Bekendtgørelse om Danmarks Biblioteksskoles virksomhed og styrelse

Danmarks Biblioteksskole er en læreanstalt under ministeren for kulturelle anliggender bestående af en skole i København og en afdeling i Ålborg.

Biblioteksskolen har til opgave at give uddannelse og udføre forsknings- og udviklingsarbejde inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet.

Den biblioteks-, dokumentations- og informationsfaglige grunduddannelse er 4-årig. Den, der har gennemført uddannelsen, betegnes bibliotekar D.B.

Biblioteksskolen varetager den biblioteksteoretiske uddannelse af forskningsbibliotekarer og andre, der er fagligt ligestillede med disse.

Biblioteksskolen varetager den biblioteksteoretiske uddannelse af biblioteksassistenter.

Biblioteksskolen giver efter- og videreuddannelse til bibliotekarer, forskningsbibliotekarer, dokumentalister og biblioteksassistenter samt andre personalegrupper, der varetager biblioteks-, dokumentations- eller informationsopgaver i både den offentlige og den private sektor.

Biblioteksskolen kan give uddannelse til medarbejdere ved offentlige og private arkiver.

Biblioteksskolens undervisningsvirksomhed organiseres i en sektion for grunduddannelse og videregående studier og en sektion for efter- og videreuddannelse.

På grunduddannelsen optages studerende til et 4-årigt studium, der afsluttes med afgangseksamen som bibliotekar D.B.

Kulturministeren fastsætter efter indstilling fra biblioteksskolen de nærmere bestemmelser om betingelserne for optagelse af studerende.

Med kulturministerens godkendelse kan der etableres videregående studier for bibliotekarer og andre, der er fagligt ligestillede med disse.

Sektionen for efter- og videreuddannelse omfatter nedennævnte uddannelser:

Den biblioteksteoretiske uddannelse af videnskabeligt uddannede, der er ansat som forskningsbibliotekarer eller dokumentalister ved forskningsbiblioteker, dokumentations- og informationscentre m.v., efter regler, der fastsættes af kulturministeren.

Den biblioteksteoretiske grunduddannelse og specialuddannelse af kontoruddannet personale ved folkebiblioteker, amtscentraler m.v. og forskningsbiblioteker m.v. efter regler, der fastsættes af kulturministeren. Den, der har gennemført grunduddannelsen, betegnes biblioteksassistent.

Videreuddannelse af bibliotekarer, forskningsbibliotekarer og andre, der er fagligt ligestillede med disse, ved afholdelse af længerevarende og/eller modulopbyggede kurser, der kan afsluttes med eksamen. Rektor fastsætter nærmere regler herom.

Kortere efter- og videreuddannelseskurser for bibliotekarer, forskningsbibliotekarer, dokumentalister og biblioteksassistenter samt andre personalegrupper, der varetager biblioteks-, dokumentations- og informationsopgaver både i den offentlige og private sektor.

Kurser for kontorpersonale og andre medarbejdere ved folkebiblioteker, forskningsbiblioteker, institutionsbiblioteker, firmabiblioteker og lignende.

For deltidsbibliotekarer afholdes efter behov et biblioteksfagligt grundkursus.

Kurser for medarbejdere ved offentlige og private arkiver afholdes efter behov. Kursus kan afsluttes med en eksamen.

Biblioteksskolen kan afholde kurser for andre grupper på områder, hvor biblioteksskolen besidder specialviden.

Biblioteksskolens forskning skal bidrage til at skabe det teoretiske grundlag for undervisningen og for udviklingen inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet. Rektor kan iværksætte forskningsprojekter og i forbindelse hermed gøre det muligt at udføre specialstudier inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet. Desuden kan biblioteksskolen indsamle og bearbejde studiemateriale, ligesom specialstudier, lærebøger, forskningsrapporter og anden biblioteksfaglig litteratur kan publiceres af biblioteksskolen.

Biblioteksskolen nedsætter forskningsudvalg med den opgave at deltage i planlægningen og gennemførelsen af biblioteksskolens forskningsvirksomhed.

Organisation og styrelse

Organisation og styrelse

Danmarks Biblioteksskole hører under ministeren for kulturelle anliggender.

