Bekendtgørelse om efteruddannelse af kørelærere (*
BEK nr 513 af 27/11/1985
§ 1
Fornyelse af godkendelse som kørelærer til undervisning til kørekort til kategori B er ud over de i færdselslovens § 66, stk. 2, anførte krav betinget af, at kørelæreren har gennemgået et af justitsministeriet godkendt efteruddannelseskursus om den nye køreuddannelse.
Efteruddannelseskursets formål er, at kørelæreren skal erhverve sig de nødvendige forudsætninger for at kunne undervise i overensstemmelse med de nye krav til køreuddannelsen.
§ 2
Ansøgning om godkendelse af et efteruddannelseskursus skal indgives til justitsministeriet. Som kursuslærere kan godkendes pesoner, som med et tilfredsstillende resultat har fulgt et af justitsministeriet tilrettelagt lærerkursus, eller som på anden måde over for justitsministeriet dokumenterer at være i besiddelse af nødvendige faglige og pædagogiske kvalifikationer.
§ 3
Ansøgningen skal være vedlagt en undervisningplan, der angiver indholdet af de enkelte undervisningslektioner. Det skal af planen fremgå, at de krav til kursets indhold og varighed, der fremgår af bilaget til bekendtgørelsen, er opfyldt. Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, hvilket undervisningsmateriale der tænkes anvendt.
§ 4
Justitsministeriet kan nægte at godkende et efteruddannelseskursus, hvis dette ikke skønnes at kunne gennemføres med et tilstrækkeligt fagligt og pædagogisk indhold.
§ 5
Godkendelse kan kun meddeles til efteruddannelseskurser, der er åbne for enhver godkendt kørelærer.
§ 6
Godkendte efteruddannelseskurser er undergivet justitsministeriets tilsyn og kontrol. Justitsministeriet kan forlange oplysning om ethvert forhold i forbindelse med efteruddannelseskurset og kan på ethvert tidspunkt kræve ændringer i dette. Godkendelse kan tilbagekaldes, hvis efteruddannelsen ikke gennemføres i overensstemmelse med godkendelsen.
§ 7
Ved afslutningen af et efteruddannelseskursus udsteder kursuslæreren kursusbevis til deltagerne i kurset. Det skal fremgå af kursusbeviset, at efteruddannelsen er godkendt af justitsministeriet.
Kursusbeviset tjener som dokumentation for kursusdeltagelse i forbindelse med ansøgning om fornyelse af kørelærergodkendelse.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på den første ansøgning om fornyelse af kørelærergodkendelse, der indgives efter den 1. oktober 1986.
Justitsministeriet kan godkende, at en deltagelse i et efteruddannelseskursus, der er afholdt efter den 1. oktober 1984, erstatter en efteruddannelse på et kursus, der er godkendt efter denne bekendtgørelse, såfremt kurset i det væsentligste har opfyldt betingelserne i denne bekendtgørelse.
pre_paragraph I henhold til § 66, stk. 3, i færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976, som ændret ved lov nr. 158 af 24. april 1985, fastsættes:
Justitsministeriet, den 27. november 1985, den 27. november 1985
/Erik Ninn-Hansen B. O. Jespersen/
Bilag
Efteruddannelsens indhold og varighed
Efteruddannelseskursets formål er, at kørelæreren skal erhverve sig de nødvendige forudsætninger for at kunne undervise i overensstemmelse med de nye krav til køreuddannelsen.
Kurset skal have en varighed af mindst 16 - 20 undervisningstimer.
Kurset skal omfatte følgende emner:
- Lovbestemmelserne om den ny køreudannelse og køreprøve.
- Pædagogiske principper i den ny køreuddannelse, herunder den detaljerede fastsættelse af den teoretiske og praktiske uddannelses mål, samordning af den teoretiske og praktiske undervisning, opdeling af lektioner i øvelseskørsel efter trinvis stigende sværhedsgrad med anvendelse af lukket øvelsesplads, udvalgte øvelsesstrækninger på almindelig vej og køretekniske anlæg, anvendelse af evaluerende prøver i uddannelse, krav til lærestof og hjælpemidler, lærebøger og andet materiale.
- Indgående orientering om indholdet af undervisningsplanen med tilhørende lærervejledning omfattende kundskabs- og færdighedskrav vedrørende køretøjets indretning og udstyr, manøvrer på lukket øvelsesplads, forskellige køretøjers manøvreegenskaber, trafikantadfærd, vejforhold, grundregler for kørsel, manøvrer på vej, manøvrer på køretekniske anlæg og forberedelse til køreprøve.
- Anvisninger på hvorledes elevundervisningen kan tilrettelægges og gennemføres, herunder udarbejdelse af lektionsplan eller undervisningsprogram.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1985
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1985