Bekendtgørelse om liniekonferencer (*

En national linie, som opfylder de i stk. 2 og 3 opstillede betingelser, er berettiget til fuldt medlemskab af en konference, som betjener vedkommende lands udenrigshandel.

Linien skal godtgøre sin evne og vilje til at opretholde en regelmæssig, egnet, effektiv og varig sejlads inden for konferencen i overensstemmelse med konferenceaftalens bestemmelser herom. Til opfyldelse af disse krav kan linien efter omstændighederne benytte befragtede skibe.

Linien skal endvidere forpligte sig til at overholde alle vilkår og betingelser, som er indeholdt i konferenceaftalen, og skal, hvis dette kræves ifølge konferenceaftalen, stille sikkerhed for eventuelle udestående økonomiske forpligtelser i tilfælde af senere udtræden, suspension eller eksklusion af konferencen. Medlemskab for andre linierederier

Ved afgørelsen af, om et linierederi, som ikke er en national linie i nogle af de af konferencen betjente områder, kan optages i konferencen, finder bestemmelserne i § 5, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Ved afgørelsen bør der desuden tages hensyn til bl.a. følgende forhold: a. Den nuværende lastmængde på ruter, der betjenes af konferencen, og udsigterne til dens vækst. b. Om den nuværende tonnage er tilstrækkelig til at imødekomme den nuværende og forventede lastmængde på ruter, der betjenes af konferencen. c. Den sandsynlige virkning af linierederiets optagelse i konferencen på konferencens effektivitet og kvalitet. d. Linierederiets nuværende deltagelse i besejlingen af den samme eller de samme ruter inden for rammerne af en anden konference eller uden for en konferences rammer.

Ovennævnte bestemmelser må ikke anvendes på en sådan måde, at gennemførelsen af bestemmelserne i §§ 10-15 om markedsdeling forhindres. Genoptagelse

Et linierederi, som ansøger om genoptagelse, skal opfylde de i § 5, stk. 2 og 3, opstillede vilkår samt godtgøre, at det har opfyldt sine forpligtelser i henhold til § 16.

Konferencen kan iværksætte en særlig undersøgelse af de omstændigheder, der førte til, at linierederiet udtrådte af konferencen. Behandlingsmåden

En ansøgning om optagelse eller genoptagelse i en konference skal omgående behandles; afgørelsen skal omgående meddeles ansøgeren og under ingen omstændigheder senere end 6 måneder efter ansøgningsdatoen. Hvis ansøgningen afslås, skal konferencen samtidig skriftligt begrunde afslaget.

Når en ansøgning om optagelse behandles, skal konferencen tage hensyn til synspunkter, som fremsættes af afskibere eller afskiberorganisationer i de stater, hvis last transporteres af konferencen, og af de kompetente myndigheder, dersom de fremsætter begæring herom. II. Aftaler om trafikdeling Anvendelsesområdet

Med forbehold af bestemmelserne i stk. 2 finder §§ 11-15 ikke anvendelse på konferencefart mellem medlemsstaterne og, på grundlag af gensidighed, mellem disse og de øvrige OECD-lande, som er parter i kodeks. Kravet om gensidighed mellem medlemsstaterne og de øvrige OECD-lande anses opfyldt, medmindre industriministeren i medfør af § 1, stk. 3, i lov om liniekonferencer træffer anden bestemmelse.

Bestemmelsen i stk. 1 udelukker ikke et udviklingslands linierederier, der er anerkendt som nationale linier i medfør af kodeks, fra muligheden af at deltage som tredjelandslinier i denne fart i overensstemmelse med principperne i § 11, forudsat at disse linier: a. allerede er medlemmer af en konference, der varetager denne fart, eller b. optages i en sådan konference i overensstemmelse med § 6, stk. 1. Adgang til at deltage i trafikken

Ethvert medlem af en konference skal have besejlings- og lasterettigheder i de fartsområder, som konferencen omfatter. Hvis en konference har en trafikdeling, er alle konferencens medlemmer, som sejler i en fart, der omfattes af denne ordning, berettiget til at deltage i denne.

Linierederier, som er medlemmer af en konference, er berettiget til at anvende chartrede skibe til opfyldelse af deres konferenceforpligtelser. Trafikdeling

Medmindre andet aftales, fastsættes trafikandele i overensstemmelse med følgende retningslinjer: a. Gruppen af nationale linierederier fra hvert af de to lande, hvis samhandel formidles af konferencen, skal have lige ret til at få andel i de fragtindtægter og lastmængder, som hidrører fra den samhandel, som transporteres af konferencen. b. Eventuelle tredjelandslinier skal have ret til at opnå en betydelig andel, såsom 20 pct., af de fragtindtægter og lastmængder, der hidrører fra denne trafik.

Ved fastsættelse af lastandele anses de nationale linier i hver stat uanset antallet som en gruppe. Last, som fragtes af konferencen, omfatter den last, medlemmerne fragter i overensstemmelse med konferenceaftalen, uanset oprindelse, bestemmelsessted eller den anvendelse, hvortil den er bestemt, med undtagelse af militært udstyr til nationale forsvarsformål.

Hvis de nationale linier i en stat beslutter ikke at befordre hele den trafikandel, som tilkommer dem, fordeles resten mellem de enkelte linier, der deltager i den pågældende fart, i forhold til deres lastandele. Det samme gælder, hvis der ikke deltager nationale linier fra et af de lande, som betjenes af konferencen. Hvis der ikke deltager nationale linier i farten mellem to lande, fordeles lasten mellem disse lande mellem de deltagende tredjelandslinier ved kommercielle forhandlinger.

De nationale linier inden for en region i den ene ende af konferenceområdet kan efter fælles aftale omfordele de trafikandele, som tilkommer dem i henhold til stk. 1 og 3.

Aftaler om trafikdeling skal tages op til fornyet overvejelse med periodiske mellemrum, der skal fastsættes i de pågældende aftaler. Omfordeling

Er der i en liniekonference aftaler om trafikdeling, foretages der en omfordeling af den mængde last, der i henhold til kodeks tilfalder de grupper af nationale linier fra hver medlemsstat, som deltager i denne fart, eller de medlemsstatsrederier, der deltager i den pågældende fart som tredjelandslinier, medmindre andet aftales af samtlige linier, som er medlemmer af konferencen, og som omfattes af disse omfordelingsregler. Denne omfordeling af transportandelene foretages med det formål at sikre samtlige linier en rimelig andel af konferencens trafik på grundlag af en enstemmig beslutning, der træffes af de linier, som er medlemmer af konferencen, og som deltager i denne omfordeling.

Den andel, der sluttelig tildeles den enkelte deltager, fastsættes på grundlag af kommercielle principper navnlig under hensyntagen til: a. Den mængde last, der transporteres af konferencen, og som hidrører fra de medlemsstater, hvis trafik udføres af konferencen. b. Liniernes hidtidige andel i den trafik, som udgør poolen. c. Den mængde last, som transporteres af konferencen, og afskibes fra medlemsstaternes havne. d. Behovet hos de afskibere, hvis last transporteres af konferencen.

Såfremt der ikke opnås enighed om omfordelingen af den i stk. 2 omhandlede last, kan hver af parterne kræve tvisten henvist til mægling i henhold til § 52. Enhver uoverensstemmelse, som ikke bilægges gennem mæglingsproceduren, kan med parternes godkendelse optages til voldgift. I dette tilfælde er voldgiftskendelsen bindende.

De andele, der tildeles i overensstemmelse med stk. 1-3, tages med regelmæssige mellemrum, der skal fastsættes forud, op til fornyet overvejelse under hensyntagen til de i stk. 2 omhandlede kriterier navnlig med henblik på en hensigtsmæssig og effektiv betjening af afskiberne.

I konferencefart mellem et af Fællesskabets medlemsstater og en stat, som er part i kodeks, og som ikke er et OECD-land, kan et linierederi i et andet OECD-land, som ønsker at deltage i den i stk. 1 og 2 omhandlede omfordeling, gøre dette under forudsætning af gensidighed, som fastlægges nærmere på regerings- eller rederiplan. Kravet om gensidighed mellem medlemsstaterne og de øvrige OECD-lande anses opfyldt, medmindre industriministeren i medfør af § 1, stk. 3, i lov om liniekonferencer træffer anden bestemmelse. Krav om trafikdeling

Hvis der inden for en konference ikke findes trafikdelingsordninger, kan enhver gruppe af nationale linier anmode om, at der fastsættes trafikandele i overensstemmelse med § 11, stk. 1, for den last, som transporteres af konferencen mellem deres lande, eller indføres en tilsvarende ordning for den samhandel mellem de to lande, som fragtes af konferencen.

