Pantebestemmelser af 1. august 1986 (*

Det, der er fastsat i Bkg. § 1, stk. 3 vedrørende nævnte bekendtgørelses gyldighedsområde, gælder tilsvarende for nærværende bestemmelser.

(Ophævet).

For patentmyndighedens virksomhed som modtagende myndighed i henhold til Patentsamarbejdstraktaten gælder bestemmelserne i Bkg. §§ 45-50. International nyhedsundersøgende myndighed for internationale patentansøgninger, hvor patentmyndigheden er modtagende myndighed, er efter ansøgerens valg den svenske patentmyndighed eller Den europæiske Patentmyndighed. En international patentansøgning, som ønskes underkastet nyhedsundersøgelse ved den svenske patentmyndighed, skal indleveres på dansk eller engelsk. En international patentansøgning, som ønskes underkastet nyhedsundersøgelse ved Den europæiske Patentmyndighed, skal indleveres på engelsk.

Patentansøgningen

Patentansøgningen

Ansøgning om patent bør udfærdiges på dertil bestemte blanketter og indgives i to eksemplarer. Beskrivelse med tegning, patentkrav og sammendrag skal indleveres i tre eksemplarer. Ændringer i disse akter skal indleveres i to eksemplarer. Beskrivelsen

Beskrivelsen indledes, på en upagineret forside, med en kort og saglig benævnelse for opfindelsen og bør i øvrigt bestå af: Hvis det ikke af opfindelsens art umiddelbart fremgår, hvorledes den kan udnyttes industrielt, skal beskrivelsen angive dette. Henvises der til tegning, må som regel en samlet figurfortegnelse optages i beskrivelsen som indledning til opfindelsens nærmere forklaring. § 5a. Mikroorganismer, der tidligere er beskrevet i almindeligt tilgængeligt skrift, kan karakteriseres ved deres taxonomiske betegnelse, om fornødent kompletteret med henvisning til litteratursteder, hvor metoden til den systematiske bestemmelse er beskrevet. Ikke tidligere beskrevne mikroorganismer skal karakteriseres så udførligt, at forveksling med andre mikroorganismer undgås. Mikroorganismer skal i almindelighed beskrives på den måde, der angives i standardværker på området. For alment tilgængelige mikroorganismer skal det angives, hvorledes de kan erholdes.

1. En almindelig del, som skal indeholde angivelse af opfindelsens anvendelsesområde samt teknikkens standpunkt for så vidt angår den teknik, hvorpå opfindelsen bygger. Redegørelsen for teknikkens standpunkt bør suppleres med henvisning til for ansøgeren kendt litteratur, hvoraf den anførte teknik fremgår. Det skal specielt angives, hvad der opnås med opfindelsen på baggrund af teknikkens standpunkt, samt hvilke midler der er nødvendige for at opnå dette. Sidstnævnte angivelse skal stemme overens med det, der angives i kravene, og kan bestå af henvisninger til disse.

1. En speciel del, som skal give nærmere forklaring på opfindelsen, fortrinsvis belyst ved udførelseseksempler eller udførelsesformer, med henvisning til eventuel tegning. Opfindelsen skal være så eksemplificeret, at kravene kan anses tilstrækkelig underbygget.

Omfatter patentkravene flere selvstændige krav, skal opfindelserne ifølge disse omtales i beskrivelsen på den i § 5 angivne måde. Også det, der begæres beskyttelse for i uselvstændige krav (udførelsesformer), skal omtales i beskrivelsen i det omfang, det er nødvendigt for bedømmelsen af kravet. Det er tilstrækkeligt, at denne omtale finder sted i beskrivelsens specielle del.

Fantasibetegnelser må ikke anvendes. Varemarker kan anvendes i undtagelsestilfælde, hvor vedkommende vare ikke hensigtsmæssigt kan angives med anden vedtagen betegnelse. I så fald skal det fremgå, at der er tale om et varemærke. Såfremt varemærket er registreret her i landet, skal dette angives, fortrinsvis ved brug af symbolet (R placeret i en ring). Varens beskaffenhed bør altid tydeligt angives.

Beskrivelsens tekst og tegning skal holdes adskilt. Tabeller samt kemiske og matematiske formler kan optages i teksten.

Ved angivelse af litteraturhenvisninger bør de i § 83 givne retningslinier følges. Patentktav

Patentkrav skal affattes med en indledning, som indeholder det, der er angivet i Bkg. § 14, stk. 1, nr. 1) og 2), samt en kendetegnende del indeholdende det, der er angivet i nr. 3) i nævnte bestemmelse. Den kendetegnende del indledes med ordene »kendetegnet ved« eller lignende. En anden affattelse af patentkravene kan tillades, såfremt der er særlige grunde herfor, f.eks. ved anvendelseskrav.

Hvert patentkrav skal angive de nødvendige tekniske ejendommeligheder til opnåelse af den tilsigtede virkning.

Et produkt eller et apparat skal som regel karakteriseres ved angivelse af dets sammensætning eller af bestemte konstruktive enkeltheder. Den nærmere karakterisering kan, såfremt opfindelsen ikke hensigtsmæssigt kan bringes til udtryk på anden måde, ske ved angivelse af enkelthedernes funktion. Et produkt, specielt et kemisk produkt, kan dog, hvis der ellers foreligger væsentlige definitionsvanskeligheder, karakteriseres ved oplysninger om produktets fremstillingsmåde (»product-by-process«), om nødvendigt kombineret med angivelse af andre parametre for produktet. § 12a. Tidligere beskrevne mikroorganismer karakteriseres ved deres taxonomiske betegnelse. Ikke tidligere beskrevne mikroorganismer kan karakteriseres ved en direkte eller indirekte henvisning, fortrinsvis i form af den taxonomiske betegnelse, til organismekarakteristikken i beskrivelsen.

Når der søges patent på i og for sig kendte stoffer eller stofblandinger med den motivering, at et sådant stof eller en sådan stofblanding for første gang bringes i anvendelse ved de i PL § 1, stk. 3, omhandlede fremgangsmåder, skal anvendelsen angives i patentkravet.

En fremgangsmåde skal karakteriseres ved angivelse af foranstaltninger eller handlinger.

I krav, der angår en anvendelse, skal angives nærmere oplysninger om det særlige formål, til hvilket det pågældende produkt, materiale, apparat etc. eller den pågældende fremgangsmåde skal anvendes. Om nødvendigt skal ligeledes angives nærmere oplysninger om produktet eller fremgangsmåden.

I en og samme ansøgning kan der opstilles flere i forhold til hinanden selvstændige patentkrav, f.eks. krav rettet på et produkt og en fremgangsmåde, selv om opfindelserne ifølge kravene karakteriseres ved oplysninger, som svarer til hinanden i teknisk indhold.

Flere selvstændige krav inden for samme kategori må kun optages, hvis opfindelserne bygger på samme opfindelsestanke, den tekniske sammenhæng er udpræget og der foreligger åbenbare vanskeligheder ved, f.eks. i form af alternativer, at angive opfindelserne tilstrækkelig bestemt, hvis de skulle indbefattes under fælles bestemmelser i et og samme patentkrav. Også opfindelser af typen sender-modtager kan angives i særskilte, selvstændige patentkrav.

