TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af Lov om tilskud til dræning og vanding

DanmarkdocType.LBKH1985

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

LBK nr 80 af 06/03/1985

§ 1

(Stk. 6)

§ 1. Landbrugsministeren kan give tilsagn om tilskud af statskassen til dræningsarbejder og udførelse af mekaniske vandingsanlæg på jordbrugs- og skovarealer inden for de i § 5 a fastsatte beløbsrammer. Stk. 2. Tilskuddet udgør 25 pct. af de med arbejdets gennemførelse forbundne omkostninger bortset fra vederlag for eget arbejde. Stk. 3. Ved mekaniske vandingsanlæg bortses tillige fra udgiften til anskaffelse af de dele af anlægget, der ikke nedgraves i jorden eller på anden måde bringes i varig fast forbindelse med ejendommen, samt fra udgiften til anskaffelse af motor og pumpe. Stk. 4. Tilskud under 1.500 kr. udbetales ikke. Stk. 5. Det er en betingelse for ydelse af tilskud, 1) at arbejdet først påbegyndes, efter at tilsagn om tilskud er givet, og 2) at arbejdet gennemføres inden 6 måneder fra tilsagnets meddelelse. Stk. 6. Landbrugsministeren kan gøre undtagelse fra reglen i stk. 5, nr. 2, når særlige forhold taler derfor.

§ 1

(Stk. 2)

§ 1 a. Landbrugsministeren kan 1) bestemme, at tilskuddet efter § 1 forhøjes op til 50 pct. for mekaniske vandingsanlæg, hvis vandingsanlægget skal tilsluttes et vandforsyningsanlæg, der er fælles for flere mekaniske vandingsanlæg, eller hvis boring efter grundvand til forsyning af vandingsanlægget som følge af myndighedernes planlægningsforanstaltninger skal have en særlig beliggenhed eller dybde, og den samlede anskaffelsesudgift for vandingsanlægget ved de nævnte forhold i væsentlig grad forøges, samt 2) give tilsagn om tilskud efter § 1 til udgifterne ved tilslutning af bestående mekaniske vandingsanlæg til et fælles vandforsyningsanlæg. Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere bestemmelser for anvendelsen af reglerne i stk. 1.

§ 1

§ 1 b. Tilskud efter § 1 til udførelse af gravefri dræningsarbejder kan ikke overstige udgiften til projektering, tilsyn og udgiftsopgørelse. Landbrugsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om ydelse af tilskud til gravefri dræningsarbejder.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Tilskudsbeløbet anvendes som ekstraordinært afdrag på eventuelt til samme arbejde optaget grundforbedringslån efter lov om grundforbedringslån. Stk. 2. Tilskuddet er ikke indkomstskattepligtigt for tilskudsmodtager. Den del af udgifterne, som svarer til tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

skatfradragafskrivning
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren. Stk. 2. De hidtidige regler om tilskud finder anvendelse, såfremt ansøgningen er indgivet før 21. december 1983. I henhold til bekendtgørelse nr. 79 af 6. marts 1985 træder fornævnte ændringslov nr. 56 af 20. februar 1985 i kraft den 15. marts 1985.

§ 3

§ 3. Landbrugsministeren kan kræve, at tilskud efter denne lov tilbagebetales, såfremt det pågældende areal inden 10 år efter tilskudsudbetalingen overgår til anden anvendelse end jordbrugsmæssig drift.

§ 4

§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser for projektering af foranstaltningerne, for tilsyn med arbejdernes udførelse samt for udbetaling af tilskudsbeløb, herunder forskudsbeløb.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Landbrugsministeren kan bemyndige statens jordlovsudvalg til at træffe afgørelser efter denne lov. Stk. 2. Statens jordlovsudvalgs afgørelser efter stk. 1 kan påklages til landbrugsministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5 a. Tilsagn om tilskud efter denne lov kan gives inden for beløbsrammer, der fastsættes på finansloven. Stk. 2. Landbrugsministeren kan i finansårene 1981 til 1985 anvende i alt indtil 2 mill. kr. til at gennemføre en undersøgelse af jordbrugets afvandingsbehov efter nærmere af landbrugsministeren fastsatte retningslinier. De således afholdte udgifter modregnes i de for vedkommende finansår efter stk. 1 gældende rammebeløb. Stk. 3. Er der i de i stk. 1 nævnte tilsagnsperioder ikke disponeret over hele rammebeløbet, kan landbrugsministeren efter forhandling med finansministeren bestemme, at det resterende rammebeløb overføres til senere finansår.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5 b. Stat og kommune kan ikke opnå tilskud efter denne lov. Stk. 2. Tilskud efter denne lov kan ikke ydes til okkerrensningsforanstaltninger og lignende. Stk. 3. Tilskud efter denne lov gives ikke til vedvarende græsarealer, der ikke regelmæssigt har været omlagt.

§ 6

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 7

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 56 af 20. februar 1985 om ændring af lov om tilskud til dræning og vanding, der indsætter lovens § 5 b, ændrer lovens §§ 1 og 5 a og herunder nedsætter tilskudssatsen i lovens § 1, stk. 2, fra 33 1/3 pct. til 25 pct. og forkorter fristen i lovens § 1, stk. 5, nr. 2, fra 1 år til 6 måneder, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 227 af 12. juni 1975 om tilskud til dræning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. februar 1981, med de ændringer, der følger af lov nr. 702 af 21. december 1982 og lov nr. 56 af 20. februar 1985.

Landbrugsministeriet, den 6. marts 1985, den 6. marts 1985 /NIELS ANKER KOFOED P. Baumann/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1985
Ikrafttrædelsesdato
3. august 2005