Biblioteksskolen ledes af en rektor, som i forbindelse med et biblioteksskoleråd, et skoleråd og et afdelingsråd samt biblioteksskolens administrator forestår institutionens forvaltning.

Rektor ansættes af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra biblioteksskolerådet.

Rektor repræsenterer Danmarks Biblioteksskole udadtil og er ansvarlig for den daglige ledelse af biblioteksskolen.

Rektor underskriver på biblioteksskolens vegne og forelægger indstillinger m.v. fra kollegiale organer for kulturministeren med sine eventuelle bemærkninger og kan i øvrigt i alle spørgsmål over for kulturministeren fremkomme med bemærkninger om skolens forhold.

Rektor afgør alle sager, som ikke ved lov, andre retsregler eller bestemmelser i denne bekendtgørelse er henlagt til kulturministeren eller til de kollegiale organer. Hvor beslutning tilkommer kulturministeren eller de kollegiale organer, kan rektor dog træffe afgørelser, der ikke tåler udsættelse. Meddelelse om den trufne afgørelse gives snarest ministeren eller det pågældende organ.

Rektor drager omsorg for, at sager, som et kollegialt organ skal afgøre eller have lejlighed til at afgive en udtalelse om, forelægges for organet. Han fordeler sagerne til de kollegiale organer og udfærdiger om fornødent forskrifter for sagernes ekspedition. Han påser, at de kollegiale organers beslutninger er lovlige og drager omsorg for deres udførelse.

Rektor kan pålægge de kollegiale organer at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for biblioteksskolen.

Rektor kan pålægge en eller flere lærere eller andre ansatte at behandle og afgive udtalelse om emner af betydning for biblioteksskolen.

Administrator ansættes af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra biblioteksskolerådet.

Administrator varetager på rektors vegne ledelsen af biblioteksskolens administration.

Administrator er over for rektor ansvarlig for, at de givne bevillinger anvendes i overensstemmelse med formålet, og er i henhold til gældende regler ansvarlig for biblioteksskolens kasse- og regnskabsvæsen.

Undervisningslederen ved skolen i København varetager under ansvar over for rektor den pædagogisk-administrative ledelse af sektionen for grunduddannelse og videregående studier, herunder den praktiske uddannelse.

Lederen af sektionen for efter- og videreuddannelse varetager under ansvar over for rektor den fagligt-administrative ledelse af sektionen for efter- og videreuddannelse.

Afdelingslederen varetager under ansvar over for rektor den daglige administrative og pædagogiske ledelse af afdelingen i Ålborg, herunder den praktiske uddannelse samt afdelingens efter- og videreuddannelse. Biblioteksskolerådet, Skolerådet og Afdelingsrådet

Biblioteksskolerådet er Danmarks Biblioteksskoles øverste kollegiale myndighed. Det afgør alle sager, der vedrører biblioteksskolen som helhed, herunder biblioteksskolens forhold til andre institutioner, og fastsætter eventuelle særlige regler i forbindelse hermed, jfr. i øvrigt § 18.

Biblioteksskolerådet består af rektor, 8 medlemmer som repræsentanter for skolen i København, og 4 medlemmer som repræsentanter for afdelingen i Ålborg. Rektor er formand for biblioteksskolerådet.

De 8 medlemmer, som repræsenterer skolen i København, udpeges således:

1. For 2 år ad gangen vælges: 4 repræsentanter for lærerne valgt af og blandt medlemmerne af lærerrådet i København. Genvalg kan finde sted. 2 repræsentanter for det teknisk-administrative personale, valgt af og blandt medlemmerne af TAP-rådet i København. Genvalg kan finde sted.

1. For 1 år ad gangen vælges 2 repræsentanter for de studerende, valgt af og blandt de studerende i København. Genvalg kan finde sted.

De 4 medlemmer, som repræsenterer afdelingen i Ålborg, udpeges således:

1. For 2 år ad gangen vælges: 2 repræsentanter for lærerne, valgt af og blandt medlemmerne af lærerrådet i Ålborg. Genvalg kan finde sted. 1 repræsentant for det teknisk-administrative personale, valgt af og blandt medlemmerne af TAP-rådet i Ålborg. Genvalg kan finde sted.

1. For 1 år ad gangen vælges 1 repræsentant for de studerende, valgt af og blandt de studerende i Ålborg. Genvalg kan finde sted.

