Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelse til motorcykel (kategori A).

• OPFATTE, GENKENDE OG BEDØMME ELER FORUDSE, vi vil sige, at eleven ved

hjælp af syn (hørelse eller andre sanser) skal kunne bemærke bestemte forhold

i en færdselssituation eller på billeder, forstå forholdets sikkerhedsmæssige

betydning og finde det korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om det

pågældende forhold eller med egne ord forklare forholdets betydning.

• REAGERE HENSIGTSMÆSSIGT, vil sige, at eleven skal kunne føre motorcyklen

og ændre hastighed, placering eller kørselsretning i overensstemmelse med

færdselsreglerne og hensynet til sikkerheden og trafikkens afvikling.

Der er ved målbeskrivelserne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og

praktisk undervisning. Dette skyldes hensynet til, at teoretisk og praktisk

undervisning bør integreres i størst muligt omfang, og at kørelæreren derfor

stilles mere frit i valget af undervisningsmetode og undervisningssituation.

Opretholdelsen af den traditionelle skarpe skelnen mellem teori og praksis

er i øvrigt mindre hensigtsmæssig, idet mange praktiske færdigheder udmærket

kan indlæres i et teorilokale med de rette hjælpemidler, og en del teoretisk

viden med fordel kan formidles under praktiske øvelser i færdslen.

Om den nærmere planlægning og gennemførelse af undervisningen, herunder

valg af hjælpemidler henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen.

Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til

motorcyklens indretning og udstyr og en sådan forståelse af motorcyklens

funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af

motorcyklen og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer.

Undervisningen har endvidere til formål at gøre eleven bekendt med de

vigtigste lovbestemmelser om motorcyklens udstyr, således at eleven selv kan

konstatere mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.

Eleven skal lære at udpege og benævne betjeningsudstyret på motorcyklen,

der skal benyttes under kørsel på lukket øvelsesplads og på vej, samt lære at

angive betydningen af standardinstrumenter og kontrollys.

Eleven skal endvidere have kendskab til, hvorledes motor, tænding,

gashåndtag, kobling, gear, styreapparat og bremser fungerer, således at det

hjælper eleven til at behandle betjeningsudstyret korrekt.

• Kontakt til tænding, lygter, elektrisk starter, motorstop og signalhorn.

• Kontakt til positionslys, nærlys, fjernlys og evt. blinklys.

• Afspærringshane for benzintilførsel.

• Håndtag til gas og choker.

• Greb til håndbremse og kobling.

• Pedal til fodbremse, gear og eventuel kick-starter.

• Styr, centralstøtteben og sidestøtteben.

• Speedometer og eventu entuel omdrejningstæller.

• Kontrol for olietryk, elektrisk strøm samt lys i lygter, herunder

blinklys og eventuelt temperatur og gear.

• Motoren fungerer i princippet på den måde, at et antal stempler sættes i

bevægelse, når en brændstofblanding antændes.

• Stemplernes bevægelse frem og tilbage omsættes til en roterende

bevægelse af en krumtap, og denne bevægelse føres videre gennem kobling, gear

og kæde eller kardanaksel til motorcyklens baghjul.

• Brændstoffet suges sammen med luft gennem karburatoren ind i motoren og

mængden reguleres ved at dreje på gashåndtaget.

• Antændelsen af brændstoffet sker ved gnister fra tændrørene. Når

tændingsnøglen er drejet, får tændrørene strøm fra motorcyklens

tændingsanlæg, der er tilsluttet batteriet.

• Motoren må hjælpes i gang enten af en elektrisk starter, der får strøm

fra batteriet, når startkontakten betjenes, eller af en kick-starter, der

betjenes med foden.

• Koblingen fungerer i princippet på den måde, når koblingsgrebet slækkes,

at en plade presses mod et roterende hjul på krumtappen, hvorved bevægelsen

føres videre til gearkasse, kæde eller kardanaksel og baghjul.

• Forbindelsen til gearkassen afbrydes, når koblingsgrebet trækkes helt

til.

• Koblingsgrebet KAN trækkes helt til under start af motoren for at skåne

starteren, og det SKAL trækkes helt til under gearskift for ikke at ødelægge

gearkassen.

• Koblingsgrebet skal slækkes langsomt i 1. gear, så bevægelsen fra

motoren overføres blødt til motorcyklens baghjul.

• Gearkassen fungerer i princippet på den måde, at tandhjul af forskellig

størrelse bringes til at gribe ind i hinanden, når gearpedalen betjenes.

• De forskellige tandhjulsindgreb regulerer overførslen af bevægelsen fra

motoren til baghjulet.

• De lavere gear tilpasser motorens trækkraft og omdrejninger ved

igangsætning, acceleration eller kørsel op ad stejl bakke samt ved kørsel med

lav hastighed.

• De høje gear skåner motoren og tilpasser dens trækkraft og omdrejninger

ved kørsel med høj hastighed.

1.1.6. STYREAPPARATET.

• Styreapparatet fungerer i princippet på den måde, at en drejning på

styret direkte overføres til forhjulet, idet styr, styrestamme, forgaffel og

forhjul er i fast forbindelse.

• Styret er fastgjort til motorcyklens stel, ved at styrestammen går

gennem stellets kronrør og holdes på plads i dette ved tilspændte kuglelejer.

• Hjulbremserne fungerer i princippet på den måde, at en bremsebelægning

ved et væsketryk eller ved et kabeltræk presses mod en tromle eller skive på

motorcyklens hjul, så hjulets rotation nedsættes.

• Væsketrykket eller kabeltrækket opstår, når man træder på bremsepedalen

eller trækker håndbremsegrebet til.

• Normalt virker fodbremsen på baghjulet, og håndbremsen på forhjulet.

• Fodbremse og håndbremse kan således aktiveres med forskellig styrke og

dermed tilpasses vejforhold, føre og motorcyklens belæsning (belastning).

• På nogle motorcykler virker fodbremsen på både forhjul og baghjul.

• På motorcykler med automatisk kobling kan baghjulsbremsen være

håndbetjent med et greb på styrets venstre side.

Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om motorcyklens indretning

og udstyr, herunder brug af styrthjelm og have kendskab til forskellige

risikoforhold og tegn på fejl, der har særlig betydning for

færdselssikkerheden.

Eleven skal endvidere uden brug af værktøj lære at kontrollere udstyrets

lovlighed på en motorcykel og påvise eventuelle fejl eller mangler.

1.2.1. FØRERENS OG EJERENS ANSVAR.

• Ejeren eller brugeren har ansvaret for, at motorcyklen er i lovlig

stand, og føreren har ansvaret for, at motorcyklen er i sikkerhedsmæssig

forsvarlig stand.

• Føreren skal kal hele tiden være opmærksom på, om motorcyklen er i

orden, og især at styreapparat, bremser, lygter (herunder eventuelle

blinklygter) og signalhorn fungerer sikkert og efter lovens krav.

• Såfremt man ønsker at ændre på motorcyklens oprindeligt godkendte

indretning og udstyr, skal man være opmærksom på, at der gælder særlige

regler for dette.

• Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt.

• Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i

styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele.

• Styret skal være mere end 55 cm bredt.

• Håndtagene må ikke sidde lavere end motorcyklens sæde og højst sidde 30

cm over sædets højde.

• Ved fuldt styreudslag skal der være tilstrækkelig plads til førerens

hænder.

• Forhjulet skal præcist følge styrets bevægelse.

• Slør mellem kronrør og styrestamme og mellem gaffelkrone og samlestykke

samt i teleskoprør må ikke forekomme.

• Styreapparatet må ikke på grund af udstyr eller andet hindres i sin

bevægelse og skal kunne drejes let og og hurtigt uden mislyde eller punktvis

træghed.

• Tohjulet motorcykel skal skal have to bremsesystemer, (fodbremse og

håndbremse), der virker uafhængigt af hinanden på hver sit hjul. Fodbremsen

kan dog virke på begge hjul.

• Både fodbremse og håndbremse skal kunne bremse motorcyklen sikkert,

hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger.

• Bremsearmen ved forhjulet bør normalt højst kunne trækkes så langt op,

at den står vinkelret på trækstangen eller trækkets retning.

• Fodbremsepedalen skal have en riflet eller gummibelagt overflade, så den

giver et godt fodfæste.

• Pedalen bør i topstilling nå op til overkanten af fodstøtten, den bør

højst kunne trædes 2-3 cm ned til bremsepunktet og må herunder ikke bringe

foden i en ubekvem stilling.

• Bremsearme, bremsekabler og trækstænger må ikke slides eller klemmes mod

dele af motorcyklen.

• Bremsekabler skal være velsmurte og hele, uden knæk, og trækstænger må

ikke være bøjede.

• Håndbremsegrebet skal have ca. 1 cm frigang og må højst kunne trækkes

halvvejs til.

• Bremsemodstanden skal føles fast, og under vedvarende aktivering må

bremsegrebet ikke kunne trækkes længere ind mod gashåndtaget.

• Bremsemodstanden skal føles fast, og bremsepedalen må ikke synke, når

den vedvarende holdes nedtrådt.

• I beholderen til bremsevæske skal væskestanden være mellem min. og max.

mærkerne.

• Bremsesystemet skal være tæt uden udsivning fra bremseslanger, bremserør

og hjulbremser.

• Bremseslanger og bremserør skal være ubeskadigede og må ikke kunne

slides eller klemmes mod dele af motorcyklen. Eleven skal have kendskab til

følgende tegn på fejl ved bremserne.

• Ujævn og svag bremsevirkning eller pludselige hugninger fra et eller

begge hjul tyder på fejl i bremsetromler, bremseskiver eller

bremsebelægninger.

• Hvis håndbremsegrebet kan trækkes næsten helt ind mod gashåndtaget,

eller fodbremsepedalen kan trædes meget langt ned, er det tegn på, at

bremserne trænger til justering eller reparation.

1.2.4. LYGTER, REFLEKSER OG SIGNALHORN.

• Motorcyklen må kun være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og

refleks.

En lygte med fjernlys, en lygte med nærlys, en eller to lygter med

positionslys, (fjernlys, nærlys og positionslys kan være indbygget i samme

lygte), en eller to lygter med baglys, en eller to lygter med stoplys,

(baglys og stoplys kan være indbygget i samme lygte), mindst en

nummerpladelygte, mindst en rød refleks bagpå motorcyklen.

• Forlygternes fjernlys (det lange lys) skal kunne belyse vejen mindst 100

m foran motorcyklen. Nærlyset (det korte lys) skal kunne belyse vejen mindst

30 m foran motorcyklen uden at blænde, og parkeringslyset skal tydeligt kunne

se ses i mindst 300 m's afstand.

• Forlygternes lys skal være hvidt eller gulligt.

• Baglygterne skal have rødt lys, der tydeligt kan ses i mindst 300 m's

afstand uden at blænde.

Tågeforlygter, tågebaglygter, søgelygte, overhalingsblink,

retningsviserblinklygter og havariblink, for hvilke der gælder særlige

regler. Endvidere må motorcyklen være udstyret med hvide reflekser foran,

gule reflekser på siderne og røde reflekser bagpå.

• Pærer skal være sat rigtigt i forlygternes fatninger, (bedømt udefra på

lys-mørke grænsens placering).

• Stoplygter skal give væsentlig kraftigere lys end baglygter, så snart

håndbremsegrebet trækkes eller der trædes på bremsepedalen.

• Nummerpladelygte skal have hvidt lys, der kan belyse nummerpladen, så

den tydeligt kan læses i mindst 20 m's afstand.

• Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.

• Reflekser bag på motorcyklen skal være godkendte, og de må ikke være

trekantede.

• Signalhornet skal have en klar, konstant tone.

• Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj.

• Motoren må ikke være tilsølet af udsivende olie.

• Udstødningssystemet skal være forsynet med lyddæmper, der skal være tæt

og sidde fast.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold vedrørende motor og

udstødningssystem:

• Motoren udvikler kulilte, som er lugtfri og farlig selv i små mængder i

lukkede rum.

• For lidt olie på motoren eller for lidt vand i kølesystemet kan medføre,

at motoren ødelægges.

• Mørk udstødningsrøg og varig misfarvning indvendig i udstødningsrøret

tyder på dårlig forbrænding på grund af fejl i motoren, i luftfilter eller

choker.

• Støj i unormalt omfang ved gasgivning tyder på fejl i lyddæmper.

• Motor-opspeedning, uden at hastigheden forøges, tyder på fejl i kobling.

• Vanskelig gearskiftning med kraftige mislyde tyder på fejl i gear eller

kobling.

• Langsom bevægelse af motorcyklen i 1. gear, selv om koblingsgrebet er

trukket helt til, tyder på fejl i koblingen.

• Dæk, hjulfælge, eger og hjullejer skal være ubeskadigede.

• Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter motorcykelfabrikantens

forskrifter.

• Hjulfælge, nav og lejer skal være fri for tæring og revner.

• Hjuleger skal være hele, tilstrækkelig spændt og til stede i fuldt

antal.

• Hjullejer og aksler skal være fastspændt og uden slør.

• Dæk skal have mindst 1 mm dybde i hovedmønstret.

• Støddæmpere skal være virksomme (bedømt ved, at motorcyklens forparti

eller bagparti efter en kraftig nedtrykning løfter sig og falder til ro med

det samme).

• Ujævnt slid på dæk tyder på fejl i dæktryk, hjul, bremser eller

støddæmpere.

• Knirkende eller skrabende lyde under kørslen kan tyde på fejl i fjedre

el eller støddæmpere.

• Støddæmpere, der går i bund under en kraftig opbremsning, tyder på fejl

i fjedre.

• Stel, skærme m.v. skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der

kan være til fare for andre trafikanter.

• Stel, skærme m.v. må ikke være beskadiget eller tæret af rust i en sådan

grad, at det er til fare for færdselssikkerheden.

1.2.8. SÆRLIGT UDSTYR.

• Eventuel vindskærm skal være af godkendt sikkerhedsglas eller lignende

og være solidt fastgjort til styret eller stellet.

• Vindskærm, der er så høj, at føreren ikke kan se kørebanen 10 m foran

førersædet, skal være forsynet med forrudevisker og -vasker.

• Motorcyklens fører og enhver passager, der er fyldt 12 år, skal under

kørslen anvende fastspændt styrthjelm. Føreren har ansvaret for, at passager

under 15 år anvender styrthjelm.

• Styrthjelme skal være godkendte, dvs. DS. -E- eller e-mærkede og må kun

bemales eller påsættes mærker efter fabrikantens særlige anvisninger.

