter denne lovgivnings almindelige regler og henvise spørgsmålet om skadesløsholdelse til landbrugsministeren med henblik på afgørelse efter stk. 2 og 3. B. FORHOLDET TIL SKIBSFARTEN M.M.

§ 5. ( 8) ( 38) Fiskeri, dyrkning af muslinger på pæle, ris o. lign., skrabning af muslinger og andre bunddyr samt optagning af tang må ikke udøves på en sådan måde, at den frie sejlads derved hindres eller vanskeliggøres. Hvor der ved afmærkning af placeringen af bundgarnspladser efter § 12, stk. 9, kan opstå fare for sejladsen ved anbringelse af pæl, skal bøje eller vager altid benyttes. Forankring af pæle til faststående redskaber, der føres længere ud end 3 gange vanddybden, skal afmærkes med bøjer. Afmærkning af tejner og andre lignende ufastgjorte undervandsredskaber med træflod er forbudt. Stk. 2. Flydende bundgarn, hvorved forstås bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), og som er forankrede og holdes oppe ved bøjer, tønder eller lignende, skal på den yderste ende af garnet være forsynet med en vager med en signalkegle på mindet 50 cm i diameter eller en signalkugle på 50 cm, målt såvel i bund som højde, ragende mindst 2,0 m over vandet. Endvidere skal redskabet om natten være forsynet over nævnte signalkugle eller signalkegle med hvidt blinklys med ca. 60 blink pr. minut, rækker af flydebundgarn med sådant blinklys ved den yderste garnende. Stk. 3. Fiskerikontrollen kan påbyde, at faststående redskaber, pæle eller dele af disse på sådanne steder, hvor det af hensyn til sejladsen efter kontrollens skøn må anses for nødvendigt, om natten skal være forsynet med hvidt, hurtigblinkende lys med ca. 60 blink i minuttet, der, for så vidt angår pæleopstillinger til bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, skal være anbragt på hovedpælen. For så vidt angår bundgarnsrækker, anbringes lyset på den yderste hovedpæl i rækken. Om sådant påbud udstedes fornøden bekendtgørelse af fiskerikontrollen. Stk. 4. Hvor der sættes rækker af bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne måler 20 m i ringen eller derover målt efter hele garnets omkreds, dog således, at der beregnes højst 2 m for fangståbningen, for hvert andet redskab regnet inde fra kysten holdes en plads åben til gennemsejling af en bredde på mindst 20 m, hvor intet fiskeredskab må udsættes eller voddræt finde sted. Stk. 5. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af den, der sidst har brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle optages, skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med en stage med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet. Fiskerikontrollen kan straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne, når de efter kontrollens skøn kan medføre fare for sejlads eller menneskeliv. Omkostningerne herved kan fordres refunderet hos den, der har pligt til at fjerne pælene, og beløbene kan inddrives ved udpantning. Stk. 6. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson til sæson, samt pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i sundene, herunder Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri straks optages. Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når afbrydelse er sket i kortere tid for tørring eller udbedring af redskaber. Ved fiskeri, hvor tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 2 måneder, kan fiskerikontrollen dog tillade, at pælene ikke optages, såfremt fiskerikontrollen efter tilsyn ved hver sæsons ophør finder pælenes tilstedeværelse, tilstand og afmærkning forsvarlig.

Stk. 7. Pæle, der benyttes til fiskeri med bundgarns- eller ruseredskaber, skal, når redskabet måler over 15 m i ringen (målt som i stk. 4 anført), i rodenden være indbrændt eller indhugget ejerens navnebogstaver med blokbogstaver af en højde på mindst 5 cm. I Limfjorden skal sådanne navnebogstaver dog være indbrændt eller indhugget i de til bundgarnsfiskeri m.v. benyttede pæle, selv om redskabet ikke måler over 15 m i ringen, når pælene er anbragt på en vanddybde af 3 m og derover. Stk. 8. Forvolder et skib skade på lovligt stående og forsvarligt afmærkede fiskeredskaber, jfr. herved foruden foranstående stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2, 3, 4 og 6 også bestemmelserne i § 9, er rederen forpligtet til at erstatte skaden, medmindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig agtpågivenhed kunne være afværget af skibsfører, mandskab, lods eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste.

