TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om erhvervsdykkerprøver og kurser

BEK nr 502 af 25/11/1985

DanmarkBekendtgørelse1985

§ 2

Industriministeriet nedsætter en dykkerprøvekommission ( i det følgende kaldet kommissionen), der har til opgave at virke som censorer ved de i § 1 nævnte prøver. Et medlem af Kommissionen udpeges efter indstilling af forsvarsministeren.

§ 3

For at kunne gå op til de i § 1 omhandlede prøver skal eksaminanden have fulgt undervisningen på en af industriministeren godkendt dykkerskole og være indstillet til prøven af den pågældende skole.

§ 4

For at blive optaget på en godkendt dykkerskole skal ansøgeren

§ 6

Til den i § 1, pkt. 2, omhandlede prøve bedømmes eksaminanden i de i § 5 omhandlede fag samt i følgende hovedfag:

§ 7

Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen efter følgende regler: 13: Gives for den usædvanlige selvstændige og udmærkede præstation. 11: Gives for den udmærkede og selvstændige præstation. 10: Gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9: Gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8: Gives for den middelgode præstation. 7: Gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6: Gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation. 5: Gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 3: Gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilstrækkelige præstation. 0: Gives for den helt uantagelige præstation.

Stk. 2

Ved bedømmelsen gives en karakter, der svarer til gennemsnittet af de af eksaminator og censor afgivne særkarakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et af tallene i den anvendte karakterskala, bliver karakteren det tal i skalaen, der ligger nærmest ved gennemsnitstallet.

Stk. 3

Et samlet resultat udtrykkes ved summen af karaktererne og ved gennemsnitskvotienten. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages kun en decimal.

Stk. 4

Gennemsnitskvotienten for hvert hovedfag må ikke være under 5,0.

Stk. 5

For at bestå kræves en gennemsnitskvotient på mindst 6,0.

Stk. 6

Under eksamen føres karakterlister. Karakterlisterne skal for det pågældende fag indeholde den eller de karakterer, der gives eksaminanden som resultat af de forskellige særkarakterer. Karakterlisterne underskrives af dem, der har deltaget i bedømmelsen. Udskrift af karakterlisterne opslås umiddelbart efter hver tilendebragt bedømmelse i hvert enkelt fag på et for eksaminanderne tilgængeligt sted.

Stk. 7

Særkaraktererne må ikke offentliggøres.

§ 8

For at en elev af skolen kan indstilles til en af de i § 1 omhandlede prøver, skal vedkommende under den forberedende undervisning mindst have opnået karakteren 5 i hovedfaget praktisk dykning.

Stk. 2

Denne karakter fremkommer ved at udregne gennemsnitskvotienten for de karakterer, hver af de ved skolen ansatte lærere, der har undervist eleven i hovedfaget praktisk dykning, giver denne.

Stk. 3

Vedkommende dykkerskole skal over for kommissionen dokumentere, at eksaminanden under kursus har udført dykninger på sådanne dybder og af en sådan varighed, at disse efter kommissionens skøn har givet eksaminanden tilstrækkelig rutine.

§ 9

Skolen skal, senest en uge inden prøverne påbegyndes, indsende indstillinger til kommissionen ledsaget af dokumentation for, at de pågældende opfylder de i § 4 nævnte betingelser.

§ 10

Ved prøven foretager den lærer, som har undervist eksaminanden i det pågældende fag, eksaminationen, hvorefter lærer og censor sammen foretager bedømmelsen.

§ 11

Kommissionen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at en eksaminand, der ved prøven ikke har bestået i et af fagene, indstilles til ny prøve i det pågældende fag indenfor et tidsrum af 12 måneder.

Stk. 2

Hvis en eksaminand dokumenterer, at en udeblivelse fra prøven skyldes omstændigheder, som ikke kan lægges eksaminanden til last, kan kommissionen tillade fortsættelse af eksamen, således at allerede opnåede karakterer gælder, forudsat at de resterende fag bestås inden 12 måneder efter, at eksamen er påbegyndt.

§ 12

Den, der har bestået en af de i denne bekendtgørelse omhandlede prøver, modtager et af kommissionen udstedt eksamensbevis.

Prøver

Prøver

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter følgende prøver: 1. Prøven for erhvervsdykning med almindelig atmosfærisk luft og let eller tung dykkerudrustning på vanddybder indtil 50 m. 2. Prøven for erhvervsdykning med blandingsgas. 1. være fyldt 18 år, men ikke 40 år, 2. inden for de seneste 2 år have gennemgået et af direktoratet for statens skibstilsyn (i det følgende kaldet direktoratet) anerkendt kursus i førstehjælp og 3. have gennemgået en af industriministeren fastsat lægeundersøgelse med tilfredsstillende resultat.

Pensum m.v.

Pensum m.v.

