Bekendtgørelse om sessionernes virksomhed
BEK nr 11 af 16/01/1986
§ 1
Udskrivningschefen eller en anden repræsentant for værnepligtsstyrelsen forbereder og leder som formand sessionens forhandlinger.
Sessionen udøver sin virksomhed i møder. Udskrivningschefen kan dog bestemme, at en sag skal afgøres ved skriftlig votering eller på anden måde.
Værnepligtsstyrelsen fastsætter i øvrigt regler for sessionernes forretningsgang.
§ 2
Amtsrådet, i Københavns kommune borgerrepræsentationen og i Frederiksberg kommune kommunalbestyrelsen, udpeger et antal amtsråds- eller kommunalbestyrelsesmedlemmer, der kan deltage i sessionen.
Værnepligtsstyrelsen meddeler de i stk. 1 nævnte myndigheder, hvor og hvornår sessionerne afholdes. De nævnte myndigheder underretter værnepligtsstyrelsen om, på hvilke dage de udpegede medlemmer kan deltage i sessionen.
§ 3
Sessionsofficererne udpeges af forsvarskommandoen. DE VÆRNEPLIGTIGES MØDE FOR SESSIONEN
§ 4
Værnepligtige, der har bopæl eller ophold her i landet, skal møde for sessionen i det år, hvori de fylder 18 år. Værnepligtsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte, at mødepligten indtræder senere.
For sessionen skal endvidere møde værnepligtige, der har bopæl eller ophold her i landet, og som 1) er ældre end de i stk. 1 omhandlede værnepligtige og ikke tidligere er mødt for sessionen, 2) er forbigået til det indeværende sessionshalvår, 3) tilsiges til at møde eller 4) har fået udsættelse med at møde, såfremt grundlaget for udsættelsen er bortfaldet eller udsættelsesperioden er udløbet.
Udskrevne værnepligtige, der mindst 1/2 år før det indeværende sessionshalvårs begyndelse er blevet erklæret for tiden uegnede, skal møde for sessionen.
Værnepligtsstyrelsen indrykker i Statstidende meddelelse om, ved hvilken session den værnepligtige er mødepligtig, ligesom særskilt meddelelse om mødetid og mødested bliver tilsendt den enkelte værnepligtige.
Den i stk. 1 omhandlede mødepligt er uafhængig af, om den enkelte værnepligtige har modtaget den i stk. 4 nævnte særskilte meddelelse om mødetid og mødested fra værnepligtsstyrelsen. Enhver er selv ansvarlig for at holde sig underrettet om det tidspunkt og det sted for sessionsmødet, der er bekendtgjort i Statstidende. Ulovlig udeblivelse medfører straf, jfr. værnepligtslovens § 34.
§ 5
Værnepligtige, som har indgået aftale om tjeneste som frivillig i forsvaret bortset fra hjemmeværnet, skal uanset § 4 ikke møde for sessionen.
§ 6
Værnepligtige kan fra og med det år, hvori de fylder 18 år - for 17-årige med værgens tilladelse - møde for sessionen på dage, hvor sessionen afholdes, når de har rimelig interesse heri med henblik på afklaring af deres værnepligtsforhold. Dette gælder, uanset om der tidligere er truffet afgørelse om egnethed eller udsættelse med møde for sessionen.
Er den værnepligtiges ønske om sessionsbehandling åbenbart ugrundet, kan værnepligtsstyrelsen afvise ham.
En værnepligtig, der er erklæret for tiden uegnet, kan ikke møde for sessionen før det tidspunkt, der er fastsat for fornyet sessionsbehandling, medmindre han anfører omstændigheder, der giver grundlag for en ny egnethedsbedømmelse.
Tjenstgørende værnepligtige, bortset fra værnepligtige i civilforsvaret, som ikke er kasernemæssigt indkvarteret, kan ikke møde for sessionen efter stk. 1.