Særskilte anliggender vedrørende skolen i København henlægges til afgørelse i skolerådet, jfr. § 18, stk. 2.

Skolerådet består af rektor og de medlemmer af biblioteksskolerådet, der repræsenterer skolen i København. Rektor er skolerådets formand.

Særskilte anliggender vedrørende afdelingen i Ålborg henlægges til afgørelse i afdelingsrådet, jfr. § 18, stk. 2.

Afdelingsrådet består af rektor og de medlemmer af biblioteksskolerådet, der repræsenterer afdelingen i Ålborg. Rektor er afdelingsrådets formand. Rektor kan bemyndige lederen af Ålborgafdelingen til at fungere som formand for afdelingsrådet for et enkelt møde eller en periode.

Administrator deltager i biblioteksskolerådets møder uden stemmeret. Administrator eller en repræsentant for denne deltager uden stemmeret i skolerådets og afdelingsrådets møder.

Undervisningslederen, leder af efter- og videreuddannelsen og overbibliotekaren deltager uden stemmeret i biblioteksskolerådets og skolerådets møder.

Afdelingslederen deltager uden stemmeret i biblioteksskolerådets og afdelingsrådets møder, jfr. dog § 14.

Administrator, undervisningslederen, lederen af efter- og videreuddannelsen, afdelingslederen og overbibliotekaren er ikke valgbare til biblioteksskolerådet.

Hver af valggrupperne vælger for den pågældende periode et antal suppleanter svarende til valggruppens medlemstal i biblioteksskolerådet.

Såfremt et medlem af rådet afgår inden funktionsperiodens udløb eller erklæres inhabil, indtræder den pågældendes suppleant i rådet.

Rådene afholder møde, når formanden finder anledning dertil, dog mindst 2 gange pr. semester. Formanden er pligtig at indkalde til møde, såfremt en trediedel af det pågældende råds medlemmer skriftligt anmoder om drøftelse af et nærmere angivet emne.

Biblioteksskolerådets medlemmer er pligtige at deltage i rådenes møder, med mindre de har lovligt forfald. Forfald må senest dagen før rådsmødet meddeles skriftligt til formanden.

Rådene er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed, bortset fra tilfælde, hvor kulturministeren fastsætter andre bestemmelser. Står stemmerne lige, er formandens stemme udslagsgivende. Skriftlig afstemning skal finde sted, når blot 1 medlem kræver det.

Biblioteksskolerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Skolerådets og afdelingsrådets forretningsorden skal godkendes af biblioteksskolerådet.

I sager, som ikke er opført på et mødes dagsorden, kan der kun træffes beslutning, når rådet giver sit samtykke dertil.

Ethvert medlem af rådene kan forlange sine afvigende synspunkter optaget i et referat og videregivet til den kompetente myndighed.

Biblioteksskolerådet behandler alle sager af betydning for biblioteksskolen som helhed, herunder følgende sager:

a) Forslag til retsregler gældende for biblioteksskolen.

b) Studieplaner og principielle spørgsmål om studie- og eksamensforhold.

c) Principielle spørgsmål vedrørende forskning, herunder forskningsplanen, jfr. § 20, stk. 2.

d) Principielle spørgsmål vedrørende efter- og videreuddannelsen.

e) Forslag om biblioteksskolens budget, herunder fordeling af tildelte bevillinger mellem skolen og afdelingen.

f) Planlægning af biblioteksskolens samlede virksomhed, herunder optagelse af væsentlige, nye aktiviteter og oprettelse, nedlæggelse eller ændring af fagområder.

g) Besættelse, afskedigelse og orlov vedrørende faste lærerstillinger, overbibliotekar, undervisningsleder, leder af efter- og videreuddannelse, afdelingsleder, administrator og rektor.

h) Nedsættelse af fagkyndige udvalg til bedømmelse af ansøgere til lærerstillinger.

i) Beslutning om biblioteksskolens repræsentation i udvalg, bestyrelser m.v. Såfremt der er tale om valg af repræsentanter til udvalg, bestyrelser m.v., der alene vedrører skolen eller afdelingen, udpeges repræsentanterne af skolerådet eller afdelingsrådet, jfr. stk. 2 c.

j) Disciplinærsager vedrørende studerende, såfremt der efter rektors skøn kan blive tale om relegation for en tid eller for bestandig. Relegation af en studerende kan af denne altid indbringes for kulturministeren.

