TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om sammensætning og valg af stiftsudvalg

BEK nr 607 af 17/12/1985

DanmarkBekendtgørelse1985

§ 1

Der oprettes et stiftsudvalg i hvert stift. Stiftsudvalget består af et valgt menighedsrådsmedlem fra hvert af stiftets provstier.

§ 2

Stiftsudvalgets medlemmer vælges af provstiets menighedsrådsmedlemmer samtidig med valg af læge medlemmer af provstiudvalgene, jfr. senest kirkeministeriets cirkulære af 15. november 1984. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om valget.

Stk. 2

For så vidt angår perioden 1. januar 1986-31. marts 1989 udpeger provstiudvalgene hvert et lægt menighedsrådsmedlem til medlem af stiftsudvalget.

§ 3

Stiftsøvrigheden indkalder stiftsudvalget 2 gange årligt til møder, hvorunder udvalgets medlemmer kan forlange sig forelagt alle oplysninger om stiftsmidlernes udlånsvirksomhed og om kapitalernes anbringelse og afkast.

§ 4

Om stiftsudvalgets drøftelser udarbejder stiftsøvrigheden en beretning, der underskrives af stiftsudvalgets medlemmer. Beretningen udsendes ved stiftsøvrighedens foranstaltning til samtlige menighedsråd og provstiudvalg i stiftet.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1986.

pre_paragraph I medfør af § 23, stk. 2, i lov nr. 645 af 19. december 1984 om folkekirkens økonomi fastsættes følgende bestemmelser om sammensætning og valg af stiftsudvalg.


Kirkeministeriet, den 17. december 1985, den 17. december 1985

/METTE MADSEN Asger Jørgensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1985