§ 7. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten forekommer opvækst af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt fiskeri finde sted. Stk. 2. Tjørn og andre busk- eller trævækster må ikke udkastes i vandet eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til kystsikring altid forsvarligt fastgøres. Hegn af pigtråd må ikke sætte længere ud end til daglig vandstandslinje, andre hegn ikke længere ud end nødvendigt til kreaturhegningsformål. Disse sidste hegn skal fjernes fra fiskeriterritoriet hvert år inden 1. november og må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er ophørt.

§ 8. Hvor der nægtes en fisker plads til ophaling af hans både, oplagsplads for hans bundgarnspæle og tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og tjæregryder og almindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange spørgsmålet, om og hvor en passende ophalings-, oplags- og tørreplads kan anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred eller, hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort på sin bekostning af 3 dertil af retten udmeldte, uvildige mænd, hvoraf mindst den ene skal være fiskerikyndig. Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under overvejelse, om der efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig begrundelse for at opfylde fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller brugers protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises fiskeren, ikke forvolder dens ejer eller bruger større skade eller ulempe end uundgåeligt fornødent, og navnlig at plads ikke anvises inden for områder, hvis særlige erhvervsmæssige udnyttelse eller benyttelse til have, gårdsplads eller lignende er til hinder herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af pladsen være at iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved det sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes efter hegnsynsmyndighedernes anvisning. Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel af mindelig overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte, uvildige mænd. Erstatningen udredes årlig forud, forinden pladsen må tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens udredelse, er berettiget til at bruge pladsen. Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne afgørelse, kan vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham, forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige mænd, hvoraf mindst 2 skal være fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Ved afgørelsen bliver at bestemme, hvem der skal bære omkostningerne. Disse kan pålægges en af parterne eller fordeles mellem begge parter. Omkostningerne skal betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse og kan inddrives ved udpantning. Stk. 5. Når 5 år er forløbet, efter at en sag sidst er blevet afgjort ved uvildige mænds skøn, har såvel ejeren som fiskerne eller andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve spørgsmålet afgjort på ny.

Indbyrdes ordensregler for fiskeriet.

Indbyrdes ordensregler for fiskeriet.

§ 9. ( 39) For at et redskab kan anses for forsvarligt afmærket, skal følgende regler være iagttaget: 1. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal på hovedpælen eller den yderste pæl i det yderste garn være forsynet med en signalkugle på mindst 50 cm i diameter eller en signalkegle på mindst 50 cm, målt såvel i bund som højde, ragende mindst 2,0 m over vandet. Ved de i § 5, stk. 4, påbudte gennemsejlingsåbninger skal endvidere hovedpælen eller den yderste pæl ved hver gennemsejlingsåbning være forsynet med et mørkt flag på 50 cm i firkant og ragende mindst 2,0 m over vandet. Redskaberne skal om natten være forsynet med hvidt blinklys med ca. 60 blink pr. minut på hovedpælen, bundgarnsrækker med sådant blinklys på den yderste hovedpæl i rækken. 2. Andre ruser, laksegarn og lignende redskaber, som er fastgjort til pæle, skal på hovedpælen eller den yderste pæl være forsynet med et mørkt flag på 30 cm i firkant, der rager mindst 1,5 m over vandet. 3. Undervandsdobbeltruser, herunder kasteruser, fastgjort til sten, ankre eller lignende skal for hver ende af rusen eller ruserækken afmærkes med stager, der er forsynet med et mørkt flag på 30 cm i firkant, som rager mindst 1,5 m over vandet. Hvor sådanne redskaber tillige er fastgjort til stager, skal disse rage mindst 1 m over vandet for hver ende af rusen eller ruserækken. Ruserækker over 150 m's længde skal tillige uanset fastgørelsesmåden afmærkes med en mindre stage eller bøje for hver 50 m. 4. Tejner og andre lignende ufastgjorte undervandsredskaber afmærkes med kork- eller plasticflod med eller uden stage. 5. Andet faststående redskab, hvad enten det er bundsat eller flydende, skal afmærkes for hver ende af lænken med en stage, hvis top rager mindst 1,2 m over vandet; stagerne skal på toppen være forsynet med to firkantede flag. I en afstand af 70 m fra hver af førnævnte stager skal der på lænken anbringes en stage med et firkantet flag for at tilkendegive, i hvilken retning lænken er udsat; herudover skal lænken være afmærket med stager eller bøjer for mindst hver 1.000 m - for Limfjordens vedkommende dog for mindst hver 600 m. 6. Drivvod skal ved sækken være forsynet med bøjereb og en sortmalet tønde eller bøje uden topbetegnelse. 7. Drivende eller svajende redskab skal ved den faste ende af lænken, der er forankret til bunden eller fastgjort til båd, afmærkes med en bøje uden stage samt ved den frie ende med en bøje med stage, som rager mindst 1,2 m over vandet. Drivende redskab skal om natten have en klar lanterne på denne stage. Svajende redskab skal føre et trekantet flag. 8. I farvandet omkring Bornholm og Christiansø skal sættetove og andre faste tove i månederne maj-oktober være afmærket med en 1,5 m høj stage som bærer et flag, der er 0,3 m i mindste tværmål, og som er anbragt på det yderste sættetov; når garn er udsat fra sættetovene, skal der desuden på yderste bøje være anbragt et hvidt blinklys med ca. 60 blink pr. minut. 9. Ingen redskabsafmærkning må rage højere over vandet end 3 m.