Skolerådet og afdelingsrådet behandler følgende sager vedrørende henholdsvis skolen i København og afdelingen i Ålborg:

a) Varig besættelse, afskedigelse og orlov i tjenestemandsstillinger for det tekniske og administrative personale.

b) Nedsættelse af stipendienævn, jfr. loven om statens uddannelsesstøtte.

c) Valg af repræsentanter til udvalg, der alene beskæftiger sig med anliggender vedrørende skolen/afdelingen.

d) Indstilling til biblioteksskolerådet om skolens/afdelingens bidrag til biblioteksskolens budgetforslag.

e) Fordeling af skolens/afdelingens andel af biblioteksskolens bevillinger.

f) Efter bemyndigelse fra biblioteksskolerådet andre sager, der alene vedrører skolen/afdelingen.

Skolerådet og afdelingsrådet drøfter skolens/afdelingens samlede virksomhed, herunder lokaleforhold, bibliotek og andre spørgsmål, der vedrører skolen/afdelingen. Biblioteksskolerådets udvalg §19. Med henblik på deltagelse i planlægningen og gennemførelse af forskningen ved biblioteksskolen nedsætter biblioteksskolerådet et forskningsudvalg ved skolen i København og afdelingen i Ålborg.

Udvalgene har til opgave: - at udarbejde forslag til en samlet forskningsplan for biblioteksskolen. Forslaget forelægges for uddannelsesrådet, inden det behandles i biblioteksskolerådet, - at udtale sig om ansøgninger fra lærere ved henholdsvis skolen og afdelingen om udførelse af forskningsopgaver, - at rådgive de styrende organer i andre sager vedrørende forskning og i øvrigt tage initiativer til fremme af forskningen ved biblioteksskolen og af forskningssamarbejde med andre institutioner.

Biblioteksskolerådet kan nedsætte andre faste eller midlertidige udvalg til behandling af bestemte sagsområder eller enkeltsager. Medlemmerne af sådanne udvalg behøver ikke at være medlemmer af rådet.

Sådanne udvalg kan kun tillægges besluttende myndighed inden for de af biblioteksskolerådet fastsatte nærmere retningslinier og den til formålet afsatte bevillingsramme.

Studienævn m.v.

Studienævn m.v.

Der oprettes et studienævn for sektionen for grunduddannelse ved skolen i København bestående af 4 repræsentanter for lærerne, valgt af lærerrådet samt 4 repræsentanter for de studerende. Undervisningslederen deltager uden stemmeret i nævnets møder.

Der oprettes et studienævn for grunduddannelsen ved afdelingen i Ålborg, bestående af 4 repræsentanter for lærerne, valgt af lærerrådet samt 4 repræsentanter for de studerende. Afdelingslederen deltager uden stemmeret i nævnets møder.

Studienævnene vælger selv deres formand. Studienævnenes forretningsorden skal godkendes af biblioteksskolerådet.

Formanden indkalder til og leder studienævnets møder. Der skal indkaldes til møde, når formanden eller 2 medlemmer af nævnet begærer det.

De af lærerne valgte medlemmer af studienævnene vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

De af de studerende valgte medlemmer af studienævnene vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Studienævnene har til opgave at medvirke til opnåelse af de bedst mulige studieforhold inden for deres område og skal med henblik herpå varetage opgaver vedrørende studier og eksaminer inden for deres område samt sådanne andre opgaver, som af biblioteksskolerådet er henlagt til dem.

Studienævnene kan over for skolerådet/afdelingsrådet fremsætte ønsker til biblioteksskolens budgetforslag og skal ud fra hensynet til undervisningsvirksomheden udtale sig om det årlige budgetforslag

Forslag til ændringer i bekendtgørelser om studie- og eksamensordning og studieplaner skal forelægges de to studienævn til udtalelse.

