Bekendtgørelse om den integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog på Handelshøjskolen i København

Den integrerede uddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog har til formål på videnskabeligt grundlag at kvalificere de studerende til arbejde i internationalt orienterede virksomheder, institutioner og organisationer og den del af den offentlige sektor, der har internationale aktiviteter.

Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at - foretage sammenlignende analyser og vurderinger af problemstillinger i forbindelse med internationale aktiviteter, - løse interne og eksterne kommunikationsopgaver samt - udforme handlingsprogrammer og medvirke til gennemførelsen heraf.

Den integrerede kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og erhvervssprog varer 5 år og består af en mellemuddannelse, erhvervsøkonomisk/sproglig afgangseksamen på 3 år og en kandidatoverbygning på 2 år.

Mellemuddannelsen skal give de studerende et grundlæggende kendskab til uddannelsens fagområder og de almindelige principper for videnskabelig metode, som er nødvendigt for at kunne løse erhvervsøkonomiske og erhvervssproglige problemer af mere almen karakter og for at kunne danne grundlag for videregående studier.

Kandidatoverbygningen skal udbygge de studerendes kendskab til uddannelsens fagområder og sætte dem i stand til: - at anvende almindelige principper for videnskabelig metode og - selvstændigt at vurdere fagområdernes metoder samt anvende dem på problemer af mere kompliceret og abstrakt karakter.

Den anførte varighed af uddannelserne angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Den, der har gennemført den erhvervsøkonomisk/sproglige afgangseksemen, har ret til at anvende bogstaverne ESA som betegnelse for uddannelsen.

Den, der har gennemført den erhvervsøkonomisk/sproglige kandidateksamen (kandidatoverbygningen) har ret til at betegne sig candidatus/candidata mercaturae internationalis (cand. merc. int.).

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Uddannelsen skal tilrettelægges, så der sker den størst mulige integration af fagblokkene i § 6 og af de faglige områder i § 13. Erhvervsøkonomisk/sproglig afgangseksamen - (ESA)

Uddannelsen omfatter følgende fagblokke, der vægtes som anført: - komparativ samfundsanalyse 7/32 - international erhvervsøkonomi 9/32 - kommunikation 4/32 - engelsk 6/32 - 2. fremmedsprog 6/32

Fagblokkene kan omfatte supplerende redskabsfag.

Komparativ samfundsanalyse. Fagblokkens område er sammenlignende analyser af forskellige samfundssystemer ud fra disse økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forhold.

Blokkens centrale fag og områder er: - international økonomi, politik og organisation - industrialiserede samfund med markedsdirigeret økonomi, - andre samfundssystemer, herunder u-lande og socialistiske samfund.

International erhvervsøkonomi. Fagblokkens område er studiet af den enkelte virksomhed eller grupper af virksomheder med særlig henblik på økonomiske og organisatoriske forhold og relationer til det omgivende samfund.

Blokkens centrale fag er erhvervsøkonomi. Med særlig vægt på internationale aspekter behandles og integreres de væsentligste teorier og metoder inden for: - investering og finansiering - afsætningsøkonomi - organisation - regnskabsvæsen - udenrigshandel.

Kommunikation. Fagblokkens område er kommunikationsprocessens sproglige, socialpsykologiske, organisatoriske og kulturelle aspekter i teori og praksis.

Blokkens centrale fag er: - almen kommunikationsteori, - socialpsykologi, - interkulturel kommunikation, - informationsformidling, - virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Engelsk. Fagblokkens område er mundtlig og skriftlig sprogfærdighed med bagrund i de engelske sprogområders kultur og historiske udvikling og med baggrund i den vidensformidling, der sker i de øvrige fagblokke.

Blokkens centrale fag er: - sprogbeskrivelse, - mundtlig og skriftlig sprogproduktion, - Storbritannien og USA beskrevet historisk og aktuelt ved deres økonomiske, politiske, juridiske, sociale og kulturelle forhold.

1. fremmedsprog. Fagblokkens område er mundtlig sprogfærdighed med baggrund i det pågældende sprogområdes kultur og historiske udvikling og med baggrund i den vidensformidling, der sker i de øvrige fagblokke.

Blokkens centrale fag er: - sprogbeskrivelse, - mundtlig sprogproduktion, - det pågældende fremmedsprog sprogområde(r) beskrevet historisk og aktuelt ved deres økonomiske, politiske, juridiske, sociale og kulturelle forhold.

Det fastsættes ved studieordning, hvilke af de sprog, der indgår i højskolens erhvervssproglige studier, der kan vælges som 2. fremmedsprog.

For hvert studieår fastsætter institutionen en fælles temaramme inden for fagblokkene efter § 6.

I 1. og 3. studieår indgår et projektarbejde, tilrettelagt inden for de af institutionen fastsatte temarammer.

I 2. studieår indgår et seminararbejde, tilrettelagt inden for den af institutionen fastsatte temaramme.

Projekterne efter stk. 2 og seminararbejdet efter stk. 3 kan tilsammen højst udgøre 1 1/5 studenterårsværk. Kandidatoverbygningen

I kandidatoverbygningen vægtes fagområderne som anført: - engelsk og 2. fremmedsprog 10/32 - international ret 3/32 - specialområde, jfr. stk. 2 19/32

Specialeområdet, der skal godkendes af institutionen, vælges af den studerende inden for fagblokkene efter § 6 og afgrænses ved en problemkreds, der fastlægges med sigte mod bestemte erhvervsfunktioner og ud fra følgende synsvinkler: - det internationale perspektiv, generelt eller afgrænset til et bestemt geografisk område, - de sprogligt-kommunikative og samfunds- og erhvervsøkonomiske aspekter.

