TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forbrugerklagenævnets virksomhedsområde (Virksomhedsbekendtgørelsen)

BEK nr 544 af 10/12/1985

DanmarkBekendtgørelse1985

§ 1

Klager fra private forbrugere vedrørende varer eller arbejds- og tjenesteydelser, der hidrører fra offentlig virksomhed, kan indbringes for forbrugerklagenævnet, såfremt de vedrører:

  1. levering af el, gas, vand og varme,
  1. person- og godstransport.

§ 2

Klager fra forbrugere vedrørende varer eller arbejds- og tjenesteydelser, for hvilke vederlaget udgør 20.000 kr. eller derunder, dog mindst 200 kr., og som hidrører fra privat virksomhed, kan indbringes for forbrugerklagenævnet. Klager vedrørende køb af motorkøretøjer kan dog indbringes for nævnet, når vederlaget udgør 50.000 kr. eller derunder, dog mindst 200 kr.

Stk. 2

Nævnets formand kan i særlige tilfælde se bort fra den i stk. 1 nævnte undergrænse på 200 kr.

§ 3

Klager kan ikke indgives af offentlige myndigheder og offentlige institutioner.

Stk. 2

Fra bestemmelsen i § 2, stk. 1, gælder yderligere følgende undtagelser: b. bestanddele og tilbehør til motorkøretøjer og til de under a. nævnte varer, c. arbejds- og tjenesteydelser, herunder leje, vedrørende motorkøretøjer og de under a. og b. nævnte varer,

  1. maskiner, instrumenter, værktøj o.lign., der benyttes erhvervsmæssigt, bestanddele og tilbehør hertil samt arbejds- og tjenesteydelser, herunder leje, vedrørende dette materiel; dog bortset fra maskiner og tekniske anlæg til kontor og butiksbrug,
  1. bygningsmaterialer og nybygnings-, ombygnings-, vedligeholdelses-, moderniserings-, reparations-, og rengøringsarbejde vedrørende fast ejendom,
  1. bestanddele og tilbehør til fast ejendom, samt arbejds- og tjenesteydelser vedrørende det nævnte, dog bortset fra husholdningstekniske hjælpemidler, tæpper, persienner o.lign.,
  1. leje af fast ejendom eller dele heraf,
  1. arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, for hvilke Almindelige Betingelser udfærdiget af ministeriet for offentlige arbejder finder anvendelse,
  1. a. motorkøretøjer, der hovedsageligt anvendes erhvervsmæssigt, biler med en egenvægt på 2000 kg og derover, traktorer, jordbrugsredskaber, campingvogne, påhængsvogne o.lign.,
  1. både, bestanddele og tilbehør hertil samt arbejds- og tjenesteydelser, herunder leje, vedrørende både,
  1. nærings- og nydelsesmidler,
  1. lægemidler m.v.,
  1. håndknyttede tæpper, antikviteter, kunstgenstande og andre samlerobjekter samt arbejds- og tjenesteydelser vedrørende det nævnte,
  1. arbejds- og tjenesteydelser, der hidrører fra liberale erhverv under forudsætning af, at virksomheden udøves i medfør af en videregående, offentlig anerkendt uddannelse eller en offentlig autorisation eller beskikkelse, herunder ydelser fra læger, tandlæger, dyrlæger, arkitekter, rådgivende ingeniører, ejendomsmæglere, dispachører, skibs- og varemæglere, revisorer, translatører og tolke,
  1. tandteknikervirksomhed, terapeutvirksomhed o.lign. personbehandlingsvirksomhed, der udøves i henhold til en offentlig autorisation eller på grundlag af en videregående, offentligt anerkendt uddannelse,
  1. ydelser vedrørende pengevæsen og forsikring,
  1. arbejds- og tjenesteydelser inden for det sociale område og undervisningsområdet, dog bortset fra fjernundervisning.

§ 4

Klager vedrørende varer eller arbejds- og tjenesteydelser på områder, for hvilke der findes godkendte private klage- og ankenævn, jfr. lovens § 12, eller på områder, på hvilke der i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang, jfr. lovens § 3, kan ikke indbringes for forbrugerklagenævnet.

Stk. 2

Forbrugerklagenævnet offentliggør ved hvert kalenderårs begyndelse en oversigt over de i medfør af lovens § 12 godkendte private klage- og ankenævn.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1986. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 411 af 10. juli 1982 og bekendtgørelse nr. 17 af 17. januar 1984.

pre_paragraph (Virksomhedsbekendtgørelsen) I medfør af § 2 og § 3, stk. 2, i lov nr. 305 af 14. juni 1974 om forbrugerklagenævnet, som ændret ved lov nr. 267 af 26. juni 1975 og lov nr. 238 af 27. maj 1981, fastsættes:


Industriministeriet, den 10. december 1985, den 10. december 1985

/Ib Stetter Niels Erik D. Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1985