Sagen skal afgøres inden 6 måneder efter begæringens modtagelse. Opnås ikke enighed, skal gruppen af nationale linier have flertal ved afgørelsen af, om en trafikdeling som foreslået skal indføres.

Er grupperne af nationale linier uenige i spørgsmålet om, hvorvidt en trafikdeling skal gennemføres, kan de anmode om, at besejlingerne justeres på en sådan måde, at de i det væsentlige opnår samme ret til at deltage i transporterne mellem de to lande, som de ville have opnået i medfør af § 11, stk. 1. Tilsvarende begæring kan fremsættes, dersom der i konferencen ikke deltager nationale linier fra den ene af de to stater.

Konferencen skal gøre sit bedste for at imødekomme en i henhold til stk. 3 fremsat begæring. Hvis begæringen ikke imødekommes, kan de kompetente myndigheder i de to lande, hvis de ønsker det, tage sagen op og gøre deres synspunkter bekendt for vedkommende parter. Opnås ikke enighed om nogen løsning, kan tvisten henvises til international mægling.

Tredjelandslinier, som er medlemmer af en konference, kan ligeledes anmode om indførelse af en trafikdelingsordning. Anmodningen skal behandles af konferencen i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Afvisning af last

Enhver aftale om trafikdeling i en konference skal indeholde passende regler for behandlingen af sager, hvor last er blevet afvist af andre grunde end for sen levering fra afskiberens side.

I reglerne skal fastsættes, at et skib med ledig kapacitet, som kan benyttes, kan overtage lasten, selv om linien derved overskrider sin trafikandel, hvis lasten ellers vil blive udskudt og forsinket udover et af konferencen fastsat tidsrum. Overgangsperiode

Gennemførelse af bestemmelserne i dette kapitel skal påbegyndes hurtigst muligt efter konventionens ikrafttrædelse og skal være afsluttet inden for en overgangsperiode, som under hensyntagen til de særlige forhold i de pågældende områder i intet tilfælde må udstrækkes udover 2 år. III. Andre bestemmelser Ophør af medlemskab

Med de begrænsninger, som følger af bestemmelser om udtræden, som måtte være indeholdt i aftaler om trafikdeling, kan en linie uden sanktioner opsige sit medlemskab af en konference med 3 måneders varsel, medmindre konferenceaftalen foreskriver et andet opsigelsesvarsel; dog skal den pågældende linie opfylde sine forpligtelser som konferencemedlem indtil udtrædelsesdagen.

En konference kan med et i konferenceaftalen fastsat varsel suspendere eller ekskludere et medlem på grund af væsentlig misligholdelse af konferenceaftalens vilkår og betingelser. Beslutningen træder ikke i kraft, før en skriftlig begrundelse er givet, og før en eventuel tvist er bilagt efter reglerne i kapitel 7.

Ved ophør af medlemskab skal linien betale sin andel af konferencens udestående økonomiske forpligtelser til og med den dato, hvor medlemskabet ophørte. Ophør eller suspension af medlemskab fritager ikke linien for de økonomiske forpligtelser, den har over for konferencen eller afskiberne. Beslutningsprocedure

Den i en konferenceaftale indeholdte beslutningsprocedure skal bygge på lighed mellem alle linier med fuldt medlemskab; den skal sikre, at afstemningsreglerne ikke hindrer konferencens arbejde eller afvikling af trafikken og skal angive, i hvilke tilfælde beslutninger kun kan træffes ved enstemmighed.

En beslutning kan dog ikke træffes i forhold, som er angivet i en konferenceaftale som vedrørende forholdet mellem to lande, uden at de nationale linier i de pågældende to lande giver tilladelse hertil. Dette gælder dog udelukkende spørgsmål, som efter konferenceaftalen kræver godkendelse fra de pågældende to grupper af nationale linier, men ikke alle spørgsmål, som omfattes af konferenceaftalen. De to grupper af nationale linier samordner deres holdning, inden de stemmer om spørgsmål vedrørende farten mellem deres to lande.

Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse på konferencefart mellem medlemsstaterne samt, på grundlag af gensidighed, mellem disse stater og de øvrige OECD-stater, som er parter i kodeks. Kravet om gensidighed mellem medlemsstaterne og de øvrige OECD-lande anses opfyldt, medmindre industriministeren i medfør af § 1, stk. 3, i lov om liniekonferencer træffer anden bestemmelse.

For så vidt angår afgørelser om anliggender, som omhandles i konferenceaftalen om en medlemsstats trafik, bortset fra de i § 12, stk. 1-4, omhandlede, skal denne stats nationale linier konsultere alle Fællesskabets andre linier, der er medlemmer af konferencen, inden de giver eller nægter deres godkendelse. Selvregulering

En konference skal udarbejde og ajourføre en så vidt mulig fuldstændig liste over handlemåder, der betragtes som illoyale forretningsmetoder og/ eller brud på konferenceaftalen, og skal oprette et effektivt system for selvregulering til behandling af sådanne handlemåder med særlige regler om: a. Fastsættelse af rammer for bodsbeløb, som står i rimeligt forhold til forseelsens alvor. b. Undersøgelse og upartisk prøvelse af behandlingen af klager og/ eller beslutninger truffet med hensyn til klager over illoyale forretningsmetoder eller aftalebrud, som på begæring af konferencen eller nogen anden impliceret part skal foretages af en person eller et organ, som ikke har tilknytning til nogen af konferencens medlemmer eller deres tilsluttede selskaber. c. Den indberetning om foranstaltninger truffet i forbindelse med klager, som på basis af anonymitet for parterne efter begæring skal afgives til de kompetente myndigheder i de stater, hvis udenrigshandel betjenes af konferencen, eller hvis linier er medlemmer af konferencen.

Linier og konferencer er berettiget til afskibernes og disses organisationers fulde samarbejde i forbindelse med bestræbelserne på at bekæmpe illoyale forretningsmetoder og kontraktbrud. Konferenceaftaler

Alle konference- og trafikdelingsaftaler samt ændringer eller andre dokumenter, der direkte angår sådanne aftaler, skal på begæring stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i de lande, hvis udenrigshandel betjenes af konferencen, eller hvis linier er medlemmer af konferencen.

Konferencen skal inden for loyalitetsordningernes rammer fastsætte, at anmodninger fra afskibere om dispensation skal behandles og afgøres hurtigt, og at der, hvor dispensation afvises, på begæring skal gives skriftlig begrundelse herfor.

Hvis en konference inden for en i loyalitetsordningen angivet frist undlader at bekræfte, at tilstrækkeligt skibsrum til transport af afskiberens last er til stede inden for en periode, som ligeledes skal være angivet i loyalitetsordningen, har afskiberen ret til uden ikendelse af bod at benytte ethvert skib til den pågældende last.

I havne, der kun besejles af en konference, når en nærmere angivet minimumslast efter anmeldelse er til stede, men hvor enten linien til trods for fornødent varsel fra afskiberne ikke anløber, eller ikke inden for en aftalt tid reagerer på det af afskiberne afgivne varsel, har afskiberne automatisk ret til, uden at det påvirker deres loyalitetsstatus, at benytte ethvert skib til transport af den pågældende last.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

Bekendtgørelsen finder anvendelse på liniekonferencer og den virksomhed, konferencerne udøver i liniefart med skibe mellem forskellige konventionsstater. Definitioner

