Bekendtgørelse af Lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger

§ 2. Loven finder anvendelse på private erhvervsvirksomheder, andelsforeninger og lignende indenfor erhvervsgrene, hvor konkurrencen i hele landet eller indenfor lokale markedsområder er begrænset på en sådan måde, at virksomhederne udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold. Stk. 2. Løn- og arbejdsforhold falder udenfor denne lov, som heller ikke omfatter prisforhold og erhvervsudøvelse, der i henhold til særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige. II. Monopoltilsynet

§ 3. Tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger udøves af monopoltilsynet, som består af et råd og et direktorat. Stk. 2. For så vidt angår virksomheder, hvis økonomiske forhold i henhold til særlig lovhjemmel er undergivet tilsyn eller regulering af andre offentlige tilsynsorganer, kan industriministeren bestemme, at tilsynet i henhold til nærværende lov udøves af vedkommende tilsynsorgan efter nærmere af ministeren under hensyn til de pågældende virksomheders særlige karakter fastsatte regler. Stk. 3. For så vidt angår banker, sparekasser og andelskasser udøves monopoltilsynets beføjelser efter loven af tilsynet med banker og sparekasser. Stk. 4. Tilsynets afgørelser kan indbringes for industriministeren. Stk. 5. Forinden tilsynet træffer afgørelser om foranstaltninger, som må antages at ville få betydning for pengepolitikken, skal tilsynet forhandle med Danmarks Nationalbank. Såfremt det herefter må skønnes, at der skal ske en afvejning af konkurrencepolitiske og pengepolitiske hensyn, forelægger tilsynet sagen for industriministeren til afgørelse.

§ 4. Rådet består af en formand og indtil 14 medlemmer. Rådets formand udnævnes af kongen. De øvrige medlemmer udnævnes af industriministeren for et tidsrum af indtil 3 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til erhvervs- og forbrugsforhold, herunder juridisk, nationaløkonomisk og teknisk kundskab. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af erhvervsvirksomheder og erhvervsorganisationer, hvis forhold umiddelbart berøres af denne lov. Stk. 2. Intet af rådets medlemmer må deltage i afgørelsen af en sag, der umiddelbart berører erhvervsvirksomheder eller brancheorganisationer, i hvilke han er interesseret, eller til hvilke han er knyttet. Rådet afgør i påkommende tilfælde, om et medlem kan deltage i en sags behandling. Stk. 3. Er et medlem i henhold til stk. 2 eller af andre grunde forhindret i at deltage i rådets arbejde, kan ministeren udnævne en stedfortræder. Stk. 4. Ministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 5. Rådets daglige forretninger varetages af direktoratet. Dette ledes af en direktør, som udnævnes af kongen. Direktøren er ikke medlem af rådet, men deltager i dettes møder. Stk. 2. Direktoratet kan tilkalde særlige sagkyndige i det omfang, dette skønnes fornødent. Stk. 3. Direktoratets tjenestemænd og medhjælpere må ikke være interesseret i eller knyttet til nogen erhvervsvirksomhed eller erhvervsorganisation. De tilkaldte sagkyndige må ikke være interesseret i eller knyttet til virksomheder eller organisationer, hvis forhold umiddelbart berøres af den sag, i hvis behandling de tilkaldes til medvirken. Stk. 4. Industriministeren udfærdiger et regulativ for direktoratets virksomhed. III. Anmeldelse og registrering

§ 6. Aftaler og vedtagelser, som udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold i hele landet eller indenfor lokale markedsområder, skal anmeldes til monopoltilsynet. Stk. 2. Enkeltvirksomheder og sammenslutninger, som udøver eller vil kunne udøve en væsentlig indflydelse på pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold i hele landet eller indenfor lokale markedsområder, skal anmeldes, når tilsynet fremsætter krav derom. De af sådanne virksomheder eller sammenslutninger trufne konkurrenceregulerende bestemmelser skal ligeledes anmeldes efter krav fra tilsynet.

§ 11. Finder monopoltilsynet efter foretagen undersøgelse, at konkurrencebegrænsning som omhandlet i § 2, stk. 1, medfører eller må antages at ville medføre urimelige priser eller forretningsbetingelser, urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse eller urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, påhviler det tilsynet at søge forholdet bragt til ophør ved forhandling med de pågældende enkeltvirksomheder eller sammenslutninger. Stk. 2. Bedømmelsen af, om priserne er urimelige, skal ske på grundlag af forholdene i virksomheder, der efter de foreliggende omstændigheder drives på en teknisk og kommercielt hensigtsmæssig måde.