Formålet med undervisningen på lukket øvelsesplads er at give eleven

færdighed i at håndtere motorcyklen uden startet motor og at beherske

motorcyklen ved lave og moderate hastigheder under udførelse af manøvrer, der

forekommer i almindelig færdsel, - d.v.s. igangsætning, standsning,

ligeudkørsel og svingning.

De enkelte manøvrer skal være indlært med så stor sikkerhed og præcision,

at eleven i de efterfølgende øvelser på vej, hovedsagelig kan koncentrere sig

om at tilpasse kørslen til vej- og færdselsforholdene og de gældende

færdselsregler.

Hver enkelt øvelses præcise indhold og varighed overlades til kørelærerens

skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov. Øvelserne bør dog

gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en

lettere til en vanskeligere øvelse.

Samtlige øvelser skal normalt kunne gennemføres på 3-5 timer. En øvelse

kan anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når eleven kan udføre

den fejlfrit, eventuelt to gange efter hinanden.

Øvelsespladsen skal omfatte et jævnt, vandret areal på ca. 100 x 50 m med

kørefast overflade således at øvelserne kan udføres i overensstemmelse med

delmålbeskrivelserne. Pladsen skal være forsvarligt afspærret fra almindelig

færdsel.

Om øvelsespladsens indretning og udstyr samt undervisningens

tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til lærervejledningen til

undervisningsplanen.

Eleven skal lære at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige forberedelser

til kørslen og blive fortrolig med betjeningsudstyrets og

kontrolinstrumenternes betegnelser, placering og brug.

Lektionen kan med fordel kombineres med afsnit 1.1. Betjeningsudstyr og

instrumenter.

• Handsker, fodtøj og anden påklædning skal yde passende beskyttelse mod

kulde, blæst og vejrliget i øvrigt.

• Halstørklæde, bælte, bukseben m.v. må ikke kunne nå ind i baghjul eller

kæde eller dække nummerplade, baglygte og reflekser og eventuelt blinklys.

• Styrthjelmen skal passe i størrelse og være fastspændt.

• Hjelmvisir eller motorbriller skal være rene og hele, uden ridser.

• Spejle og lygteglas skal være rene.

Eleven skal kunne benævne og betjene samt aflæse udstyr og instrumenter

som nævnt i afsnit 1.1.1. Betjeningsudstyr og afsnit 1.1.2.

Kontrolinstrumenter, i det omfang dette er nødvendigt for at udføre øvelserne

på øvelsespladsen.

Eleven skal erfare motorcyklens vægt, tyngde og styrbarhed under trækning

af motorcyklen uden startet motor.

Eleven skal endvidere lære at stige af og på motorcyklen og indtage

korrekt siddestilling.

• Stå på venstre side af motorcyklen med venstre hånd på styret og højre

hånd på håndbøjlen og vippe motorcyklen fra side til side.

• Anbringe motorcyklen stabilt på centralstøtteben og sidestøtteben.

• Stå på venstre side af motorcyklen med begge hænder på styret, slå

sidestøttebenet op og derpå trække motorcyklen forlæns og baglæns, i cirkel

til højre og venstre, samt betjene håndbremsen.

• Stige på og af motorcyklen på den for den enkelte elev mest bekvemme og

sikre måde.

• Indtage korrekt siddestilling, som gør det muligt at nå alt

betjeningsudstyr uden at ændre stilling, holde hovedet oppe, ryg og skuldre

afslappede og knæene tæt ind mod benzintanken.

• Indstille (eventuelle) spejle efter den korrekte siddestilling, og

herunder være opmærksom på blinde vinkler og kontrollere disse ved

hoveddrejning.

• Kontrollere blinde vinkler som følge af styrthjelmens, motorbrillers

eller visirets eventuelle begrænsninger af synsfeltet.

Eleven skal lære at starte og stoppe motoren og fornemme koblingspunktet

på motorcyklens reaktion og ændring af motorlyd.

• Foretage de fornødne forberedelser til start af motor, herunder åbne

benzinhane, tilslutte tænding, sætte i frigear, betjene eventuel

motorstop-kontakt og åbne for choker.

• Stoppe motoren, betjene eventuel motorstop-kontakt og afbryde tænding,

lukke benzinhane og derefter genstarte motoren.

• Sidde og støtte med et ben på hver side af motorcyklen med startet

motor, i 1. gear og koblingsgrebet trukket til.

• Langsomt slække koblingsgrebet indtil koblingspunktet og derpå trække

koblingsgrebet til igen.

Eleven skal lære at betjene gashåndtag, kobling og bremser behersket,

således at igangsætning og standsning foregår uden voldsomme ryk, og således

at hastigheden holdes nogenlunde jævn (ikke over 15 km/t) på de korte

kørestrækninger.

2.4.1. IGANGSÆTNING OG STANDSNING På PLAN VEJBANE.

• Sætte blødt igang og holde ret kurs under langsom ligeudkørsel et kort

stykke med begge fødder på fodhvilerne.

• Standse ved samtidig brug af fodbremse og håndbremse og beholde fødderne

på fodhvilerne længst muligt.

Eleven skal beherske følgende færdigheder (som forøvelse til igangsætning

på hældende vej):

• Sidde med startet motor, i 1. gear, med venstre fod på vejbanen og højre

fod på fodbremsepedalen.

• Sætte blødt igang under samtidig betjening af gashåndtag, koblingsgreb

og fodbremsepedal.

Såfremt forholdene tillader det, skal eleven beherske følgende

færdigheder:

2.5. LANGSOM KØRSEL LIGEUD OG I CIRKLER.

Eleven skal lære at beherske motorcyklen under kørsel i det ustabile

område, hvor gyrovirkningen er ringe, og under udførelse af lettere og

vanskeligere manøvrer.

• Køre ligeud i afmærket spor (højst 1,5 m bredt) med så lav hastighed som

muligt, og under 15 km/t. Hastigheden reguleres med kobling og gas. Begge

fødder holdes på fodhvilerne.

• Køre ligeud og med mellemrum bremse og herunder kortvarigt holde næsten

stille så vidt muligt uden at sætte fødderne til jorden og derefter køre

fremad på ny.

2.5.2. KØRSEL I CIRKEL OG I OTTE-TAL.

• Køre i cirkel efter afmærket spor med så lav hastighed som muligt, dog

højst 15 km/t. Hastigheden reguleres med kobling og gas. Begge fødder holdes

på fodhvilerne. (Øvelsen udføres først i cirkel med radius på 9 m og derefter

i cirkel med radius på 4,5 m).

• Kørsel i slalom med lav hastighed og op til 6 m afstand mellem kegler.

• Køre i ottetal som ovenfor med mindst mulig radius omkring to kegler.

Eleven skal lære at sætte igang og bremse efter opretning i sving samt

udføre U-vending og ottetalskørsel med mindst mulig radius.

• Sætte igang i cirkelbane (med drejet styr) og fortsætte kørsel i

cirkelbane.

• Foretage U-vending på markeret kørebane under langsom kørsel i 1. gear

efter forudgående orientering og tegngivning og med begge fødder på

fodhvilerne. (Vejbanens bredde: 5 m).

2.7. KØRSEL I SVING MED KROPSHÆLDNING.

Eleven skal lære at beherske motorcyklen under kørsel i det stabile

område, hvor gyrovirkningen er stor og herunder udføre styring med

kropshældning med og uden passager er samt kontra-styring i slalom- og

undvigemanøvrer.

• Køre højreom og venstreom i cirkel med stigende hastigheder (dog ikke

over 30 km/t) og med kropshældning indad mod cirkelbanens centrum. (Øvelsen

udføres i cirkel med radius på 9 m. Eleven kan eventuelt køre udvendigt og

indvendigt i cirkelbanen).

• Køre slalom omkring 5-6 kegler med regelmæssigt skift i kropshældning

indad mod keglerne. (Øvelsen udføres med trinvis formindsket afstand mellem

keglerne: 6, 5, 4 og 3 m).

• Køre i cirkel og slalom som ovenfor nævnt, men med kørelæreren som

passager på bagsædet.

2.7.2. KONTRASTYRING OG UNDVIGEMANØVRE.

• Udføre enkelt undvigemanøvre (med udkobling, slalomsving og uden

bremsning) ved kørsel mod markeret hindring, først ved lavere hastighed (ca.

25-30 km/t) og derefter ved højere hastighed (ca. 40 km/t). (Afstand mellem

markeringskegle for styring og hindring ca. 8 m).

• Udføre dobbelt undvigemanøvre som ovenfor, men med tilbagekørsel i

oprindeligt spor. (Afstand mell mellem styrekegler og hindring ca. 8 m).

Eleven skal erfare forskellen i forhjuls- og baghjulsbremsens virkning og

lære at aktivere bremserne forskelligt for at opnå størst mulig

bremsevirkning ved moderat og højere hastighed, med og uden passager.

• Bremse ved ca. 40 km/t med udkobling og brug af håndbremsen alene,

således at blokering netop undgås.

• Bremse ved ca. 40 km/t med udkobling og brug af fodbremsen alene således

at blokering netop undgås. (Begge bremseøvelser udføres først med langsom og

forsigtig bremsning og derefter med hurtigere bremsning).

• Bremse ved markeret mål med trinvis stigende hastigheder op til om

muligt 60 km/t med udkobling og samtidig brug af begge bremser. (Eleven må

selv vælge bremsestyrke og tidspunkt for aktivering af bremserne).

• Bremse med kortest mulig bremselængde ved trinvis stigende hastigheder

op til om muligt 60 km/t med udkobling og samtidig brug af begge bremser.

• Foretage nedbremsning fra ca. 50 km/t til ca. 30 km/t med udkobling og

samtidig brug af begge bremser og derefter accelerere til ca. 50 km/t igen.

(Nedbremsningen skal være hård og hurtig som forøvelse til kombineret bremse-

og undvigemanøvre).

• Foretage nedbremsning foran markeret hindring med udkobling og samtidig

brug af begge bremser, efterfulgt af undvigemanøvre uden bremsning. (Øvelsen

indledes med trinvis stigende hastighed fra ca. 40 km/t til ca. 60 km/t.

Afstand mellem bremsekegle og markeret hindring: 8 m).

2.10. HØJRESVING OM HJØRNER.

Eleven skal lære at tilpasse hastighed og styring til ligeudkørsel med

skarpe højresving, øvelsesbanen rundt.

• Svinge til højre om markerede hjørner ved kontrastyring, uden bremsning

og med motorcyklen højst 30 cm fra markeret kantsten.

• Accelerere let under sidste del af højresvinget.

På et passende sted i programmet bør indlægges øvelser i gearskift ud over

1. gear.

1. KØRETØJERS MANØVRE-EGENSKABER.

Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til de

forskellige køretøjers manøvre-egenskaber og førernes forskellige

orienteringsvilkår, at det hjælper eleven til at lære at forudse de

vanskeligheder, førerne kan have i bestemte situationer, og dermed bedømme

den risiko, eleven udsætter sig selv eller andre for ved at komme for tæt på

et andet køretøj.

Eleven skal have kendskab til de benyttede betegnelser for køretøjernes

manøvre-egenskaber og have kendskab til nogle generelle forhold vedrørende

manøvre-egenskaberne og orienteringsvilkårene.

• Fartegenskaberne omfatter:. ACCELERATIONSEVNE, d.v.s. hvor hurtigt

køretøjet kan komme op i fart, TOPHASTIGHED, d.v.s. hvor hurtigt køretøjet

kan køre i højeste gear, og BREMSEEVNE, d.v.s. hvor effektivt bremserne

virker.

• Styreegenskaberne omfatter:. STYREVILLIGHED, d.v.s. hvor hurtigt

køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes. RETNINGSSTABILITET,

d.v.s. hvor støt køretøjet holder kursen under ligeudkørsel, og

SIDEVINDSFÆLSOMHED, d.v.s. hvor meget køretøjet påvirkes af kraftig sidevind.

• Køretøjers styreegenskaber afhænger især af vægtens fordeling på

foraksel og bagaksel.

• Køretøjer med størst vægt på bagakslen er som regel meget styrevillige

og sidevindsfølsomme og dermed mindre retningsstabile.

• Orienteringsvilkårene bestemmes af køretøjernes vinduesrammer,

karrosseri, førerens styrthjelm, motorbriller eller visir, som danner

»blinde vinkler« i forskellige retninger.

• Orienteringsvilkårene forværres af dårligt rengjorte ruder og spejle.

• Styrthjelm, motorstøj og eventuel radio nedsætter førerens mulighed for

at orientere sig efter lyd.

Eleven skal have kendskab til de vigtigste manøvre-egenskaber ved person-

og varebiler, lastbiler, biler med påhængsvogn, traktorer, motorcykler og

knallerter og cykler.

PERSON- OG VAREBILERS FARTEGENSKABER.

• Person- og varebiler hører til de hurtigste køretøjer med hensyn til

både accelerationsevne og tophastighed, og de har desuden den bedste

bremseevne.

• Særlig hurtige biltyper kan kendes på stor dækbredde, stor sporvidde og

lav karrosserihøjde i forhold til bredden.

• Forskelle i tophastighed mellem bilerne indbyrdes har mindre betydning

med de gældende generelle hastighedsgrænser, mens forskelle i

accelerationsevne fortsat har betydning.

• Egen accelerationsevne i forhold til bagfra kommendes hastighed, f.eks.

ved igangsætning og overhaling.

• Egen accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne,

f.eks. ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys.

• Person- og varebilers styreegenskaber er efterhånden udviklet så godt,

at der ikke er afgørende forskel på deres styrevillighed, retningsstabilitet

og sidevindsfølsomhed ved normal belæsning.

• De forreste vinduesstolper danner på flere biltyper blinde vinkler, der

er store nok til på ca. 100 m's afstand at skjule en tværgående motorcykel,

der f.eks. nærmer sig et vejkryds.

• De bageste vinduesrammer danner på alle biler blinde vinkler, der helt

skjuler en bagved kørende tæt på i venstre og højre side.

• De udvendige spejle kan ikke afsløre alt, hvad der befinder sig i de

blinde vinkler bagude.

• Varebiler uden bagrude eller med blændede sideruder giver tilsvarende

dårlige orienteringsvilkår.

• Vinduesruder, der er mere eller mindre dækket af snavs, dug, is, sne

eller plakater nedsætter førerens udsyn alvorligt.

• Bilisters orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering på

forskellige biltyper, f.eks. under kørsel i kolonne eller rækker, før

baneskift, overhaling, krydsning og svingning.

• Alle lastbiler har i forhold til personbiler ringerere

accelerationsevne, lavere tophastighed og ringere bremseevne.

• Lastbilers fartevne nærmer sig dog personbilernes, når de kører uden

læs.