Studienævnene påser og medvirker til, at undervisningen inden for deres område forløber i overensstemmelse med de i bekendtgørelser og studieplaner givne retningslinier og målsætninger. Herunder påhviler det især nævnene:

a) at fremme koordinationen mellem fagene,

b) at tilvejebringe studievejledninger, undervisningsplaner og andet studieorienterende materiale,

c) at påse og medvirke til, at eksamenskrav og eksamensformer er hensigtsmæssige og rimelige, samt at eksamenskrav og eksamensopgivelser meddeles de studerende klart og i god tid,

d) at påse og medvirke til, at timeplaner og lokalefordeling fastlægges så hensigtsmæssigt som muligt,

e) at påse og medvirke til, at undervisningen gennemføres på en pædagogisk og hensigtsmæssig måde og under forhold, der såvel med hensyn til lokaler som til litteratur og andre studiemidler er forsvarlige,

f) at behandle klager over undervisnings- og eksamensforhold,

g) at afgive udtalelse i sager om besættelse af undervisningslederstilling og afdelingslederstilling,

h) at afgive udtalelser i sager om besættelse af faste lærerstillinger og vikariater ud over 1 år; udtalelsen vedrører kun ansøgernes undervisningsmæssige kvalifikationer, herunder ansøgernes kvalifikationer i henseende til det foreliggende undervisningsbehov,

i) at afgive udtalelse til biblioteksskolerådet i sager om ændringer af studieplaner inden for deres område,

j) at afgive udtalelse til biblioteksskolerådet i forbindelse med oprettelse, nedlæggelse eller ændring af fagområder,

k) at afgive udtalelse til biblioteksskolerådet i sager om ændringer i biblioteksskolens optagelsesregler.

Studienævnene har ret til at optage andre sager end de i stk. 4 nævnte til behandling, og herunder afgive en udtalelse til biblioteksskolerådet.

Hvor et studienævn har selvstændig kompentence, træffes afgørelsen ved simpelt stemmeflertal. Står stemmerne lige, udsættes sagen til behandling på et følgende møde. Står stemmerne også på dette møde lige, bortfalder forslaget, med mindre et flertal i nævnet henskyder afgørelsen til biblioteksskolerådet.

I andre sager kan ethvert mindretal kræve, at dets synspunkter videregives til det kompetente organ.

Studienævnene kan nedsætte udvalg til behandling af bestemte sager, herunder fagudvalg og semesterudvalg. Medlemmerne af sådanne udvalg behøver ikke at være medlemmer af nævnene.

Fagudvalg kan omfatte flere fag.

Fagudvalg og semesterudvalg består af repræsentanter for lærerne i de implicerede fagområder efter indstilling fra disse og et tilsvarende antal studerende. Pariteten kan dog fraviges, når begge parter er enige herom.

Fagudvalgenes og semesterudvalgenes indkaldelser, dagsorden, referater og andet materiale tilstilles studienævnene, faste lærere, undervisningsleder, afdelingsleder og rektor.

Spørgsmål, der er af principiel art eller går ud over det enkelte udvalgs område, skal, inden de eventuelt drøftes i biblioteksskolerådet, forelægges vedkommende studienævn.

Ethvert spørgsmål, der behandles i fagudvalg og semesterudvalg, kan af vedkommende fagleder forelægges for biblioteksskolerådet eller studienævnet.

Under studienævnenes behandling af sager om fagområder, fag eller enkeltpersoner skal de derved berørte lærere høres af nævnene.

Der nedsættes et rådgivende uddannelsesnævn for den biblioteksteoretiske uddannelse af forskningsbibliotekarer og dokumentalister ved forskningsbiblioteker, dokumentations- og informationscentre m.v. Nævnet består af lederen af efter- og videreuddannelsen som formand, 2 repræsentanter for lærerne, valgt af biblioteksskolerådet, 2 repræsentanter for forskningsbibliotekerne (heraf 1 repræsentant valgt af forskningsbiblioteksrådet og 1 repræsentant udpeget af rigsbibliotekaren), 1 repræsentant for dokumentationscentrene valgt af Dansk Teknisk Litteraturselskab samt 3 repræsentanter valgt af Forskningsbibliotekarernes Samråd. Endvidere tiltrædes nævnet af 2 repræsentanter valgt af og blandt forskningsbibliotekarer under uddannelse ved skolen.

Uddannelsesnævnet har til opgave at medvirke ved planlægning og tilrettelæggelse af den biblioteksteoretiske uddannelse af forskningsbibliotekarer og dokumentalister.

