TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af Lov om arbejdstilbud til ledige

DanmarkdocType.LBKH1985

Beskæftigelsesministeriet

LBK nr 535 af 21/11/1985

ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE

ARBEJDSTILBUD TIL LEDIGE

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Med henblik på genplacering på arbejdsmarkedet har langtidsledige medlemmer under 60 år af en anerkendt arbejdsløshedskasse krav på et rimeligt tilbud om arbejde i mindst 9 måneder, jfr. dog § 9. Tilbuddet skal gives i god tid før retten til dagpenge ophører efter §§ 55 og 72 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. og så vidt muligt efter et års ledighed. Stk. 2. Medlemmer under 25 år har krav på et tilbud efter 1 års ledighed. Stk. 3. Arbejdsmarkedsnævnet har den endelige administrative afgørelse af, om et afgivet tilbud er rimeligt. Stk. 4. For at forbedre den langtidslediges beskæftigelsesmuligheder kan arbejdsgiveren tillade den pågældende at deltage i uddannelsesaktiviteter i op til 3 måneder af genoptræningsperioden. I uddannelsesperioden aflønnes den pågældende som i den øvrige genoptræningsperiode, ligesom der udbetales støtte efter § 2. Er der til uddannelsesaktiviteten knyttet en særlig godtgørelse, udbetales denne ikke. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes undervisning kan indgå i ansættelsesforhold støttet efter denne lov.

ansættelse
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Ved ansættelse efter § 1 yder staten en økonomisk støtte til genoptræning i de første 9 måneders beskæftigelse. Samme støtte kan ydes til ansættelse af medlemmer, der er fyldt 60 år. Støtten ydes til ansættelser i private og offentlige virksomheder og institutioner, der medfører en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Arbejdsministeren kan nedsætte genoptræningsperiodens længde. Stk. 2. Støtten efter stk. 1 fastsættes til 70 pct. af højeste dagpenge pr. 1. oktober det foregående år, jfr. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Støttebeløbet fastsættes for et kalenderår ad gangen.

ansættelse
§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Arbejdsmarkedsnævnet søger i samarbejde med arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne at skaffe den langtidsledige et tilbud om arbejde, fortrinsvis i private virksomheder. Stk. 2. Staten skal ansætte mindst 10 pct. af de langtidsledige, der inden for hver amtskommune får arbejde efter denne ordning. Stk. 3. Hvis arbejdsmarkedsnævnet ikke kan skaffe et tilbud om arbejde, skal bopælskommunen søge at give et arbejdstilbud inden for sit eget forvaltningsområde eller en anden offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution. Stk. 4. Er kommunen heller ikke i stand til at skaffe den langtidsledige et tilbud om arbejde, skal amtskommunen give et arbejdstilbud inden for sit eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution. Stk. 5. Hvis den langtidsledige ikke har fået et rimeligt tilbud om arbejde, inden den pågældendes ret til arbejdsløshedsdagpenge ophører, betaler amtskommunen efter anmodning fra den ledige pr. dag til den pågældende et beløb, der svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, den ledige oppebar umiddelbart inden dagpengerettens ophør. Amtskommunens forpligtelse vedvarer, indtil den langtidsledige har påbegyndt eller afslået et rimeligt arbejdstilbud.

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Bopælskommunen betaler den fulde lønudgift og modtager statstilskud ved ansættelse i kommunen, amtskommunen eller i anden offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution, jfr. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Amtskommunerne betaler, hvad der svarer til 10 pct. af de samlede lønudgifter efter fradrag af statstilskud ved ansættelse af ledige efter denne lov. Stk. 3. Staten betaler den fulde lønudgift for de 10 pct. af de langtidsledige, der skal ansættes i staten efter § 3, stk. 2. Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren forhøje antallet af langtidsledige, jfr. stk. 3, hvis løn betales af staten.

ansættelsefradrag
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. 75 pct. af kommunernes lønudgifter efter § 4, stk. 1, med fradrag af statstilskuddet gøres til genstand for mellemkommunal udligning. Det samlede udligningsbeløb pålignes kommunerne i henhold til deres indbyggertal som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i udligningsåret. Stk. 2. Indenrigsministeren underretter senest 1. juni kommunerne om den forventede størrelse af deres udligningsbidrag i det følgende år.

fradrag
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om støtteordningen og administrationen af reglerne i denne lov, herunder om det tidspunkt, hvor der skal gives tilbud om arbejde, jfr. § 1, stk. 1 og 2. Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter dog nærmere regler om den kommunale udligningsordning, jfr. § 5, og om administrationen af reglerne i § 4, stk. 2.

§ 7

§ 7. Ved ansættelse, der sker efter reglerne i denne lov, fraviges § 67, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse i fornødent omfang.