Et selvstændigt krav kan være sideordnet med et andet selvstændigt krav. Dette er tilfældet, hvor ansøgningen indeholder selvstændige krav, som står i et sådant forhold til hinanden som angivet i Bkg. § 16, stk. 2. Et sideordnet selvstændigt patentkrav skal fuldstændigt angive den omhandlede opfindelse. Et sideordnet selvstændigt patentkrav kan formelt knyttes til et andet krav. Uselvstændige krav bør grupperes umiddelbart efter det selvstændige krav, som de direkte eller via et andet uselvstændigt krav henviser til.

Et uselvstændigt krav må ikke udelukkende angå selvfølgelige eller indlysende enkle konstruktive eller fremgangsmådetekniske foranstaltninger. Opremsninger, der udelukkende angiver banale eksempler, tillades ikke i patentkrav.

I patentkrav bør såvel i indledningen som i den kendetegnende del optages henvisningsbetegnelser, fortrinsvis i parentes, til tegningen. Dog skal kravet, også når bortses fra henvisningsbetegnelser, klart angive det, der søges beskyttet. Almindelige bemærkninger som f.eks. »som beskrevet« eller »som vist på tegningen« må ikke optages i kravene. Undtagelsesvis kan der i krav henvises direkte til kurvediagrammer eller lignende, som er vist på tegningen. Varemærker må som regel ikke forekomme i patentkravene. Sammendrag (PL § 8, stk. 3, og Bkg. § 18)

Sammendraget skal være affattet således, at det udgør et effektivt hjælpemiddel ved nyhedsundersøgelse i det pågældende tekniske område. Sammendraget skal indeholde en kortfattet sammenfatning af det, der fremgår af beskrivelse, patentkrav og tegninger. I sammenfatningen skal angives det tekniske område, som opfindelsen henhører under. Sammendraget skal være affattet således, at det på letfattelig måde angiver det tekniske problem, som opfindelsen vedrører, principperne for den løsning af problemet, som opfindelsen indebærer, samt opfindelsens hovedsagelige anvendelse. I sammendraget skal i givet fald angives den af de i ansøgningen forekommende kemiske formler, som bedst karakteriserer opfindelsen. Det må ikke indeholde angivelser af formodede fordele ved opfindelsen eller påstande vedrørende værdien af opfindelsen eller teoretisk mulige anvendelser af denne. Sammendraget skal hjælpe til at bedømme, om det er nødvendigt at se selve ansøgningen eller patentskriftet. Sammendraget bør ikke indeholde mere end 150 ord.

Indeholder patentansøgningen tegninger, bør ansøgeren i ansøgningsdokumentet angive, hvilken figur herfra han ønsker publiceret sammen med sammendraget. Foreligger en sådan angivelse ikke, eller finder direktoratet, at en anden figur end den af ansøgeren foreslåede bedre illustrerer opfindelsen, skal den figur, som direktoratet udvælger, publiceres sammen med sammendraget. Finder direktoratet det unødvendigt at publicere en figur overhovedet, kan det undlade en sådan publicering. Hver enkelt af de tekniske ejendommeligheder, som er angivet i sammendraget og belyst ved figuren skal efterfølges af en henvisningsbetegnelse, der skal sættes i parentes. Tegningen

Tegningen skal være udformet på ark af format A 4. Flere ark kan anvendes, når tegningen består af så mange figurer, at de ikke kan finde plads på et enkelt ark. Det ene eksemplar skal være på hvidt, mat, uigennemsigtigt, stærkt papir eller andet holdbart, til reproduktion ved offsettrykning egnet materiale. Det anvendte areal på arket må ikke overskride 26,2 cm x 17,0 cm. Arkene må ikke være forsynet med ramme. Den mindste bredde af margenen er opadtil 2,5 cm, til venstre 2,5 cm, til højre 1,5 cm og nedadtil 1,0 cm. Tegningsarkene må ikke sammenbøjes eller sammenrulles.

Tegningen skal vise de til forståelse af beskrivelsen nødvendige enkeltheder, og disse skal i beskrivelse og tegning være betegnet med overensstemmende bogstaver eller tal. Andre betegnelser end de, der omtales i beskrivelsen, må ikke findes på tegningen, og betegnelserne må ikke anbringes i større udstrækning, end forståelsen af beskrivelsen gør fornødent. Tegningen må heller ikke indeholde forklarende bemærkninger med undtagelse af ganske korte angivelser som f.eks. »vand« eller »damp«, »snit A-B«, »lukket«. I blok- eller rutediagrammer eller i elektriske strømdiagrammer skal der optages sådanne forklarende udtryk, som tjener til at gøre dem umiddelbart forståelige.

Såvel selve figurerne som al skrift på tegningen skal være udført med holdbare, dybsorte, kraftige, rene linier og uden farver. Alle snitflader skal være skraveret. Alle skrifttegn (tal eller bogstaver) på tegningen skal være tydelige og af en let læselig type. Såvel figurerne som skrifttegnene må egne sig til offsettrykning og kunne formindskes med 15 procent. Ved komplicerede figurer må der ikke medtages så mange enkeltheder, at uklarhed derved kan opstå. De enkelte figurer skal være adskilt indbyrdes ved passende mellemrum. Figurerne skal uden hensyn til tegningsarkenes antal være betegnet med fortløbende tal eller eventuelt i tilknytning til disse bogstaver, fortrinsvis i den rækkefølge, i hvilken de er anbragt på tegningen. Samme dele i samme udførelsesform skal i alle figurer være betegnet med samme tegn. Yderligere bestemmelser vedrørende beskrivelse, krav og sammendrag (Bkg. § 4) samt bilag

Beskrivelse, krav og sammendrag skal udfærdiges i sort maskinskrift eller tryk på stærkt, uigennemsigtigt, hvidt papir af format A 4 og skal være egnet til direkte reproduktion ved offsettrykning under formindskelse med 15 procent. Teksten skal skrives med 1 1/2 linieafstand med margen til venstre på 2,5-4 cm og foroven på 2-4 cm. Teksten bør skrives ud til arkets højre kant med en margen på 2-3 cm. Samme margen gælder for arkets nedre kant. Der må kun findes tekst på papirets ene side, og teksten skal fremtræde ensartet, og de enkelte bogstaver skal stå skarpt og tydeligt. Såfremt teksten indeholder håndskrevne tegn eller formler, skal disse udføres med sort farve. Angivelsen »kendetegnet« eller tilsvarende bør i patentkrav skrives med spærret skrift. Beskrivelse, krav og sammendrag pagineres fortløbende med arabiske tal. Pagineringstallene placeres i midten mindst 2 cm fra arkets øvre kant uden forudgående eller efterfølgende punkter eller streger. Hver femte linie i beskrivelse og krav bør nummereres med tal mindst 2,5 cm fra arkets venstre kant. Patentkravene kan skrives på særskilt ark. Sammendraget skal skrives på særskilt ark. Foreligger der rettelser i et til fremlæggelse bestemt eksemplar af beskrivelsen, skal disse rettelser være udført på en sådan måde, at de ikke kan ses på den ved offsettrykning fremstillede kopi, f.eks. ved overklæbning eller radering.

Mål- og vægtenheder skal angives efter det metriske system eller, hvis de først angives efter et andet system, desuden efter det metriske system. Temperatur skal angives i grad celcius, eller i tilfælde, hvor det er almindeligt, i kelvin. Densitet (vægtfylde) skal angives i metriske enheder. Ved angivelse af varme, energi, lyd, lys, magnetisme, matematiske formler og elektriske enheder bør international praksis følges. I kemiske formler bør almindeligt anvendte symboler, atomvægte og molekyl- eller strukturformler bruges. I øvrigt bør kun bruges sådanne tekniske udtryk, tegn og symboler, som er almindeligt anvendte på det pågældende område.

