Bekendtgørelse om fakturering af malerarbejde.
BEK nr 10002 af 15/01/1986
§ 3
En faktura skal indeholde oplysninger om: tidspunktet for arbejdets udførelse, jfr. § 4, specifikation af arbejdsydelsen m.v. efter reglerne i § 5, § 6 eller § 7, angivelse af materialeforbruget, jfr. § 8, eventuelt fremmed arbejde, jfr.§ 9. Datoangivelser
§ 4
På fakturaen skal angives dato eller perioder for arbejdets udførelse. Fakturering af arbejdydelsen
§ 5
Efter medgået arbejdstid (timepriser) Arbejdsydelsen skal angives med tidsforbruget for det produktive arbejde, herunder kørselstid for folkene i forbindelse med arbejdet, de herfor beregnede timepriser og den samlede pris. I det omfang et arbejde er udført i akkord, kan der tillige faktureres akkordoverskud inklusive eventuel bruttoavance herpå.
Eventuel ekstra betaling for produktivt arbejde uden for normal arbejdstid skal faktureres særskilt med angivelse af tillægget pr. time samt tidsforbrug.
Udbetalte overenskomstmæssige tillæg p.g.a. det pågældende arbejdes art eller arbejdsstedet skal faktureres særskilt med angivelse af tillæg pr. enhed samt antal.
Såfremt der faktureres særskilt tillæg for kørsel med vogn til arbejdsstedet, skal det ske under angivelse af pris pr. km og antal km.
Eventuel anvendelse af egne maskiner og materiel kan faktureres særskilt under angivelse af pris pr. time eller anden enhed.
Eventuel leje af maskiner og materiel til det pågældende arbejde skal faktureres særskilt under angivelse af det betalte lejebeløb eksklusive moms og særskilt angivelse af eventuelt bruttoavancetillæg.
§ 6
Efter udbetalt arbejdsløn Oplysninger om arbejdsydelsen skal angives ved: 1. Den udbetalte lønsum for det produktive arbejde, herunder løn for kørselstid for folkene i forbindelse med arbejdet. På kundens forlangende skal lønsummen dokumenteres. 2. Det beregnede beløb til dækning af ferie- og søgnehelligdagsbetaling samt øvrige lov- og overenskomstbestemte arbejdsgiverydelser i forbindelse med ansættelsesforholdet. 3. Det omkostnings- og avancetillæg, der beregnes på 1.+2.
Bestemmelserne om tillæg under § 5, stk.4-6, finder også anvendelse ved denne faktureringsmetode.
§ 7
Fakturering med prislister Arbejdsydelsen kan også faktureres efter de af Danske Malermestres Arbejdsgiverforening og Centralforeningen af Malermestre i Danmark og/eller Organisationen for Sadelmager-og Tapetserermestre til monopoltilsynet anmeldte vedledende prislister for bygningsmalerarbejde og bygningstapetsererarbejde. De anvendte prislistepositioner skal anføres på fakturaen, medmindre denne indeholder påtegning om, at fakturaen er udarbejdet efter nævnte prislister, og at de anvendte prislistepositioner oplyses på begæring.
Tillæg og fradrag til prislistepriserne beregnes i overensstemmelse med forordene til prislisterne og specificeres i overensstemmelse med § 5. Materialer
§ 8
Materialeforbruget skal - medmindre det er indeholdt i faktureringen efter prislisten i henhold til § 7 - specificeres på en af følgende to måder: 1. De medgåede materialer specificeres med angivelse af mængder og priser pr. enhed inklusive bruttoanvancetillæg. Mindre mængder af maling, lim og lignende kan faktureres som een samlet post. På kundens forlangende skal posten dog specificeres ud på mængder og priser pr. enhed. 2. Den samlede materialeudgift faktureres tillige med særskilt angivelse af det beregnede bruttoavancetillæg. Ved denne metode skal virksomheden, såfremt kunden forlanger det, dokumentere indkøbspriserne for materialerne.
Egentlig transport af materialer, maskiner og materiel i egen vogn med chauffør kan faktureres særskilt. Fremmed arbejde, underentrepriser
§ 9
Fremmed arbejde, herunder underentrepriser, skal faktureres med det fakturerede beløb for arbejdet eksklusive moms. Eventuelt bruttoavancetillæg herpå faktureres særskilt. I det omfang, det fremmede arbejde er omfattet af faktureringsreglerne, eller fakturaen herfor faktisk er specificeret, skal specifikationen vidergives til kunden efter anmodning. Andre bestemmelser
§ 10
Overtrædelse af foranstående bestemmelser straffes med bøde. §11 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1986. Samtidig ophæves monopoltilsynets bekendtgørelse nr. 8 af 24. februar 1978 om fakturering af malerarbejde.
pre_paragraph Monopoltilsynet Bekendtgørelse om fakturering af malerarbejde MT. nr. 2-86 I medfør af § 11, stk. 1, og § 15, stk. 3, i lov nr. 59 af 15.februar 1974 om priser og avancer fastsættes følgende bestemmelser: Fagområder §1 Bestemmelserne i denne bekendtgørelse omfatter malerarbejde inden for bygge- og anlægsområdet. Anvendelsesområde. §2 Virksomheder, der udfører arbejde omfattet af § 1 efter regning, herunder såvel nyt arbejde som reparations- og vedligeholdelsesarbejde, skal udfærdige faktura herfor i overenstemmelse med de i bekendtgørelsen givne bestemmelser.
Bestemmelserne kan fraviges, såfremt der er truffet aftale mellem virksomheden og kunden om en anden afregningsform. Sådan aftale skal være indgået forinden arbejdets igangsættelse og skal foreligge i skriftlig form eller på anden måde kunne dokumenteres. Generelt om fakturering.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986