UDDANNELSESYDELSE TIL LEDIGE UNDER 25 ÅR

UDDANNELSESYDELSE TIL LEDIGE UNDER 25 ÅR

ansættelse
§ 8

(Stk. 6)

§ 8. I stedet for et arbejdstilbud kan langtidsledige vælge at få en uddannelsesydelse i op til 2 år, mens de deltager i en godkendt uddannelse. Det er dog en betingelse, at den langtidsledige er under 25 år på det tidspunkt, der fastsættes efter stk. 2, nr. 1. Godkendelse af uddannelserne foretages af undervisningsministeren efter forhandling med arbejdsministeren. Uddannelsen skal normalt være af mindst 12 måneders varighed. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om retten til at oppebære uddannelsesydelsen, herunder om 1. fra hvilket tidspunkt ydelsen kan fås, 2. hvornår uddannelsen senest skal påbegyndes efter, at den langtidsledige havde krav på et arbejdstilbud, 3. at retten til ydelsen kan bortfalde, når arbejdsformidlingen giver de langtidsledige et konkret arbejdstilbud, og 4. at ydelsen ikke kan fås, hvis uddannelsen påbegyndes efter, at den lediges ret til dagpenge er ophørt. Stk. 3. Størrelsen af uddannelsesydelsen svarer til det halve af dagpengenes højeste beløb, jfr. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Er der til uddannelsen knyttet en uddannelsesstøtte, udbetales denne ikke. Er der til uddannelsen knyttet løn, som er større end uddannelsesydelsen, bortfalder ydelsen. Er lønnen lavere end uddannelsesydelsen, suppleres lønnen med uddannelsesydelse, således at den pågældende tilsammen får et beløb svarende til uddannelsesydelsen. Uddannelsesydelsen finansieres af staten. Stk. 4. Den langtidsledige er berettiget til et arbejdstilbud efter stk. 5, hvis uddannelsen ikke gennemføres, den gennemførte uddannelse har en varighed på under 18 måneder eller ikke er en erhvervsmæssig uddannelse. Stk. 5. Det er en betingelse for at få arbejdstilbud efter stk. 4, at den ledige 1 måned efter uddannelsens afbrydelse eller 3 måneder efter dens afslutning er dagpengeberettiget og senest på disse tidspunkter fremsætter krav om arbejdstilbud over for arbejdsformidlingen. Den ledige har krav på arbejdstilbud senest 3 måneder efter kravets fremsættelse. Den ledige har tidligst ret til ydelse efter § 3, stk. 5, efter udløbet af sidstnævnte periode. Stk. 6. Nærmere bestemmelser om uddannelsesydelsen, dens administration og udbetaling fastsættes af arbejdsministeren.

UDDANNELSESYDELSE M.V. TIL LEDIGE OVER 25 ÅR

UDDANNELSESYDELSE M.V. TIL LEDIGE OVER 25 ÅR

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Ledige, der har haft et arbejdstilbud eller har fået en uddannelsesydelse efter den foranstående bestemmelse, har ikke krav på et nyt arbejdstilbud, men har ret til en uddannelsesydelse efter § 10 eller en iværksætterydelse efter § 11. Dette gælder dog ikke 1. ledige, som har ret til arbejdstilbud efter § 1, stk. 2, eller § 8, stk. 4-5, 2. ledige, der er fyldt 55 år ved ophøret af et tidligere arbejdstilbud. Disse ledige kan dog i stedet for et arbejdstilbud vælge en uddannelsesydelse efter § 10 eller en iværksætterydelse efter § 11, hvis uddannelsen eller den selvstændige virksomhed påbegyndes, inden den ledige fylder 60 år, 3. ledige, der på grundlag af andet arbejde end arbejdstilbud bevarer eller generhverver dagpengeretten, jfr. §§ 55 og 72 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Ledige, der har afslået et rimeligt arbejdstilbud eller er ophørt med dette af grunde, der kan tilregnes dem selv, har ikke krav på uddannelsesydelse eller iværksætterydelse.

§ 10

(Stk. 6)

§ 10. Ledige, der har ret til uddannelsesydelse efter § 9, kan få ydelsen i op til 1 år og 6 måneder, mens de deltager i en uddannelse. Arbejdsministeren fastlægger efter forhandling med undervisningsministeren, at visse uddannelser ikke giver ret til en uddannelsesydelse. Stk. 2. Arbejdsformidlingen forlænger efter ansøgning uddannelsesydelsen fra 1 år og 6 måneder til 2 år, hvis uddannelsens længde gør det nødvendigt. Stk. 3. Uddannelsesydelsen kan fås inden for det tidsrum, hvor den ledige kunne have fået dagpenge efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Uddannelsesydelsen kan kun fås inden for disse perioder. Stk. 4. Størrelsen af uddannelsesydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville have fået. Uddannelsesydelsen kan kun udbetales, hvis der ikke samtidig udbetales en statslig uddannelsesstøtte. Hvis der til uddannelsen er knyttet løn, suppleres denne om nødvendigt med uddannelsesydelse, så at den ledige i alt får et beløb, der svarer til uddannelsesydelsen. Stk. 5. Hvis en modtager af uddannelsesydelse samtidig har indtægt eller arbejde, skal uddannelsesydelsen nedsættes efter samme regler som i §§ 58, 59 og 73 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 6. Uddannelsesydelsen administreres af arbejdsformidlingen og udbetales af arbejdsløshedskasserne. Reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler 1) om uddannelsesydelsen, dens administration og udbetaling og 2) om information og vejledning om uddannelsesmuligheder og tilmelding til uddannelser.