Skrivelser til patentdirektoratet bør affattes på hvidt papir af højst format A 4 og, såfremt der medfølger bilag, på dobbeltark. Ansøgningens nummer skal så vidt muligt angives på skrivelsens forside. Model m.m.

Model, prøve eller lignende bør kun indleveres, når det er nødvendigt for forståelsen af beskrivelsen, og vil som regel ikke blive tilbageleveret. Fuldmagt

Har ansøgeren ikke bopæl her i landet, skal han have en herboende fuldmægtig, som kan repræsentere ham i alt vedrørende ansøgningen. En ansøger, der har bopæl her i landet, kan være repræsenteret ved en fuldmægtig.

Fuldmægtigen kan befuldmægtiges enten ved indlevering af et særskilt dokument (fuldmagt) underskrevet af ansøgeren, eller ved at fuldmagten optages i ansøgningsdokumentet (Bkg. § 2, stk. 3, nr. 2). Fuldmagten skal indeholde oplysning om ansøgerens og den befuldmægtigedes navn og bopæl med fuldstændig postadresse samt opfindelsens benævnelse. Når et fuldmagtsforhold baseres på en generalfuldmagt, skal der i hver ansøgning, hvor generalfuldmagten påberåbes, optages en henvisning til denne fuldmagt.

Skal fuldmægtigen også være bemyndiget til at modtage forkyndelser og andre meddelelser vedrørende det eventuelle patent, jfr. bestemmelsen i PL § 66, skal dette fremgå af fuldmagten. Prioritetsbegæring og dennes virkning

Såfremt prioritet (jfr. PL § 6) begæres efter ansøgningens indleveringsdag, skal dette ske i særskilt skrivelse. Denne skal indleveres inden 3 måneder efter ansøgningens løbedag og indeholde de oplysninger, som omtales i Bkg. § 10.

I tilfælde, hvor attest og kopi som angivet i Bkg. § 11, stk. 1, er indleveret til direktoratet i en tidligere eller samtidig patentansøgning, og ansøgeren henviser til denne, eller hvor der påberåbes prioritet fra en her i landet indleveret ansøgning, skal nævnte attest og kopi kun indleveres, såfremt direktoratet forlanger det.

Foreligger der gyldig begæring om prioritet, når en ansøgning bliver almindeligt tilgængelig i henhold til PL § 22, skal ansøgningens indhold i det omfang, det fremgår af prioritetsdokumentet, betragtes som kendt (jfr. PL § 2, stk. 2) fra prioritetsdagen.

Tilbagetagelse af en begæring om prioritet skal ske i særskilt skrivelse. Nyhedsundersøgelse af international type

For en patentansøgning, i hvilken der begæres nyhedsundersøgelse af international type (PL § 9, Bkg. § 5), gælder, i det omfang sådanne bestemmelser kan bringes i anvendelse, samme formkrav som for internationale patentansøgninger. Er patentansøgningen ikke affattet på et sprog, som godkendes af den kompetente internationale nyhedsundersøgende myndighed (dvs. den svenske patentmyndighed eller Den europæiske Patentmyndighed), skal begæringen om nyhedsundersøgelse af international type ledsages af en oversættelse af ansøgningen til dansk, hvis den svenske patentmyndighed er angivet i begæringen, eller til engelsk, hvis Den europæiske Patentmyndighed er angivet i begæringen. Oversættelse af dokumenter i patentansøgninger (Bkg. §§ 3 og 51)

I patentansøgninger skal beskrivelse, patentkrav og sammendrag være affattet på dansk. Andre dokumenter kan være affattet på dansk, norsk eller svensk, se i øvrigt § 40. Hvis der i en patentansøgning er indleveret dokumenter på fremmed sprog til identificering af opfindelsen, skal beskrivelse, patentkrav og sammendrag således indleveres på dansk inden for en nærmere angiven frist. Den danske tekst skal være en bekræftet oversættelse af de fremmedsprogede dokumenter. Dog kan, såfremt sådanne dokumenter er affattet på engelsk, fransk, norsk, svensk eller tysk, ansøgeren eller hans fuldmægtig i stedet afgive erklæring om, at den danske tekst har modsvarighed i de fremmedsprogede dokumenter.

Den i PL § 31 angivne oversættelse skal være bekræftet og omfatte beskrivelse, patentkrav og sammendrag. Med mindre direktoratet forlanger det i det enkelte tilfælde, behøver oversættelsen ikke at omfatte en sådan del af ansøgningen, som den internationale nyhedsundersøgende myndighed har bedømt som angående en uafhængig opfindelse, og for hvilken ansøgeren ikke har betalt tillægsafgift til den internationale myndighed (PCT artikel 17, stk. 3, a)), og kan endvidere begrænses til en sådan del af ansøgningen, som videreføres efter ændring hos Det Internationale Bureau (PCT artikel 19, stk. 1 og 2). Oversættelsen behøver ikke at omfatte en sådan del af den internationale ansøgning, som ikke videreføres efter ændring af ansøgningen hos en international prøvningsmyndighed (PCT regel 66) eller på grund af undtagelsesbestemmelserne i PL § 1, stk. 2-4, eller PL kapitel XI, nr. 1, stk. 2. Vil ansøgeren udnytte muligheden ifølge det foregående afsnit for at udelade en vis del af ansøgningen, skal han indlevere en erklæring, hvoraf det tydeligt fremgår, hvilken del der ikke omfattes af oversættelsen. Erklæringen skal endvidere angive årsagen til, at udeladelsen har fundet sted.

For så vidt angår skrivelser, der i patentansøgninger rettes til direktoratet (f.eks. ansøgningsdokument, indsigelsesskrivelse og svarskrivelser), kan der, såfremt vægtige grunde foreligger, og en modpart ikke protesterer derimod, godtages dokumenter affattet på engelsk, fransk eller tysk. Hvis et andet dokument, som indleveres i en patentansøgning (f.eks. fuldmagt, overdragelsesdokument og prioritetsdokument), er affattet på eller ledsaget af en oversættelse til et af de i det foregående afsnit nævnte sprog eller norsk eller svensk, kræves ikke oversættelse til dansk, med mindre dette skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde. Hvis et sådant dokument er affattet på et andet sprog end de nævnte, skal der indleveres oversættelse, med mindre direktoratet finder at kunne gøre undtagelse.

Kræves der oversættelse som omhandlet i §§ 38-40, skal den være bekræftet af den person, som har foretaget eller er ansvarlig for oversættelsen, med mindre direktoratet i det enkelte foreskriver bekræftelse på anden måde.

Patentansøgningens behandling hos patentmyndigheden

Patentansøgningens behandling hos patentmyndigheden

Ved skrivelse betegnet »Formelle mangler« skal ansøgeren anmodes om at afhjælpe følgende mangler ved ansøgningen: Skrivelsen skal sendes snarest muligt efter ansøgningens indlevering, og inden ansøgningen tilstilles til nyhedsundersøgelse. Af skrivelsen skal det fremgå at ansøgningen kan blive henlagt eller afslået, såfremt manglerne ikke afhjælpes (PL § 15, stk. 2, og § 16). Såfremt dokumenter, som ansøgeren har indgivet i bilagsfortegnelsen, mangler, bør dette ligeledes snarest meddeles ansøgeren. Det samme gælder, hvis ansøgeren har undladt at dokumentere sin ret til opfindelsen, eller en indsendt overdragelseserklæring lider af formelle mangler.

1. Ansøgningsafgiften er ikke betalt eller er kun delvis betalt.

1. Opfinderens(rnes) navn(e) er ikke angivet.

1. Navn og adresse på en herboende fuldmægtig er ikke angivet.

1. De oprindelig indleverede bilag omfatter ikke beskrivelse, patentkrav eller sammendrag, eller disse er ikke affattet på dansk, eller tegning, hvortil der er henvist i beskrivelse, patentkrav eller sammendrag, mangler, eller nogen eller nogle af de nævnte akter er af sådan beskaffenhed, at det er åbenbart, at nyhedsundersøgelse ikke kan foretages.

Er det indlysende, at de oprindelig indgivne dokumenter er så ufuldstændige, at ansøgningens oprindelige indleveringsdag ikke kan bibeholdes, skal dette bemærkes i skrivelsen. Ansøgeren gøres i så fald opmærksom på muligheden af at forlange løbedagsforskydning i henhold til PL § 14.

Ansøgeren bør tilrådes at søge hjælp hos en sagkyndig, såfremt de indleverede dokumenter er i en sådan stand, at det må anses nødvendigt.

Indkommer der svar i sagen, som ikke indebærer, at ansøgningen tilbagetages, eller at de ovenfor under § 42, 1. afsnit, angivne mangler afhjælpes, skal der snarest muligt træffes afgørelse i sagen, medmindre der findes særlige grunde til at udfærdige ny skrivelse. Opfinderisk enhed Generelt

Under forudsætning af, at opfindelserne ikke er uafhængige af hinanden, kan der i samme patentansøgning optages flere selvstændige patentkrav, jfr. Bkg. § 16. Opfindelser ifølge selvstændige patentkrav skal hver for sig være patenterbare. Opfindelser af samme kategori

Vedrørende flere selvstændige patentkrav af samme kategori, se § 17. I uselvstændige krav (se Bkg. § 15, stk. 2, 2. punktum) kan der som et tillæg til, hvad der er omhandlet i et selvstændigt krav, optages præciseringer samt sådanne bestemmelser, som er egnet til at forøge den tekniske effekt, eller som giver en yderligere virkning i forbindelse med opfindelsen ifølge et sådant selvstændigt krav, såfremt tillægget er foreneligt med bestemmelsen i PL § 10. Ved en kombinationsopfindelse må der kun opstilles uselvstændige krav på den specielle udformning af kombinationselementerne, hvis denne udformning har betydning for opnåelsen af kombinationsvirkningen. Opfindelser af forskellige kategorier

Omfatter selvstændige krav andre kategorikombinationer end de i bkg. § 16, stk. 2, nævnte, skal spørgsmålet om opfinderisk enhed, jfr. PL § 10, tages op til særskilt bedømmelse. Ved anvendelse af Bkg. § 16 skal ordet »opfundet« ikke indebære nogen fordring om opfindelseshøjde mellem kravene. Behandling af ansøgninger med hensyn til opfinderisk enhed

Har direktoratet meddelt, at en ansøgning angår f.eks. to af hinanden uafhængige opfindelser A og B, er det ikke tilladt ansøgeren først at indskrænke sin ansøgning til A og derefter, hvis denne findes at være kendt, at ændre ansøgningen til at angå B. Ansøgeren må heller ikke, for at holde en sådan mulighed åben, rette ansøgningen parallelt på både A og B. Lider en ansægning tydeligt af manglende enhed, bør dette så vidt muligt være fremført og afhjulpet, inden nyhedsundersøgelse foretages. Når ansøgeren efter skrivelse fra direktoratet om manglende enhed har indskrænket kravene, skal han anses for i den foreliggende ansøgning endeligt at have afstået fra den opfindelse eller de opfindelser, som ved indskrænkningen er udgået af kravene.

Har en del af en international patentansøgning ikke været genstand for international nyhedsundersøgelse, fordi ansøgningen er blevet anset at omfatte flere af hinanden uafhængige opfindelser, og har ansøgeren ikke inden for den fastsatte frist betalt tillægsafgift som angivet i artikel 17, stk. 3, a), i Patentsamarbejdstraktaten, skal direktoratet undersøge, om ansøgningen omfatter flere af hinanden uafhængige opfindelser. Findes dette at være tilfældet, skal den del af ansøgningen, som ikke har været genstand for en sådan nyhedsundersøgelse, anses for tilbagetaget for så vidt angår Danmark, medmindre ansøgeren betaler den fastsatte tillægsafgift inden 2 måneder efter, at direktoratet har givet ham underretning om udfaldet af undersøgelsen. Finder direktoratet, at ansøgningen ikke omfatter flere af hinanden uafhængige opfindelser, skal det fortsætte behandlingen af ansøgningen (PL § 36). Ønsker ansøgeren beskyttelse for en uafhængig opfindelse i en international patentansøgning, må ansøgningen deles (Bkg. § 22) og ny ansøgningsafgift betales, selv om tillægsafgift som omhandlet i første afsnit er betalt. Ændring af ansøgningen Patentkravene (Bkg. § 19)

Talangivelser og andre angivelser, som sagligt tjener til at definere opfindelsen, må kun indføres i kravene, hvis det kan påvises, at de i teknisk henseende kan udledes af basisdokumenterne. Dog kan der i kravene gøres ændringer i form af rettelser af rene skrivefejl og åbenlyse oversættelsesfejl, hvorved det dog må fremgå som sandsynligt (f.eks. på baggrund af den oprindelige teksts affattelse eller indholdet af eventuelle prioritetsdokumenter e.l.), at sådanne ændringer giver udtryk for, hvad der oprindelig har været meningen.

Ved anvendelse af bkg. § 19, stk. 2, er det ikke den formelle, men den tekniske afhængighed, dvs. opfinderisk enhed med hensyn til problem og løsning, der er afgørende. Ændringer vedrørende kravkategorier skal kunne godtages, såfremt teknisk afhængighed er til stede og fremgår af basisdokumenterne. Krav, der er blevet ændret i strid med bestemmelsen i Bkg. § 19, stk. 2, kan udskilles af ansøgningen ved deling eller udskillelse. Beskrivelsen

I beskrivelsen med tilhørende tegning må ansøgeren kun foretage sådanne ændringer og tillæg, herunder optagelse af yderligere udførelseseksempler, som er nødvendige i tydeliggørende eller korrigerende øjemed eller for at tilpasse beskrivelsen til nye eller ændrede krav. Disse ændringer og tillæg må ikke være således affattede, at de giver indtryk af, at patentkravene er mere omfattende eller omfatter noget andet, end der er grundlag for i basisdokumenterne.

Når ansøgeren indleverer nye eksemplarer af beskrivelsen, skal han afgive erklæring om, på hvilke punkter beskrivelsen ikke ordret stemmer overens med en på en nærmere angivet dag tidligere indleveret beskrivelse, samt om, i hvilken henseende foretagne ændringer medfører, at der i de nye eksemplarer af beskrivelsen er indført noget nyt i saglig henseende. Sådanne erklæringer kan accepteres uden særlig kontrol, såfremt der ikke er anledning til andet.

Foretages der ændringer af mindre omfang i beskrivelsen, skal det i det ene eksemplar i margenen angives, hvornår ændringen er foretaget, og hvem der har foretaget den. Løbedagsforskydning

Har ansøgeren inden seks måneder fra indleveringsdagen foretaget en sådan ændring i ansøgningen, at den oprindelige indleveringsdag ikke kan bibeholdes for ansøgningen i dens helhed, kan ansøgeren vælge mellem at udskille det nyindførte eller at begære, at ansøgningen i dens helhed anses som indleveret på det tidspunkt, da ændringen indkom til patentmyndigheden (løbedagsforskydning). Begærer ansøgeren løbedagsforskydning, skal det ikke prøves, om en sådan er nødvendig. En ændret ansøgning, hvori der er - eller kan blive - begæret løbedagsforskydning, skal behandles på samme måde som andre ansøgninger i henseende til opfinderisk enhed, ændring af krav m.v. Den nye løbedag skal lægges til grund ved ansøgningens behandling. Er ansøgningen således blevet nyhedsundersøgt, inden ændringen blev foretaget, skal - når det drejer sig om opfinderisk enhed - bestemmelsen i Bkg. § 19, stk. 2, ikke være til hinder for, at ansøgeren kan få ændrede krav nyhedsundersøgt i samme ansøgning. Opfylder en ansøgning, som endnu ikke er blevet nyhedsundersøgt, ikke længere kravet om opfinderisk enhed som følge af en ændring, der er foretaget inden seks måneder fra indleveringsdagen, bør kravet om enhed være opfyldt, inden nyhedsundersøgelsen foretages (§ 49). Bestemmelserne om basisdokumenter skal, når der er begæret løbedagsforskydning, finde anvendelse på de dokumenter, som foreligger i sagen på den nye løbedag. Hvis ansøgeren har begæret løbedagsforskydning, skal sammendraget udarbejdes på grundlag af de basisdokumenter, som gælder for den nye løbedag.

Begæres løbedagsforskydning i en ansøgning med prioritet ifølge Bkg. § 10, bortfalder prioriteten, hvis den nye løbedag falder uden for prioritetsåret. Deling og udskillelse Generelt

Deling betyder, at en del af indholdet i en ansøgnings (stamansøgningens) basisdokumenter (jfr. Bkg § 21 og PL § 11) gøres til genstand for en særskilt, ny ansøgning (Bkg. § 22).

Udskillelse foreligger, når der ved tillæg til beskrivelse eller krav eller på anden måde er angivet noget, som ikke fremgår af ansøgningens basisdokumenter, og dette gøres til genstand for en særskilt, ny ansøgning (Bkg. § 23).

Der skal være en ubrudt kontinuitet mellem stamansøgningen og den afdelte eller udskilte ansøgning. Stamansøgningen må således ikke være endeligt afgjort, når den nye ansøgning indleveres. Deling eller udskillelse må altså ske, inden der er meddelt patent i stamansøgningen. Er stamansøgningen afslået eller henlagt, kan deling og udskillelse finde sted, så længe klagefristen eller fristen for genoptagelse løber, uanset om klage indgives eller ansøgningen genoptages.

Foretages deling som omhandlet i Bkg. § 22, stk. 2, gælder dog den der angivne frist på 4 måneder efter den tilsvarende begrænsning af stamansøgningen. I sådanne tilfælde må stamansøgningen ikke godkendes til fremlæggelse eller afslås eller afgørelse træffes vedrørende indsigelse, før nævnte frist er udløbet.

I ansøgninger, der er fremkommet ved deling eller udskillelse, er beskrivelse med tilhørende tegning og patentkrav, der indleveres samtidig med ansøgningsdokumentet i den nye ansøgning, basisdokumenter (Bkg. § 24). Efter at sådanne basisdokumenter i en ansøgning som den nævnte er blevet indleveret, er det ikke tilladt i vedkommende ansøgning at indføje oplysninger fra stamansøgningen (jfr. Bkg. § 19).

Det påhviler ansøgeren ved deling eller udskillelse at angive, hvilke dele af stamansøgningen kravene i den afdelte eller udskilte ansøgning støtter sig på (jfr. Bkg. § 19, stk. 1). Ansøgeren bør endvidere angive i stamansøgningen, at deling eller udskillelse har fundet sted.

Hvis et prioritetsdokument omfatter en opfindelse, som ikke fremgår af basisdokumenterne (jfr. Bkg. § 21), skal ansøgeren anses for i den foreliggende ansøgning frivilligt at have afstået fra denne opfindelse. Ansøgningen omfatter derfor ikke en sådan opfindelse, og denne kan derfor ikke afdeles eller udskilles. Dette gælder, uanset om prioritetsdokumentet er indleveret før, samtidig med eller efter basisdokumenterne. Fuldmagt i afdelte og udskilte ansøgninger

Ved deling eller udskillelse skal der, hvis ansøgeren repræsenteres af fuldmægtig, indleveres særskilt fuldmagt for hver af de nye ansøgninger. I stedet for en ny fuldmagt kan indleveres fotokopi eller afskrift af fuldmagten i stamansøgningen. Ansøgningens almindelige tilgængelighed

Hemmeligholdelsestiden på 18 måneder i henhold til PL § 22, stk. 2, løber fra indleveringsdagen eller fra løbedagen, hvis denne ikke falder sammen med indleveringsdagen (dvs. ved deling, udskillelse eller løbedagsforskydning ifølge PL § 14), eller fra prioritetsdagen, hvor priotet kræves helt eller delvis. Kræves der prioritet fra flere ansøgninger, regnes hemmeligholdelsestiden fra det første prioritetstidspunkt. Den nævnte hemmelighedsholdelsestid løber til og med den dag i måneden, som ved sit tal svarer til den dag, da den nævnte tid begyndte at løbe. Har måneden ikke dette tal, løber nævnte tid til og med den sidste dag i måneden.

(Ophævet). Ansøgningens realitetsbehandling

Samtlige selvstændige krav skal undersøges med hensyn til nyhed og patenterbarhed i øvrigt. Uselvstændige krav undersøges i denne henseende i regelen kun, når der foreligger grund til anmærkning imod patenterbarheden af det, der angives i det eller de selvstændige krav, som det uselvstændige krav er knyttet til. Oplysning om resultatet af undersøgelsen af opfindelsens patenterbarhed i et andet land

Når direktoratet forlanger oplysninger om resultatet af undersøgelsen af en opfindelses patenterbarhed i et andet land, skal der gives ansøgeren frist til at fremsende sådanne oplysninger og, såfremt direktoratet forlanger det, bekræftet afskrift af, hvad der er meddelt ansøgeren fra den udenlandske patentmyndighed vedrørende opfindelsens nyhed eller patenterbarhed i øvrigt, eller til at erklære, at han ikke har modtaget meddelelse i så henseende (Bkg. § 29). Undlader ansøgeren at indsende resultatet af undersøgelsen henholdsvis at afgive erklæringen, henlægges ansøgningen i henhold til PL § 15. Nægter ansøgeren at indsende resultatet af undersøgelsen, afslås ansøgningen i henhold til PL § 16. Uklare ansøgninger

Hvis det ikke tydeligt fremgår af ansøgningens dokumenter, hvad ansøgeren ønsker beskyttet, eller er opfindelsen ufuldstændigt beskrevet, bør ansøgeren opfordres til at indlevere en ny, tydeliggjort beskrivelse samt nye krav, før nyhedsundersøgelsen påbegyndes (jfr. PL § 8, stk. 2, og PL § 14). Nyhedsundersøgelse

Nyhedsundersøgelsen skal foretages på grundlag af det materiale, der er angivet i Bkg. § 26. Der skal allerede fra begyndelsen gennemføres en så fuldstændig undersøgelse, at nyhedsforholdet vedrørende opfindelsen (opfindelserne) bliver tilfredsstillende klarlagt. Hele materialet behøver ikke altid at blive gennemgået, men undersøgelsen kan afbrydes, når det anses at være tilstrækkelig til bedømmelse af opfindelsens patenterbarhed.

Nyhedsundersøgelsen skal strække sig helt frem til tidspunktet for ansøgningens indlevering. Dette gælder også, når der er påberåbt prioritet.

Modtaget resultat vedrørende i udlandet foretaget nyhedsundersøgelse skal under iagttagelse af nedenstående medføre begrænsning af egen nyhedsundersøgelse. Foreligger nyhedsundersøgelsesresultat fra et af de nordiske lande, er det som regel kun nødvendigt at komplettere undersøgelsen med dansk materiale. Foreligger international nyhedsundersøgelsesrapport, inclusive nyhedsundersøgelse af international type, resultat af nyhedsundersøgelse udført af EPO eller fra Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Holland eller Østrig, er det som regel kun nødvendigt at komplettere undersøgelsen med nordisk materiale. Foreligger nyhedsundersøgelsesresultat fra Storbritannien eller USA, er det som regel kun nødvendigt at undersøge øvrigt obligatorisk materiale (§ 71). Nyhedsundersøgelse i forhold til ældre, ikke almindeligt tilgængelige ansøgninger

Hvis den opfindelse, der søges patenteret, ikke er ny i forhold til indholdet i en ældre, ikke almindeligt tilgængelig dansk patentansøgning, og så fremt ansøgningen ikke af andre grunde skal afslås, skal behandlingen som regel stilles i bero, indtil den ældre ansøgning bliver almindeligt tilgængeligt i henhold til PL § 22, eller indtil den inden dette tidspunkt er endeligt afgjort. Tilsvarende gælder i forhold til en ældre international patentansøgning, hvori Danmark er designeret, og hvis indhold er direktoratet bekendt, idet behandlingen genoptages, når den internationale patentansøgning efter videreførelse her i landet bliver almindeligt tilgængelig i henhold til PL § 22 eller bortfalder for så vidt angår Danmark. I de nævnte tilfælde skal der i skrivelse til ansøgeren gives oplysning om den ældre ansøgnings nummer og indleveringsdag, i givet fald prioritetsdag, prioritetsland og nummer på prioritetsansøgningen, samt den beregnede offentliggørelsesdag, sammen med eventuelt andet nyhedshinder og øvrige bemærkninger til ansøgningen.

Basisdokumenterne i en patentansøgning (Bkg § 21) anses for nyhedshindrende i henhold til PL § 2, stk. 2, 2. punktum fra prioritetsdagen i det omfang, deres indhold fremgår af prioritetsdokumenterne, og ellers fra ansøgningens indleveringsdag. Sammendraget og andre akter (tilføjelser til beskrivelsen, svarskrivelser, prioritetsdokumenter) i ansøgningen bliver nyhedshindrende fra og med den dag, akterne bliver almindeligt tilgængelige i henhold til PL § 22. Ovenstående finder tilsvarende anvendelse for en international patentansøgning, som videreføres her i landet. Prioritet

Viser prioritetsdokumentet, at ansøgeren i Danmark ikke er den samme som den, der er opgivet i den ansøgning, der begrunder prioriteten, skal ansøgeren godtgøre, at prioritetsretten for Danmark tilkommer ham. Søges patent af ansøgeren i den ansøgning, der begrunder prioriteten, samt af en anden, kræves der ikke dokumentation for sidstnævntes ret til prioritet. Har den, der søger patent i Danmark, søgt i den ansøgning, der begrunder prioriteten, sammen med en anden, kræves overdragelse fra sidstnævnte.

Udvidelser i forhold til prioritetsdokumentets indhold (delprioritet) er uden tab af prioritet tilladt. Prioriteten gælder alt, som er angivet i prioritetsdokumentet, uafhængig af, om det findes angivet i kravene eller ej. En af samme ansøger senere indleveret ansøgning, som i kravene optager noget, som kun fandtes i den tidligere ansøgnings beskrivelse (tegning), kan derfor ikke anses for at være den første i et unionsland indleverede ansøgning, medmindre de i Bkg. § 12, stk. 2, angivne vilkår er opfyldt. Også i ansøgninger, hvor der påberåbes prioritet, skal basisdokumenterne lægges til grund for ansøgningens behandling. Prioritetsdokumenter kan altså ikke påberåbes for indførelse af noget nyt i den danske ansøgning (jfr. § 64). Indlysende fejl eller skrivefejl kan imidlertid rettes på baggrund af prioritetsdokumentet. Gennemgang af beskrivelsen før godkendelse til fremlæggelse

Når patentkravene anses at kunne godkendes, skal beskrivelsen gennemgås før fremlæggelsen. Herved skal det påses, at beskrivelsen opfylder forskrifterne vedrørende beskrivelsens udformning, at den er i overensstemmelse med kravene, samt at den indeholder de nødvendige udførelseseksempler. I øvrigt bør der ikke foretages andre ændringer eller rettelser af beskrivelse og tegning end sådanne, som er nødvendige for, at en fagmand på grundlag af de nævnte dokumenter skal kunne forstå opfindelsen (opfindelserne). Der bør således ikke gøres bemærkninger angående sproglig udformning, teknisk terminologi etc., medmindre der kan opstå fejlfortolkning. Det er heller ikke nødvendigt at kontrollere, at samtlige på en tegning optagne betegnelser er omtalt i beskrivelsen. Klassificering

En patentansøgning skal klassificeres. Klassificeringen skal ske i henhold til den til enhver til gældende udgave af det internationale patentklassifikationssystem (The International Patent Classification) og efter dette systems regler (The Guide). Denne udgave angives med sit nummer umiddelbart efter forkortelsen »Int.Cl.«, fra og med 1. januar 1985 således »Int.Cl.4«.

For den eller de opfindelser, som er angivet i patentkravene, er klassificering obligatorisk. Indeholder patentansøgningen ny teknisk information, som ikke udgør en del af opfindelsen, men som kan anses for at være værdifuld ud fra et dokumentationssynspunkt, kan også denne yderligere information klassificeres (ikke-obligatorisk klassificering). Inden for visse tekniske områder er der indført hybridsystemer, ved at klassifikationssystemet er kompletteret med fortegnelser over indekseringskoder, eller ved, at visse klassificeringssymboler også kan anvendes som indekseringskoder. Indekseringskoder (ikke-obligatoriske) tjener som supplement til klassificeringen og kompletterer den dermed givne information, fx ved at angive væsentlige bestanddele, fremgangsmådetrin eller anvendelsesområder for det, der er klassificeret. Sådanne indekseringskoder bør også anvendes.

For obligatoriske klassificering gælder: En opfindelse skal om muligt klassificeres som en helhed og ikke ved særskilt klassificering af opfindelsens enkelte dele. Hvis opfindelsen(rne) ikke kan henføres til en enkelt gruppe i klassifikationssystemet skal yderligere grupper anvendes, såkaldt multipelklassificering. Multipelklassificering bør fx foretages: 1) når der findes flere selvstændige krav, som angiver opfindelser, der ikke kan henføres til samme gruppe, 2) når et selvstændigt krav angiver en opfindelse, som ikke kan henføres til en enkelt gruppe, eller 3) når kravene angiver en opfindelse med såvel generel anvendelighed som en eller flere specielle anvendelser, og der i klassifikationssystemet findes både en generel gruppe og specielle anvendelsesgrupper. Multipelklassificering bør undgås, når det drejer sig om undergrupper, som tilhører samme hovedgruppe. Ved multipelklassificering skal klassificeringssymbolet for den gruppe, der bedst repræsenterer opfindelsen, angives først.

Et klassificeringssymbol skal for at være fuldstændigt omfatte symboler for sektion, klasse, underklasse og gruppe (hovedgruppe eller undergruppe). Gruppesymbolet består af to tal adskilt af en skråstreg. Ved anvendelse af indekseringskoder erstattes skråstregen med et kolon. Symbolerne for obligatorisk klassificering angives først. Efter en dobbelt skråstreg angives derpå eventuelle symboler for ikke-obligatorisk klassificering. Derefter følger i parentes indekseringskoder, som er koblet sammen med et klassificeringssymbol, og til sidst indekseringskoder, der ikke har en sådan kobling. Symbolerne skilles i øvrigt fra hverandre ved kommaer eller ved parenteser omkring sammenkoblede sæt af klassificeringssymboler og indekseringskoder. Forekommer flere klassificeringssymboler/indekseringskoder fra samme underklasse umiddelbart efter hverandre, skal underklassen kun angives een gang. Eksempler på angivelse og rækkefølge af klassificeringssymboler og indekseringskoder (jfr. afsnit 84 og 89 i Guiden): 1. C 08 F 210/16,255/04 // A 61 K 47/00, C 09 J 3/14 (C 08 F 210/16, 214:06) (C 08 F 255/04,214:06) 2. B 29 C 65/08 // B 29 K 83:00, B 29 L 23:18. Angivelse af publikationer I betænkninger

I betænkninger anføres nyhedshindrende publikationer i almindelighed på følgende måde: Modholdsliste

1. Patentpublikationer. Patentpublikationer angives med WIPO's (ICIREPAT's) landekode: dokumenttype eller i givet fald den på dokumentet angivne dokumentkode; dokumentnummer samt oplysninger om dokumentets relevante dele, hvor dette er hensigtsmæssigt. Eksempler: DE B2 2 124 745, spalte 7, linie 15-36. FR patentskrift 985 216, side 2, venstre spalte, linie 9-13.

1. Tidsskrifter eller seriepublikationer. Tidsskrifter eller seriepublikationer angives med fuldstændig titel, bind (årgang), nummer eller hæfte, udgivelsesdato, udgivelsessted, artiklens forfatter og titel, sider for artiklen og, hvor det er hensigtsmæssigt, relevante dele. Eksempel: Melliand Textilberichte, bind 50, december 1969, Heidelberg, R. Grosser, »Jacquardeinrichtungen an Grossrundstrickmaschinen«, side 1436-1445, specielt side 1443, spalte 1, linie 1 - spalte 2, linie 18; fig. 19,20.

1. Sammendrag (referater). A) Hvis sammendraget er publiceret sammen med hele den tekst, som udgør grundlaget for det, angives publikationen efter de retningslinier, der er givet for publikationer af vedkommende kategori. Eksempel: The Journal of the Acoustical Society of Japan, bind 32, nr. 5, publ. maj 1976, Tokyo, Y. Kikuchi et al. »A Measuring Method for Internal Loss of Magnetostrictive Transducers Excited in Large Amplitude«, side 310-318, abstract side 310-311 (engelsk). B) Hvis sammendraget ikke er publiceret sammen med hele den tekst, der udgør grundlaget for det, angives det både, hvor sammendraget og den fuldstændige tekst findes, samt hvilket sprog der er anvendt i originalteksten, baseret på de i forbindelse med sammendraget givne oplysninger. Eksempel vedrørende sammendrag af russiske patentdokumenter: Derwent's abstract no. 88 963 B/49, SU 653 273. Eksempel vedrørende sammendrage af japanske patentdokumenter: Patent Abstracts of Japan, sammendrag af JP 55-11013, publ. 25. 1.80. Eksempler vedrørende sammendrag i Chemical Abstracts:

a) Chemical Abstracts, vol. 75 (1971), abstract no. 120 718, Fiz.- Khim. Mekh, Mater, 1971, 7(2), 7-11 (russisk).

b) Chemical Abstracts, vol. 92 (1980), abstract no. 215 278, SU 697 515.

1. Andre publikationer, såsom bøger, rapporter m.v., der ikke udgives i serier. Sådanne publikationer angives med forfatterens eller redaktørens navn, publikationens titel, udgave og bind, trykkeår, forlag, udgivelsessted (eller forlagets hjemsted, hvis andet ikke er angivet) samt oplysninger om relevante sider. Eksempel: H. Walton, »Microwave Quantum Theory«, bind 2, 1973, Sweet and Maxwell, London, side 138-192, specielt side 146-148. Hvis en bog er sammensat af kapitler, som har egne forfattere og titler, bør henvisning til disse dele ske f.eks. på følgende måde: C.-G. Hedeen, »Selection of Bacteria as Sources of Enzymes« i Z. Bohak-N. Sharon, »Biotechnological Applications of Proteins and Enzymes«, 1977, Academic Press, New York, side 21-37.

1. Firmapublikationer. Firmapublikationer angives med firmaets navn og postadresse, publikationens titel, udgivelsessted, trykkeår og sideangivelse. Da firmakataloger og lignende publikationer almindeligvis er vanskelige at finde i offentlige biblioteker og desuden på grund af deres skiftende udformning unddrager sig almindelige katalogiseringsregler, er det vigtigt, at der gives så fuldstændige oplysninger som muligt.

Før fremlæggelsen skal der udfærdiges en fortegnelse over de publikationer, der er anført mod ansøgningen under dens behandling (modholdsliste). Fortegnelsen skal omfatte publikationer, som direktoratet har anført mod ansøgningen. I modholdslisten anføres publikationerne på samme måde som i betænkninger med undtagelse af patentpublikationer, for hvilke der i det mindste angives landekode, dokumenttype eller i givet fald den på dokumentet angivne dokumentkode, samt dokumentnummer. Desuden kan angives relevant klassebetegnelse for anførte patentpublikationer, dog således, at kun den første angives, hvis der på en patentpublikation findes flere klassebetegnelser. I undtagelsestilfælde kan, når særlige grunde foreligger, en bestemt publikation udelukkes fra fortegnelsen eller en bestemt ikke anført publikation medtages på denne. F.eks. kan der medtages publikationer, som er angivet i svarskrivelse fra ansøgeren, eller som er angivet i en ansøgning, hvorfra den foreliggende er afdelt eller udskilt.

Er der i sagen sket skrivefejl ved angivelse af en publikation, f.eks. for patentskrift fejlagtigt land eller nummer, for påberåbt tidsskrift fejlagtigt nummer eller side, skal publikationen i fortegnelsen angives korrekt under forudsætning af, at ansøgeren er blevet underrettet om rettelsen under sagens behandling. Er dette ikke sket, må publikationen ikke medtages i fortegnelsen.

Publikationer skal optages i fortegnelsen i følgende rækkefølge: Først angives danske patentansøgninger, der er almindeligt tilgængelige, fremlæggelsesskrifter og patentskrifter og derefter publicerede internationale og europæiske patentansøgninger eller uddrag af disse og herefter patentansøgninger, fremlæggelsesskrifter og patentskrifter fra de øvrige lande i alfabetisk rækkefølge. Patentansøgninger, fremlæggelsesskrifter og patentskrifter fra samme land angives i nummerorden. Andre publikationer angives sidst i fortegnelsen. Patentansøgninger, der er fremdraget med hjemmel i PL § 2, stk. 2, 2. og 3. punktum, bør angives særskilt ved tilføjelsen »(PL § 2.2.3)» efter ansøgningsnummeret.

