TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om sikkerhedszoner og zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare

BEK nr 657 af 30/12/1985

DanmarkBekendtgørelse1985

§ 1

Faste anlæg, boreplatforme, boreskibe og andre anlæg, som anvendes til eller i forbindelse med efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden under havbunden på dansk kontinentalsokkelområde, er omgivet af en sikkerhedszone, medmindre anlægget er under forsejling eller bugsering.

Stk. 2

Tilsvarende anlæg, der befinder sig på dansk søterritorium, er omgivet af en zone til overholdelse af orden og forebyggelse af fare.

§ 2

Et anlæg, der ikke er umiddelbart synligt på havoverfladen, skal afmærkes med bøje eller anden let synlig afmærkning, godkendt af farvandsdirektoratet.

§ 3

De i § 1, stk. 1 og 2, nævnte zoner har en udstrækning på 500 m omkring anlægget, målt fra ethvert punkt på dettes ydre kant eller fra den i § 2 nævnte afmærkning.

Stk. 2

Energistyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra fiskeriministeren foreskrive afvigelser fra den i stk. 1 fastsatte udstrækning af de i § 1, stk. 1 og 2, nævnte zoner. Meddelelse herom offentliggøres af energistyrelsen i Efterretninger for Søfarende.

§ 4

Det er forbudt skibe og andre fartøjer uden ærinde til anlægget at bevæge sig ind i de i § 1, stk. 1 og 2, nævnte zoner. Forbudet gælder tillige for fangstredskaber og lignende.

Stk. 2

Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til danske skibes uretmæssige gennemsejling af, ophold eller fiskeri i en sikkerhedszone oprettet på en fremmed stats kontinentalsokkelområde.

Stk. 3

Energistyrelsen kan i særlige tilfælde undtage fra bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4

Tilladelse efter stk. 3 til at drive fiskeri eller fiskeri- og havforskning i de i § 1, stk. 1 og 2, nævnte zoner gives efter indhentet udtalelse fra fiskeriministeren.

§ 5

Energistyrelsen giver efter samråd med farvandsdirektoratet oplysning i Efterretninger for Søfarende om de i § 1, stk. 1 og 2, omhandlede anlægs position.

§ 6

Overtrædelse af § 4 straffes med bøde.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

Bekendtgørelsen gælder ikke for rørledninger omfattet af bekendtgørelse nr. 327 af 29. oktober 1962 om beskyttelse af søkabler og undersøiske ledninger.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 421 af 24. august 1976 om sikkerhedszone ved olieindvindingsanlæg på »Danfeltet« på kontinentalsoklen i Nordsøen og bekendtgørelse nr. 29 af 27. januar 1978 om forbud mod gennemsejling eller ophold i sikkerhedszoner ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 3, i lov om kontinentalsoklen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979, og § 5 i lov om skibsfartens betryggelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. august 1965, fastsættes efter samråd med industriministeren:


ENERGIMINISTERIET, DEN 30. DECEMBER 1985

/KNUD ENGGAARD Jørgen Staffeldt/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1985