I denne bekendtgørelse forstås ved: Konventionen eller kodeks: De forenede Nationers konvention af 6. april 1974 om en kodeks for liniekonferencer. Medlemsstat: En stat, som er medlem af Det europæiske økonomiske Fællesskab. OECD-land: En stat, som er medlem af Organisationen for økonomisk samarbejde og Udvikling. Kompetent myndighed: En regering eller et organ udpeget af en regering eller i henhold til national lovgivning til at udøve de funktioner, som ifølge konventionen er tillagt en sådan myndighed. I Danmark er industriministeren kompetent myndighed. Liniekonference eller konference: En gruppe på to eller flere linierederier, som driver international liniefart med godsbefordring i en eller flere bestemte ruter inden for et fastsat geografisk område, og som har en aftale eller ordning, hvorefter virksomheden drives i henhold til ensartede eller fælles fragtrater og andre aftalte vilkår for sådan rutefart. Trafikdeling: Fastsættelse af trafikandele eller besejlingsrettigheder og andre former for lastfordeling mellem medlemmer af en liniekonference. Afskiber: En person eller enhed, som har indgået eller agter at indgå en ordning af kontraktsmæssig eller anden art med en konference eller et linierederi med henblik på transport af gods, som den pågældende har en økomomisk interesse i. Afskiberorganisation: En forening eller tilsvarende organisation som fremmer, repræsenterer og varetager afskiberes interesser, og som om nødvendigt er godkendt som sådan af den eller de kompetente myndigheder i den stat, hvis afskibere den repræsenterer. I tvivlstilfælde afgør industriministeren, om en sammenslutning af afskibere er en afskiberorganisation. Gods, som transporteres af konferencen: Last, som transporteres af en konferences medlemslinier i overensstemmelse med konferenceaftalen. National linie: En national linie i en stat er et linierederi, som har sit hovedkvarter og sin faktiske ledelse i denne stat, og som er godkendt som national linie af en kompetent myndighed eller i henhold til lovgivningen i denne stat. Linier, som tilhører og drives i fællesskab mellem deltagere i to eller flere stater, og som har deres hovedkontor og faktiske ledelse i en af disse, kan godkendes som national linie af de kompetente myndigheder i de pågældende stater, såfremt offentlige eller private interesser i disse lande har en væsentlig økonomisk andel i linien. En national linie i en medlemsstat omfatter enhver linie, som driver skibsfart, og som i henhold til traktaten om Det europæiske økonomiske Fællesskab er etableret i den pågældende stat. Tredjelandslinie: Et linierederi, som i farten mellem to lande ikke er en national linie. Godkendelse af national linie

Hver gruppe af linierederier af samme nationalitet inden for Det europæiske økonomiske Fællesskab, som er medlemmer af en eksisterende konference, beslutter ved kommercielle forhandlinger med en anden linie af denne nationalitet, om denne kan deltage som national linie i den pågældende konference.

Hvis der oprettes en ny konference, beslutter linierederier af samme nationalitet inden for Fællesskabet ved kommerciel forhandling, hvilke eller hvilket af dem der kan deltage som national linie i den fremtidige konference.

Såfremt der ikke opnås enighed under de i stk. 1 og 2 omhandlede forhandlinger, kan den enkelte medlemsstat efter anmodning fra et af de pågældende linierederier og efter at have hørt dem alle træffe de nødvendige foranstaltninger til bilæggelse af uoverensstemmelsen. I Danmark udøves denne funktion af industriministeren eller af en person eller et organ, som af ministeren bemyndiges til at udøve denne funktion.

Alle linierederier, der driver skibsfart, og som er etableret i Danmark i henhold til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, er genstand for den samme behandling som linierederier, der har deres hovedsæde og faktisk kontrolleres i Danmark. Aftalevilkår

Liniekonference- og trafikdelingsaftaler samt loyalitetsordninger skal opfylde de krav, der stilles i denne bekendtgørelse.

Et aftalevilkår kan kræves tilsidesat helt eller delvis i den udstrækning, det er i strid med en bestemmelse i bekendtgørelsen.

Konferencemedlemmernes indbyrdes

Konferencemedlemmernes indbyrdes

1. Medlemskab Medlemskab for national linie

Forholdet til afskiberne

Forholdet til afskiberne

Linierederier, som er medlemmer af en konference, kan benytte loyalitetsordninger med afskibere. Ordningerne skal bygge på kontraktsystemet eller et andet system, som er lovligt i den pågældende fart.

Ordningernes form og vilkår er genstand for konsultation mellem konferencen og afskiberorganisationer eller -repræsentanter.

Tvister om loyalitetsordningens form og vilkår kan indbringes for international mægling. Fragtrabatter

Fragtraten for afskibere, der har indgået loyalitetsaftaler, skal fastsættes inden for en fastlagt procentskala som en procentdel af den rate, der gælder for andre afskibere.

Hvis en ændring i procentsatsen fører til en forhøjelse af den rate, der forlanges af afskiberne, kan den kun iværksættes med 150 dages varsel til de pågældende afskibere eller i overensstemmelse med regional praksis eller aftale. Tvister, som opstår i forbindelse med ændringer i procentsatsen, skal afgøres som fastsat i loyalitetsaftalen. Afskibernes rettigheder og forpligtelser

Loyalitetsordningerne skal udtrykkelig sikre afskibernes og konferencemedlemmernes rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med bl.a følgende regler: a. Afskiberen er forpligtet med hensyn til last, hvis afskibning i henhold til salgskontrakten kontrolleres af ham, hans datterselskab, associerede selskab eller speditør. Afskiberen må ikke ved brug af mellemmand eller anden omgåelse søge at omdirigere last i strid med sin loyalitetsforpligtelse. b. Foreligger der en loyalitetsaftale, skal omfanget af den faktiske eller fastsatte erstatning og/ eller bod anføres i aftalen. Konferencens medlemslinier kan dog beslutte at fastsætte et mindre erstatningsbeløb eller frafalde kravet om erstatning. I alle tilfælde må den erstatning, som ifølge aftalen skal betales af afskibere, ikke overstige fragten for den bestemte ladning beregnet efter den i aftalen fastsatte rate. c. Afskiberen har ret til fuldt ud at genindtræde i loyalitetsaftalen, såfremt han opfylder de af konferencen opstillede betingelser, som udtrykkeligt skal være angivet i loyalitetsaftalen. Øvrige krav til vilkårene

Loyalitetsordningen skal endvidere indeholde: 1. En fortegnelse over last, som udtrykkelig er undtaget fra loyalitetsordningen, herunder evt. bulkladninger, som afskibes uden mærkning og optælling, samt en angivelse af de omstændigheder, hvorunder anden last end nævnt i listen, anses for undtaget fra loyalitetsordningen. 2. Fremgangsmåden for afgørelse af tvister, der opstår i forbindelse med loyalitetsordningen. 3. Bestemmelser om, at loyalitetsordningen med et fastsat varsel kan opsiges skriftligt af afskiberen eller konferencen uden bod. 4. Bestemmelser om, at opsigelsesvarslet i tilfælde af opsigelse i henhold til § 33 skal være på mindst 30 dage og højst 90 dage. 5. Betingelser for opnåelse af dispensation. Dispensationer

Fragtrater

Fragtrater

Når en beslutning skal træffes om tarifspørgsmål, skal følgende synspunkter tages i betragtning, medmindre andet er bestemt: a. Fragtraterne skal fastsættes på et så lavt niveau som praktisk muligt ud fra et kommercielt synspunkt, og således at rederne opnår en rimelig fortjeneste. b. Konferencens driftsomkostninger skal som hovedregel beregnes på grundlag af en rundrejse. Hvor dette ikke er praktisk muligt, kan den ud- og indgående rejse vurderes hver for sig. c. I fragtraterne bør bl.a. tages hensyn til ladningernes art, det indbyrdes forhold mellem deres vægt og dimensioner samt deres værdi. Konferencetariffer og klassificering af tarifsatser

Konferencetariffer bør affattes enkelt og tydeligt med så få klasser/ kategorier som muligt afhængigt af den enkelte vare, og hvor det er hensigtsmæssigt for hver klasse/ kategori. For at lette den statistiske indsamling og analyse bør de endvidere, hvor det er praktisk muligt, angive det tilsvarende kodetal for varen ifølge Standard International Trade Classification, Brussels Tariff Nomenclature eller en hvilken som helst anden internationalt vedtaget nomenklatur.

Klassificeringen af varer i tarifferne bør så vidt muligt foretages i samarbejde med afskiberorganisationer og andre berørte nationale og internationale organisationer.

Tariffer og dertil hørende bestemmelser skal angive alle vilkår for anvendelse af fragtrater og befordring af den last, for hvilken raterne gælder. Når en havn inden for konferenceområdet kun betjenes, såfremt en vis minimumslast er til stede, skal dette minimum angives i tariffen. Forbud mod forskelsbehandling

Konferencetariffer må ikke medføre urimelig forskelsbehandling af afskibere.