• Lastbilers ringere accelerationsevne, f.eks. ved kørsel efter en

overhalende lastbil, eller når man nærmer sig en lastbil, der vil flette ind

eller skifte bane.

• Lastbilers tendens til at samles i klynger på landevejen med kort

afstand på grund af deres ringere accelerationsevne, f.eks. før overhaling.

• Høje lastbiler med særlig let last og tomme lastbiler med høj kasse kan

blive sidevindsfølsomme.

• Mellemstore og meget store lastbiler kræver særlig stor plads til

svingning og andre manøvrer, og dette pladsbehov forøges ved udragende læs.

• Lastbilers mulige sidevindsfølsomhed efter læssets art, f.eks. ved møde

eller overhaling i kraftig sidevind.

• Lastbilers særlige pladsbehov, f.eks. før forbikørsel af svingende

lastbil.

• De store udvendige spejle kan forøge de blinde vinkler fremefter.

• Læs eller varekasse, som dækker førerhusets bagrude, hindrer udsynet

bagud.

• Tæt langs lastbilens sider kan dannes blinde vinkler, der er store nok

til helt at skjule en motorcykel.

• Lastbilers motorstøj, især under gearskiftning gør det næsten umuligt

for føreren at høre lydsignaler.

• Lastbilføreres ringe mulighed for at høre lydsignal, f.eks. før

overhaling.

• Mange biler med påhængsvogn har ringe accelerationsevne, lav

tophastighed og som følge af forlænget funktionstid i bremsesystemet

væsentlig ringere bremseevne end personbiler.

• Den store retningsstabilitet hos lastbiler med påhængsvogn modvirkes af

tendens til slingrende kørsel, især under kørsel med tom påhængsvogn.

• Påhængsvogne kan under særlige omstændigheder (glat føre eller kraftig

opbremsning ned ad bakke) let skride og svinge helt på tværs af kørebanen.

• Biler med påhængsvogn har mindst lige så stort pladsbehov til manøvrer

som store lastbiler.

• »Påhængs«-skilt som tegn på, at en overhalende bil kører med

påhængsvogn.

• Risiko for påhængsvognens udskridning, f.eks. ved møde eller overhaling.

• Orienteringsvilkårene er stærkt begrænsede for især personbiler med

campingvogn, og mange bilister er ikke vant til udelukkende at bruge spejlene

til orientering bagud.

• Traktorer har god accelerationsevne, men lav tophastighed, idet de er

konstrueret til højst at kunne køre 30 km/t.

• Traktorer har ringere bremseevne end andre køretøjer, fordi de kun

bremser på to hjul, og fordi påhængsvogn til traktor ofte er uden bremse.

• Traktorers lave tophastighed, f.eks. ved traktors indsvingning fra

sidevej eller krydsning og ved kørsel på landeveje og i landsbygader.

• Traktorers ringe bremseevne, f.eks. ved krydsning eller lignende, hvor

traktoren har vigepligt.

• Traktorer og især traktorer med påhængsvogn forveksles let med

lastbiler. På afstand kan forskellen kun ses på hastigheden, som i forvejen

er svær at bedømme, og på den særlige refleks-trekant.

• Traktorer med forskelligt redskabsudstyr er temmelig ustabile og kan

slingre under kørslen.

• Påhængsredskab eller påhængsvogn med stor læs kan nedsætte

traktorførerens udsyn bagud betydeligt.

• Traktorens motorstøj gør det vanskeligt for føreren at høre lydsignaler.

• Traktorføreres nedsatte eller helt manglende udsyn bagud, f.eks. ved

kørsel efter en traktor med belæsset påhængsvogn.

• Ældre traktorer behøver ikke at være udstyret med retningsviserblinklys,

og føreren skal da give tegn med armen.

• Påhængsredskaber er ofte bredere end andre køretøjer og kan derfor være

vanskelige at overhale.

• Traktorer med udragende læssegrabbe eller lignende foran og eventuelt

også bagved kan vippe så meget under kørslen, at forhjulene slipper vejen, og

styringen derved nedsættes alvorligt.

• Motorcykler har en accelerationsevne, der ofte er betydelig større end

personbilers.

• Motorcykler må normalt tillægges ringere bremseevne, fordi de færreste

motorcyklister helt behersker den rette bremseteknik.

• Motorcykler vil under opbremsning i glat eller fedtet føre ofte skride

ud eller vælte.

• Andre motorcyklers store accelerationsevne og højere tophastighed,

f.eks. ved indkørsel fra sidevej og venstresving foran modkørende

motorcyklist.

• Motorcykler forveksles ofte med de betydelig langsommere knallerter.

Synlige kendetegn på motorcykler sammenlignet med knallerter er bredere dæk,

lys i forlygte, kraftigere stel og nummerplade.

• Store og tunge motorcykler er mere retningsstabile end små og lette

motorcykler, især scootere.

• Alle motorcykler er uanset størrelsen udpræget sidevindsfølsomme.

• Styrthjelm, visir, motorbrillers stel og eventuel vindskærm, danner

blinde vinkler, der nedsætter motorcyklistens orienteringsmuligheder.

• Motorcyklister, der kører uden motorbriller, er tilbøjelige til at knibe

øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, hvorved

orienteringen let bliver mangelfuld.

• Motorcyklister, der kører på motorcykel uden spejl, vil ofte undlade

grundig orientering bagud, fordi det kræver en ubekvem drejning af hovedet og

kroppen.

• Andre motorcyklisters undertiden mangelfulde orientering bagud, f.eks.

ved kørsel efter motorcyklist.

• En bagsædepassager, som ikke er vant til at køre på motorcykel, vil

muligvis undlade at læne sig til samme side som føreren under kørsel i sving,

og kan derved gøre det vanskeligt for føreren at dreje motorcyklen.

KNALLERTERS OG CYKLERS FARTEGENSKABER.

• Selv om knallerter og cykler begge hører til de langsomme køretøjer, er

der som regel klar indbyrdes forskel på dem, og man kan kan normalt regne

med, at en knallert kører dobbelt så hurtigt som en cykel.

• Racercykler med flere gear kører ofte hurtigere end knallerter og nærmer

sig bilernes hastighed i bytrafik.

• En cykel (uden håndbremser) kan ikke bremses, når pedalarmene står

lodret.

• Knallerters og hurtige cyklers tophastighed i bytrafik, f.eks. ved

krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfra kommende cyklist

eller knallertkører.

• Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed,

men øges ved højere hastighed.

• Knallertkørerens og cyklistens hoved- og kropsbevægelser påvirker

øjeblikkeligt køretøjet og giver slingrende kørsel.

• Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på cykler

med stor eller tung bagage.

• Knallertkørerens orienteringsvilkår svarer til motorcyklisternes.

• Selv om cyklisternes orienteringsvilkår er de bedst tænkelige, vil deres

orientering bagud ligesom hos knallerterkørere og motorcyklister kræve en

ubekvem drejning af hoved og krop, som derfor ofte undlades, bl.a. fordi det

også påvirker styringen mærkbart.

• Cyklisters orientering bagud kan i øvrigt nedsættes betydeligt ved

uhensigtsmæssig påklædning, f.eks. vindjakke med stor hætte.

• Knallertkørere uden motorbriller og og cyklister er ligesom

motorcyklister tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet

delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver

mangelfuld.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved cyklisters og

knallertkøreres orienteringsvilkår som ved motorcyklisters.

Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til nogle

grundlæggende psykologiske forhold vedrørende kørsel på motorcykel, at det

hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen opfattelses- og

reaktionsevne og til at udvikle færdselssikre holdninger.

Undervisningen har endvidere til formål at give eleven en sådan forståelse

af andre trafikanters adfærd, at det hjælper eleven til at lære at forudse

deres mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere

hensigtsmæssigt over for dem.

I øvrigt skal undervisningen gøre eleven bekendt med de gældende

lovbestemmelser om motorcyklisters køreevne og helbredsforhold og om pligten

til at vise særligt hensyn over for bestemte trafikanter.

Elevens kendskab til det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der

er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej.

Eleven skal lære, at det er motorcyklistens vigtigste opgave at være

opmærksom på, opfatte, bedømme og reagere på de faretegn og signaler fra

vejen, færdslen og ens eget køretøj, der har betydning for kørslen.

Eleven skal endvidere have kendskab til reaktionstiden og dens betydning

under kørsel på motorcykel, at opfattelses- og reaktionsevnen er begrænset,

men i øvrigt er afhængig af motorcyklistens viden om færdsel, erfaring og

holdning til færdslen og således kan forbedres ved motorcyklistens egen

indsats.

• Køresikkerheden afhænger ikke alene af den rent køretekniske beherskelse

af motorcyklen, men i mindst lige så høj grad af måden, hvorpå føreren

opfatter og bedømmer færdselsforholdene.

• Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en

væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld.

• Opfattelsen af færdselsforholdene støtter sig først og fremmest på

synsindtrykkene, og føreren må derfor være særlig opmærksom på mulige

øjenfejl eller svækkelse af synet.

• Reaktionstiden er den tid, der går, fra et faretegn eller lignende er

muligt at opfatte, indtil føreren begynder at reagere på tegnet, (d.v.s.

aktiverer bremsen, drejer styret o.s.v.).

• Reaktionstiden er ikke nogen konstant størrelse, men kan vare fra

brøkdele af et sekund til mange sekunder, afhængigt af færdselssituationen og

førerens opmærksomhed, forudseenhed, kørefærdighed, m.v.

• Den rigtige og sikre reaktion er vigtigere end den lynhurtige og måske

forkerte reaktion.

4.1.3. OPFATTELSES- OG REAKTIONSEVNENS BEGRÆNSNING.

• Selv om alle enkeltheder i en færdselssituation afbildes i øjet (eller

påvirker et andet sanseorgan), vil kun en lille del blive bevidst opfattet

eller udløse en reaktion afhængigt af, hvad føreren er særlig opmærsom på.

• Man kan normalt højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn

eller signaler pr. sekund, og hastigheden skal afpasses efter den begrænsede

opfattelses- og reaktionsevne.

• Synsskarpheden er kun i en lille del af synsfeltet stor nok til, at man

tydeligt kan opfatte alle enkeltheder, og man skal derfor undgå at fastholde

blikket i en bestemt retning for længe ad gangen.

• Ting eller begivenheder, der er særlig iøjnefaldende og usædvanlige,

eller som føreren er særlig interesseret i, tiltrækker umiddelbart

opmærksomheden, hvorved vigtigere enkeltheder let overses.

• Motorcyklisten kan selv undertrykke tilbøjeligheden til at lade

opmærksomheden fange af uvedkommende ting ved at udvide sit kendskab til

færdslen, især årsager til ulykker og dermed skærpe interessen for de

enkeltheder, faretegn og signaler, der har betydning for sikkerheden, og som

hjælper til at forudse, hvad der kan ske det næste øjeblik.

• En færdselssikker holdning udvikles bedst ved kendskab til egne

begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af det, man

umiddelbart opfatter i færdslen.

• En færdselssikker holdning styrkes ved, at man som modvægt mod egne

begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin

under de forskellige manøvrer.

Eleven skal lære, at synet ikke alene tjener til orientering om vej- og

færdselsforholdene, men i et vist omfang også har indflydelse på styringen,

og at den rette brug af øjnene hjælper til at stabilisere kursen og til at

udføre manøvrerne sikkert og præcist.

4.2.1. .2.1. SYNSRETNING OG BEVÆGELSESRETNING.

• Der er en sådan sammenhæng mellem synsindtryk og muskelreaktioner, at

man umiddelbart er tilbøjelig til at styre motorcyklen netop i den retning,

man ser.

• Denne tilbøjelighed kan på den ene side udnyttes som hjælp til at

fastholde kursen i en bestemt retning ved at fastholde blikket i samme

retning, - men må på den anden side modvirkes ved at man flytter blikket væk

fra ting, der er risiko for at påkøre.

• På længere frie vejetrækninger stabiliserer man styringen ved at se så

langt frem som muligt.

• Ved kørsel gennem vejsving letter man styringen ved at lade blikket

følge den inderste (og mest krumme) vejkant, (eller eventuel midterlinie i

vejsving til venstre).

• Ved kørsel gennem smalle passager (indsnævret kørebane, bro, port)

letter man styringen ved at rette blikket præcist i midten af den fri plads.

• Ved svingning i vejkryds skal man ikke fastholde blikket for længe i

retning af andre trafikanter, men efter den nødvendige orientering lade

blikket i korte stykker ad gangen løbe forud i det spor, man skal køre.

Eleven skal lære, at den umiddelbare opfattelse af afstande og af ens egen

og andres hastighed er temmelig unøjagtig, men kan forbedres, når man kender

de vigtigste omstændigheder ved fejlbedømmelsen og tager hensyn til dette ved

de forskellige manøvrer.

• Afstande under ca. 50 m bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens

afstande over 50 m ofte overvurderes, d.v.s. opfattes længere, end de i

virkeligheden er.

• Opfattelsen af afstand støtter sig især på det umiddelbare synsindtryk

af tingenes størrelse forude og til perspektivet, (det forhold at vejkanter

m.m. ser ud til at løbe sammen ude i horisonten).

• Risikoen for at fejlbedømme afstand er derfor til stede f.eks. til små

biler, fordi de ser ud til at være længere væk, end de i virkeligheden er, -

og til alle ting i tåge og dis, bl.a. fordi perspektivlinierne udviskes.

• Opfattelsen af ens egen hastighed støtter sig dels til motorcyklens

støjniveau og vibrationer, og dels til synlige baggrundsholdepunkter ved

vejen (huse, træer, færdselsstriber, m.v.).

• Der er risiko for at undervurdere sin hastighed, når man kører på en vej

med få baggrundsholdepunkter, eller hvis man skifter til en motorcykel med

lavere støjniveau eller bedre affjedring.

• Der er udbredt tendens til at undervurdere sin hastighed, når man efter

nogen tids kørsel, hvor man har vænnet sig til høj hastighed f.eks. på en

motorvej, kommer ind i et område, hvor hastigheden skal sættes ned,

(fartblindhed).

• De fleste kan ikke bedømme hastigheder blot nogenlunde korrekt på

køretøjer, der er 200 m eller længere væk.

Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om kørsel på motorcykel og

indtagelse af alkohol, medicin, opstemmende eller bedøvende midler, træthed

og sygdom.

• Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes af selv små mængder alkohol (øl,

vin eller spiritus), og allerede ved 0,5 promille alkohol i blodet kan man

have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller

overraskende situationer.