Medmindre værnepligtsstyrelsen tillader andet, kan en værnepligtig ikke forlange at møde for sessionen med kortere varsel end 10 dage. SÆRREGLER FOR SØFARENDE MED BOPÆL HER I LANDET
§ 7
Værnepligtsstyrelsen kan tillade, at en værnepligtig, der har hyre af mere end 1 måneds varighed, møder for en anden session end fastsat efter § 4, stk. 4.
§ 8
En værnepligtig, der er forhyret på et skib, der sejler i udenrigsfart, herunder fart på Færøerne og Grønland, skal, første gang han kommer her til landet efter det halvår, i hvilket hans fødselsårgang skal møde for sessionen, jfr. § 4, stk. 1, henvende sig til værnepligtsstyrelsen for at blive sessionsbehandlet. SESSIONSBEHANDLINGEN
§ 9
De værnepligtige skal til brug for sessionen medvirke ved følgende prøver og undersøgelser m.v.:
- udfyldning af helbredsspørgehæfte,
- intelligensprøve,
- høreprøve,
- farvesansprøve,
- synsprøve,
- måling af højde og vægt,
- lægeundersøgelse og
- andre af værnepligtsstyrelsen fastsatte prøver.
Sessionen kan erklære en værnepligtig for varigt uegnet til værnepligtstjeneste, uden at han skal møde for sessionen.
Nægter en værnepligtig at medvirke ved sessionsbehandlingen, afgør sessionen, om sagen skal overgives til politiet til strafforfølgning, eller om hans egnethed skal fastsættes skønsmæssigt.
§ 10
Sessionen kan erklære en værnepligtig, der er udskrevet, for tiden uegnet, såfremt den værnepligtige har en midlertidig svaghed eller sygdom.
§ 11
De udskrevne værnepligtige skal på sessionen trække et lodtrækningsnummer. Sessionen trækker et nummer for den, der nægter selv at gøre det.
§ 12
Sessionen kan bestemme, i hvilken måned en udskrevet værnepligtig, der godtgør at have en udsættelsesgrund, jfr. værnepligtslovens § 19, tidligst kan indkaldes. Sessionen kan fastsætte en sådan tidligste indkaldelsesmåned i tidsrummet fra 1/2 til 1 1/2 år efter udløbet af sessionshalvåret, men ikke efter udgangen af det år, i hvilket den værnepligtige fylder 26 år.
§ 13
Sessionen skal vejlede de udskrevne værnepligtige om det videre værnepligtsforløb og give dem lejlighed til at udtale sig om, hvor og hvornår de ønsker at gøre værnepligtstjeneste.
Sessionen skal give de værnepligtige skriftlig meddelelse om udfaldet af sessionsbehandlingen. KLAGEREGLER
§ 14
Sessionens afgørelser kan inden 4 uger påklages til værnepligtsstyrelsen. Sessionens afgørelse om en værnepligtigs egnethed kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Værnepligtsstyrelsen kan under særlige omstændigheder behandle klager, der er modtaget senere end 4 uger efter sessionens afgørelse. STRAFFEBESTEMMELSER
§ 15
I medfør af værnepligtslovens § 34, jfr. lovens § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1, straffes den, der undlader at møde for eller medvirke ved sessionen, jfr. § 4, § 8 og § 9, stk. 1, nr. 2-8, med bøde eller hæfte. IKRAFTTRÆDEN
§ 16
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1986.
Bekendtgørelse nr. 562 af 15. december 1980 om sessionernes virksomhed ophæves. INDENRIGSMINISTERIET, DEN 16. JANUAR 1986 BRITTA SCHALL HOLBERG /Johs. Qwist
pre_paragraph I henhold til § 7, stk. 1 og 3, § 9, stk. 2, § 13, stk. 5, og §§ 17 og 19 i værnepligtsloven (lov nr. 213 af 30. maj 1980) og efter forhandling med forsvarsministeren fastsættes: SESSIONERNES SAMMENSÆTNING OG FORRETNINGSGANG
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986