Forslag til ændringer i bekendtgørelse om studieordningen skal forelægges uddannelsesnævnet til udtalelse.

Der nedsættes et rådgivende uddannelsesudvalg for den biblioteksteoretiske grunduddannelse og specialuddannelse af biblioteksassistenter ved folkebiblioteker, amtscentraler m.v. og forskningsbiblioteker m.v.

Udvalget består af lederen af efter- og videreuddannelsen som formand, 2 lærerrepræsentanter (heraf 1 fra København og 1 fra Ålborg) valgt af biblioteksskolerådet, 1 repræsentant udpeget af rigsbibliotekaren, 1 repræsentant for forskningsbiblioteksrådet, 1 repræsentant for Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Bibliotekstilsynet, 1 repræsentant for Danmarks Forvaltningshøjskole, 1 repræsentant for Dansk Kommunalkursus, 2 repræsentanter for HK, 2 repræsentanter for Kommunernes Landsforening, 1 repræsentant for Københavns Kommunalforening samt 1 repræsentant for Københavns og Frederiksberg kommuner. Endvidere tiltrædes udvalget af 2 repræsentanter valgt af og blandt deltagerne på det senest afsluttede biblioteksassistentkursus.

Udvalget skal medvirke ved planlægningen og tilrettelæggelsen af den biblioteksfaglige biblioteksassistentuddannelse ved biblioteksskolen.

Forslag til ændringer i regler for uddannelsen skal forelægges udvalget til udtalelse.

Tjenestepligt og inhabilitet

Tjenestepligt og inhabilitet

Det er en tjenestepligt for biblioteksskolens heltidsansatte lærere samt for de tekniske og administrative medarbejdere at modtage valg til biblioteksskolens kollegiale organer.

Rektor kan, når ganske særlige grunde taler herfor, efter ansøgning for en periode fritage en ansat for den nævnte tjenestepligt.

Et medlem af et kollegialt organ er udelukket fra at deltage i forhandlinger og afstemninger i sager, hvori den pågældende har personlig interesse.

Medlemmet skal underrette det kollegiale organ, hvis der foreligger forhold, der bevirker inhabilitet, eller som kan give anledning til tvivl om hans habilitet.

Det kollegiale organ afgør, hvorvidt det pågældende medlem skal vige sædet under sagens behandling. Et medlem er ikke afskåret fra at deltage i afstemninger om sin habilitet.

Lærerråd, De studerendes Råd og TAP-Råd

Lærerråd, De studerendes Råd og TAP-Råd

Lærerrådet består af rektor, undervisningsleder, afdelingsleder, leder af efter- og videreuddannelsen og samtlige heltidsansatte og mindst halvtidsansatte lærere.

Lærerrådet, der fungerer særskilt i et lærerråd for skolen i København og et for afdelingen i Ålborg, konstituerer sig for 1 år ad gangen. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

De studerendes Råd er de ved Danmarks Biblioteksskole indskrevne studerendes organisation til varetagelse af studentersociale og studenterpolitiske interesser. Rådet forhandler med biblioteksskolens ledelse og andre myndigheder om sager, der vedrører de studerendes interesser, og som ikke ifølge denne bekendtgørelse er henlagt til de styrende organer.

Rådets medlemmer vælges hvert år af og blandt de på biblioteksskolen indskrevne studerende. De studerendes Råd fungerer i et særskilt råd for skolen i København og et for afdelingen i Ålborg. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

TAP-rådet består af samtlige tekniske og administrative medarbejdere med mindst halvtidsbeskæftigelse.

TAP-rådet, der fungerer i et særskilt råd for skolen i København og et for afdelingen i Ålborg, konstituerer sig for 1 år ad gangen. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Uddannelsesråd

Uddannelsesråd

Kulturministeren nedsætter et uddannelsesråd som har til opgave at rådgive biblioteksskolen og ministeren om principielle spørgsmål vedrørende skolens virksomhed.

