Bekendtgørelse om fortrinsadgang for handicappede til visse offentligt regulerede beskæftigelser
BEK nr 613 af 18/12/1985
§ 1
Statslige og kommunale myndigheder, virksomheder og institutioner samt institutioner, hvis lønudgifter dækkes af stat og kommune med mere end halvdelen, koncessionerede virksomheder o.lign. og kommunale fællesskaber er forpligtet til at give personer, der på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, fortrinsadgang til alle beskæftigelser, ved hvilke de kan gøre rimelig fyldest.
Bestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse, såfremt der til det pågældende arbejde antages en person, der allerede er ansat i virksomheden eller institutionen.
Offentlige myndigheder er tilsvarende ved tildeling af visse bevillinger, jfr. § 3, forpligtet til at give personer, der på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, fortrinsadgang til disse bevillinger.
§ 2
Det påhviler arbejdsformidlingen, når den modtager henvendelse fra en person, som på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, men som efter arbejdsformidlingens skøn vil kunne bestride en arbejdsopgave, at registrere alle relevante oplysninger om den pågældendes data, uddannelse og kvalifikationer samt handicappets art og omfang. Arbejdsdirektøren fastsætter nærmere regler om registreringen.
I tilfælde, hvor arbejdsformidlingen skønner, at en handicappet person vil kunne gøre rimelig fyldest i en ledig stilling, som er kommet til formidlingens kundskab, under de i § 1 nævnte offentlige myndigheder m.v., retter formidlingen henvendelse til den pågældende myndighed om ansættelse.
Hvis ansættelse af den handicappede ikke umiddelbart finder sted, er den pågældende myndighed forpligtet til at forhandle med arbejdsformidlingen, før stillingen besættes.
Den pågældende ansættende myndighed er forpligtet til at give en handicappet ansøger adgang til en personlig samtale, før en ledig stilling besættes, medmindre den handicappede er åbenbart ringere kvalificeret end den bedst kvalificerede af de øvrige ansøgere.
§ 3
Det påhviler offentlige myndigheder, forinden tildeling af bevilling til ledige stadepladser, avis- og bladkiosker, chokolade- og tobaksudsalg eller andre tilladelser, forpagtninger o.lign. af tilsvarende art, at forhandle med arbejdsformidlingen om bevillingens tildeling til en person, der på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.
Tilsvarende gælder ved bevilling til almindelig hyrekørsel. Den bevillingsudstedende myndighed skal dog tilsidesætte fortrinsadgangen, såfremt den handicappede ikke har en vis erfaring inden for erhvervsmæssig persontransport, eller såfremt den handicappede ikke er i stand til at udføre de arbejdsfunktioner, som normalt påhviler føreren af en hyrevogn.
Den pågældende myndighed er forpligtet til at give en handicappet ansøger til en bevilling el.lign. som nævnt i stk. 1 og 2 adgang til en personlig samtale, før bevillingen gives, jfr. § 2, stk. 4.
§ 4
Arbejdsmarkedsnævnet skal regelmæssigt, og mindst 1 gang årligt, afholde møder med repræsentanter for de i § 1 omhandlede myndigheder m.v. til drøftelse af problemer omkring ansættelsen af handicappede inden for det offentlige område.
§ 5
Arbejdsmarkedsnævnet udarbejder årligt en beretning vedrørende administrationen af denne bekendtgørelse.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1986 og finder anvendelse på antagelse af arbejdskraft efter denne dato samt på tildeling af bevillinger, der er eller bliver ledige efter denne dato.
Bekendtgørelse nr. 437 af 26. august 1976 om fortrinsadgang for invaliderede til visse offentligt regulerede beskæftigelser ophæves samtidig.
pre_paragraph I henhold til § 30, stk. 2, i lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, fastsættes:
Arbejdsministeriet, den 18. december 1985, den 18. december 1985
/GRETHE FENGER MØLLER H. Winther/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1985
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1985