• Man bør lade motorcyklen stå, hvis man skal til selskab, hvor der

serveres spiritus, eller på forhånd fast beslutte sig til, hvor lidt man vil

drikke, hvis man selv vil køre både ud og hjem.

• Uanset alkoholpromillens størrelse bliver man straffet, hvis man ikke

kan køre sikkert.

• Ved en promille mellem 0,8 og 2,0 straffes man første gang med en stor

bøde, og ved højere promiller idømmes man fængselsstraf.

• Ved en promille mellem 0,8 og 1,2 frakendes man første gang førerretten

betinget, og ved højere promiller frakendes man førerretten ubetinget.

• Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes i

gentagelsestilfælde.

• Det er forbudt at overlade motorcyklen til en person, der har drukket så

meget spiritus, at den pågældende ikke kan køre motorcyklen på betryggende

måde.

• Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøve af en motorcyklist.

• Man må ikke køre motorcykel eller blot forsøge på det, hvis man ikke kan

gøre det på fuldt betryggende måde, fordi man er syg, træt, har fået medicin

eller narkotiske stoffer.

• Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har fået

nervemedicin, sovetabletter, stærke hoste- eller smertestillende midler eller

medicin mod høfeber, køre- og søsyge eller lignende.

• Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man også drikker

spiritus.

Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er mærket med

rød trekant, men man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om

medicinens indflydelse på køreevnen.

• Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk

træthed (stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade motorcyklen

stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag

med særlig anstrengende arbejde.

• Mange motorcyklister er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved

at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af,

hvile eller sove.

Eleven skal lære, at forholdene om reaktionstiden og om opfattelses- og

reaktionsevnens begrænsning principielt gælder alle trafikanter, både kørende

og gående. Antallet af ulykker er imidlertid særligt stort blandt trafikanter

i bestemte aldre. Denne ophobning af ulykker er bl.a. tegn på, at de

pågældende trafikanter har særlige vanskeligheder, som man må tage hensyn

til.

• Der sker særlige mange ulykker med GÅENDE i 5-10 års alderen CYKLISTER i

10-15 års alderen KNALLERTKØRERE i 15-19 års alderen MOTORCYKLISTER i 18-22

års alderen BILISTER i 18-24 års alderen og ÆLDRE fodgængere og cyklister fra

omkring 70-års alderen.

• De mange uheld kan ikke alene forklares ved, at der er særlig mange

trafikanter af den pågældende art i de nævnte aldre, men hænger også sammen

med typiske begynderproblemer, hvor trafikanterne har ringe erfaring, og for

nogles vedkommende udviklingsbetingede vanskeligheder med at klare sig i

trafikken.

• SMÅBØRN (under 5-6 år) har ikke de nødvendige fysiske og psykiske

forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken.

• Småbørn, der tilsyneladende opfører sig forsigtigt, er allige- vel

upålidelige, fordi de ikke kan beherske pludselige impulser til f.eks. at

løbe over kørebanen, fordi de ikke kan bedømme faren i trafikken, og fordi de

endnu er usikre i deres bevægelser og derfor let kan snuble eller falde, når

de går eller løber.

• Småbørn, der færdes på egen hånd, må altid opfattes som et klart

faretegn, der kræver skærpet opmærksomhed, nedsat hastighed og

bremseberedskab.

• Brug af signalhorn over for småbørn bør undgås, fordi det let kan

fremkalde panikreaktioner. MINDRE SKOLEBØRN (i 6-10 års alderen) kender

normalt de vigtigste færdselsregler, men har svært ved at forstå, at de selv

skal passe på, også hvor andre har pligt til at holde tilbage (f.eks. i

fodgængerfelt og ved lyssignal).

• Mindre skolebørn har svært ved at fastholde opmærksomheden om trafikken

og behersker endnu ikke helt tilbøjeligheden til at handle efter pludselige

tilskyndelser.

• Mindre skolebørn er længe om at se sig for og opfatter derfor

situationen langsomt, og de er usikre i fart- og afstandsbedømmelse.

CYKLENDE BØRN.

• Selv om de fleste cykeluheld rammer børn i 10-15 års alderen, sker der

mange uheld allerede fra 5-6 års alderen, hvor de samme fysiske og psykiske

vanskeligheder gør sig gældende, som når de færdes til fods.

• De færreste børn får tilstrækkelig praktisk undervisning i at cykle

korrekt og sikkert i trafikken, bl.a. fordi overgangen mellem legecykler og

almindelige cykler er flydende.

• Mange børn har problemer med blot at beherske cyklen, d.v.s. holde

balancen, styre og bremse.

• Alle børn har et stærkt behov for at afprøve egne evner og færdigheder

og benytter ofte netop cyklen som middel til at eksperimentere eller lege

med.

• Selv større skolebørn (i 10-15 års alderen) har svært ved at styre

cyklen, hvis de skal se i en anden retning end kørselsretningen, og

orienterer sig derfor ofte mangelfuldt, navnlig bagud.

UNGE MOTORKØRENDE.

• Selv om unge har den bedst udviklede opfattelses- og reaktionsevne, er

de alligevel de mest udsatte for uheld af alle trafikantgrupper på grund af

manglende erfaring og mulige holdningsproblemer.

• De unges manglende erfaring viser sig især som vanskeligheder med at

afpasse farten efter forholdene, bedømme egne manøvremuligheder rigtigt, og

bedømme andre trafikanter tilstrækkelig kritisk.

• Nogle unge fristes til at bruge køretøjet til at afprøve egne evner,

opleve spænding, afreagere skuffelser eller hævde sig og bringer derved sig

selv og andre i farlige situationer.

• De fleste unge har en positiv grundholdning til trafikken, til

færdselsreglerne og til kravet om hensynsfuldhed, men kan have svært ved at

omsætte dette i køremåden på grund af mangelfuldt kendskab til de mange

faremomenter.

• De unges positive grundholdning kommer ofte i konflikt med andre

trafikanters manglende hensyntagen og forståelse.

• Mange ældre er dårligt gående og bange for at falde og dermed let brække

et ben eller en arm og er derfor mindre opmærksomme på de kørende, når de

træder ned fra kantstenen eller er på vej over kørebanen.

• Mange ældre opfatter fodgængerfeltet som særlig sikre steder og undlader

derfor ofte helt at se sig for, før de går over.

• Mange ældre krydser kørebanen ved lyssignaler i fuld tillid til det

grønne lys og uden at se sig for.

• Mange ældre er bange for trafikken og forskrækkes let af motorcykler,

der hastigt nærmer sig, kører tæt forbi eller bremser brat op, hvilket kan

fremkalde farlige paniksituationer.

Eleven skal lære at bedømme andre trafikanter ved at se efter kendetegn på

deres alder, opmærksomhed og hensigt i færdselssituationer, der ofte fører

til ulykker, og således forudse andre trafikanters mulige fejl og reagere

hensigtsmæssigt over for dem.

• Andre trafikanters ALDER, der bl.a. fremgår af deres højde, hårvækst og

hårfarve, kropsholdning, eventuelle gangart, påklædning og eventuelt

karakteristiske genstande (legetøj, stok m.v.).

• Andre trafikanters OPMÆRKSOMHED, der fremgår af deres hoveddrejning

eller synsretning og eventuelt iøjnefaldende ting eller forhold, som deres

opmærksomhed åbenbart er rettet imod.

• Andre trafikanters HENSIGT, der som regel fremgår af deres handlinger,

bevægelser eller bevægelsesretning sammenholdt med deres alder og

opmærksomhed og den aktuelle færdselssituation som helhed.

• SMÅBØRNS helt uberegnelige adfærd, der kræver, at man konsekvent

nedsætter hastigheden til et minimum og er parat til øjeblikkelig bremsning.

• GÅENDE BØRNS mulige krydsning af kørebanen, især på boligveje uden for

vejkryds, foran eller mellem parkerede biler langs kantstenen, i vejkryds med

eller uden lysregulering også trods tilsyneladende grundig orientering, samt

hvor flere børn leger eller følges ad i flok.

• CYKLENDE BØRNS mulige fejl især ved ligeudkørsel, hvor de ofte undlader

at overholde vigepligten i vejkryds, samt ved venstresving i vejkryds og ved

indkørsler, hvor de ofte undlader at orientere sig eller holde tilbage.

• ÆLDRE FODGÆNGERES mulige fejl, især ved krydsning af kørebanen på lige

strækninger og i vejkryds med og uden fodgængerfelter og lysregulering.

Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til

risikoforhold ved vejen, afhængigt af bl.a. vejr og føre eller andre

trafikanters måde at færdes på, at det hjælper eleven til at lære at forudse

faresituationer, der ofte kan opstå bestemte steder på en vej eller på

bestemte vejstrækninger, og i tide reagere hensigtsmæssigt over for dem.

5.1. VEJENES SIKKERHEDSMÆSSIGE UDFORMNING.

Eleven skal lære, at der næsten altid er økonomiske og tekniske grænser

for, hvor sikkert en vej kan bygges, men at en vejs sikkerhed under alle

omstændigheder afhænger af, hvordan trafikanterne benytter den.

• De to hovedkrav, der stilles til vejene om både fremkommelighed og

sikkerhed kan ikke altid imødekommes, fordi en hurtig og bekvem afvikling af

trafikken ofte i sig selv indebærer faremomenter.

• Trafikkens udvikling sker som regel hurtigere, end vejene kan udbygges

eller ændres, og samfundet kan ikke stille ubegrænsede midler til rådighed

for vejbygning.

• Kendskabet til de årsager til ulykkerne, der kan bekæmpes med

vejtekniske midler, er begrænset, og der vil derfor altid være en vis risiko

ved at færdes på vejene.

• Man må som motorcyklist være kritisk over for tilskyndelsen til at køre

med den maximalt tilladte hastighed på veje med god sikkerhedsstandard uden

at tage hensyn til de aktuelle færdselsforhold og til, at andre trafikanter

ofte begår uventede eller overraskende fejl.

• Man skal ikke overvurdere betydningen af vejtekniske

sikkerhedsforanstaltninger, fordi deres virkning bl.a. afhænger af

vejrforholdene og andre trafikanters adfærd, og fordi tekniske indretninger

kan svigte.

Eleven skal lære, at risikoforholdene ved vejene har sammenhæng med

vejenes omgivelser, udstyr, forløb, brug og særlige type.

• VEJENS OMGIVELSER, d.v.s. bebyggelse og bebyggelsens tæthed, bevoksning,

skov, åbne marker, o.s.v. langs vejen.

• VEJENS UDSTYR, eller standard, f.eks. smal eller bred kørebane,

kørebanebelægningens art, kørebanestriber, fortov, cykelsti, fodgængerfelt og

vejbelysning.

• VEJENS FORLØB, d.v.s. bakker, sving, vejkryds, rundkørsler og

jernbaneoverkørsler.

• VEJENS BRUG, d.v.s. trafikkens tæthed og art eventuelt bestemt af lokale

mål (skole, station, indkøbscenter, sportsplads m.v.).

• VEJENS TYPE eller klasse, f.eks. motorvej, motortrafikvej, mere eller

mindre betydende vej eller trafiksaneret vej.

• Ca. 2/3 af færdselsulykkerne sker i byområder, og uheldstallet er også i

forhold til trafikmængden størst på veje i bymæssig bebyggelse.

• Risikoen for ulykker i byområder er størst i butiksgader og på boligveje

med høj eller lav bebyggelse. Denne høje ulykkesrisiko er først og fremmest

til stede i vejkryds.

• Butiksgader og boligveje, især ved kørsel forbi holdende, gående m.v.,

ved kørsel foran eller efter andre eller ved siden af andre, ved fremkørsel

mod kryds og ved ligeudkørsel og svingning.

• I overgangen mellem efterår og vinter og mellem vinter og forår er der

særlig risiko for pletvis glat kørebane, hvor vejen går gennem eller forbi

fugtige områder, d.v.s. skov, mose, lavninger, sø og strand. Den samme risiko

er til stede langs jordvolde og på og under broer.

• Forår og efterår vil der mange steder på landevejen opstå fedtet føre på

grund af jord fra traktorer under kørsel til og fra markarbejde.

• Om efteråret vil der på mange veje langs skove og lignende opstå fedtet

føre på grund af nedfaldne blade.

• Fugtige områder langs vejen samt jordvolde og broer i perioder, hvor

temperaturen svinger omkring frysepunktet, især ved valg af hastighed.

• Landeveje i perioder med hyppig traktorkørsel og dermed vejforurening,

især ved valg af hastighed.

• Skovveje eller større bevoksning langs vejen i perioder med løvfald,

især ved valg af hastighed.

• Veje uden fortov medfører risiko for påkørsel af gående på kørebanen i

højre side. Risikoen er særlig stor i mørke, fordi mange gående undlader at

bruge refleks.

• Veje uden cykelsti (både på landet og i byerne) medfører dobbelt så stor

risiko for påkørsel af cyklister og forøget risiko for påkørsel af

knallertkørere som veje med cykelsti.

• Cykelsti skal benyttes af både cyklister og knallertkørere, medmindre

andet er oplyst på færdselstavler.

• Cyklister og knallertkørere, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen

(bortset fra cykelstiens udmunding i kryds), har ubetinget vigepligt, men

overholder ikke altid vigepligten.

• Cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21),

medmindre vejbygningen tydeligt viser, at det er en cykelsti, - eller med

hvidmalet cykelsymbol (V41) på kørebanen i en bane afgrænset med ubrudt

kantlinie (Q46).

• Dobbeltrettet cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti«

(D 21) og undertavlen (UD 21,1), der angiver, at cykelstien har færdsel i

begge retninger.

• Fodgængerfelter på strækninger mellem vejkryds benyttes kun af få

fodgængere, hvis deres omvej til feltet er større end vejens bredde, - også

selv om fodgængerfeltet er signalreguleret.

• Risikoen for at påkøre krydsende fodgængere er større i området lige før

og efter et fodgængerfelt end på strækninger helt uden fodgængerfelter.

• Gangbroer og tunneller benyttes kun af gående i større udstrækning, hvis

de kan spare væsentlig tid, hvilket sjældent er tilfældet.

• Gående vil ofte krydse på kørebanen, selv om der er gangbro eller

tunnel.

• Gangbro og synligt tegn på fodgængertunnel forude, især ved kørsel forbi

gående.

• Afstribning i kørebanens længde (vognbanelinier, spærrelinier,

kantlinier) hjælper de kørende til korrekt placering og manøvrering, og denne

hjælp er særlig stor under dårlige lysforhold og i mørke.

• Brede 4-sporede veje er i almindelighed ikke væsentlig mere sikre end

2-sporede veje.

