TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om dagligvare-detailforretningers prisberegning under avancebegrænsningsloven

BEK nr 10003 af 06/03/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

For varer, hvorpå der af leverandøren fastsættes vejledende detailpriser, kan detailhandleren forhøje sine lovligt gældende priser med stigningerne i kroner og øre i de vejledende detailpriser.

§ 2

For varer, som detailhandleren ikke prissætter efter § 1, kan detailhandleren til dækning af de omkostningsstigninger, der omfattes af bestemmelserne i lovens § 1, forhøje de den 27. marts 1985 lovligt gældende priser med indtil 0,2 pct. beregnet som gennemsnit for hele omsætningen af disse varer, dog således at ingen enkelt vareenheds pris må forhøjes med mere end 2,0 pct.

§ 3

Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelserne i § 2, at detailhandleren kan dokumentere, at den gennemsnitlige prisforhøjelse for den pågældende vareomsætning ikke overstiger 0,2 pct. Dokumentationen skal på forlangende forevises monopoltilsynet.

§ 4

Detailhandlere, som følger de i denne bekendtgørelse anviste fremgangsmåder og angivne betingelser, vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation i henhold til lovens § 8.

§ 5

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 7. marts 1986, og samtidig ophæves monopoltilsynets bekendtgørelse nr. 18 af 27. september 1985 om dagligvare-detailforretningers prisberegning under avancebegrænsningsloven.

pre_paragraph M.T. nr.3-86 I medfør af § 9 i lov nr. 127 af 31. marts 1985 om begrænsning i stigninger i avancer og priser fastsættes med virkning fra den 7. marts 1986 følgende bestemmelser gældende for detailhandlere i dagligvarehandelen (købmænd, brugsforeninger og filialkæder) og omfattende varer, hvorpå der ikke er faste udsalgspriser:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986