Uddannelsesrådet består af rektor som formand, 4 repræsentanter for lærerne (heraf 1 fra Ålborgafdelingen), 2 repræsentanter for de studerende (heraf 1 fra Ålborgafdelingen), 2 repræsentanter for det tekniske og administrative personale (heraf 1 fra Ålborgafdelingen) udpeget af biblioteksskolerådet, 1 repræsentant udpeget af rigsbibliotekaren samt 1 repræsentant for henholdsvis: Bibliotekstilsynet, forskningsbiblioteksrådet, folkebibliotekslederne, Dansk Teknisk Litteraturselskab, DANDOK, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Dansk Arbejdsgiverforening/Industrirådet, Bibliotekarforbundet, HK og Forskningsbibliotekarernes Samråd. Lederen af efter- og videreuddannelsen, afdelingslederen og undervisningslederen deltager i uddannelsesrådets møder uden stemmeret.

Formanden sammenkalder og leder uddannelsesrådets møder. Møde afholdes mindst 1 gang årligt. Formanden er pligtig at indkalde til møde, såfremt 4 af rådets medlemmer fremsætter ønske herom.

Uddannelsesrådet har følgende opgaver:

1. at drøfte biblioteksskolens undervisningsvirksomhed og afgive udtalelser til kulturministeren og biblioteksskolerådet i sager af væsentlig, principiel betydning, herunder forslag om væsentlige ændringer af bekendtgørelser om studie- og eksamensordninger, samt om skolens planlægning af undervisningsvirksomheden,

1. at drøfte og udtale sig om biblioteksskolens planer for forskningsvirksomheden, herunder fremsætte forslag til forskningsopgaver og prioriteringen heraf over for skolen, og

1. at følge og drøfte biblioteksskolens efter- og videreuddannelsesvirksomhed, herunder behandle biblioteksskolens planer og årlige program for efter- og videreuddannelsen samt fremsætte forslag hertil.

Uddannelsesrådet kan nedsætte udvalg til behandling af bestemte sagsområder eller enkeltsager.

Referater og forslag fra uddannelsesrådets møder tilstilles alle biblioteksskolerådets medlemmer og kulturministeriet.

Fagområder og lærere

Fagområder og lærere

Danmarks Biblioteksskole er fagligt-pædagogisk og forskningsmæssigt organiseret i fagområder, der normalt ledes af en fagleder.

Det påhviler lærerne at virke til fremme af Danmarks Biblioteksskoles formål.

Det påhviler lærerne at varetage undervisningen og i givet fald eksaminationerne i overensstemmelse med gældende studie- og eksamensordninger.

Det påhviler lærerne at give de oplysninger og udtalelser i tjenstlige anliggender, som rektor måtte anmode om.

Det påhviler lærerne at følge udviklingen inden for deres fagområde og biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet, at udarbejde undervisningsmateriale samt at udføre forsknings- og udviklingsopgaver inden for biblioteks-, dokumentations- og informationsområdet.

Faglederne har det faglige og pædagogiske ansvar for undervisningen inden for deres fagområde. Nærmere regler herfor kan fastsættes af biblioteksskolerådet.

Regler om ansættelse af lærere fastsættes af kulturministeren efter indstilling fra biblioteksskolerådet.

Biblioteket

Biblioteket

Danmarks Biblioteksskoles bibliotek skal tjene til støtte for skolens formål, jfr. § 1. Det er et offentligt bibliotek og statens hovedfagbibliotek for den biblioteksfaglige litteratur.

Studie- og eksamensordninger

Studie- og eksamensordninger

Undervisning og eksamen finder sted på grundlag af studie- og eksamensordninger, der fastsættes af kulturministeren.

Undervisning uden for Danmarks Biblioteksskole

Undervisning uden for Danmarks Biblioteksskole

Såfremt forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan undervisningen af enkelte grupper af studerende henlægges til institutioner uden for biblioteksskolen. Kurser kan gennemføres på biblioteker eller andre egnede steder, f.eks. som opholdskurser. Rektor træffer i så tilfælde de nødvendige foranstaltninger til undervisningens gennemførelse.

Samarbejdsudvalg

Samarbejdsudvalg

For såvidt angår arbejds- og personaleforhold m.v. for de ved biblioteksskolen ansatte medarbejdere skal de kollegiale organers, rektors og administrationens ledelse ske under iagttagelse af de til enhver tid gældende regler for samarbejde og samarbejdsudvalg i statens institutioner.