• På smalle veje er der dog øget risiko for eneulykker, for mødeulykker og

for påkørsel af knallertkørere, cyklister og gående.

• Risikoen for ulykker på smalle veje er i øvrigt størst, hvor mindre

sideveje udmunder, og ved ind- og udkørsler fra grundstykker m.v.

• Midterrabatten nedsætter dog risikoen for mødeulykker og forhindrer også

venstresving til og fra mindre sideveje.

• Midterrabatter uden autoværn eller hegn nedsætter ikke i væsentlig grad

risikoen for ulykker med krydsende cyklister, knallertkørere og gående.

• Kørebanens belægning har stor betydning for vejgrebet og dermed for,

hvor sikkert man kan styre, bremse og accelerere.

• Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb og kræver derfor langsom kørsel

for at undgå udskridning under svingning og bremsning.

• Brosten giver bedre vejgreb end jord- og grusveje, men bliver hurtigt

glatte i vådt føre.

• Det bedste vejgreb opnås på en grov asfaltoverfalde med ru småsten.

• Kørsel på en nylagt belægning med løse småsten med hastigheder over 40

km/t kan give risiko for knust visir eller vindskærm på grund af småsten, der

hvirvles op.

• Om foråret vil kørebanens belægning ofte være hullet og ujævn som følge

af vinterens frost og eventuel saltning.

• En let regnbyge, efter en tørkeperiode om sommeren vil de første

minutter gøre belægningen fedtet på grund af blandingen af vand, støv og

oliespild.

• Hedebølger kan smelte asfaltbelægningen, så vejen bliver meget glat.

• Der er særlig risiko for udskridning ved kørsel hen over spor eller

volde af løse småsten på nylagt belægning eller hen over høje asfaltkanter i

forbindelse med vejarbejde. Det samme gælder kørebanestriber, metaldæksler,

skinner og lignende, især i vådt føre samt oliepletter eller oliespor på

vejen.

• Kørebanens overflade ved tøbrud efter længere frostperiode, især ved

valg af hastighed.

• Kørebanens overfalde ved let sommerbyge efter længere tørkeperiode og

asfaltbelægning under hedebølge, især ved valg af hastighed.

• Risikoen for uheld i mørke er henved dobbelt så stor på veje uden

belysning som på veje med belysning.

• Uheldsrisikoen på mørke veje er særlig stor ved møde med køretøjer, der

blænder, og ved krydsende fodgængere.

• Vejbelysningens sikkerhedsmæssige betydning må ikke overvurderes i mørkt

og regnfuldt vejr, hvor de mange lysreflekser kan vanskeliggøre

orienteringen.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder i mørke som anført i

afsnit 7.15. Kørsel i mørke (og i lygtetændingstiden i øvrigt).

• Vejkryds både på landet og i byerne er de steder på en vej, hvor der

sker flest uheld, fordi færdslen her mødes fra flere retninger, og både

kørende og gående kommer på tværs af hinandens baner.

• 4-benede vejkryds på landet (d.v.s. kryds med 4 sideveje) uden

lyssignaler har det største antal uheld i forhold til trafikmængden.

• Vejkryds uden afstribede vognbaner (især venstresvingsbaner), helleanlæg

eller spærreflader er farligere, end kryds med disse markeringer, der hjælper

de kørende til bedre at opfatte krydset.

• Vejkryds med lysssignaler nedsætter risikoen for uheld med ligeudkørende

på hver sin vej, men øger til gengæld risikoen for uheld med

venstresvingende, der ikke holder tilbage for ligeudkørende.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved vejkryds og

rundkørsler som anført i afsnit 7.10. Fremkørsel mod kryds, og afsnit 7.17.

Kørsel i rundkørsel.

• Vejsving må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej,

og risikoen for uheld stiger i hvert fald jo skarpere svinget er.

• Et enkelt skarpt vejsving er særlig farligt, hvis det forekommer på en

vej, hvor der ellers kun er bløde sving og god oversigt.

• Skarpere vejeving på landet uden afmærkning af vejkanten er farligere

end sving med kantlinier, kantpæle eller retningspile.

• Vejsving, hvor kørebanen hælder udad mod svingets yderside, er særlig

farlige, fordi de gør styringen gennem svinget vanskelig selv ved normal

hastighed.

• Risikoen for uheld er særlig stor på stejle bakker med over 4% hældning,

hvor påkørsel bagfra er typiske uheld lige før bakketoppen og lige før foden

af bakken, især hvor tunge og lette køretøjer kører efter hinanden.

• Risikoen for uheld er ligeledes stor, hvor vejen forløber i bakke og

sving samtidig.

• Jernbaneoverkørsler med bomme er mere sikre end overkørsler med lys- og

lydsignal alene, men man skal under alle omstændigheder være opmærksom på, at

de tekniske foranstaltninger kan svigte.

• Der sker flest uheld på veje med tættest trafik, og risikoen også i

forhold til trafikmængden stiger, jo mere blandet trafikken er.

• Bestemte veje i et lokalområde tiltrækker ofte bestemte

trafikantgrupper, hvorved risikoen for bestemte typer uheld øges, f.eks.

skoleveje, veje der benyttes af færgetrafik eller tung lastbiltrafik, ind- og

udfaldsveje til bycentrer, »smutveje«, butiksgader, parkeringsgader

m.v.

• Bestemte lokale mål på en vej fremkalder ofte uopmærksom adfærd hos

trafikanter, f.eks. ved busholdepladser og togstationer, store

arbejdspladser, skoler, legepladser, alderdomshjem, sportspladser, biografer

og andre forlystelsessteder.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme særlig aktuelle og klare

risikoforhold vedrørende vejens brug i det område, hvor øvelseskørslen finder

sted, og reagere hensigtsmæssigt over for disse risikoforhold.

5.2.6. SÆRLIG AFMÆRKEDE VEJTYPER.

Eleven skal have kendskab til risikoforhold og kunne opfatte og bedømme

faremuligheder ved de forskellige vejtyper, d.v.s. motorvej, motortrafikvej,

hovedvej, stillevej, gågade, opholds- og legeområde samt kunne genkende og

angive betydningen af deres afmærkning som anført i afsnit 7.10. Fremkørsel

mod kryds, 7.14.

Eleven skal desuden gøres bekendt med nogle udtryk i færdselsloven, der

præciserer bestemte krav til køremåden ved enhver manøvre.

NB. Hele dette afsnit skal sandsynligvis suppleres med forhold, der ikke

hensigtsmæssigt kan placeres andre steder i undervisningsplanen. Endelig

udformning kan derfor først foretages på et senere tidspunkt.

Eleven skal lære, hvor lovbestemmelserne for kørsel på motorcykel gælder,

og at man i øvrigt skal rette sig efter politiets anvisninger samt

vejafmærkning i form af færdselstavler, kørebanestriber m.v. og

færdselssignaler.

6.1.1. FÆRDSELSLOVENS GYLDIGHED.

• Færdselsreglerne og andre lovbestemmelser om motorcykler, motorcyklister

og kørsel på motorcykel gælder på alle gader og veje, cykelstier og fortove,

pladser, broer og tunneller, passager, stier eller lignende steder, hvor der

er almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private.

• Gule kørebanestriber m.v. bruges til midlertidig regulering f.eks. ved

vejarbejde og skal respekteres i stedet for eventuelle hvide striber m.v.

• Man skal desuden rette sig efter politiets anvisninger, også hvor

færdselstavler, kørebanestriber og færdselssignaler viser noget andet, eller

hvor det er i modstrid med en ellers gældende færdselsregel.

• »Kørsel i begge retninge forbudt« (C 21).

• »Motorkøretøj, traktor og motorredskab forbudt« (C 22,1).

Forbudet gælder også motorcykler.

• »Undertavlerne« (U 4-5), der angiver, at hovedtavlen kun

gælder for henholdsvis bestemte færdselsarter og tilstødende vej.

Eleven skal lære færdselslovens grundregler om sikker og uhindret

afvikling af færdslen og om særligt hensyn over for bestemte trafikanter og

herunder betydningen af udtrykkene »fare« og »ulempe«.

• Man skal altid køre hensynsfuldt og agtpågivende, så der ikke opstår

fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen

ikke hindres unødigt eller forstyrres.

• Man skal også vise hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved

vejen.

• Man skal vise særligt hensyn over for børn, skolepatruljer, ældre

mennesker og handicappede.

• Man er »TIL FARE« ved en køremåde, der giver nærliggende

mulighed for sammenstød eller anden ulykke.

• Man er »TIL ULEMPE« ved en køremåde, hvor man kommer i vejen n

for en anden trafikant og derved tvinger denne til at give plads, vige til

side eller holde tilbage.

• Ved bestemte manøvrer, nemlig igangsætning fra vejkant, vognbaneskift

(herunder udkørsel fra krybespor) og ved standsning eller hurtig nedsættelse

af hastigheden kan man ikke altid helt undgå at komme i vejen for andre, og

man skal da blot sikre sig, at manøvren ikke er »TIL UNØDIG

ULEMPE«.

6.2.3. LYGTEFØRING OG SIGNALGIVNING.

• Når det er nødvendigt for at advare om en fare, skal man gøre andre

opmærksom på faren ved kortvarigt brug af hornet eller ved at blinke med

forlygterne.

6.2.4. FRI PASSAGE FOR BESTEMTE TRAFIKARTER.

• Man skal holde tilbage eller give plads for grupper af børn under opsyn

af en leder, forsvarets og civilforsvarets kolonner, ligtog og andre sluttede

optog.

• Man skal i god tid holde vejen åben og om nødvendigt standse for

udrykningskøretøjer, der bruger lyd- eller lyssignal.

• Man må ikke køre så tæt på et uheldssted, at man er i vejen for

redningsarbejdet.

6.2.5. PASSAGERER OG GODS M.V.

• Passager og gods skal være således anbragt på motorcyklen, at føreren

har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere.

• Gods skal være anbragt, så det ikke dækker blinklys, lygter og

nummerplade, og så det ikke støjer unødigt, kan slæbe eller falde ned på

vejen eller på anden måde være til hindring eller fare for færdslen.

• Hvis noget tabes eller spildes på vejen, og det medfører risiko for

færdslen, skal det straks fjernes. Kan det ikke lade sig gøre, skal man ved

afmærkning eller på anden lignende måde advare andre om risikoen.

• Man må ikke hænge slæde, trækvogn eller lignende efter en motorcykel og

man må ikke under kørslen trække en person på ski, skøjter, rulleskøjter

eller lignende.

• Der må ikke kobles påhængskøretøj til en motorcykel.

• Ved beskadigelse af færdselstavler, signaler eller anden afmærkning på

kørebanen eller på cykelsti med eller uden egen skyld, skal man straks bringe

afmærkningen i orden igen. Hvis det ikke er muligt, skal man snarest melde

det til politiet og i øvrigt gøre, hvad man kan, for at advare andre

trafikanter.

• Man skal straks standse og hjælpe tilskadekomne, hvis man med eller uden

egen skyld bliver indblandet i en færdselsulykke, og man skal efter anmodning

oplyse navn og adresse til andre, der er indblandet i ulykken.

• Hvis man har voldt mere end ubetydelig skade på personer, skal man melde

det til politiet. Hvis der er alvorligt tilskadekomne eller dræbte personer,

må man ikke ændre på forholdene eller fjerne spor på ulykkesstedet. Man skal

dog flytte køretøjer væk, hvis de er til fare for færdslen.

• Ejeren af en motorcykel skal kunne dække eventuelle erstatningskrav ved

en lovpligtig ansvarsforsikring.

Formålet med undervisningen er at give eleven færdighed i sikkert og

hensynsfuldt at tilpasse kørslen til de skiftende færdselsforhold og gældende

færdselsregler på forskellige typer veje og tidspunkter (i og uden for

myldretid, i dagslys og mørke) under udførelsen af alle normalt forekommende

manøvrer.

Hver enkelt øvelses præcise indhold og varighed overlades til kørelærerens

skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov. Øvelserne bør dog

gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en

lettere til en vanskeligere manøvre. Det vil nogenlunde svare til den anførte

rækkefølge i undervisningsmålene.

En manøvres sværhedsgrad afhænger imidlertid ikke kun af kravene til

førerens orientering og beherskelse af køretøjet, men også af de aktuelle

vej- og færdselsforhold.

Lærervejledningen til undervisningsplanen giver nærmere retningslinier

for, hvordan kørelæreren kan tage hensyn til dette ved planlægningen og

gennemførelsen af øvelserne i manøvrer på vej.

Det indebærer bl.a., at eleven begynder og afslutter de enkelte øvelser på

i forvejen fastlagte øvelsesstrækninger, og at undervisning i

orienteringsfærdigheder for den pågældende manøvre gennemføres i teorilokale

forud for og i nær sammenhæng med den praktiske øvelse.

• Modparterne er næsten udelukkende bagfra kommende, især bilister, men

også en del to-hjulede trafikanter.

• Forkert indstillet spejl i venstre side eller spejl, som vibrerer og

dermed slører billedet, når motoren er startet.

• Mulighed for udskridning ved acceleration på løst grus, oliepletter

eller lignende.

• Bagfra kommende skjult i spejl eller i blinde vinkler, dannet af

styrthjelm, visir eller motorbrillernes stel ved hoveddrejning bagud.

• Snæver manøvreplads, der kræver særlig opmærksomhed mod flere ting.

• Ophøre med tegngivning, så snart manøvren er afsluttet.

Behandles under senere manøvrer, hvor placering indgår.

• »Fuldt optrukket kantlinie« (Q 46) afgrænser den del af

kørebanen, som skal bruges af motorkørende, og som man kun må overskride ved

standsning, parkering eller ind- og udkørsel på vejen.

• »Punkteret kantlinie« (Q 47) som man må overskride, hvis det i

øvrigt er lovligt (f.eks. ved vognbaneskift). Bred kantlinie (Q 46-47)

angiver, at der uden for linien er plads til cyklister og fodgængere, mens

smal kantlinie angiver, at der normalt ikke er plads til dem, og at de derfor

bruger samme del af kørebanen som biler og motorcykler.

• »Vognbanelinie« (Q 41) angiver adskillelse mellem vognbaner.

• »Varslingslinie« (Q 42) angiver, at man skal være særlig

forsigtig ved overskridelse af linien på grund af dårlig oversigt, eller

fordi man snart vil møde en spærrelinie.

• »Spærrelinie« (Q 44) som man ikke må overskride, heller ikke

ved vending eller ind- og udkørsel, med mindre særlige forhold gør det

nødvendigt (f.eks. vejarbejde eller ulovligt parkeret køretøj).