§ 13. ( 12) Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af 3 sømil fra lavvandslinjen. Stk. 2. Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert vodredskab fæstet til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst kraft. Stk. 3. Fra forbuddet i stk. 1 gælder følgende undtagelser, jfr. dog § 18.: 1. SMÅREDSKABER, HVIS FANGåBNINGER IKKE ER BREDERE END 2 M, OG SOM UDELUKKENDE ER BESTEMT TIL FANGST AF AGN. 2. DRIVVOD OG SLÆBEVOD, DER SPILES VED HJæLP AF TRæBOMME, HVIS LæNGDE IKKE OVERSTIGER 9 M. BOMMENE KAN FæSTNES TIL VODDET VED HJæLP AF HANEFODSKONSTRUKTIONER. DEN SAMLEDE BELASTNING AF REDSKABET, HERUNDER VæGTEN AF BESLAG OG SYNK, Må IKKE OVERSTIGE 25 KG. 3. REDSKABER FORSYNET MED MUNDINGSRAMME, BESTEMT TIL SKRABNING AF MUSLINGER, HERUNDER ØSTERS, NåR FANGåBNINGEN IKKE ER BREDERE END 2 M. 4. SKOVLTRAWL, DER OVERALT I REDSKABET HAR EN MASKESTøRRELSE På MINDST 75 MM, JFR. § 14, OG HVIS SKOVLE IKKE I VæGT OVERSTIGER 160 KG HVER, Må AF FARTøJER MED EN MAKSIMUMSMOTORKRAFT På 175 HK UD FOR DE åBNE KYSTER ANVENDES FRA EN TIME FøR SOLOPGANG TIL EN TIME EFTER SOLNEDGANG. FOR Så VIDT ANGåR FARVANDENE INDEN FOR SKAGEN, BORTSET FRA LIMFJORDEN OG ØRESUND, Må DET NæVNTE TRAWL DOG ANVENDES FRA 1 1/2 TIME FøR SOLOPGANG I TIDEN 1. SEPTEMBER - 30. APRIL OG FRA 2 TIMER FøR SOLOPGANG I TIDEN 1. MAJ - 31. AUGUST. DE TIL TRAWLETS SPILING ANVENDTE SKOVLE SKAL VæRE FORSYNET MED FARTøJETS REGISTRERINGSBOGSTAVER OG -NUMMER INDHUGGET ELLER INDBRæNDT I SKOVLENE MED LET LæSELIGE BOGSTAVER OG TAL AF MINDST 6 CM'S HøJDE. I FJORDE, VIGE OG LIGNENDE INDSKæRINGER AF HAVET, HVIS MUNDINGERS BREDDE ER UNDER 30 KM, SAMT I DE SMALLERE SUNDE, HERUNDER LIMFJORDEN, SKAL DET DERIMOD TIL ENHVER TID VæRE FORBUDT AT ANVENDE SKOVLTRAWL, MEDMINDRE DETTE UDTRYKKELIGT ER TILLADT I EN FOR DET PåGæLDENDE FARVAND OPRETTET VEDTæGT. I TVIVLSTILFæLDE AFGøRES DET AF FISKERIMINISTEREN, OM BRUGEN AF SKOVLTRAWL ER TILLADT I ET FARVAND. Stk. 4. For brugen af de i stk. 3 nævnte redskaber kan fiskeriministeren efter indstilling fra fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser foreskrive særlige betingelser såvel med hensyn til redskabernes indretning som deres brug, ligesom han under samme forudsætninger for bestemte, afgrænsede vandområder og på nærmere af ham fastsatte vilkår såvel kan udvide det fornævnte for brugen af skovltrawl foreskrevne tidsrum og forhøje den tilladte maksimummotorkraft, når hensynet til fiskeriet med faststående redskaber ikke taler afgørende herimod, som helt forbyde brugen af samtlige fornævnte redskaber i de pågældende vandområder. Stk. 5. Ud for de åbne kyster eller på nærmere afgrænsede dele af disse områder samt i Limfjorden kan fiskeriministeren efter indstilling fra fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser på nærmere af ham fastsatte betingelser tillade anvendelse af BRISLINGESKOVLTRAWL, ÅLESKOVLTRAWL, TOBISTRAWL OG TUNGETRAWL (SKOVLTRAWL MED MINDSTE MASKESTøRRELSE På 70 MM) I INDTIL 6 1/2 MåNED åRLIG SAMT AF BOMTRAWL HELE åRET TIL FISKERI EFTER HESTEREJER. Stk. 6. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser på nærmere af ham fastsatte betingelser tillade brug af trawl efter et eller to fartøjer. Stk. 7. Overalt på fisketerritoriet, hvor der ikke i vedtægt findes forbud derimod, er det tilladt at drive SNURREVODSFISKERI, D.V.S. FISKERI MED VOD, DER UDEN KONSTRUKTION TIL SPILING (SKOVLE, BOM OG LIGNENDE) UNDER BRUGEN INDHIVES TIL ET FARTøJ. I DEN I STK. 1 NæVNTE DEL AF FISKERITERRITORIET SKAL MASKERNE OVERALT I REDSKABET HAVE EN STøRRELSE På MINDST 75 MM, JFR. § 14, MEDMINDRE DET ANVENDES TIL FANGST AF SILDEFISK, åL OG TOBIS. Stk. 8. I Limfjorden må snurrevod bestemt til fangst af fladfisk eller torskefisk dog kun bruges i tidsrummet fra 15. september til og med 14. april. For Nissum Brednings vedkommende kan fiskeriministeren dog tillade benyttelse af redskabet hele året, når det efter hans skøn kan antages at kunne ske uden at medføre skade for rødspættebestanden i den øvrige del af Limfjorden. Stk. 9. Det er forbudt at anvende REJERUSE, REJEBUNDGARN, REJEHOV OG REJEGLIB, DER IKKE OVERALT I REDSKABET HAR EN MASKESTøRRELSE På MINDST 16 MM, JFR. § 14. FRA FISKERI MED LANDDRAGNINGSVOD Må IKKE ILANDBRINGES FLADFISK. Stk. 10. ( 32) Det er i tiden fra 1. april til 30. september forbudt at anvende nedgarn i Vadehavet samt i øvrigt i en afstand af 100 meter fra lavvandslinjen ved alle kydtstrækninger. Undtaget er dog Ringkøbing, Nissum og Stadil fjorde. Stk. 11. På den del af fiskeriterritoriet, der ligger uden for den i stk. 1 omhandlede 3-sømilegrænse, kan fiskeriministeren efter indstilling fra fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser forbyde brugen af visse redskaber eller fastsætte nærmere regler for deres anvendelse. 1. Hunrødspætter, på hvilke rognsækkens bagspids strækker ud over midten af fiskens totallængde: For farvandene vest for linjen Hanstholm Lindenæs 1. januar - 28.(29.) februar. For farvandene øst for nævnte linje 15. januar - 30. april. Hunrødspætter, på hvilke rognsækkens bagspids strækker ud over midten af fiskens totallængde, og som er fanget i førstnævnte område, må i tiden 1. marts - 30. april kun landes på Jyllands vestkyst syd for Hanstholm samt i Lemvig havn og kun til forsendelse direkte til udlandet. 2. ( 22) Hunskrubber, på hvilke rognsækkens bagspids strækker sig ud over midten af fiskens totallængde: 15. februar til og med 14. maj. 3. ( 23) Laks og ørred i yngledragt (farvet laks og havørred): 1. november til og med 31. januar. Kunstigt opdrættede laks og ørred, der opfiskes i fiskegårde og lignende anlæg, samt regnbueørred omfattes ikke af denne fredning. 4. ( 24) Nedfaldslaks: 1. februar til og med 31. marts. 5. ( 25) Ålekvabber over 200 mm: 15. september til og med 31. januar. Dog er drægtige ålekvabber fredet i ovennævnte tidsrum uanset størrelsen. 6. Rognhummer er totalfredet i Limfjorden. Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser forbyde fangst og landing af småsild, brisling og dybvandsrejer eller foreskrive nærmere betingelser for fangst og landing af disse dyrearter. Stk. 3. Ved vedtægter kan de i denne paragraf fastsatte fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes. Stk. 4. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser - eventuelt for dele af fiskeriterritoriet - såvel forlænge som forkorte eller ophæve de fornævnte fredningstider eller ændre fornævnte fredningsbestemmelser samt foreskrive fredningstider og fredningsbestemmelser for andre fisk og hvirvelløse havdyr.