§ 12. Kan de i § 11 nævnte skadelige virkninger ikke bringes til ophør ved forhandling, udsteder monopoltilsynet pålæg i så henseende. Stk. 2. Et sådant pålæg kan omfatte såvel hel eller delvis ophævelse af de pågældende aftaler, vedtagelser og bestemmelser som mærkning eller skiltning med pris, sammensætning, vægt eller mål og ændringer i priser, avancer og forretningsbetingelser, herunder fastsættelse af priser og avancer, som ikke må overskrides. Stk. 3. I tilfælde, hvor en konkurrencebegrænsning medfører en urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse, og dette ikke kan imødegås efter lovens øvrige bestemmelser, kan tilsynet pålægge en virksomhed at sælge til nærmere angivne købere på virksomhedens sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Virksomheden kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed. Stk. 4. Ved fastsættelse af højestepriser eller -avancer i henhold til stk. 2 kan priser eller avancer ikke ansættes lavere, end at virksomheder af den i § 11, stk. 2, nævnte art kan opnå dækning for nødvendige omkostninger, herunder afskrivninger, og ydelser ved den pågældende vares indkøb eller genindkøb, fremstilling, hjemtagelse, afsætning, transport samt en under hensyn til risikoen ved varens fremstilling eller salg rimelig nettoavance. Stk. 5. Monopoltilsynet kan ved fastsættelse af højestepriser eller -avancer, hvor tungtvejende hensyn, herunder til forsknings- og udviklingsintensive produktionsområder, taler derfor, fravige de principper, der følger af stk. 4 for omkostningsfordeling på de enkelte varer og varegrupper. Stk. 6. Et pålæg skal angive, fra hvilket tidspunkt pålægget skal være efterkommet.

§ 15. Monopoltilsynet er beføjet til at kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemmelser. Tilsynet kan således kræve indsendt behørigt bekræftede udskrifter af protokol- og regnskabsmateriale og indkalde personer til mundtlig forklaring. Endvidere er tilsynet berettiget til at få adgang til regnskaber og regnskabsbøger og til på stedet at foretage de til forholdenes oplysning fornødne undersøgelser. Stk. 2. Ved afgivelse af oplysninger om tekniske hemmeligheder kan den, der skal afgive oplysningerne, overfor rådets formand fremsætte begæring om, at oplysningerne ikke afgives overfor det samlede råds medlemmer. Formanden afgør herefter, i hvilket omfang og under hvilken form oplysningerne under hensyn til forholdenes beskaffenhed bør gives.

§ 17. Monopoltilsynets afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen. Stk. 2. Efter at afgørelsen er truffet, skal de interesserede organisationer eller enkeltvirksomheder have adgang til at gøre sig bekendt med det grundlag, på hvilket tilsynets beslutning er truffet, for så vidt det pågældende materiale ikke indeholder fortrolige oplysninger om enkelte virksomheders forhold eller oplysninger, som ikke uden skade for almindelige samfundsinteresser kan udleveres.

§ 18. Klage over de af monopoltilsynet i henhold til denne lov trufne afgørelser indgives til tilsynet, men kan forlanges videresendt senest i løbet af 8 dage til et af industriministeren i dette øjemed nedsat nævn, bestående af en formand og 2 andre medlemmer. Formanden skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes til højesteretsdommer; et af medlemmerne skal have nationaløkonomisk kundskab, og et medlem udnævnes efter forhandling med Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation og Industrirådet. Stk. 2. Intet af nævnets medlemmer må deltage i afgørelsen af en sag, der umiddelbart berører erhvervsvirksomheder eller brancheorganisationer, i hvilke han er interesseret, eller til hvilke han er knyttet. Nævnet afgør selv i påkommende tilfælde, om et medlem kan deltage i en sags behandling. Stk. 3. På derom fremsat begæring skal der gives klagerne adgang til at gøre sig bekendt med det for nævnet foreliggende materiale, for så vidt dette ikke indeholder fortrolige oplysninger vedrørende andre virksomheders forhold eller oplysninger, som ikke uden skade for almindelige samfundsinteresser kan udleveres. På derom fremsat begæring skal der endvidere gives klagerne adgang til personligt møde for nævnet. Klagerne eller repræsentanter for monopoltilsynet må ikke overvære nævnets forhandlinger. Stk. 4. De nærmere regler for nævnets virksomhed fastsættes af ministeren. Stk. 5. Nævnet har efter forhandling med ministeren adgang til hos monopoltilsynet at indhente de til foreliggende klagers bedømmelse nødvendige oplysninger. Stk. 6. Efter at monopoltilsynet har udtalt sig over vedkommende klage, træffer nævnet afgørelse i sagen. Stk. 7. Indgivelse af klage over monopoltilsynets afgørelse har ikke opsættende virkning, bortset fra tilsynets afgørelse i henhold til § 6, § 12, stk. 3, og § 19, stk. 2. Stk. 8. Nævnet har efter forhandling med ministeren adgang til at antage medhjælp i det omfang, det skønnes fornødent. Stk. 9. Den af nævnet trufne afgørelse kan, inden 4 uger efter at afgørelsen er kommet til klagerens kundskab, af denne indbringes for domstolene, jfr. grundlovens § 63, under en for vedkommende landsret som første instans anlagt sag. Har nævnet ændret monopoltilsynets afgørelse, har tilsynet en tilsvarende adgang til at indbringe nævnets afgørelse for domstolene under en mod klageren anlagt sag. Stk. 10. Forinden nævnets afgørelse foreligger, kan sager af den i stk. 9 omhandlede art ikke indbringes for domstolene. Finder indbringelse for landsretten ikke sted inden den i stk. 9 angivne frist, er nævnets afgørelse endelig.