I tilknytning til studiet af specialeområdet udbydes der undervisning inden for fagblokkene: - komparativ samfundsanalyse - international erhvervsøkonomi - kommunikation.

Der udarbejdes en specialeafhandling inden for specialeområdet. Arbejdet med specialeafhandlingen udgør ca. 1/2 studenterårsværk.

Bedømmelse

Bedømmelse

Den erhvervsøkonomisk/sproglige afgangseksamen omfatter: Det fastsættes ved studieordning om prøven er skriftlig eller mundtlig,

1. en mundtlig prøve med udgangspunkt i 1. årsprojektet,

1. en mundtlig prøve i engelsk, bestående af en samtale med udgangspunkt i et resumee på engelsk af 1. årsprojektet,

1. en prøve i international erhvervsøkonomi.

1. en mundtlig prøve med udgangspunkt i 3. årsprojektet,

1. en skriftlig prøve i engelsk,

1. en mundtlig prøve i engelsk,

1. en mundtlig prøve i 2. fremmedsprog.

Prøve 1) og 2) aflægges efter 1. studieår og prøve 3)-7) efter 3. studieår.

Prøve 1) og 4) skal vise den studerendes overblik over projektets fagområder, relevante teorier og metoder og evne til at udvælge og anvende dem systematisk og sammenhængende ved behandling af konkrete problemer. Eksaminationen tager udgangspunkt i projektrapporten og har form af en samtale mellem eksaminand(er) og eksaminator(er) og censor(er). Der skal indgå eksamination af hver enkelt deltager.

Prøverne 1) og 4) afholdes efter den studerendes valg som gruppeprøve eller som individuel prøve. Det fastsættes ved studieordning, hvor mange studerende, der kan deltage i en gruppeprøve. Det skal herunder sikres, at individuel bedømmelse finder sted.

Kandidateksamen omfatter følgende prøver:

1. en prøve i international ret.

1. en skriftlig prøve i engelsk,

1. en mundtlig prøve i engelsk,

1. en mundtlig prøve i 2. fremmedsprog,

1. en prøve i specialeområdet,

1. en specialeafhandling.

Det fastsættes ved studieordning om prøve 1) og 5) skal være skriftlig eller mundtlig.

Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøver til kandidateksamen, at den studerende har bestået den erhvervsøkonomisk/sproglige afgangseksamen.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner, dog anvendes bedømmelsen Bestået/Ikke bestået ved prøverne efter § 14, nr. 1) og 2) samt ved prøven efter § 15, nr. 1).

Der medvirker censorer beskikket af direktoratet for de videregående uddannelser, (ministerielt beskikkede censorer) ved prøverne efter §§ 14 og 15.

Det kan ved studieordning fastsættes, at studieaktiviteter, der ikke er omfattet af prøverne i §§ 14 og 15 bedømmes af eksaminator eller eksaminator og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved højskolen (interne prøver).

Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

En studerende kan højst indstille sig 3 gange til en prøve eller anden form for bedømmelse. Institutionen kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, jfr. § 17, stk. 3, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

Institutionen udsteder bevis for bestået eksamen med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer.

Studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til bevis for beståede prøver. Beviset påføres oplysninger om prøvens art og den opnåede karakter.

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jfr. § 14 i lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner.

Studieordningen skal indeholde:

1. krav om supplerende prøver i forhold til adgangsgrundlaget,

1. beskrivelse af mål og indhold for de enkelte fagblokke og studieår,

1. bestemmelser vedrørende godkendelse af specialeområde,

1. eksamensfordringer og -bestemmelser for den enkelte prøve,

1. regler om prøveform, herunder gruppestørrelse ved gruppeprøver,

1. regler om bedømmelse, herunder angivelse af antallet af lærere og censorer, der medvirker ved bedømmelsen,

1. tidsfrister for tilmelding til prøverne, tidspunkter for deres afholdelse samt frister for bedømmelse,

1. regler om afholdelse af om- og sygeprøver.

Institutionen kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der er fastsat af institutionen.

Studieordningen sendes til undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, til orientering.

Institutionen udarbejder og udgiver en studievejledning for uddannelsen.

Studievejledningen skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelsen m.v., en praktisk vejledning for de studerende samt oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium.

Nærværende bekendtgørelse, studieordningen samt eventuelle andre regler, der gælder for studerende inden for uddannelsen, aftrykkes i studievejledningen.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Direktoratet for de videregående uddannelser kan, efter indstilling fra institutionen, dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når der foreligger usædvanlige forhold, der begrunder dette.

Der afgives senest 1. juli 1990 rapport til direktoratet for de videregående uddannelser om forløbet af uddannelsen efter denne bekendtgørelse og om uddannelsens eventuelle fortsættelse eller afvikling.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1985 og har virkning for de studerende, der har påbegyndt uddannelsen pr. 1. september 1984.

Undervisningsministeriet, den 22. november 1985, den 22. november 1985

/BERTEL HAARDER Tove Møller/