§ 25. ( 17) For fiskeriet overalt på fiskeriterritoriet kan der træffes nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for fiskeriministeriet som udtryk for et ønske fremført af tilsammen mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede. Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der 1. er myndig, 2. har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende vandområde, 3. driver og i mindst 2 år har drevet fiskeri som erhverv, og 4. efter kommunalbestyrelsens skøn indtjener mindst 3/5 af sin årsindtægt ved personlig virksomhed gennem fiskeri, som efter fiskerikontrollens skøn helt eller delvis finder sted i det vandområde, som ønskes omfattet af en vedtægt. Stk. 3. Med hensyn til de i stk. 2 fastsatte bopælskrav kan fiskeriministeren, hvor forholdene taler herfor som følge af omlægning af kommunegrænser efter nærværende lovs ikrafttræden, bestemme, at kun fiskere, der har bopæl i områder inden for de hidtidige kommunegrænser, skal have adgang til at afgive stemme i den pågældende vedtægtssag. Stk. 4. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har fundet sted i en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående, indsender foreningen gennem fiskerikontrollen begæring til fiskeriministeriet vedlagt: 1. fortegnelse over de i vedtægtssagen stemmeberettigede medlemmer af foreningen, 2. redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen, 3. en af foreningen affattet af kommunalbestyrelsen (kommunalbestyrelserne) attesteret liste over samtlige i kommunen (kommunerne) bosatte fiskere, som efter kommunalbestyrelsens skøn opfylder betingelserne efter stk. 2, nr. 1-4. Listen skal, for så vidt den omfatter fiskere, der ikke som medlemmer af den pågældende forening eller som medlemmer af anden forening, der fremsætter tilsvarende begæring, har haft adgang til at afgive stemme angående spørgsmålet om vedtægtssagens fremme, være påtegnet erklæring fra hver enkelt af disse om, hvorvidt de tilslutter sig foreningens begæring, 4. forslag til 4 medlemmer af det i § 26 omhandlede vedtægtsudvalg udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning blandt dens (deres) stemmeberettigede medlemmer, jfr. stk. 2, med angivelse af det antal stemmer, der er afgivet på hver enkelt. Stk. 5. Når fiskeriministeren har modtaget den (de) i stk. 1 omhandlede begæring(er) og når mindst tilsammen halvdelen af de på den (de) medfulgte liste (lister) opførte fiskere har støttet begæringen, og han efter samråd med vedkommende hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de naturlige forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er egnet til vedtægtsvand, nedsætter han det i § 26 omhandlede vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.

