Bekendtgørelse om dagligvaregrossisters fastsættelse af vejledende detailpriser under avancebegrænsningsloven
BEK nr 10004 af 06/03/1986
§ 1
Dagligvaregrossister, der fastsætter vejledende detailpriser, kan til dækning af de omkostningsstigninger i detailleddet, der omfattes af bestemmelserne i lovens § 1, forhøje den detailavance, der indgår i de vejledende priser, med indtil 0,2 pct. af de den 27. marts 1985 lovligt gældende vejledende detailpriser, beregnet som et gennemsnit for samtlige varer, for hvilke der fastsættes vejledende detailpriser, dog således at ingen enkelt vareenheds pris må forhøjes med mere end 2,0 pct.
§ 2
Det er en betingelse for anvendelsen af bestemmelserne i § 1, at den enkelte dagligvaregrossist over for monopoltilsynet kan dokumentere, at detailavancerne i de vejledende detailpriser ikke er forøget ud over det i denne bekendtgørelse anførte.
§ 3
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 7. marts 1986, og samtidig ophæves monopoltilsynets bekendtgørelse nr. 19 af 27. september 1985 om dagligvaregrossisters fastsættelse af vejledende detailpriser under avancebegrænsningsloven.
pre_paragraph I medfør af bestemmelserne i § 9 i lov nr. 127 af 31. marts 1985 om begrænsning i stigninger i avancer og priser og med henvisning til lovens § 3 bestemmes med virkning fra den 7. marts 1986:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986