Konferencens medlemslinier skal nøje overholde de i tarifferne og andre gyldige offentliggjorte konferencedokumenter indeholdte rater, regler og vilkår samt eventuelle i denne bekendtgørelse tilladte særordninger. Adgang til tariffer m.v.

Tariffer og dertil hørende vilkår og bestemmelser samt ændringer deri skal på begæring stilles til rådighed for afskibere, afskiberorganisationer og andre implicerede parter mod et rimeligt gebyr, og de skal være tilgængelige for gennemsyn på linierederiernes kontorer og hos deres agenter. Ugyldige fragtrater

En fragtrate kan kræves tilsidesat helt eller delvis, dersom a. den strider mod bestemmelserne i § 27, eller b. den er fastsat på trods af reglerne om fremgangsmåden ved almindelig fragtrateforhøjelse eller indførelse af særlige fragttillæg. II. Almindelige fragtrateforhøjelser Varsel

En konference skal med mindst 150 dages varsel eller med et varsel svarende til regional sædvane og/ eller aftale meddele afskibernes organisationer eller repræsentanter og/ eller afskibere og, hvor dette forlanges, desuden de kompetente myndigheder i de lande, hvis handel betjenes af konferencen, at man har i sinde at foretage en almindelig forhøjelse af fragtraterne, omfanget af den påtænkte forhøjelse, datoen på hvilken forhøjelsen skal træde i kraft, samt begrundelsen for at iværksætte den foreslåede forhøjelse.

Hvis et lands udenrigshandel, der befordres af en konferences medlemslinier på en bestemt rute, i det væsentlige består af en enkelt eller nogle få basisvarer, skal enhver forhøjelse af fragtraten for en eller flere af disse varer betragtes som en almindelig fragtrateforhøjelse. Konsultationer

Efter at varsel er givet, kan hver af parterne inden for en nærmere aftalt tidsfrist kræve, at der inden udløbet af en fastsat frist af højst 30 dage eller af en mellem de interesserede parter tidligere fastsat længde, indledes konsultationer om grundlaget for den påtænkte forhøjdelse, dennes størrelse og ikrafttrædelsesdato.

En konference kan for at fremskynde konsultationerne, så vidt muligt i rimelig tid inden konsultationerne, tilsende deltagerne en redegørelse fra anerkendte uafhængige revisorer. Enhver part, der er berettiget til at deltage i konsultationer om fragtrateforhøjelse, kan, hvor dette er praktisk muligt, kræve, at en sådan redegørelse fremlægges.

En sådan redegørelse skal omfatte en samlet analyse af oplysninger vedrørende de relevante omkostninger og indtægter, der efter konferencens opfattelse nødvendiggør en forhøjelse af fragtraterne, hvis de parter, der har anmodet om konsultationen anerkender denne analyse som et af grundlagene for konsultationerne.

Hvis enighed opnås som resultat af konsultationerne, træder forhøjelsen af fragtraten i kraft på den dato, der er angivet i det tilsendte varsel, medmindre parterne bliver enige om en senere ikrafttrædelsesdato. Mægling

Hvis enighed ikke opnås inden 30 dage efter udsendelsen af varslet, skal sagen omgående henvises til international mægling i medfør af kapitel 7, II.

Med forbehold af bestemmelserne i § 34, stk. 2, kan en almindelig fragtrateforhøjelse gennemføres af en konference, inden mæglingsforslaget foreligger. I forslaget bør der tages hensyn til omfanget af den af konferencen foretagne forhøjelse, samt hvor længe den har haft gyldighed.

Hvis mæglingsforslaget godkendes af parterne, skal fragtforhøjelsen træde i kraft med virkning fra den i forslaget nævnte dato. Opsigelse af loyalitetsordninger m.v.

Hvis konferencen forkaster mæglingsforslaget, er afskiberne og/ eller afskiberorganisationerne med passende varsel berettiget til at opsige enhver ordning eller anden aftale med den pågældende konference, som måtte afskære dem fra at benytte linier, som opererer udenfor konferencen. Såfremt der foreligger en loyalitetsordning, skal afskiberne og/ eller deres organisationer inden 30 dage give varsel om, at de ikke længere anser sig forpligtet af en sådan ordning med virkning fra en i meddelelsen anført dato, og der skal i loyalitetsordningen til dette formål være fastsat en periode på mindst 30 og højst 90 dage.

En optjent rabat må ikke tilbageholdes af eller betragtes som fortabt til konferencen som resultat af foranstaltninger truffet af afskiberen i henhold til stk. 1. Varighed

Konferencerne bør gennemføre eventuelle fragtrateforhøjelser med gyldighed for en nærmere angivet minimumsperiode, dog bortset fra reglerne om fragttillæg og regulering af fragtrater som følge af valutakursændringer.

Gyldighedsperioden for en almindelig fragtrateforhøjelse skal behandles ved konsultationer afholdt i henhold til § 31, stk. 1. Medmindre andet er aftalt mellem de implicerede parter under konsultationerne, skal der mindst gå 10 måneder fra ikrafttrædelsesdatoen for en almindelig fragtrateforhøjelse, før varsel ifølge § 30, stk. 1, kan udsendes om næste almindelige fragtrateforhøjelse, jfr. dog stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på konferencefart mellem medlemsstaterne samt, på grundlag af gensidighed, mellem disse stater og de øvrige OECD-lande, som er parter i kodeks. Kravet om gensidighed mellem medlemsstaterne og de øvrige OECD-lande anses opfyldt, medmindre industriministeren i medfør af § 1, stk. 3, i lov om liniekonferencer træffer anden bestemmelse. III. Særlige fragttillæg og valutakursændringer Gyldighedsperiode

Fragttillæg pålagt af en konference til dækning af pludselige eller usædvanlige omkostningsstigninger eller indtægtstab skal betragtes som midlertidige. De skal nedsættes eller ophæves, så snart de forhold, der begrundede fragttillæggets indførelse, ikke længere foreligger.

Ved pålæggelsen skal det anføres, at fragttillægget er midlertidigt, så vidt muligt sammen med en beskrivelse af de ændringer i forholdene eller omstændighederne, som vil bevirke, at det bliver henholdsvis forhøjet, nedsat eller ophævet.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for fragttillæg for ladninger, der transporteres til eller fra en bestemt havn. Varsel og konsultationer

Forinden et fragttillæg indføres, skal der gives meddelelse herom, og der skal efter anmodning afholdes konsultationer undtagen i usædvanlige tilfælde, som berettiger til øjeblikkelig indførelse af tillægget.

Hvis et fragttillæg er pålagt uden forudgående konsultation, skal konsultationer efter anmodning afholdes snarest muligt derefter. Forinden sådanne konsultationer finder sted, skal konferencerne tilvejebringe oplysninger, som efter deres mening berettiger fragttillægget.

Opnås ikke enighed inden 15 dage efter modtagelsen af et varsel om pålæggelse af et fragttillæg, kan tvisten afgøres efter reglerne i kapitel 7. Medmindre andet aftales mellem de berørte parter, kan fragttillægget dog pålægges, hvis tvisten endnu ikke er bilagt ved udløbet af en periode på 30 dage efter modtagelsen af ovennævnte varsel.

Hvis fragttillæg pålægges under særlige omstændigheder uden forudgående konsultation som foreskrevet i stk. 1, skal bekendtgørelsens bestemmelser om bilæggelse af tvister komme til anvendelse, hvis enighed ikke opnås gennem efterfølgende konsultationer. Efterfølgende regulering

Økonomiske tab, som en konferences medlemslinier lider som følge af forsinkelse på grund af konsultationer og/ eller andre forholdsregler truffet med henblik på bilæggelse af tvister vedrørende indførelse af fragttillæg set i forhold til den dato, på hvilken fragttillægget skulle være sat i kraft ifølge den i overensstemmelse med § 36, stk. 1, givne meddelelse, kan erstattes ved en tilsvarende forlængelse af fragttillægget.

Hvis det ved konsultationer eller på anden måde fastslås, at fragttillægget var uberettiget eller urimeligt højt, og parterne er enige herom, skal det overskydende beløb, medmindre andet aftales, tilbagebetales til de berørte parter inden 30 dage efter fremsættelsen af krav herom. Valutakursændringer

Dersom valutakursændringer fører til ændringer i en konferences medlemsliniers samlede driftsomkostninger eller -indtægter, kan konferencen indføre en valutareguleringsfaktor eller en ændring i fragtraterne. En sådan regulering eller ændring skal så vidt muligt hverken føre til fortjeneste eller tab for medlemslinierne.