Kontrolbestemmelser.

Kontrolbestemmelser.

§ 30. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne lov og de i henhold til loven givne forskrifter samt med overholdelse af bestemmelserne i de for fiskeriet oprettede vedtægter påhviler dels den under fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol, dels politiet. Stk. 2. Fiskerikontrollens tjenestemænd har politimyndighed under udøvelsen af det i stk. 1 nævnte tilsyn. Stk. 3. Fiskerikontrollen er forpligtet til i tilfælde af uenighed mellem fiskerne indbyrdes eller mellem fiskere og andre vedrørende forhold, der falder ind under denne lov, at mægle mellem parterne, når disse fremsætter begæring herom.

§ 31. ( 18) Fiskerikontrollen og politiet har adgang til ethvert lager eller udsalg af fisk, krebsdyr og skaldyr samt ret til at undersøge forsendelser heraf. Endvidere kan fiskerikontrollen og politiet foretage undersøgelse af fangst, ladning og redskaber overalt i fiskerfartøjer og fisketransportfartøjer. Stk. 2. Fiskerikontrollen og politiet kan lade fiskerfartøjer og fisketransportfartøjer stoppe og borde for foretagelse af tjenstlige handlinger, herunder eftersyn af skibsdokumenter og undersøgelse af fiskeredskaber og fangst og kan forlange redskaber indbjerget for tjenstlig undersøgelse. Fiskerikontrollen kan endvidere give sådanne fartøjer ordre til at medfølge til havn for visitation eller oplosning af ulovlig fangst. Stk. 3. I de tilfælde, hvor attrapering af et fiskerfartøj eller fisketransportfartøj agtes foretaget, og hvor mundtlig stopordre ikke kan gives, kan fiskerikontrollen afgive følgende stopsignaler for at tilkendegive, at forfølgelse af det pågældende fartøj er påbegyndt: Foruden det af fiskerikontrollen benyttede flag på flagspillet eller flaggaflen hejses på mastetoppen eller andet synligt sted det internationale signalflag L: »Stop Deres skib øjeblikkelig«. Samtidig afgives med skibsfløjte, sirene eller signalhorn en kort, en lang og to korte toner (. - . .). Med projektør eller lignende afgives lyssignalet L: Et kort, et langt og to korte blink (. - . .). Samtidig afgives med skibsfløjte, sirene eller signalhorn lydsignal som om dagen. a) Om dagen: b) Om natten:

Afgivelse af statistiske oplysninger.

Afgivelse af statistiske oplysninger.

§ 33. ( 19) Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4-8, § 2, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2 og 4-7, § 6, § 7, § 9, nr. 9, § 10, stk. 1-3, § 11, stk. 2-8, § 12, stk. 7, første pkt., § 13, § 15, stk. 1-3, § 17, § 18, stk. 1, § 19, § 22, jfr. §§ 20-21, og § 32, stk. 1, straffes med bøde. Med samme straf anses den, der undlader at efterkomme de påbud og ordrer, som fiskerikontrollen giver i henhold til denne lov eller de i medfør af denne udfærdigede forskrifter. Med samme straf anses den, der overtræder bestemmelsen i § 1 a, stk. 4, sidste pkt., og de af nævnet i henhold til § 1 a, stk. 6, fastsatte begrænsninger. Stk. 2. Med bøde straffes den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved den i § 23 a omtalte afgiftsberegning. Stk. 3. I de forskrifter og vedtægter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne og vedtægterne. Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar. Stk. 5. Bøder efter denne lov fordeles af fiskeriministeren mellem Danske Fiskeres kulturelle Fond, Dansk Fiskeriforenings Hjælpefond og Danmarks Havfiskeriforenings Hjælpefond med henholdsvis 1/2, 1/3 og 1/6 til hver. Ophæves de nævnte fonds, bestemmes ved kgl. resolution, hvorledes de fondene tillagte bøder skal anvendes.

§ 34. Udenlandske skibe, der har været anvendt til fiskeri på dansk fiskeriterritorium under sådanne omstændigheder, at strafansvar er indtrådt efter reglerne i § 33, kan tilbageholdes af fiskerikontrollen eller af politiet på fiskerikontrollens vegne, indtil de forskyldte bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet. Stk. 2. Med hensyn til de nævnte myndigheders iværksættelse af tilbageholdelsen finder de i §§ 745 og 746 i lov om rettens pleje fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var den, der havde rådighed over skibet under fiskeriet, uberettiget i besiddelse af det, kan tilbageholdelse ikke ske. Stk. 3. Fredet fisk eller undermålsfisk skal af fiskerikontrollen umiddelbart efter bevaringstagelsen eller beslaglæggelsen, jfr. retsplejelovens kapitel 68, udsættes i frit vand, for så vidt fisken er i levedygtig stand.

§ 35. ( 20) Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs regler herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra det ulovlige forhold. Stk. 2. I sager om overtrædelse af bestemmelser om fredning af fisk eller mindstemål for fisk kan fiskerikontrollen, når fiskens værdi åbenbart ikke overstiger 200 kr., tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforstået med, at fisken konfiskeres. Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

§ 38. Loven træder i kraft den 1. juli 1965. Samtidig ophæves lov nr. 500 af 19. december 1951 om saltvandsfiskeri. Stk. 2. De i henhold til tidligere om saltvandsfiskeri oprettede vedtægter forbliver gældende, således at overtrædelse af disse straffes med bøde. Dog bliver de i denne lov givne almindelige bestemmelser, som ikke kan ændres ved vedtægt, gældende for vedtægtsområderne fra denne lovs ikrafttræden. De herefter nødvendige tillæg til de bestående vedtægter udfærdiges og offentliggøres af fiskeriministeren i de lokale blade og i fagbladene. Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt) Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt)