Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ nr. 4 for Esbjerg kommune om rammedriftsbevillinger
BEK nr 102 af 27/02/1986
§ 1
Indenrigsministeren har den 27. februar 1986 godkendt frikommuneregulativ nr. 4 for Esbjerg kommune om rammedriftsbevillinger.
§ 2
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser på særlige opgaveområder ikke gælder i Esbjerg kommune: Indenrigsministeriets mindstekrav til bevillingsbindingen for driftsbevillinger knyttet til hovedfunktion og dranst og bestemmelserne om kontering af udgifter og indtægter i forbindelse hermed fastsat henholdsvis i afsnit 6.3.1 A og afsnit 3 i indenrigsministeriets »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«, jfr. § 38, stk. 2, og § 54, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984 om kommunernes styrelse.
§ 3
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. april 1986. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1989.
Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jfr. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.
pre_paragraph I henhold til § 8, stk. 2, i lov nr. 202 af 22. maj 1985 om frikommuner meddeles:
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 27. FEBRUAR 1986
/BRITTA SCHALL HOLBERG Jens Gunst/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986