• »Spærreflade« (Q 45) som man ikke må køre eller standse på.

Spærrefladen skal passeres til den side, skraveringen peger fremad.

• »Påbudt passage« (D 15) angiver, at man skal køre forbi tavlen

til den side pilen peger.

• »Valgfri passage« (D 16) angiver, at man selv må vælge, til

hvilken side man vil køre forbi tavlen.

• »Krybespor« (E 47) angiver, at man skal køre ind på

krybesporet, hvis man kører langsommere end den hastighed, der er anført på

tavlen, og at man skal forlade krybesporet igen, hvis man kører hurtigere end

den anførte hastighed.

• Se længst muligt fremad på vejen, hvor oversigten begrænses af bakker

eller sving.

• Udnytte vejens optiske ledelinier under kørsel i sving for at

stabilisere styringen.

• Placere sig således i vognbanen, at motorcyklen bliver så synlig som

muligt for andre trafikanter, at afstanden til andre trafikanter bliver

størst mulig, at bilister ikke fristes til at køre ved siden af i samme

vognbane, og at det bedst mulige vejgreb opnås.

• Trække ind mod vejkanten før vejsving til venstre og ud mod midterlinien

før vejsving til højre for at opnå bedst muligt udsyn over svinget. Derefter

følge den såkaldte »ideallinie« gennem svinget som omtalt i afsnit

7.3.4. Manøvre-færdigheder, placering og hastighed ved kørsel i sving.

• Unge motorcyklister kommer ud for særligt mange eneulykker, hvor de uden

at have nogen modpart at tage hensyn til pludselig mister magten over

motorcyklen og kører ud over vejkanten eller mod en forhindring.

• Fejlbedømmelse af vejsvings skarphed.

• Forkert dæktryk, slidt dækmønster eller forkert belæsning.

• Overvurdering af egen kørefærdighed eller motorcyklens manøvreevne.

• Vejsving eller bakker, der nedsætter oversigten og skjuler eventuelle

hindringer, (langsomme køretøjer eller cyklister og fodgængere i vejsiden).

• Kørebanebelægning med ringe friktion og dermed nedsat vejgreb, (grusvej,

brosten).

• Vejrforhold, der nedsætter udsynet, (blænding fra solen, nedbør, tåge)

eller nedsætter vejgrebet (glat eller fedtet føre).

• »Lokal hastighedsbegrænsning« (C 55) angiver den højst

tilladte hastighed på strækningen fra tavlen.

• »Ophør af forbud« (C 59) ophæver også lokal

hastighedsbegrænsning.

• »Mindste hastighed« (D 55) angiver, at man ikke må køre

langsommere, end tavlen viser. Den gældende strækning kan eventuelt være

anført på undertavle (U 2).

• »Tættere bebygget område« (E 55) angiver bl.a. den generelle

hastighedsgrænse på 50 km/t.

• »Glat føre« (A 31) advarer om, at kørebanen kan være unormalt

glat i vådt føre eller anden årsag, som oplyses på undertavle.

• »Ujævn vej« (A 32) advarer om farlige ujævnheder i kørebanen.

• »Løse sten« (A 33) advarer om særlig fare for stenslag og

udskridning.

• »Høj kant« (E 49) advarer om kant på langs ad vejen.

• »Hastighedsangivelse« (UA 41) angiver den hastighed, hvormed

vejsving i normalt vådt føre kan gennemkøres sikkert.

• »Kantafmærkningspæle« (N 41),

»kantafmærkningsplader« (N 42) og »retningspile« (0 41)

forstærker markeringen af f.eks. vejsving.

• »Spor« (A 71) angiver krydsende spor, hvor personale advarer

med flag, signallygte eller på anden måde om, at tog nærmer sig.

• »Jernbaneoverkørsel uden bomme« (A 72) og

• »Afstandsmærker« (A 75) angiver afstanden til

jernbaneoverkørsel.

• »Krydsmærke for enkeltsporet eller flersporet

jernbaneoverkørsel« (A 74,1-2) opsættes umiddelbart foran

jernbaneoverkørslen.

• »Rødt blinksignal« (Z 72) eventuelt suppleret med klokke og

bom. Signalet angiver, at man skal standse før stoplinie eller i sikker

afstand fra sporene, signalet eller bommen.

• »Stenskred« (A 34) angiver, at der er fare for nedfaldene sten

på kørebanen.

• »Sidevind« (A 95) advarer om kraftig sideving, der kan slå

motorcyklen ud af kurs især ved højere hastigheder.

• Bedømme hastigheden efter synsindtryk fra vejen, fornemmelse af

vibrationer fra motorcyklen og lydindtryk fra motor, vindsus, dækstøj m.v.

• Kontrollere de umiddelbare fartindtryk ved regelmæssige, hurtige blik på

speedometret.

• Bedømme den til enhver tid overskuelige, fri standselængde foran

motorcyklen.

• Se efter tog, der eventuelt nærmer sig jernbaneoverkørsel, fra begge

sider, også selv om der ikke gives advarselssignaler.

• Accelerere hurtigt op til højeste sikre og lovlige hastighed på

strækningen og herunder skifte glidende til højeste gear.

• Tilpasse hastigheden således, at det fulde herredømme over motorcyklen

bevares, og således, at motorcyklen kan standses indenfor den strækning, der

kan overskues, og foran enhver hindring, der kan forudses.

• Sætte hastigheden passende ned før uoverskuelig bakketop.

• Kontrastyre umiddelbart før svinget (som indlært på lukket øvelsesplads)

for at opnå den rette hældning på motorcyklen under kørsel efter

»ideallinien« hen mod svingets »toppunkt« og således opnå

bedst muligt vejgreb ved at »flade svinget ud«.

• Undgå at placere motorcyklen så tæt på modkørendes bane midtvejs i et

venstresving, at man ved kropshældningen kan blive ramt af modkørende.

• Accelerere let ved udkørslen af svinget og placere motorcyklen i midten

af højre kørebanehalvdel (eller i midten af højre vognbane).

• Standse ved stoplinie eller mindst 5 m før krydsmærke, blinklys eller

bom, hvis tog nærmer sig, eller hvis blinksignalet er tændt, bomme sænkes,

eller man på anden måde advares om toget.

• Orientering bagud i for lang tid ad gangen, hvorved uforudsete

hindringer forude ikke bemærkes.

• »Pile for vognbaneskift« (R 15) angiver, at man snarest skal

skifte til den vognbane, pilene peger mod.

• »Vognbanelinier« (Q 41) ført helt igennem til et sted, hvor

antallet af vognbaner formindskes, eller hvor to kørebaner løber sammen,

understreger REGLEN FOR VOGNBANESKIFT. D.v.s. at man kun må skifte bane, hvis

det kan gøres uden at være til fare eller unødig ulempe. Vognbanelinier

afbrudt et stykke før stedet, hvor antallet af vognbaner formindskes, eller

hvor to kørebaner løber sammen, understreger REGLEN FOR SAMMENFLETNING.

D.v.s. at man skal tilpasse hastigheden til de kørende i banen ved siden af

og udnytte et passende stort ophold til at flette ind. De kørende i banen ved

siden af skal hjælpe den, der vil flette ind, ved f.eks. at ændre hastigheden

og derved skaffe plads.

• »Vognbaneforløb« (E 16) uden vognbanelinier, der angiver, at

man skal køre efter flettereglen. Vognbanelinier på tavlen angiver, at man

skal køre efter reglen om vognbaneskift.

• Begynde orientering om mulighed for vognbaneskift i god tid, så manøvren

ikke bliver forceret.

• Placere sig midt i den nye bane.

• Modparterne er først og fremmest bagfra kommende, og dernæst modkørende,

i begge tilfælde især bilister.

• Snæver manøvreplads på grund af vejbredden i forhold til motorcyklens

styreegenskaber (vendediameter).

• Ukritisk valg af manøvrested med utilstrækkeligt udsyn (ved vending fra

vejkant).

• Orientere sig som anført under 7.4. Vognbaneskift før placering i

vognbanen nærmest midterrabat eller vejens midte.

• Orientere sig om den øvrige færdsel, især bagved kørende og eventuelt

andre standsede køretøjer i vejkanten før standsning.

• Udføre U-vending under langsom acceleration og skarp drejning af styret,

således at vendingen afsluttes i højre vognbane i den ny retning.

• Sætte en fod eller begge fødder til jorden og bevare presset på

bremsepedalen eller håndbremsegrebet efter standsning for at sikre sig imod,

at motorcyklen ruller.

• Modparten er oftest selve det holdende køretøj, der påkøres, som regel i

vejens højre side.

• For høj hastighed og især for lille sideafstand under kørsel forbi

holdende bil, når man tager de begrænsede muligheder for afværgehandling i

betragtning for alle parter.

• Mindre børn, men også mange ældre fodgængeres mangelfulde forståelse for

faren ved at træde ud bag en holdende bil eller bus.

• Tegn på, at passagerer eller fodgængere i øvrigt træder ud på kørebanen

(bildøre der er ved at blive åbnet, bus standset ved holdeplads, fødder

synlige under bil).

• Heste, dyr eller kreaturer på vejen.

• »Fodgængerfelt« (S 17) angiver den del af kørebanen, der er

beregnet til gåendes krydsning.

• »Børn« (A 22) advarer om børn i nærheden af skoler,

fritidshjem, legepladser og lignende steder.

• »Ryttere« (A 23) advarer om ryttere på kørebanen især på

steder med nedsat oversigt.

• »Dyrevildt« (A 26).

• »Kreaturer« (A 27) advarer om daglig passage af kreaturer på

steder med dårlig oversigt og ofte glat eller fedtet kørebane.

• »Vejarbejde« (A 39) advarer bl.a. om arbejdere på kørebanen.

• »Skolebørnsskilt med gule blinklygter«, anbringes foran og

bagpå køretøjer, der anvendes som skolebus eller lignende til transport af

børn til og fra skole. Blinklygterne advarer om, at børn kan være på vej over

kørebanen til og fra bussen.

• Se efter tegn på pludselige hindringer under hele forbikørslen uden at

låse blikket fast alene på det holdende køretøj m.v., men også se fremad i

egen bane.

• Give signal til advarsel om forbikørslen, hvis det er nødvendigt, (dog

aldrig over for mindre børn), og samtidig være parat til at bremse.

• Holde tilbage eller om nødvendigt standse for at lade gående passere i

fodgængerfeltet, også selv om der eventuelt er grønt lys for de kørende.

• Omkring halvdelen af mødeulykkerne sker i situationer, hvor

motorcyklisten er kommet over vejens midte og omkring en fjerdedel midt på

kørebanen.

• Der sker også en del sammenstød med modkørende biler, der overhaler,

vender eller kører baglæns.

• Kørsel over vejmidten især i vejsving indebærer altid en risiko for

modkørende og bør derfor så vidt muligt undgås og i hvert fald være så

kortvarig som muligt.

• Vejforhold, der kan bevirke, at modkørende kommer over vejens midte

(f.eks. smal vej uden afstribning, vejsving, huller, vandsøer eller glat og

fedtet føre).

»Varslingslinie« (Q 42) angiver dårlige oversigtsforhold og

bruges også som forvarsel for spærrelinie eller på smalle veje i stedet for

spærrelinie.

• »Hold tilbage for modkørende« (B 18).

• »Vognbanesignal« (Y 17), hvor rødt kryds angiver, at kørsel i

vognbanen er forbudt, mens grøn pil angiver, at kørsel i vognbanen er tilladt

i den pågældende færdselsretning. Hvis signalet skifter til rødt kryds, skal

man skifte bane. Er dette ikke muligt, skal man standse.

Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved møde: -

Orientere sig i god tid om modkørende og om eventuelle hindringer for mødet.

• Standse og lade modkørende passere, hvis vejen er spærret, eller der er

andre forhindringer i ens egen halvdel af kørebanen, (medmindre andet fremgår

af færdselstavler).

• Opretholde fuld kontrol over motorcyklen under mødet og være parat til

at reagere hurtigt over for slipvind, sidevind, ujævnheder i vejen eller

lignende.

• På en vej med tre vognbaner må man ikke køre i banen yderst til venstre,

medmindre færdslen er ensrettet.

• Placering i forankørende bils blinde vinkel, skråt bagud til venstre.

• Afstand i køretid under 2 sek., som er for kort til, at man altid kan nå

at afværge sammenstød, hvis den forankørende pludselig nedsætter hastigheden

eller bremser.

• Vejforhold, der kan nødvendiggøre pludselig nedsættelse af hastigheden

eller bremsning, (vejsving forude, vejkryds, signalregulering,

jernbaneoverkørsel, hindringer på kørebanen, kørebane med nedsat vejgreb

m.v.).

• Vejrforhold, der nedsætter sigtbarheden eller øger bremselængden, (tåge,

kraftig regn, sne, glat og fedtet føre m.v.).

• Se i spejlene med hyppige mellemrum og i korte øjeblikke ad gangen og

således holde sig stadig orienteret om bagved kørendes afstand, hastighed og

hensigt.

• Kontrollere om ens egen hastighed er rimeligt tilpasset forholdene og

ikke overdreven lav.

• Bedømme udstrækningen af den forankørendes blinde vinkler bagud.

• Nedsætte hastigheden eller trække til højre på kørebanen for derved at

lette overhaling, hvis man ved sin kørsel sinker den bagved kørende eller

frister den pågældende til at køre for tæt på.

• Give tegn med stoplyset i god tid før standsning eller hurtig

nedsættelse af hastigheden til vejledning for bagved kørende, som er tæt på.

• Foretrække at placere sig til venstre for midten af en forankørende bil

og derved undgå oliesporet i vognbanens midte og opnå bedre udsyn.

• Øge afstanden til den forankørende, hvis vej- og færdselsforholdene,

vejret eller føret gør det nødvendigt.

• Selv om antallet af overhalings-ulykker er forholdsvis beskedent, vil de

ofte få et voldsomt omfang og alvorlige følger på grund af hastigheden.

• Modparterne er først og fremmest det overhalede køretøj, som påkøres,

oftest en bilist, og i en del tilfælde modkørende.

• Mangelfuld orientering om betingelserne for overhaling eller

overhalingsforbud.

• Undervurdering af den nødvendige overhalingslængde i forbindelse med

hindringer forude (sving, bakker, kryds, hastighedsbegrænsninger, modkørende

m.v.).

• Forlængelse ef reaktionstiden når man er i tvivl, om overhaling er

mulig, og dermed tab af tid til overhalingens gennemførelse.

• Manglende udsyn over den nødvendige overhalingslængde på grund af

bakker, sving, kryds eller dårlige vejrforhold (tåge, sne, kraftig regn,

lavtstående sol).