§ 5

Til den i § 1, pkt. 1, omhandlede prøve bedømmes eksaminanden i følgende hovedfag: 1. Dykketeori a. Dykkerfysik. b. Dykkerfysiologi. c. Dykke- og dekompressionstabeller, tabel for gentagne dykninger. d. Behandlingstabeller. e. Behandling af dykkersygdomme. f. Genoplivning og førstehjælp. g. Betryggelse af dykkere. h. Dykkerloven og regler udstedt i medfør heraf. 2. Dykkermateriel a. Konstruktion og virkemåde af almindeligt dykkermateriel og almindeligt benyttet hjælpemateriel. b. Materiellets betjening, vedligeholdelse og almindeligt forekommende reparationer. 3. Praktisk dykning a. Planlægning og tilrettelæggelse af dykninger. b. Udførelse af dykninger. c. Tendertjeneste, herunder lineføring, kommunikation og betjening af tank. d. Ledelse af dykninger. 1. Blandingsgasteori a. Dykkerfysiologi ved blandingsgas. b. Åndemiddelsystemer. c. Gaskvaliteter og gastyper. d. Betjening af iltsystemer. e. Kammermiljøkontrol. f. Brandslukningsprocedurer. g. Dykketeori med speciel relation til blandingsgasdykning. 2. Blandingsgasmateriel a. Konstruktion, virkemåde, betjening samt vedligeholdelse af blandingsgasmateriel, herunder trykkammeranlæg, blandingsgassystemer og almindeligt benyttet hjælpemateriel. b. Kommunikationssystemer. 3. Praktisk dykning med blandingsgas a. Planlægning og tilrettelæggelse af dykninger. b. Udførelse af dykninger.

Off-shore kursus

Off-shore kursus

§ 13

For at få påtegnet sit dykkerbevis om ret til at udføre off-shore dykkerarbejde, skal vedkommende med tilfredsstillende resultat have gennemgået et af direktoratet godkendt grundkursus omfattende følgende: a. Dykkerfysik. b. Dykkerfysiologi. c. Dekompression og behandling. d. Udvidet førstehjælp. e. Teoretisk og praktisk brug af dykkermateriel. f. Dykkerloven og regler udstedt i medfør heraf. g. Praktisk sømandskab. h. El-sikkerhed. i. Hydraulisk og pneumatisk værktøj. j. Undervandsfoto og videooptagelse. k. Ikke-destruktiv testning. l. Off-shore konstruktioner og tegningslæsning. m. Praktisk dykning, herunder brug af åbne klokker og kurve.

Stk. 2

Såfremt påtegningen tillige skal omfatte dykning med lukket klokke og/ eller mætningsdykning skal vedkommende med tilfredsstillende resultat have gennemgået et af direktoratet godkendt kursus omfattende teoretisk og praktisk brug af lukket klokke, henholdsvis teoretisk og praktisk uddannelse i mætningsdykning.

Stk. 3

For at blive optaget på det i stk. 2 omhandlede kursus i dykning med lukket klokke skal vedkommende

  1. have udført praktisk off-shore dykkerarbejde i en periode af mindst 12 måneder, eller
  1. have gennemført mindst 50 off-shore dykninger indenfor de forudgående 12 måneder, eller
  1. have udført andet dykkerarbejde, som efter direktoratets skøn kan ligestilles hermed.
Stk. 4

Ved off-shore dykkerarbejde omfattende skæring og svejsning, højtryksspuling og sprængning skal dykkeren have gennemgået de i bekendtgørelse om betryggelse ved erhvervsdykkerarbejde og om dykkerarbejdes sikre udførelse for sådanne arbejder særligt foreskrevne kurser og have sit dykkerbevis påtegnet herom.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

§ 14

Efter afholdelse af prøverne fremsender kommissionen en navne-, adresse- og karakterliste over de elever, der har bestået prøven, til direktoratet, der gratis udsteder erhvervsdykkerbeviser. Bevis som blandingsgasdykker påtegnes om de blandingsgastyper, beviset giver ret til at anvende.

§ 15

Kommissionen fører tilsyn med de godkendte dykkerskoler og kan kræve sig sådanne oplysninger forelagt, som måtte være påkrævede herfor.

Stk. 2

Kommissionen kan endvidere give sådanne påbud, som er nødvendige, for at bekendtgørelsens forskrifter opfyldes.

Stk. 3

Kommissionen skal til enhver tid have lejlighed til at følge en godkendt skoles undervisning og herunder have lejlighed til at bedømme hver elev i faget praktisk dykning.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

§ 16

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.januar 1986.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 479 af 22. november 1979 om erhvervsdykkerprøver.


Industriministeriet, den 25. november 1985, den 25. november 1985

/Ib Stetter John Hessing/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1985
Bekendtgørelse om erhvervsdykkerprøver og kurser | TheLawyer.sh