Bestemmelserne i §§ 36 og 37 finder tilsvarende anvendelse. Konsultationerne bør omfatte anvendelsen, størrelsen og ikrafttrædelsesdatoen for valutareguleringsfaktoren eller fragtrateændringen. IV. Eksportfremmende fragtrater Indførelse af eksportfremmende fragtrater

Konferencerne bør indføre eksportfremmende fragtrater for ikke-traditionelle eksportvarer. Ved fastsættelsen af eksportfremmende fragtrater skal der tages hensyn til vilkårene for salg af sådanne varer i de lande, der betjenes af konferencen, især i udviklingslande og i indlandsstater, samt til, at den pågældende fragtrate ikke skaber væsentlig konkurrenceforvridning på eksporten af et lignende produkt fra et andet land, der betjenes af konferencen. Oplysninger om fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger om eksportfremmende fragtrater skal af konferencen stilles til rådighed for afskibere og/ eller afskiberorganisationer og, på begæring, for regeringer og/ eller andre kompetente myndigheder i de lande, hvis handel betjenes af konferencen. Behandling af ansøgninger

Alle nødvendige og rimelige oplysninger, der kan begrunde behovet for en eksportfremmende fragtrate, skal forelægges konferencen af afskiberne, deres organisationer eller repræsentanter.

Der skal indføres særlige procedureregler, ifølge hvilke der, medmindre andet er aftalt, skal træffes afgørelse inden 30 dage efter fremsættelse af anmodninger om anvendelse af eksportfremmende rater. Disse regler skal holdes klart adskilt fra de almindelige procedureregler for behandlingen af eventuel nedsættelse af fragtraterne for andre varer eller fritagelse for forhøjelser. Gyldighedsperiode m.v.

En eksportfremmende fragtrate skal normalt fastsættes for en periode af 12 måneder, medmindre parterne aftaler andet. Inden udløbet af den nævnte periode skal den eksportfremmende rate tages op til fornyet behandling efter anmodning fra den pågældende afskiber og/ eller afskiberorganisation, hvorefter det vil være denne afskibers og/ eller afskiberorganisations sag på foranledning af konferencen at godtgøre, at det er berettiget at opretholde denne fragtrate udover den første periode. Eksportfremmende fragtrater er ikke fritaget for fragttillæg eller anvendelse af en valutareguleringsfaktor i henhold til §§ 35-38.

Alle medlemslinier i en konference, der anløber de pågældende havne inden for konferencens trafikområde, skal modtage og ikke uden rimelig grund afvise en rimelig andel af ladninger, for hvilke konferencen har indført en eksportfremmende fragtrate.

Øvrige bestemmelser

Øvrige bestemmelser

Linierederier, som ikke er medlemmer af en konference, kan ikke nægtes ret til at udøve deres virksomhed baseret på loyal konkurrence på kommercielt grundlag. Afskibere har med forbehold af indgåede loyalitetsordninger ret til frit at vælge mellem konferencelinier og udenforstående linier.

Konferencemedlemmer må ikke benytte kampskibe i konferencetrafikken med henblik på at drive en linie, som ikke er medlem af konferencen, ud af det nævnte trafikområde og derved udelukke, forhindre eller reducere konkurrencen. Dækning af transportbehov

Konferencer bør påse, at medlemslinierne sørger for en regelmæssig, egnet og effektiv transport med fornøden hyppighed på de ruter, konferencen betjener; de skal sørge for at tilrettelægge trafikken på en sådan måde, at såvel ophobning af skibe som for store mellemrum mellem anløb så vidt muligt undgås. Særlige foranstaltninger bør overvejes for at afpasse trafikken til de sæsonmæssige svingninger i godsmængden.

Der bør opretholdes et snævert samarbejde mellem konferencer og andre parter, som er berettiget til deltagelse i konsultationer, herunder kompetente myndigheder hvor de ønsker det, med henblik på at overvåge efterspørgslen efter skibsrum, trafikkens tilstrækkelighed og egnethed og specielt mulighederne for rationalisering og effektivisering af trafikken. Fordele, som kan fastslås at hidrøre fra en rationalisering af trafikken, skal i rimeligt omfang komme til udtryk i fragtrateniveauet.

Såfremt en havn inden for konferenceområdet kun betjenes af konferencen, når en vis minimumslast er til stede, jfr. § 26, stk. 3, bør afskiberne med passende varsel meddele, når en sådan godsmængde foreligger. Konferencens hovedkontor Lokal repræsentation

En konference skal som hovedregel oprette sit hovedkontor i et land, hvis handel betjenes af den pågældende konference, medmindre andet bestemmes af konferencens medlemslinier.

En lokal repræsentant skal findes i hver af de stater konferencen betjener, medmindre praktiske grunde taler for at organisere repræsentationen på regional basis. Repræsentanternes navne og adresser skal være let tilgængelige.

Repræsentanterne skal sikre, at afskiberes og konferencers synspunkter hurtigt bringes til den anden parts kundskab med henblik på at fremskaffe hurtige afgørelser. Årlige beretninger

Konferencerne skal hvert år tilsende afskibernes organisationer eller repræsentanter en beretning om deres virksomhed med henblik på at holde disse underrettet om forhold af interesse for dem, bl.a. om stedfundne konsultationer med afskibere og afskiberorganisationer, om gennemførte foranstaltninger med hensyn til klager, om ændringer i medlemskredsen og om væsentlige forandringer med hensyn til transporttjenester, tariffer og fragtbetingelser.

Disse årlige beretninger skal efter anmodning indsendes til de kompetente myndigheder i de lande, hvis handel betjenes af den pågældende konference.

Konsultationer

Konsultationer

Konferencer, afskiberorganisationer, repræsentanter for afskibere, herunder, hvor det er muligt, afskibere, som er udpeget hertil af den kompetente myndighed, skal holde konsultationer om forhold af fælles interesse, når en af parterne fremsætter anmodning herom. Kompetente myndigheder har efter anmodning ret til at deltage fuldt ud i konsultationerne, dog uden besluttende myndighed.

Under konsultationerne skal parterne udveksle oplysninger og synspunkter og efter bedste evne søge at finde en løsning på de foreliggende spørgsmål, som er kommercielt anvendelig. Omfang

Konsultationerne kan bl.a. omfatte: a. Ændringer i de almindelige tarifbestemmelser med tilhørende reglementer. b. Ændringer i fragtrateniveauet og i satserne for de vigtigste handelsvarer. c. Eksportfremmende eller særlige fragtrater. d. Indførelse af og ændringer i fragttillæg. e. Oprettelse af loyalitetsordninger eller ændringer i deres form og vilkår. f. Ændringer i tariffernes klassificering af havne. g. Fremgangsmåden ved fremskaffelse af oplysninger om afskibernes forventede transportbehov. h. Levering af ladning til afskibning og kravene med hensyn til varsel om foreliggende ladning.

I den udstrækning det falder inden for en konferences virkefelt, kan også følgende forhold gøres til genstand for konsultation: a. Drift af godsinspektionstjenester. b. Ændringer i liniefartens mønster. c. Konsekvenserne af indførelsen af ny teknik i godstransporten, specielt enhedslast, med deraf følgende nedgang i konventionelle transporttjenester eller eventuelt tab af direkte forbindelser, og d. skibsfartstjenesternes tilstrækkelighed og kvalitet, herunder virkningen af trafikdelingsordninger på transporttilbud og fragtrater, samt ændringer i trafikområde og i anløbshyppighed. Forhåndsvarsel

Konsultationer skal finde sted, før endelige beslutninger træffes. Forhåndsvarsel skal gives om planlagte beslutninger i de sager, der omhandles i § 47. Hvor dette ikke er muligt, kan presserende afgørelser træffes i afventen af konsultationernes afholdelse.

Konsultationer skal indledes uden unødigt ophold og senest inden udløbet af en i konferenceaftalen fastsat frist eller i mangel af sådan frist senest 30 dage efter, at begæring om afholdelse af konsultation er modtaget.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt andet er fastsat i denne bekendtgørelse.

I. Almindelige regler om tvister

I. Almindelige regler om tvister

Dette kapitel finder anvendelse, når der opstår en tvist vedrørende anvendelsen eller gennemførelsen af bestemmelserne i bekendtgørelsen mellem: 1) en konference og en linie, 2) en konferences medlemslinier, 3) en konference eller en medlemslinie på den ene side og en afskiberorganisation eller repræsentanter for afskibere eller afskibere på den anden side og 4) to eller flere konferencer.