• Tegn på, at den forankørende har særlige vanskeligheder med hensyn til

køretøjets manøvreegenskaber eller førerens orienteringsvilkår.

• »Spærrelinie« (Q 44) må ikke overskrides under overhaling.

Spærrelinie bruges desuden som advarsel om, at oversigten er nedsat, således

at overhaling er forbudt. Det er dog tilladt at overhale, hvis der er to

vognbaner i kørselsretningen, hvor modkørende ikke må forekomme, og hvis

overhalingen sker uden at overskride spærrelinien.

• »Dobbeltlinier« (Q 41-44), hvor man skal rette sig efter

linien nærmest motorcyklen: Er den punkteret, må linierne overskrides, men er

den fuldt optrukket må linierne ikke overskrides.

• »Overhaling forbudt« (C 51) forbyder overhaling af andre

køretøjer end to-hjulede cykler og knallerter.

• Bedømme om der er sikker mulighed for at trække til højre på kørebanen

efter overhaling uden at genere den overhalede, (bortset fra kørsel i en

bane, hvor der ikke må komme modkørende, f.eks. ved dobbelte spærrelinier

eller på motorvej).

• Orientere sig om, hvornår afstanden bagud til den overhalende er mindst

2 sek. eller den overhalede er synlig i spejlet.

• Give signal med forlygten til den forankørende, hvis det er en varevogn

eller lastbil med begrænset udsyn bagud, eller hvis den forankørende virker

uopmærksom.

• Øjeblikkelig afbryde overhalingen, hvis forholdene har ændret sig, og

muligheden for at overhale er blevet tvivlsom, - og ellers trække til venstre

ud i midten af overhalingsbanen.

• Sørge for hurtigst muligt at komme ud af den forankørendes blinde

vinkel.

• Afbryde overhalingen, hvis en uforset hindring dukker op, eller

muligheden for overhaling er fejlbedømt.

• Skifte til lavere gear, hvis hurtig acceleration er påkrævet og kun

overskride gældende hastighedsbegrænsning, hvis det er nødvendigt for at

undgå en pludselig faresituation.

• Man skal overhale andre kørende til venstre, dog skal kørende, der

svinger til venstre eller forbereder et venstresving, overhales til højre.

• Det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre: - der er flere

vognbaner i samme færdselsretning, - man overhaler til højre forbi et

køretøj, der svinger til venstre, - krydset er reguleret af signallys eller

politi, eller - den tværgående færdsel har ubetinget vigepligt.

• Holde sig fortsat orienteret om nærmeste ophold i den overhalede række

af køretøjet og udnytte dette, hvis overhalingen må afbrydes.

• Være opmærksom på kørende, der eventuelt bryder ud af rækken for selv at

overhale og eventuelt afbryde overhalingen, fordi oversigten fremad derved

nedsættes.

• Tegn på, at forankørende nedsætter hastigheden eller standser brat op

for gult lys eller for at orientere sig, holde tilbage eller svinge.

• »Dobbelt vognbanepil« (R 13) gælder for to kryds, der følger

efter hinanden.

• »Vognbanepil med svingningsforbud« (R 14) gælder for et kryds,

der ligger efter en sidevej, som man ikke må svinge ned ad.

• »Hajtænder« (S 11) angiver, at man har ubetinget vigepligt.

D.v.s. at man skal holde tilbage for al færdsel - både kørende og gående -

fra begge sider på den tværgående vej.

• »Stop« (V 12) angiver, at man har stoppligt i det følgende

vejkryds.

• »Stoplinie« (S 13) angiver, hvor man skal stoppe i forbindelse

med stoptavle, rødt signallys eller andet stoptegn.

• »Ophængt pileafmærkning« (E 11) og »Vognbaner ved

kryds« (E 15) angiver de kørselsretninger i krydset, som vognbanerne er

beregnet til.

• »Unormale vigepligtsforhold« (UB 19). De tynde linier angiver

de veje, hvor færdslen har ubetinget vigepligt.

Grønt lys betyder kør, hvis vejen er fri. Fremkørsel for grønt lys er dog

ikke tilladt, hvis færdslen forhindrer, at man kan komme helt over krydset og

dermed spærrer for den tværgående færdsel, når signalet skifter.

• »Signaler uden grønt lys« (også kaldet repetitionssignaler

eller minus-grønt) alene med gult og rødt opsættes undertiden på hjørnerne i

vejkryds. Signalet angiver for venstresvingende, der holder midt i krydset,

hvornår lyset for de modkørende skifter fra forlænget grønt til gult og rødt.

• Hvis signallyset i et kryds ikke fungerer, skal man rette sig efter

afmærkning om ubetinget vigepligt eller, hvis en sådan ikke findes, efter

reglen om højrevigepligt.

• Udkørsel fra et område uden for vejen (parkeringsplads, ejendom,

grundstykke, tankstation eller lignende).

• Udkørsel fra en tydelig underordnet vej (gågade, opholds- og legeområde,

markvej, grusvej, sti eller lignende).

• Udkørsel fra en vej over fortov eller cykelsti, hvor overkørslen er

tydeliggjort f.eks. ved, at fortovets belægning er ført igennem - at

overkørslen har en særlig belægning, der er forskellig fra sidevejens

(brosten), eller at sidevejen er indsnævret.

• På veje med to eller flere vognbaner til færdsel i samme retning, men

uden vognbanepile placere sig i banen længst til højre før højresving, i

banen længst til venstre før venstresving og i den bane, der passer bedst,

før ligeudkørsel i krydset.

• Køre med så lav hastighed, at der bliver tid til at orientere sig om

færdselsreguleringen, vigepligtsforholdene og færdslen i krydset.

• Nedsætte hastigheden gradvis i passende afstand fra krydset, således at

standselængden hele tiden holdes inden for afstanden til skæringen med den

tværgående vej eller til hajtænder, stoplinie eller fodgængerfelt, - og

således, at krydsende færdsel kan se, at man vil overholde sin eventuelle

vigepligt

• Køre langsomt frem i beredskabsstilling og eventuelt standse ved

skæringen med den tværgående vej eller ved hajtænder, hvis det er nødvendigt

for at kunne orientere sig tilstrækkeligt om færdslen i krydset.

• Standse ved stoplinie, hvor der er opsat stop-tavle uanset

oversigtsforholdene.

• Modparterne er helt overvejende bilister, og det er som regel bilisten,

der undlader at holde tilbage for motorcyklisten og derfor er skyldig i

færdselslovens forstand.

• Modparterne er først og fremmest modkørende, der svinger til venstre ind

foran motorcyklisten. Dernæst kørende fra højre side, der ligeledes svinger

til venstre ind foran motorcyklisten eller fortsætter ligeud. En del

modparter kommer fra venstre side i kryds.

• Modkørende og krydsende trafikanters vanskelighed ved at opfatte en

motorcykel eller bedømme dens hastighed korrekt, fordi en motorcykel fylder

mindre i færdselsbilledet end f.eks. en bil og let kan forveksles med en

langsommere knallert.

• Ukritisk forventning om, at kørende fra højre og venstre side i krydset

altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset.

• Køretøjer med særlige fartegenskaber, der bevirker en tendens til, at

vigepligten nødigt overholdes (to-hjulede og traktorer med ringere

bremseevne) eller til, at de er uventet længe om at passere krydset (traktor

med påhængsvogn).

• Gående på krydsets fjerneste hjørner.

• Bedømme om et ophold i færdslen er stort nok til at køre helt over

krydset - (eller til eventuel venteplads i gennembrudt midterrabat) uden at

tvinge de kørende, som man skal holde tilbage for, til at nedsætte

hastigheden eller ændre placering.

• Holde øje med signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for

rødt lys.

• Modparterne fordeler sig på både kørende og gående fra praktisk taget

alle retninger i krydset. Særligt bør dog fremhæves modkørende biler på den

vej, motorcyklisten svinger til højre ind på.

• Tegn på, at ligeud kørende cyklister og knallertkørere fortsætter for

eventuelt rødt cyklistsignal, trods grøn højrepil eller grønt lys for biler

og motorcykler.

• Orientere sig om særlige vilkår for højresving under fremkørslen mod

krydset, herunder cyklisters og knallertkøreres placering, enkeltrettet eller

dobbeltrettet cykelsti eller afkortet cykelsti før krydset.

• Se til højre i krydset for at sikre sig, at højresvingsbanen er fri, og

hvis den er blokeret af f.eks. holdende køretøjer, da planlægge højresvinget

derefter.

• Køre tæt på kørebanekant eller kantsten for så vidt muligt at hindre

cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af motorcyklen.

• Ophøre med tegngivning efter højresvingets afslutning.

• For høj hastighed før og under venstresvinget, så orienteringen bliver

mangelfuld og styringen usikker.

• Ubehag ved den udsatte venteplads i midten af større kryds eller frygt

for at komme i vejen, når signallyset skifter, og dermed tendens til

uforsigtig fuldførelse af venstresvinget.

• Opmærksomhed alene mod signallyset i signalregulerede kryds og tendens

til fejlagtigt at opfatte grønt lys (eller gul/rødt lys i de særlige signaler

uden grønt til venstresvingende) som fri bane til venstresving og dermed

overse modkørende.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved venstres

tresving i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

• Bedømme om et ophold i den modkørende færdsel og færdslen fra venstre

eller højre side er tilstrækkelig stort til at gennemføre venstresvinget -

(eller til at køre frem i eventuel svingbane til midten af krydset eller til

venteplads i gennembrudt midterrabat) - uden at tvinge de kørende, som man

skal holde tilbage for, til at nedsætte hastigheden eller ændre placering.

• Afvente tilstrækkeligt stort ophold i færdslen fra venstre til

fremkørsel og standsning i eventuel svingbanes afslutning ude i krydset eller

venteplads i gennembrudt midterrabat og fuldføre venstresvinget herfra, når

vejen er fri.

• Den almindeligste ulykkestype med motorcyklister på motorvej og

motortrafikvej samt til- og frakørselsbaner til disse er eneulykker.

• Almindelig tendens til orienterings- og manøvrefejl på grund af

motorvejens og også motortrafikvejens særlige anlægspræg, (større vejbredde,

blødere sving og bakker, ingen bebyggelse langs vejen og næsten ubegrænset

oversigt), herunder især:

• For kort sikkerhedsafstand ved kørsel i tættere trafik og ved

indhentning.

• Foran kørende på tilkørselsbanen, der ikke udnytter muligheden for

indfletning, men standser.

• Bagved kørende på tilkørselsbanen, der fletter ind, før man selv er

kommet ind på motorvejen.

• Tegn på uventede reaktioner hos foran kørende ved frakørsler og ved

deling eller sammenløb af motorveje.

• Bagfra kommende på kombineret til- og frakørselsbane, eventuelt skjult i

blinde vinkler i forbindelse med frakørsel.

• Ophør af punkteret kantlinie (Q 47) et kort stykke efter

tilkørselsbanens begyndelse angiver stedet, hvorfra sammenfletning kan

foretages. På kombineret til- og frakørselsbane kan sammenfletning foretages

også selv om punkteret kantlinie er ført igennem uden afbrydelse.

• »Sammenfletning« (B 15) angiver flettestrækning ved

tilkørselsbane eller ved sammenløb af motorveje, og at man skal køre efter

reglen om sammenfletning, som anført under 7.4. Vognbaneskift.

• »Anviste vognbaner« (I 11) angiver ved nedadrettede pile

hvilke vognbaner, der er beregnet til kørsel mod de mål, der er anført på

tavlen.

• »Portaltavle for frakørsel« (0 12) angiver ved opadrettet pil,

at frakørselsbanen fører mod de mål, der er anført på tavlen.

• »Frakørselssymbol« (I 19) angiver sammen med

»Spidsmarkering« (N 43) rabatspidsen ved frakørselsbane.

• Orientere sig om tilkørselsforholdene, herunder tilkørselsbanens og

flettestrækningens længde, oversigtsforholdene, eventuel vigepligt og foran

eller bagved kørende på tilkørselsbanen.

• Se efter kørende på motorvejen, der giver tegn til udfletning ved

kombinerede til- og frakørselsbaner.

• Holde sig stadig orienteret om vej- og færdselsforholdene langt forude

og bagude og med regelmæssige, hurtige blik orientere sig om de nærmeste

kørende for i tide at kunne forudse ændringer i deres kørsel eller forberede

egne manøvrer.

• Kontrollere den umiddelbare fartopfattelse ved jævnlige og hurtige

aflæsninger af speedometret.

• Se efter kørende, der vil flette ind fra tilkørselsbaner, og hurtigt

bedømme, hvordan man bedst kan lette indfletningen.

• I øvrigt orientere sig tidligere og mere grundigt end ved manøvrer på

almindelige veje i det omfang, de forekommer på motorvej og motortrafikvej.

• Orientere sig om frakørselsforholdene, herunder frakørselsbanens længde,

og foran eller bagved kørende.

• Afpasse hastigheden tilkørselsbanens og flettestrækningens længde,

stigning eller fald og til de kørendes hastighed i den nærmeste bane på

motorvejen, således at standsning på tilkørselsvejen kan undgås.

• Give tegn til indfletning med venstre blinklys for om nødvendigt at

tydeliggøre hensigten.

• Blive i højre vognbane et kort stykke tid efter tilkørslen og vænne sig

til vej- og færdselsforholdene før eventuelt baneskift som forberedelse til

overhaling.

• Placere sig midt i højre vognbane og kun benytte banen til venstre for

denne i forbindelse med overhaling for at give plads til indfletning eller

for at følge anviste vognbaner til det påtænkte kørselsmål.

• Skifte kun »een bane ad gangen på steder, hvor flere baneskift

efter hinanden er hensigtsmæssigt for den fortsatte kørsel.

• Køre med maksimalt tilladt hastighed (hvis forholdene tillader det)

under kørsel i baner til venstre for motorvejens (eller motortrafikvejens)

højre bane for ikke at sinke færdslen.

• Give signal til foran kørende med lys i stedet for lyd af hensyn til

vind- og motorstøjen.

• Så vidt muligt holde hastigheden på selve motorvejen (eller

motortrafikvejen), især hvis bagved kørende er tæt på, og vente med at sætte

hastigheden ned, indtil man er kommet ind på frakørselsbanen.

• Kørsel på motorvej og motortrafikvej samt til- og frakørselsveje må kun

ske med motorkøretøjer, der lovligt kan køre mindst 40 km/t.

• Standsning ved nødtelefon er kun tilladt, hvis man skal tilkalde hjælp.

• Ca. hver tredie ulykke med en motorcyklist sker i mørke eller i

tusmørke.