De i stk. 1 indeholdte bestemmelser bevirker ikke nogen indskrænkning af den kompetence, som i medfør af loven om Danmarks Biblioteksskole og denne bekendtgørelse er tillagt biblioteksskolens styrende organer.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

Enhver studerende ved Danmarks Biblioteksskole har pligt til at efterkomme de bestemmelser, som af rektor udstedes med hensyn til ro og orden for biblioteksskolens område.

Forsømmelse heraf kan pådrage vedkommende en advarsel af rektor. Såfremt denne advarsel viser sig virkningsløs, kan den studerende med biblioteksskolerådets samtykke udelukkes fra skolen.

Regler om valg og overgangsbestemmelser

Regler om valg og overgangsbestemmelser

Regler om valg til biblioteksskoleråd og studienævn fastsættes af kulturministeren.

Valg til biblioteksskoleråd og studienævn finder sted i november måned, således at funktionsperioden begynder 1. januar.

De første ordinære valg til biblioteksskolerådet finder sted i november/december 1985.

De valgte undervisningsledere deltager i biblioteksskolerådet uden stemmeret fra 1. jauar 1986, indtil den ansatte undervisningsleder tiltræder sin stilling og dermed bliver medlem af biblioteksskolerådet uden stemmeret.

Den valgte afdelingsleder deltager i biblioteksskolerådet uden stemmeret fra 1. januar 1986, indtil den ansatte afdelingsleder tiltræder sin stilling og dermed bliver medlem af biblioteksskolerådet uden stemmeret.

I perioden, hvor de 2 nuværende uddannelser til bibliotekar ved henholdsvis folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne afvikles, etableres som en overgangsordning for perioden 1. januar 1986 30. juni 1988 et fælles studienævn for de 2 nuværende uddannelser og den nye grunduddannelse. Studienævnet består af 8 repræsentanter for lærerne og 8 repræsentanter for de studerende, således at uddannelsen på sektion I er repræsenteret af 1 studerende pr. årgang, sektion II er repræsenteret af 1 studerende pr. årgang og den nye grunduddannelse er repræsenteret af 2 studerende pr. årgang. De valgte undervisningsledere deltager i studienævnets møder uden stemmeret fra 1. januar 1986, indtil den ansatte undervisningsleder tiltræder sin stilling.

Ved Ålborgafdelingen etableres et fælles studienævn for den nuværende uddannelse til bibliotekar ved folkebibliotekerne og den nye grunduddannelse, som består af 4 repræsentanter for lærerne og 4 repræsentanter for de studerende, således at hver studieretning er repræsenteret af 1 studerende pr. årgang. Den valgte afdelingsleder deltager i studienævnets møder uden stemmeret fra 1. januar 1986, indtil den ansatte afdelingsleder tiltræder sin stilling.

De første ordinære valg til studienævn finder sted i november/december 1985.

Den valgte undervisningsleder for sektion I og den valgte undervisningsleder for sektion II fungerer fortsat efter reglerne i bekendtgørelse af 10. december 1976 og varetager den pædagogisk-administrativ ledelse af den nye grunduddannelse, indtil den ansatte undervisningsleder tiltræder sin stilling, jfr. dog §§ 43 og 44 om deres status i biblioteksskolerådet og studienævnet.

Den nuværende valgte afdelingsleder ved Ålborgafdelingen fungerer fortsat efter reglerne i bekendtgørelse af 10. december 1976 og varetager den pædagogisk-administrative ledelse af den nye grunduddannelse, indtil den ansatte afdelingsleder tiltræder sin stilling, jfr. dog §§ 43 og 44 om hans status i biblioteksskolerådet og studienævnet.

Reglerne om kontaktudvalg i bekendtgørelsen af 10. december 1976 er fortsat gældende, indtil kulturministeren har nedsat det i § 33 omhandlede uddannelsesråd.

Mandaterne i det nuværende biblioteksskoleråd, skoleråd, afdelingsråd og studienævn forbliver i kraft indtil nyvalg har fundet sted.

Bekendtgørelse nr. 590 af 10. december 1976 om Danmarks Biblioteksskole ophæves. Ministeriet for kulturelle anliggender, den 11. oktober 1985 Mimi Stilling Jakobsen /Birgitte Bløndal Nøhr