I dette kapitel betyder ordet »part« tvistens oprindelige parter samt andre, der har en direkte økonomisk interesse i sagen. Som part betragtes endvidere en kontraherende stats kompetente myndigheder, der indtræder i sagen til støtte for en statsborger i vedkommende land eller til støtte for en part i en tvist, der er opstået i forbindelse med vedkommende lands udenrigshandel. Subsidiært kan sådanne kompetente myndigheder deltage som observatør ved sådanne mæglingsforhandlinger. Bilæggelse af tvister

Tvist, som ikke er blevet løst ved en udveksling af synspunkter eller ved direkte forhandlinger, skal efter anmodning fra en af parterne henvises til international mægling, såfremt den angår a. medlemskab eller trafikdeling, b. uoverensstemmelse mellem en konferenceaftale og bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller tilsvarende forskrifter i andre konventionsstater, c. almindelig fragtrateforhøjelse, fragttillæg, fragtrateændringer eller indførelse af en valutareguleringsfaktor, d. foreslåede loyalitetsordningers form og indhold.

Tvister mellem linier under samme flag og mellem organisationer fra samme land skal bilægges inden for rammerne af det pågældende lands nationale retsvæsen.

Hvis parterne er blevet enige om, at tvister skal afgøres efter andre procedureregler end de i stk. 1 indeholdte, eller hvis de enes om en procedure for bilæggelsen af en bestemt tvist, der er opstået mellem dem, skal disse tvister på begæring af en af parterne afgøres i henhold til deres aftale. Dette gælder dog ikke, såfremt afskiberne i tvister om de i stk. 1, pkt. c, nævnte forhold af deres nationale lovgivning, regler eller forskrifter er afskåret fra at benytte sig af denne valgfrihed. Særlige regler for konferencefart i visse fartsområder

Med hensyn til konferencefart mellem medlemsstater samt mellem disse stater og de øvrige OECD-lande, som er parter i kodeks, skal medlemsstaternes afskibere og redere ikke kræve, at de i dette kapitel nævnte procedurer for bilæggelse af uoverensstemmelser anvendes i deres indbyrdes forbindelser eller, på grundlag af gensidighed, over for afskibere og redere i de øvrige OECd-lande, for så vidt som der mellem dem aftales andre procedurer for bilæggelse af uoverensstemmelser. De skal især fuldt ud benytte sig af de i § 50, stk. 3, nævnte muligheder for at bilægge uoverensstemmelser ved andre end de i nærværende kapitel omhandlede procedurer. Kravet om gensidighed mellem medlemsstaterne og de øvrige OECD-lande anses opfyldt, medmindre industriministeren i medfør af § 1, stk. 3, i lov om liniekonferencer træffer anden bestemmelse. Mægling i sager om omfordeling af trafikandele

Mægling i henhold til § 12, stk. 3, sker efter følgende regler: a. Parterne i uoverensstemmelsen udnævner en eller flere mæglingsmænd. b. Såfremt de ikke når til enighed herom, udpeger hver af parterne i uoverensstemmelsen en mæglingsmand, og de således udpegede mæglingsmænd vælger i fællesskab yderligere en mæglingsmand, som skal fungere som formand. Dersom den ene af parterne undlader at udpege en mæglingsmand, eller de af parterne udpegede mæglingsmænd ikke har kunnet blive enige om at udpege en formand, foretager formanden for Det internationale Handelskammer på begæring af en af parterne de nødvendige udnævnelser. c. Mæglingsmændene gør deres yderste for at bilægge uoverensstemmelsen. De fastsætter selv deres procedure. Deres honorar betales af parterne. II. International mægling Krav om international mægling

Mæglingsproceduren indledes på begæring af en af tvistens parter. En begæring om mægling skal anses for at være fremsat på behørig vis, hvis det godtgøres, at den er afsendt til modparten med anbefalet brev, telegram eller telex, eller er blevet forkyndt for vedkommende inden udløbet af de i § 54, stk. 1 eller 2, fastsatte frister. Tidsfrister

Begæring om international mægling skal fremsættes: a. I tvister vedrørende medlemskab af konferencer: Senest 60 dage fra ansøgerens modtagelse af konferencens afgørelse indeholdende konferencens begrundelse for denne afgørelse, jfr. § 8, stk. 1, og § 16, stk. 2. b. I tvister vedrørende almindelige fragtrateforhøjelser: Inden udløbet af den i § 30, stk. 1, fastsatte varselsperiode. c. I tvister vedrørende fragttillæg: Inden udløbet af det i § 36, stk. 3, fastsatte tidsrum på 30 dage eller, hvis forhåndsmeddelelse ikke er blevet givet, senest 15 dage fra fragttillæggets ikrafttrædelsesdato. d. I tvister vedrørende fragtrateændring eller indførelse af en valutareguleringsfaktor p.g.a. valutakursændringer: Senest 20 dage efter, at konsultationer er påbegyndt. I andre end de i pkt. a-d nævnte tvister kan begæring om mægling til enhver tid fremsættes.

De i stk. 1 fastsatte tidsfrister kan forlænges ved aftale.

Hvis begæring ikke er blevet fremsat inden udløbet af de i stk. 1 og 2 fastsatte tidsfrister, skal konferencens afgørelse være endelig, og ingen af tvistens parter kan anfægte afgørelsen ved at fremsætte krav om international mægling.

De i stk. 1 nævnte tidsfrister finder ikke anvendelse på tvister, som er henvist til international mægling i henhold til § 55. Forholdet mellem international mægling og nationale domstole

Indbringes en tvist, der kan kræves undergivet international mægling, for domstolene, kan enhver af parterne, inden sagen optages til doms, forlange, at domstolsbehandlingen standses, og at sagen overgår til international mægling.

Så længe en tvist er undergivet international mægling, kan domstolsbehandling ikke finde sted.

Domstolsbehandling kan i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde først genoptages eller påbegyndes, når det er klart, at mæglingsforslaget ikke fører til noget resultat. Proceshabilitet m.v.

Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel skal: a. liniekonferencer og afskiberorganisationer have ret til at optræde som parter under mæglingsforhandlinger og for danske domstole, b. en meddelelse til en konference eller afskiberorganisation i dennes kollektive egenskab ligeledes udgøre en meddelelse til ethvert medlem af den pågældende konference eller afskiberorganisation, c. en meddelelse til en konference eller afskiberorganisation stiles til den adresse, hvor konferencen henholdsvis afskiberorganisationen har sit hovedkontor. Enhver konference eller afskiberorganisation skal indgive anmeldelse om dette hovedkontors beliggenhed til den af De forenede Nationers generalsekretær udpegede registrator. Hvis en konference eller afskiberorganisation undlader at indgive anmeldelse herom eller intet hovedkontor har, skal en meddelelse til et hvilket som helst medlem i konferencens eller afskiberorganisationens navn anses for at være en meddelelse til den pågældende konference eller organisation.

En konferences eller afskiberorganisations accept eller afvisning af forligsmæglernes anbefaling skal anses for at være hvert enkelt medlems accept eller afvisning heraf. Sagsbehandlingsregler

Behandlingen af tvister undergivet international mægling sker i henhold til de i bilag 1 til denne bekendtgørelse indeholdte regler.

Straffebestemmelser og ikrafttrædelse

Straffebestemmelser og ikrafttrædelse

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 19, 39 og 45, stk. 2, i denne bekendtgørelse straffes i medfør af § 9 i lov nr. 178 af 28. april 1982 om liniekonferencer med bøde. Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. december 1985.

Industriministeriet, den 28. november 1985, den 28. november 1985

/Ib Stetter Jørgen Bredholt/

Bilag 1

International mægling

§ 1

Ved international mægling kan en kontraherende stats kompetente myndigheder, hvis de ønsker det, deltage i mæglingsforhandlingerne til støtte for en part, som er hjemmehørende i den pågældende stat eller til støtte for en part i en tvist, der er opstået i forbindelse med den pågældende kontraherende stats udenrigshandel. Subsidiært kan den kompetente myndighed deltage som observatør ved sådanne mæglingsforhandlinger.

§ 2

1. Forhandlingerne ved international mægling skal finde sted på et af parterne enstemmigt aftalt sted eller i mangel af sådan aftale på et af forligsmæglerne udpeget sted.