§ 19. Industriministeren er bemyndiget til at træffe de foranstaltninger, der er fornødne til gennemførelse af loven og de i henhold til denne udfærdigede forskrifter, derunder at give nærmere bestemmelser angående udgivelse af en registreringstidende. Stk. 2. Offentligheden orienteres om monopoltilsynets undersøgelser og afgørelser. Fortrolige eller hemmelige oplysninger må dog ikke offentliggøres. Forinden der gives meddelelser til offentligheden om undersøgelser, skal monopoltilsynet give de pågældende organisationer eller enkeltvirksomheder lejlighed til at udtale sig. Afgørelse om, hvorledes offentliggørelse af monopoltilsynets undersøgelser kan finde sted, kan alene træffes af rådet. Stk. 3. Monopoltilsynet aflægger en gang om året en beretning om dets virksomhed til industriministeren. Ministeren sender beretningen til folketinget inden udgangen af oktober måned i det følgende kalenderår. Stk. 4. Omkostningerne ved monopoltilsynets og ankenævnets virksomhed bevilges på de årlige finanslove.

§ 22. Undladelse af at foretage en i denne lov foreskreven anmeldelse og overtrædelse af de i medfør af loven givne forskrifter samt tilsidesættelse af noget af monopoltilsynet i henhold til loven givet pålæg straffes, for så vidt højere straf ikke derved forskyldes efter borgerlig straffelov, med bøde eller under skærpende omstændigheder hæfte. Det samme gælder med hensyn til tilsidesættelse af en afgørelse, der med tilslutning af vedkommende enkeltvirksomhed eller sammenslutning er truffet efter § 11. Stk. 2. På samme måde straffes den, som i forhold, der omfattes af loven, meddeler industriministeriet, monopoltilsynet eller det i § 18 omhandlede nævn urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier forhold, der måtte være af betydning for den pågældende sags behandling. Stk. 3. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år. Stk. 4. Ved behandlingen af sager i henhold til denne paragraf finder de i lov om rettens pleje, kapitel 69 ( 3), indeholdte bestemmelser anvendelse i samme omfang som i sager, der påtales af statsadvokaten. VII. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 23. Maksimalpriser og -avancer, som forinden nærværende lovs ikrafttræden er fastsat i medfør af lov om priser m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 463 af 14. november 1949, lov nr. 233 af 25. maj 1951 og lov nr. 191 af 30. maj 1952, eller i medfør af lov nr. 378 af 14. november 1952 om prisaftaler m.v., jfr. lov nr. 70 af 31. marts 1954, samt andre af priskontrolrådet i medfør af disse love fastsatte bestemmelser og trufne afgørelser forbliver i kraft, indtil de under iagttagelse af forskrifterne i nævnte love ophæves. Stk. 2. Viser det sig, at en virksomhed har indvundet udbytte ved handlinger, der er i strid med bestemmelserne i de i stk. 1 nævnte love, finder bestemmelserne i nærværende lovs § 16 tilsvarende anvendelse. Stk. 3. De i henhold til bestemmelserne i de i stk. 1 nævnte love foretagne anmeldelser til priskontrolrådet samt priskontrolrådets register overføres ved denne lovs ikrafttræden til monopoltilsynet.

§ 26. Denne lov gælder ikke for Færøerne. Stk. 2. Ved kongelig anordning fastsættes de ændringer for Grønlands vedkommende, som under hensyn til de stedlige forhold må anses for fornødne. pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 102 af 31. marts 1955 om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger med de ændringer, der følger af lov nr. 213 af 4. juni 1965, lov nr. 115 af 2. april 1971, lov nr. 88 af 14. marts 1979, lov nr. 162 af 27. april 1983 samt lov nr. 617 af 19. december 1984. I. Lovens formål og område

Industriministeriet, den 11. marts 1986, den 11. marts 1986 /Ib Stetter Niels Erik D. Jensen/