IVÆRKSÆTTERYDELSE TIL LEDIGE OVER 25 ÅR

IVÆRKSÆTTERYDELSE TIL LEDIGE OVER 25 ÅR

§ 11

(Stk. 7)

§ 11. Ledige, der efter § 9 har ret til en iværksætterydelse, kan få denne i op til 3 år og 6 måneder, hvis de etablerer og driver selvstændig virksomhed. Stk. 2. Har den ledige fået dagpenge eller uddannelsesydelse efter § 10 i en eller flere perioder efter sidste arbejdstilbud, afkortes perioden i stk. 1 tilsvarende. Stk. 3. Størrelsen af iværksætterydelsen svarer for fuldtidsforsikrede til 50 pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. For deltidsforsikrede er ydelsen 2/3 af iværksætterydelsen for fuldtidsforsikrede. Stk. 4. Hvis en modtager af iværksætterydelse samtidig har andet arbejde eller indtægt fra andet arbejde, skal iværksætterydelsen nedsættes efter samme regler som i §§ 58, 59 og 73 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 5. En modtager af iværksætterydelse kan opgive denne og genindtræde i sin dagpengeret, som om perioden med iværksætterydelsen havde været dagpengeberettigende ledighed. Stk. 6. Iværksætterydelsen administreres af arbejdsformidlingen og udbetales af arbejdsløshedskasserne. Reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler 1) om iværksætterydelsen, dens administration og udbetaling og 2) om mulighederne for at få uddannelsesydelse og iværksætterydelse i forlængelse af hinanden.

OPLYSNINGSPLIGT OG TILBAGEBETALING

OPLYSNINGSPLIGT OG TILBAGEBETALING

§ 12

(Stk. 4)

§ 12. En modtager af uddannelsesydelse eller iværksætterydelse har pligt til at underrette arbejdsformidlingen henholdsvis arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til ydelserne. Nærmere regler fastsættes af arbejdsdirektøren henholdsvis direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Stk. 2. Har en modtager af uddannelsesydelse eller iværksætterydelse givet arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, kan arbejdsdirektøren bestemme, at disse skal tilbagebetales helt eller delvis. Stk. 3. Har en modtager af uddannelsesydelse eller iværksætterydelse givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller beregning af ydelserne, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelserne, skal beløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet. Stk. 4. Reglerne om statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser i kapitel 14 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

ADMINISTRATION OG KLAGEADGANG

ADMINISTRATION OG KLAGEADGANG

§ 13

§ 13. Arbejdsformidlingen varetager administrationen af reglerne i denne lov, jfr. dog § 1, stk. 3, § 10, stk. 6, og § 11, stk. 6. Stk. 2. Nærmere regler om, hvilke spørgsmål der henhører under arbejdsformidlingen, og hvilke spørgsmål der henhører under kassen, fastsættes af arbejdsdirektøren henholdsvis direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

§ 14

(Stk. 5)

§ 14. Klage over arbejdsformidlingens afgørelse ved administrationen af denne lov kan inden 4 uger indbringes for arbejdsdirektøren af den, som afgørelsen vedrører. Stk. 2. Arbejdsdirektørens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Ministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er blevet meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af arbejdsdirektøren, op til nærmere undersøgelse og afgørelse. Stk. 4. Klage over kassens afgørelse i spørgsmål om uddannelses- og iværksætterydelse kan inden 4 uger indbringes for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører. Nærmere regler fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 5. Afgørelser, som er truffet af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 4, kan inden 4 uger indbringes for ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører.

IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER

IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER

§ 2

(Stk. 1)

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1985. Vedrører § 2, stk. 2, og kap. 3-6.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Stk. 1. Personer, der har afsluttet sidste arbejdstilbud inden lovens ikrafttræden, kan uanset § 9, stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, vælge at modtage endnu et arbejdstilbud, medmindre de har afsluttet en uddannelsesydelse efter de hidtidige regler. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter regler om, at § 10, stk. 3, og § 11, stk. 2, i lov om arbejdstilbud til ledige som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, kan fraviges helt eller delvis for personer, der har afsluttet sidste arbejdstilbud eller uddannelsesydelse før 1. juli 1985. Stk. 3. Ledige, der afslutter et arbejdstilbud efter den 30. juni 1985, har ret til optagelse på en uddannelsesinstitution forud for ledige, der er omfattet af stk. 1, og som vælger en uddannelsesydelse. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om fortrinsrettens administration efter forhandling med den minister, hvorunder den enkelte uddannelse hører.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Loven træder i kraft den 1. september 1981. Stk. 2. Kapitel 15 b i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 373 af 15. august 1980, som ændret ved lov nr. 509 af 3. december 1980, ophæves.

§ 16

§ 16. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget i folketingsåret 1986-87.

regnskab
§ 17

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. --------- Lov nr. 291 af 21. juni 1985 indeholder i § 2 og § 3 følgende bestemmelser:

ARBEJDSMINISTERIET, DEN 21. NOVEMBER 1985 /GRETHE FENGER MØLLER H. Winther/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
16. marts 2007