1. Ved afgørelsen af hvor mæglingsforhandlingerne skal finde sted, skal parterne og forligsmæglerne bl.a. tage hensyn til de lande, som har nær tilknytning til tvisten, især det land hvor den pågældende linie er hjemmehørende, og specielt når tvisten drejer sig om gods, dettes oprindelsesland.

§ 3

1. For så vidt angår nærværende bilag skal der dannes et internationalt panel af forligsmæglere, bestående af anerkendte eller erfarne eksperter inden for felter som jura, søtransportens økonomi eller udenrigshandel og finansvæsen, som nærmere fastsat af de kontraherende parter, som udpeger forligsmæglerne; disse skal fungere helt uafhængigt.

1. Enhver kontraherende part kan til enhver tid udnævne indtil 12 medlemmer af panelet og skal give meddelelse om disse medlemmers navne til den af de Forenede Nationers generalsekretær udpegede registrator. Udnævnelser gælder for seks år med mulighed for fornyelse. Ved et medlems død, inhabilitet eller udtræden skal den kontraherende part, der havde udnævnt det pågældende medlem, udnævne en afløser for den resterende del af medlemmets funktionsperiode. En udnævnelse træder i kraft fra den dato, på hvilken registrator modtager meddelelse herom.

1. Registrator skal føre en fortegnelse over panelets medlemmer og regelmæssigt orientere de kontraherende parter om panelets sammensætning.

§ 4

1. Formålet med mægling er at nå frem til en mindelig løsning på en tvist ved hjælp af anbefalinger udformet af uafhængige forligsmæglere.

1. Forligsmæglerne skal afgrænse og belyse de omtvistede spørgsmål, til dette formål søge at indhente eventuelle oplysninger fra parterne, og på dette grundlag afgive en anbefaling til parterne med henblik på bilæggelse af tvisten.

1. Parterne skal efter bedste evne samarbejde med mæglerne for at sætte dem i stand til at udføre deres funktioner.

1. Med mindre andet aftales parterne imellem, kan forligsmæglerne beslutte at afgive en anbefaling på basis af skriftlige indlæg uden mundtlig forhandling.

§ 5

1. Mægling skal foretages enten af en forligsmægler eller af et ulige antal forligsmæglere ifølge aftale mellem parterne eller udpeget af disse.

1. Hvis parterne ikke kan nå til enighed om antallet eller udnævnelsen af forligsmæglerne i henhold til stk. 1, skal mægling foretages af tre mæglere, en udpeget af hver af parterne i deres stævning henholdsvis svarskrift, og den tredje udpeget af de to således udpegede mæglere, idet denne sidste skal fungere som formand.

1. Hvis der i svarskriftet ikke er anført navnet på den forligsmægler, der skal udpeges i tilfælde, hvor stk. 2 kommer til anvendelse, skal den anden mægler inden 30 dage efter modtagelsen af stævningen vælges ved lodtrækning foretaget af den i stævningen udpegede mægler blandt de panelmedlemmer, der er udpeget af den eller de kontraherende stater, i hvilke indstævnte er hjemmehørende.

1. Hvis de i henhold til stk. 2 eller 3 udpegede forligsmæglere ikke kan blive enige om udpegelsen af den tredje mægler inden 15 dage efter den anden mæglers udnævnelse, skal vedkommende inden de følgende 5 dage vælges ved lodtrækning foretaget af de udpegede mæglere. Før lodtrækningen:

a. er ingen medlemmer af panelet af samme nationalitet som nogen af de to udpegede mæglere valgbare,

b. kan hver af de to udpegede mæglere udskyde lige mange medlemmer af panelet, dog således at der skal kunne trækkes lod blandt mindst 30 af panelets medlemmer.

§ 6

1. Når flere parter begærer mægling med samme indstævnte vedrørende samme spørgsmål eller spørgsmål, som er nært forbundne, kan den indstævnte anmode om en sammenlægning af disse sager.

1. Begæring om sammenlægning skal behandles og afgøres ved flertalsafstemning mellem formændene for de hidtil udvalgte forligsmæglere. Hvis en sådan begæring efterkommes, vil formændene udpege de mæglere, der skal behandle de sammenlagte sager blandt de allerede udpegede eller valgte mæglere, dog således at der vælges et ulige antal mæglere, og således at den mægler, som hver af parterne først havde udpeget, skal være en af de mæglere, der behandler den sammenlagte sag.

§ 7

En hvilken som helst part, bortset fra en kompetent myndighed som nævnt i § 1, kan indtræde i forhandlingerne, hvis mægling er påbegyndt enten:

a. som part, hvor der består en direkte økonomisk interesse, eller

b. som intervenient til støtte for en af de oprindelige parter, hvor der består en indirekte økonomisk interesse,

medmindre en af de oprindelige parter gør indsigelse mod et sådant procesfællesskab.

§ 8

1. Forligsmæglernes anbefalinger skal udfærdiges i overensstemmelse med konventionens bestemmelser.

1. Hvis konventionen ikke indeholder regler om et spørgsmål, skal mæglerne anvende det lands lovgivning, som parterne enes om ved påbegyndelsen af mæglingsforhandlingerne eller senere, dog ikke senere end det tidspunkt, hvor bevismaterialet indgives til mæglerne. Opnås der ikke enighed, skal den lovgivning tages i anvendelse, som mæglerne anser for at have den største tilknytning til den pågældende tvist.

1. Forligsmæglerne skal ikke afgøre tvisten skønsmæssigt efter ret og billighed (ex aequo et bono), medmindre parterne aftaler dette efter tvistens opståen.

1. Forligsmæglerne skal ikke afsige kendelse om »non liquet« (»det er uklart«) på grund af uklarhed i loven.

1. Forligsmæglerne kan anbefale de retsmidler og den retshjælp mod ubillighed, der findes i det retssystem, hvis regler anvendes på tvisten.

§ 9

Forligsmæglernes anbefalinger skal være begrundet.

§ 10

1. Med mindre parterne før, under eller efter mæglingsproceduren er blevet enige om, at forligsmæglernes anbefaling skal være bindende, bliver den bindende ved, at parterne godtager den. En anbefaling, der er godtaget af nogle af parterne i en tvist, forpligter udelukkende disse.

1. Parterne skal give forligsmæglerne meddelelse om godtagelse af disse anbefaling til en af mæglerne nærmere angivet adresse senest 30 dage efter modtagelsen af underretning om anbefalingen; i modsat fald betragtes anbefalingen som ikke accepteret.

1. Den part, der ikke accepterer en anbefaling, skal inden 30 dage efter den i stk. 2 anførte periode, give forligsmæglerne og de andre parter underretning skriftligt og omfattende om sine grunde til afvisningen af anbefalingen.

1. Umiddelbart efter at anbefalingen er accepteret af parterne, skal forligsmæglerne oprette og underskrive et forligsdokument, fra hvilket tidspunkt anbefalingen får bindende virkning for parterne. Hvis anbefalingen ikke er blevet accepteret af alle parter, skal forligsmæglerne udfærdige en rapport angående de parter, der nægter at acceptere anbefalingen, med angivelse af tvisten, og de pågældende parters manglende evne til at bilægge den.

1. En anbefaling, der er blevet bindende for parterne, skal gennemføres af dem omgående eller på et i anbefalingen nærmere angivet senere tidspunkt.

1. Enhver part kan betinge sin accept af, at alle eller nogle af tvistens andre parter accepterer anbefalingen.

§ 11

1. En anbefaling skal udgøre en endelig bilæggelse af en tvist mellem de parter, som accepterer den. Dette gælder dog ikke i den udstrækning anbefalingen ikke anerkendes og håndhæves i henhold til bestemmelserne i § 12.

1. Anbefaling' omfatter en fortolkning, tydeliggørelse eller rettelse af anbefalingen foretaget af forligsmæglerne, før anbefalingen bliver accepteret.

§ 12

1. Enhver kontraherende part skal anerkende en anbefaling som værende bindende mellem de parter, der har accepteret den, og skal endvidere med forbehold af bestemmelserne i stk. 2 og 3 efter anmodning fra en sådan parts side, gennemtvinge opfyldelsen af alle forpligtelser pålagt ifølge anbefalingen, som om den var en endelig dom afsagt af en domstol i den pågældende kontraherende stat.

