Bekendtgørelse om nautiske eksaminer
BEK nr 618 af 18/12/1985
§ 1
I kystskipperuddannelsen undervises i følgende emner: 1. Dansk. 2. Engelsk. 3. Kommunikation, herunder visuel signalering. 4. Meteorologi. 5. Motorlære og brandbekæmpelse. 6. Navigation, herunder kompas, terrestrisk navigation, nautiske instrumenter, radarnavigering og broprocedure. 7. Skibsadministration, søret og miljøbeskyttelse. 8. Sundhedslære. 9. Sømandskab, herunder lastelære, farligt gods, stabilitet, manøvrering, forholdsregler i nødsituationer, eftersøgning og redning. 10. Søvejsregler.
Til kystskippereksamen gives 10 karakterer: Kommunikation: 1 karakter. Meteorologi: 1 karakter. Motorlære og brandbekæmpelse: 1 karakter. Navigation: 3 karakterer, hvoraf 1 for skriftlige opgaver. Skibsadministration, søret og miljøbeskyttelse: 1 karakter. Sundhedslære: 1 karakter. Sømandskab: 1 karakter. Søvejsregler: 1 karakter.
§ 2
I sætteskipperuddannelsen undervises i følgende emner: 1. Dansk. 2. Engelsk. 3. Kommunikation, herunder visuel signalering, radiotelefoni og radiotelex. 4. Meteorologi og oceanografi. 5. Navigation, herunder terrestrisk og astronomisk navigation, elektroniske navigeringsmidler, kompasser, selvstyrer, radarnavigering og -plotning, sejladsplanlægning og broprocedure. 6. Skibsteknik, herunder skibes konstruktion, stabilitet, manøvrering, havarisituationer, lastelære, farligt gods, forholdsregler i nødsituationer, eftersøgning og redning. 7. Sundhedslære. 8. Søret, handelslære, miljøbeskyttelse og skibsadministration, herunder arbejdsledelse. 9. Søvejsregler. Bestået kystskippereksamen er en forudsætning for deltagelse i sætteskipperuddannelsen.
Til sætteskippereksamen gives 16 karakterer: Dansk: 1 karakter for skriftlige opgaver. Engelsk: 1 karakter. Kommunikation: 1 karakter. Meteorologi og oceanografi: 1 karakter. Navigation: 5 karakterer, hvoraf 2 for skriftlige opgaver, og 1 for betjening af radar. Skibsteknik: 2 karakterer, hvoraf 1 for skriftlige opgaver. Sundhedslære: 1 karakter. Søret, handelslære, miljøbeskyttelse og skibsadministration: 1 karakter. Søvejsregler: 2 karakterer, hvoraf 1 for skriftlige opgaver. Orden med skriftlige opgaver: 1 karakter, der fremkommer som middeltal af samtlige ordenskarakterer, idet der gives en ordenskarakter for hver skriftlig karakter.
§ 3
I skibsføreruddannelsen undervises i følgende emner: 1. Arbejdsledelse. 2. Dansk. 3. EDB og computerteknik. 4. Engelsk. 5. Fysik og kemi. 6. Kommunikation, herunder visuel signalering, radiotelefoni og radiotelex. 7. Maskinlære og brandbekæmpelse. 8. Matematik. 9. Meteorologi og oceanografi. 10. Navigation, herunder terrestrisk og astronomisk navigation, elektroniske navigeringsmidler, kompasser, selvstyrer, radarnavigering og -plotning, ARPA, sejladsplanlægning og broprocedure. 11. Skibsadministration og miljøbeskyttelse. 12. Skibsteknik, herunder skibes konstruktion, stabilitet i intakt og læk tilstand, havarikontrol, manøvrering, lastelære, farligt gods, forholdsregler i nødsituationer, eftersøgning og redning. 13. Sundhedslære. 14. Søret og handelslære. 15. Søvejsregler.
Til skibsførereksamen gives 27 karakterer: Dansk: 2 karakterer, hvoraf 1 for skriftlige opgaver. EDB og computerteknik: 1 karakter. Engelsk: 2 karakterer, hvoraf 1 for skriftlige opgaver. Fysik og kemi: 2 karakterer, hvoraf 1 for skriftlige opgaver. Kommunikation: 1 karakter. Maskinlære og brandbekæmpelse: 1 karakter. Matematik: 1 karakter for skriftlige opgaver. Meteorologi og oceanografi: 2 karakterer, hvoraf 1 for skriftlige opgaver. Navigation: 5 karakterer, hvoraf 3 for skriftlige opgaver, herunder 1 karakter for brug af radar. Skibsadministration og miljøbeskyttelse: 2 karakterer, hvoraf 1 for skriftlige opgaver. Skibsteknik: 2 karakterer, hvoraf 1 for skriftlige opgaver. Sundhedslære: 1 karakter. Søret og handelslære: 2 karakterer, hvoraf 1 for skriftlige opgaver. Søvejsregler: 2 karakterer, hvoraf 1 for skriftlige opgaver. Orden med skriftlige opgaver: 1 karakter, der fremkommer som middeltal af samtlige ordenskarakterer, idet der gives en ordenskarakter for hver skriftlig karakter.
§ 4
Pensumkrav og kundskabsniveau inden for hvert af de i § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, foreskrevne emner fatsættes af direktøren for søfartsuddannelsen under hensyn til eksaminens art og til bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse for søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978, med tilhørende resolutioner samt relevante internationale rekommandationer.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1986.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 44 af 14. februar 1984 om nautiske eksaminer.
§ 6
Elever, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden på en navigations- eller skipperskole har påbegyndt forberedelse til kystskippereksamen, sætteskippereksamen, styrmandseksamen eller skibsførereksamen efter den indtil 1. januar 1986 gældende uddannelseslov og bekendtgørelse nr. 44 af 14. februar 1984 om nautiske eksaminer, kan under et ubrudt uddannelsesforløb inden for den normale forberedelsestid aflægge vedkommende eksaminer efter disse regler. Forberedelse til sætteskippereksamen anses for påbegyndt af elever, der forbereder sig til kystskippereksamen og forberedelse til skibsførereksamen anses for påbegyndt af elever, der forbereder sig til styrmandseksamen.
pre_paragraph I medfør af § 11, nr. 2 og 3, i lov om søfartsuddannelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 518 af 4. december 1985, fastsættes:
Industriministeriet, den 18. december 1985, den 18. december 1985
/Ib Stetter Torben Ginnerup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1985
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1985