Ved fremlæggelse af en patentansøgning skal ovennævnte fortegnelse anføres i fremlæggelsesskriftet under betegnelsen »Fremdragne publikationer«. Hvis der efter fremlæggelsen, f.eks. ved en indsigelse, fremdrages nyt modholdsmateriale, skal fortegnelsen kompletteres med dette, såfremt patent vedtages. Er der ingen publikationer anført, angives dette ved en streg efter den nævnte betegnelse. Foranstaltninger ved godkendelse til fremlæggelse

Ved godkendelse til fremlæggelse må der ikke foretages ændringer i ansøgningens akter, uden at ansøgeren er underrettet i forvejen, medmindre der er tale om indlysende formelle rettelser i beskrivelse eller krav, eller underretning i øvrigt er åbenbart unødvendig.

Foreligger der ved godkendelsen ikke dokumenter, der er egnet til offsettrykning (§ 26), skal ansøgeren anmodes om, senest på det tidspunkt, da fremlæggelsesafgiften skal betales, at fremkomme med sådanne, ledsaget af en erklæring om, at de stemmer overens med de godkendte dokumenter.

For at en begæring om udsættelse med fremlæggelsen (Bkg. § 30) kan tages i betragtning, må begæringen indkomme og fremlæggelsesafgiften betales til direktoratet inden for fristerne ifølge PL § 20. Begæringen skal fremsættes i særskilt skrivelse. Indsigelser

Indsigelse og dertil hørende bilag skal indleveres i tre eksemplarer. Ligeledes skal ansøgerens og indsigerens senere skrivelser med bilag indleveres i tre eksemplarer. Ved ændringer i beskrivelse og krav bør disse bilag indleveres i fire eksemplarer.

En fremsat indsigelse skal altid gøres til genstand for realitetsbehandling. Der skal tages hensyn til alt, hvad der er fremkommet inden sagens afgørelse, herunder hvad der måtte være fremkommet gennem en for sent indleveret eller en tilbagetaget indsigelse.

Hvis en indsiger har angivet de omstændigheder, som indsigelsen baseres på (patentskrifter, bestemt åbenlys udøvelse), kan der tilstås en frist til fremsendelse af nærmere begrundelse.

Der skal tilstilles ansøgeren eksemplarer af samtlige skrivelser fra indsigeren (Bkg. § 35). Skriftvekslingen med indsigere bør derimod indskrænkes til det, der er uomgængelig nødvendigt til klarlæggelse af sagen. Indsigeren bør kun, når der findes anledning dertil, have lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til ansøgerens første udtalelse vedrørende indsigelsen. Derefter bør der ikke gives indsigeren lejlighed til at ytre sig mere i sagen, for så vidt ikke særlige grunde foreligger (Bkg. § 35, stk. 2). Ved videresendelse af en indsigelsesskrivelse, hvori åbenlys udøvelse påberåbes, bør ansøgeren anmodes om at oplyse, hvorvidt han indrømmer eller bestrider rigtigheden af de oplysninger vedrørende åbenlys udøvelse, som er afgivet af indsigeren. Såfremt der til ansøgeren sendes en skrivelse vedrørende sagens realitetsbehandling, skal der samtidig tilstilles indsigeren kopi af skrivelsen. Kopier af indleverede dokumenter, som modparten ikke er gjort bekendt med, skal vedlægges sådan skrivelse og den endelige afgørelse i sagen.

Til mundtlig forhandling skal både ansøger og samtlige indsigere indkaldes.

Såvel ansøger som indsiger skal gøres bekendt med den endelige afgørelse. Såfremt ansøgningen på trods af indsigelse skønnes at burde føre til patent, skal begrundelsen for ikke at tage indsigelsen til følge anføres i afgørelsen. Sådan afgørelse om godkendelse på trods af indsigelse skal ikke træffes, hvis indsigelsen er fremkommet for sent.

Har en indsiger udtrykkeligt taget sin indsigelse tilbage eller skriftligt erklæret, at han ikke længere har noget at indvende mod ansøgningens godkendelse, anses indsigeren for endeligt at have afstået fra sin ret til at påklage afgørelsen om godkendelse. Indvending mod patentansøgning

Hvis der i en skrivelse som omhandlet i Bkg. § 36 (indvending) påberåbes andet nyhedshinder end åbenlys udøvelse, skal sagsbehandleren umiddelbart undersøge, om der er grund til at udfærdige en betænkning. Angår indvendingen spørgsmål om åbenlys udøvelse, optages dette spørgsmål som hovedregel først til behandling, når fremlæggelsestiden er udløbet, og da kun, såfremt det, der er fremkommet i indvendingen, også anføres i en indsigelsesskrivelse. Svarfrister

Svarfrister som angivet i §§ 100-102 løber fra den dag, den pågældende skrivelse er dateret.

Fristen til besvarelse af skrivelse om formelle mangler er 1 måned, hvis ansøgningsafgift ikke er betalt, og ellers 3 måneder. Hvis mangler med hensyn til ansøgningsafgift kun vedrører tillægsafgiften, gælder ligeledes sidstnævnte frist, hvorhos tillægsafgiften da beregnes efter de ved fristens udløb gældende krav.

Ved udfærdigelse af teknisk betænkning til ansøger samt ved videresendelse af indsigelse og indsigers bemærkninger fastsættes en frist på 6 måneder. Findes anledning dertil, kan der fastsættes kortere frister end ovenfor angivet.

I det i § 93 omhandlede tilfælde kan indsigeren tilstås 2 måneders frist til fremsendelse af nærmere begrundelse. Når ansøgerens udtalelse om en videresendt indsigelse tilstilles indsigeren til fremsættelse af bemærkninger, fastsættes en frist på 2 måneder. Ved opfordring i henhold til PL § 17 til at anlægge retssag fastsættes en frist på 2 måneder.

De ovennævnte frister kan kun forlænges, når ekstraordinære forhold foreligger. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Patentdirektoratet, den 1. august 1986 Per Lund Thoft

1. Patentbestemmelserne træder i kraft den 1. september 1986. Samtidig ophæves patentbestemmelser af 1. december 1980.

1. For patentansøgninger, der angår mikrobiologiske fremgangsmåder og produkter af sådanne fremgangsmåder, og som er indleveret før 1. juli 1985, gælder bilag I i patentbestemmelserne af 1. december 1980 i stedet for de nye §§ 5a og 12a.

1. For patentansøgninger, der angår lægemidler, og som er indleveret før 1. december 1983, gælder bilag II i patentbestemmelserne af 1. december 1980.

1. Såfremt en patentansøgning skal behandles og afgøres i henhold til patentlov af 20. december 1967 og bekendtgørelse nr. 481 af samme dato, gælder for en sådan ansøgning patentbestemmelserne af nævnte dato.

1. Bestemmelserne om tillægspatent i patentbestemmelserne af 20. december 1967 finder anvendelse på ansøgninger, der er indleveret før 1. december 1978 (Lov nr. 264 af 8. juni 1978, § 3, nr. 2), Bkg. § 55, nr. 3)). En ansøgning om selvstændigt patent, som er indleveret før 1. december 1978, kan således - hvis forudsætningerne ifølge den hidtidige lovgivning i øvrigt er opfyldt - ændres til en ansøgning om tillægspatent.