1. En anbefaling skal kun kunne nægtes anerkendelse og håndhævelse efter begæring af en af de i stk. 1 nævnte parter, såfremt en domstol eller en anden kompetent myndighed i det land, hvor man forsøger at opnå anerkendelse og håndhævelse finder, at:

a. en part, der accepterede anbefalingen, var inhabil i henhold til den for anbefalingen gældende lovgivning på tidspunktet for accepten;

b. svig eller tvang er blevet anvendt ved udfærdigelsen af anbefalingerne;

c. anbefalingen strider mod retsordenen (ordre public) i det land, hvor den skal håndhæves;

d. sammensætningen af forligsmæglerne eller mæglingsproceduren ikke var i overensstemmelse med nærværende bestemmelser.

1. Hverken håndhævelse eller anerkendelse af en del af anbefalingen skal finde sted, hvis en domstol eller en anden kompetent myndighed finder det godtgjort, at den pågældende bestanddel af anbefalingen falder ind under et af punkterne i stk. 2, og hvis den pågældende del kan udskilles fra resten af anbefalingen. Hvis dette ikke kan ske, skal hele anbefalingen nægtes håndhævelse og anerkendelse.

§ 13

1. Når anbefalingen er blevet accepteret af alle parter, kan den med alle disses samtykke offentliggøres med sine begrundelser.

1. Hvis anbefalingen er blevet forkastet af en eller flere af parterne, men samtidig accepteret af en eller flere andre parter:

a. skal den eller de afvisende parter offentliggøre deres grunde til afvisningen, som er meddelt i henhold til § 10, stk. 3, og kan samtidig offentliggøre anbefalingen samt dens begrundelser;

b. kan en part, der har accepteret anbefalingen, offentliggøre denne samt dens begrundelser; den pågældende part kan yderligere offentliggøre en anden parts grunde til sin afvisning af anbefalingen, medmindre denne anden part allerede har offentliggjort sin afvisning samt sin begrundelse herfor i overensstemmelse med pkt. a.

1. Hvis anbefalingen ikke er blevet accepteret af nogen af parterne, kan hver enkelt part offentliggøre anbefalingen samt begrundelserne derfor foruden sin egen afvisning af anbefalingen og begrundelsen herfor.

§ 14

1. Dokumenter og erklæringer, de indeholder faktiske oplysninger afgivet af en part til forligsmæglerne, skal offentliggøres, medmindre den pågældende part eller et flertal af forligsmæglerne bestemmer noget andet.

1. Sådanne dokumenter og erklæringer afgivet af en part kan af vedkommende fremlægges til støtte for hans sag i eventuelle senere forhandlinger i forbindelse med samme tvist og mellem samme parter.

§ 15

Så længe anbefalingen endnu ikke er blevet bindende for parterne, skal hverken synspunkter eller begrundelser fremsat af forligsmæglerne eller indrømmelser eller tilbud fremsat af parterne som led i mæglingen, berøre nogen af parternes juridiske rettigheder og forpligtelser.

§ 16

1 a. Omkostningerne i forbindelse med forligsmæglingen, herunder vederlag til forligsmæglerne, skal fordeles ligeligt mellem mæglingsparterne, medmindre andet er aftalt mellem disse.

b. Når mæglingsproceduren er indledt, er forligsmæglerne berettiget til at forlange et forskud eller sikkerhedsstillelse for de i pkt. a nævnte omkostninger.

1. Parterne skal hver især selv afholde de i forbindelse med mæglingsforhandlingerne pådragne omkostninger, medmindre andet er aftalt mellem dem.

1. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan forligsmæglerne efter enstemmigt at have afgjort, at en part har fremsat et krav uden grund, pålægge denne part at udrede en del af eller alle omkostninger, som andre af de i forligsmæglingen implicerede parter har pådraget sig. En sådan beslutning er endelig og bindende for alle parter.

§ 17

1. Hvis en part undlader at give møde eller fremlægge sin sag på noget trin af mæglingsforhandlingerne, skal dette ikke anses at være en indrømmelse af modpartens påstand. Modparten kan i så tilfælde efter eget valg anmode forligsmæglerne om at afslutte forhandlingerne eller om at behandle de foreliggende spørgsmål og fremkomme med en anbefaling i overensstemmelse med konventionens bestemmelser herom.

1. Før de afslutter forhandlingerne, skal forligsmæglerne give den part, der undlader at give møde eller fremlægge sin sag, en frist på højst 10 dage, medmindre de finder det godtgjort, at den pågældende part ikke har til hensigt at give møde eller fremlægge sin sag.

1. Hvis de i konventionen fastsatte eller af forligsmæglerne bestemte proceduremæssige tidsfrister, især i forbindelse med indsendelse af erklæringer eller oplysninger, ikke overholdes, skal dette anses som manglende fremmøde ved forligsmæglingen.

1. Når forhandlingen er afsluttet på grund af, at en af parterne undlod at give møde eller at fremlægge sin sag, skal forligsmæglerne udfærdige en rapport, hvori de gør opmærksom på den pågældende parts undladelse.

§ 18

1. Forligsmæglerne skal overholde de procedureregler, som er fastsat i konventionen.

1. De procedureregler, som findes i bilag 2, skal betragtes som vejledende for forligsmæglerne. Disse kan efter fælles overenskomst bruge, supplere eller ændre de i dette bilag indeholdte regler eller udforme deres egne procedureregler i den udstrækning sådanne supplerende, ændrede eller andre regler ikke strider imod bestemmelserne i konventionen.

1. Hvis parterne er enige om, at det eventuelt ville kunne fremme en hurtig og billig afvikling af forligsmæglingen, kan de efter fælles overenskomst acceptere procedureregler, som ikke strider imod bestemmelserne i konventionen.

1. Forligsmæglerne skal udforme deres anbefaling på grundlag af enighed, eller hvis dette ikke er muligt, ved flertalsafgørelse.

1. Mæglingsforhandlingerne skal afsluttes og forligsmæglernes anbefaling afgives senest 6 måneder fra den dag, på hvilken forligsmæglerne blev udnævnt, dog med undtagelse af de i bekendtgørelsens § 50, stk. 1 c, nævnte tilfælde, for hvilke de i § 30, stk. 1, og § 36, stk. 3, nævnte tidsfrister skal gælde. Ved aftale imellem parterne kan ovennævnte frist på 6 måneder forlænges.

Bilag 2

Vejledende procedureregler for international mægling

Regel 1

1. Enhver part, der måtte ønske at foranstalte mæglingsforhandlinger i henhold til konventionen, skal sende en skriftlig begæring herom samt en stævning til modparten med kopi til registrator.

1. Stævningen skal:

a. anføre nøjagtig navn og adresse på hver enkelt af tvistens parter;

b. indeholde en summarisk redegørelse for relevante kendsgerninger, de omtvistede spørgsmål samt rekvirentens forslag til bilæggelse af tvisten;

c. angive hvorvidt mundtlig behandling ønskes, og i så fald, og i den udstrækning de allerede kendes, navn og adresse på de personer, der skal afgive vidneforklaring, herunder sagkyndige vidner for rekvirenten;

d. ledsages af eventuelle dokumenter til støtte for sagen og relevante aftaler og ordninger indgået af parterne, som rekvirenten måtte anse for nødvendige ved fremsættelsen af påstanden;

e. angive det krævede antal forligsmæglere, eventuelt med forslag til udnævnelse af forligsmæglere eller navnet på den af rekvirenten i henhold til bilag 1, § 5, stk. 2, udpegede forligsmægler; og

f. indeholde eventuelle forslag vedrørende procedureregler.

1. Stævningen skal dateres og undertegnes af den pågældende part.

Regel 2

1. Hvis indstævnte beslutter sig til at afgive et svarskrift, skal dette ske inden 30 dage efter den dag, på hvilken han modtager stævningen, med kopi til registrator.

1. Svarskriftet skal:

a. indeholde en summarisk redegørelse for relevante kendsgerninger, der tilbageviser påstandene i stævningen, indstævntes eventuelle forslag til bilæggelse af tvisten, samt eventuelle retsmidler, som han ønsker anvendt, med henblik på en bilæggelse af tvisten;

b. angive hvorvidt mundtlig behandling ønskes, og i så fald, og for så vidt som de allerede kendes, navn og adresse på de personer, der skal afgive vidneforklaring, herunder sagkyndige vidner for indstævnte;