• Betydelig nedsættelse af orienteringsmulighederne i tusmørke og mørke og

i øvrigt i tåge, dis, kraftig regn og sne også om dagen samt ved kørsel imod

lavtstående sol.

• Kørsel med tonet visir, der yderligere nedsætter

orienteringsmulighederne.

• For høj hastighed i forhold til sigtforholdene og belysningen samt den

begrænsede rækkevidde af lyset fra ens egen forlygte.

• Uafmærkede eller utilstrækkeligt afmærkede forhindringer, f.eks.

parkerede køretøjer, mørkklædte fodgængere og cyklister uden lys.

• Vanskelighed ved selv at blive set af andre på grund af motorcyklens

beskedne størrelse.

• Udnytte kørebanestriber og reflekterende kant- og baggrundsafmærkning

mest muligt til orientering om vejens forløb og være opmærksom på, at

eventuelle kantpæle har orange refleks i højre vejside og hvid refleks i

venstre vejside.

• Bedømme, at standselængden den hele tiden holdes inden for rækkevidden

af det anvendte lys (som er betydelig mindre end lyset på biler) og inden for

længden af den fri strækning forude.

• Orientere sig om det forankørende køretøjs art og størrelse efter

baglygternes antal og placering.

• Orientere sig særlig omhyggeligt om betingelserne for overhaling på

grund af de nedsatte synsmuligheder.

• Kontrollere overhalingsstrækningen på helt mørke veje om nødvendigt med

et kort fjernlysblink efter at være trukket ud i overhalingsbanen.

• Se efter, hvornår den overhalede passeres, således at fjernlyset kan

tændes hurtigst muligt (forudsat, at det ikke blænder modkørende).

• Bruge nærlyset som det normale overalt på belyste veje og kun bruge

positionslyset ved parkering, eller når motorcyklen holder stille.

• Bruge fjernlys på veje uden belysning eller med utilstrækkelig

belysning, hvis synslængden ikke er lang nok med nærlys ved den aktuelle

hastighed, men dog kun såfremt andre trafikanter ikke kan blændes.

• I øvrigt tilpasse hastigheden til de forringede orienteringsmuligheder i

mørket og således, at standselængden hele tiden holdes inden for lysets

rækkevidde.

• Bruge lyssignal (blink med forlygterne) i stedet for lydsignal til

advarsel, medmindre faren er overhængende.

• Skifte til nærlys i passende afstand fra modkørende (ca. 300 m før en

bil eller motorcykel og ca. 100-150 m før en cykel eller knallert) og

umiddelbart forinden tilpasse hastigheden til nærlysets rækkevidde.

• Blinke med stoplyset for at advare bagfra kommende ved standsning på

udsat sted, f.eks. som sidste køretøj i en kolonne eller under afventning af

mulighed for venstresving midt på kørebanen.

• To-hjulet motorcykel uden sidevogn, som i lygtetændingstiden parkeres

langs vejens yderste kant, behøver ikke at have tændt positionslys eller

baglygte.

• Lygtetændingstiden er tiden fra solnedgang til solopgang, eller i øvrigt

når anvendelse af køretøjets lygter er påkrævet på grund af mørke, tåge, dis,

regn eller lignende sigt- eller lysforhold.

• Vanskelighed med præcis bedømmelse af sideafstand, især til cyklister og

knallertkørere på grund af deres slingretendens.

• Begrænset udsyn og manøvremulighed på grund af køretøjer til højre og

venstre i tættere færdsel og deraf følgende tendens til kritikløst at følge

med strømmen.

• Tendens til at se for længe direkte på de kørende til højre eller

venstre med deraf følgende tendens til at trække langsomt hen imod dem og

samtidig tabe overblikket fremad og bagud.

• Køretøjer i banen til højre eller venstre med tendens til slingren eller

særlig følsomhed for sidevind.

• »Busbane« (V 42). Teksten BUS i en bane, der er afgrænset med

ubrudt kantlinie, angiver, at banen er forbeholdt busser i rute.

• Se efter cyklister og knallertkørere i højre side og være opmærksom på,

at deres hastighed let undervurderes i tættere og langsom færdsel, og at de

normalt altid overhaler indenom.

• Holde banen i tættere færdsel og kun skifte bane eller trække til højre

på kørebanen, hvis det er nødvendigt for at forberede svingning, køre forbi

holdende, standse eller parkere og først efter omhyggelig orientering bagud.

• Slutte op i kolonnen foran, også selv om dette medfører passage til

højre forbi kørende i venstre bane, idet dette ikke regnes for overhaling i

tættere færdsel.

• Under kørsel i gruppe med andre motorcyklister placere sig forskudt i

samme vognbane, således at ingen kører direkte ved siden af hinanden, og

således at afstanden til forankørende og bagved kørende er tilstrækkelig

stor.

• For høj hastighed ved fremkørsel mod rundkørslen, så orienteingen bliver

mangelfuld, og vigepligten vanskeligt kan overholdes.

• Vælge venstre vognbane, hvis rundkørslen skal forlades ad sidste sidevej

og eventuelt give tegn med venstre blinklys, hvis det er hensigtsmæssigt for

at vejlede andre.

• I øvrigt vælge den bane, som er mest hensigtsmæssig, eller placere sig i

eventuelt anvist bane efter kørselsmålet.

• Blive i rundkørslens højre bane og køre så tæt på kørebanekanten som

muligt samt give tegn til højresving.

Det er dog almindeligt kendt, at motorcykler undertiden vælter og derved

beskadiges, fordi de ikke er sikkert anbragt ved parkering.

• Manglende hensyn til, at parkeringsmanøvrer, især indkørsel til kantsten

ofte virker overraskende på bagfra kommende, fordi de normalt forventer, at

færdslen forude fortsætter i jævnt tempo.

• For høj hastighed under parkeringsmanøvren, så styremulighederne

forringes.

• Ukritisk valg af parkeringssted uden tilstrækkelig hensyn til andres

orientering og sikkerhed eller til parkeringsstedets belægning og stabilitet.

• »Ubrudt gul linie« (T 61) på kanststen eller ved kørebanekant

angiver, at standsning er forbudt.

• »Parkeringsbås« (T 63) kan være afmærket med hvide, ubrudte

linier eller markeret ved særlig belægning og angiver, at parkering kun må

ske inden for en bås.

• Tekst eller symbol for bestemte køretøjer angiver, at basen er

forbeholdt disse køretøjer.

• »Parkeringssymbol« (V 43) angive, at arealet er beregnet til

parkering, medmindre lokale bestemmelser henviser motorcykler til parkering

på særlige arealer.

• »Undertavler med pile« (UC 60,1) angiver, at forbudet gælder

både før og efter tavlen til nærmeste sidevej eller næste tavle. (UC 60,2)

angiver, at forbudet gælder fra tavlen og fremad til nærmeste sidevej eller

næste tavle. (U 60,3) angiver, at forbudet gælder fra tavlen og bagud til

nærmeste sidevej eller foregående tavle.

• »Undertavle med tidsangivelse« (UC 61) angiver, at standsning

er forbudt i det anførte tidsrum (ugedage eller klokkeslæt). (UC 62) angiver,

at parkering er forbudt i det anførte tidsrum. (UC 63) angiver, at parkering

kun er tilladt i det anførte tidsrum. Klokkeslæt med sorte eller hvide tal

betegner hverdage undtagen lørdag, tal i parantes betegner lørdage og røde

tal betegner søn- og helligdage.

• »Områdetavle« (C 68) angiver et område, hvor parkeringsforbud

eller parkeringsbegrænsning er gældende efter tavlens nærmere oplysning.

»Ophør af område« (C 69).

• »Parkering« (E 63) angiver, at parkering er tilladt i den

vejside eller på det areal, hvor tavlen er opsat. Parkeringsbegrænsningen kan

i øvrigt kun være oplyst på samme slags undertavler som parkeringsforbud,

eller ved undertavle være forbeholdt bestemte slags køretøjer.

• »Busholdeplads« (E 61,1-2) og »Taxiholdeplads« (E

61,3) angiver, at standsning og parkering er forbudt for andre køretøjer,

herunder motorcykler.

• »Blød rabat« (E 48) advarer mod kørsel ud i rabatten, f.eks.

ved standsning eller parkering.

• Ved busstoppested på hele den afmærkede strækning eller nærmere end 12 m

på hver side af skiltet for busholdeplads, hvis der ikke er

kantstensafmærkning.

• Foran ind- og udkørsler til ejendomme eller således, at til- og

frakørslen bliver besværlig.

• Bedømme om den henstillede motorcykel frembyder nogen risiko eller

væsentlig hindring for den øvrige færdsel, herunder risiko for at vælte.

• Fjerne tændingsnøglen og sikre sig, at påbudt tyverisikring er i

funktion.

• Ved parkering forstås hensætning af et køretøj med eller uden fører i

mere end 3 minutter.

• Ved standsning forstås hensætning af et køretøj med eller uden fører i

højst 3 minutter. Standsning i forbindelse med af- eller påstigning af

passagerer eller af- og pålæsning af gods anses dog ikke for parkering, selv

om det tager længere tid end 3 minutter.

• Hvor parkeringspladser uden for tættere bebygget område er anlagt i

umiddelbar tilslutning til vejen, skal man så vidt muligt bruge

parkeringsplads ved vejens højre side.

• Ved standsning eller parkering på spor eller nærmere end 2 m fra spor i

vejen, på en havneplads eller lignende må man ikke gå længere væk fra

motorcyklen, end man hele tiden kan være opmærksom på, om der kommer tog på

sporet, og man skal straks flytte motorcyklen for toget.

Eleven skal endvidere have kendskab til særlige parkeringsbestemmelser

vedrørende motorcykler ifølge lokale bekendtgørelser.

• Ved havari på en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel med spor,

hvor man ikke kan fjerne motorcyklen skal man, så godt man kan, advare

togførere mod faren.

• Motorcykel samt motorcykel med sidevogn må kun slæbes helt eller delvis

ophængt på andet køretøj, som derfor normalt skal være specielt indrettet til

dette.

Eleven skal have kendskab til omstændighederne ved typiske ulykker på

stillevej, gå-gade og i opholds- og legeområder, når nærmere oplysninger

herom foreligger.

• Særlige fartdæmpende foranstaltninger på stilleveje i form af bump og

forskellige hindringer på kørebanen.

• Gående og især legende børn, som lovligt færdes i hele vejens bredde i

opholds- og legeområder, og som ikke kan forventes at være opmærksomme på

kørende.

• »Stillevej ophører« (E 54).

• »Opholds- og legeområde« (E 51) angiver, at kørende færdsel er

underordnet i forhold til ophold og leg for beboerne og deres børn, at kørsel

normalt kun må ske med hastigheder under 15 km/t, og at parkering er forbudt

uden for de særlige afmærkede pladser.

• Under kørsel i opholds- og legeområder skal man holde tilbage for gående

og i intet tilfælde fortsætte kørslen, før man har sikret sig, at ingen kan

komme i farlig nærhed af motorcyklen, og at de, der opholder sig eller leger

på vejen, har set motorcyklen og givet plads for den.

Eleven skal lære, at der er en bestemt sammenhæng mellem hastighed,

bevægelsesenergi og bremselængde, og at bremselængden afhænger af

hastigheden, bremsekraften, vejgrebets størrelse, vejens hældning og eventuel

kraftig blæst.

• En motorcykel, der sættes i bevægelse, opnår derved kraft eller

bevægelsesenergi, der bevirker, at den kan fortsætte med at køre et stykke,

også efter at forbindelsen mellem motor og hjul afbrydes.

• Der er en sådan sammenhæng mellem hastigheden og den opnåede

bevægelsesenergi, at en fordobling af hastigheden giver en FIRE-DOBLING af

bevægelsesenergien.

• Ved hjælp af bremserne kan man forkorte det stykke vej, motorcyklen kan

køre alene på bevægelsesenergien, men en fordoblet hastighed medfører en

FIRE-DOBLET bremselængde, når man i øvrigt bremser med samme styrke.

• Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man træder på bremsepedalen

og trækker håndbremsegrebet til. Ved en hastighed på f.eks. 60 km/t på

vandret, tør vej er bremselængden:

• Bremselængden afhænger desuden af vejgrebets størrelse (eller føret), og

for at bevare f.eks. en mindste bremselængde på ca. 35 m ved 80 km/t på en

vandret, tør vej og uden at blokere hjulene skal man nedsætte hastigheden

til:

60 km/t på våd asfalt eller grus og

• Bremselængden vil i øvrigt blive forøget ved kørsel ned ad bakke og

forkortet ved kørsel op ad bakke svarende til vejens hældning.

Eleven skal endvidere lære, at det nødvendige vejgreb til igangsætning,

bremsning og svingning kun er til stede, hvis hastigheden og betjeningen af

gashåndtaget nøje tilpasses kørebanens beskaffenhed og føret.

• Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og

kørebane og dels ved, at dækkene griber ned i og får afsæt mod kørebanens

ujævnheder.

• Motorkraft, bremsekraft og styrebevægelser kan kun udnyttes gennem

vejgrebet, som derfor er en nødvendig betingelse for enhver manøvre.

• Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre og især i sne,

sand og på glat vej, hvor gashåndtag, kobling, bremser og styr derfor skal

betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav.

• Særlig tung last bagpå motorcyklen forøger trykket på baghjulet samtidig

med, at trykket på forhjulet lettes. Herved kan forhjulets vejgreb blive

formindsket så meget, at det væsentligt nedsætter muligheden for styring og

forringer stabiliteten ved ligeudkørsel.

• Ved igangsætning og acceleration med en passager på bagsædet kan

vægtforskydningen delvis modvirkes, ved at passageren læner sig fremad sammen

med føreren.

• Både for højt og for lavt dæktryk giver dårlig kontakt mellem dæk og

kørebane, så vejgrebet formindskes, og motorcyklens styreegenskaber ændres.

• Slidt dækmønster nedsætter dækkets mulighed for at gribe ned i

kørebanens ujævnheder, særlig i vådt føre og ved kørsel gennem dybe

vandpytter, således at vejgrebet formindskes.

• Bremsning på glat vejbane skal på grund af det formindskede vejgreb

udføres med meget let tryk på bremsepedalen og meget let træk i

håndbremsegrebet for at undgå blokerede hjul, (d.v.s. hjul, der ikke

roterer).

• Sætte igang på glat eller gruset vejbane (evt. i 2. gear) uden hjulspin

eller udskridning.

• Bremse på tør og på glat eller gruset vejbane ved at dosere begge

bremser, så bremselængden bliver kortest mulig uden hjulblokade eller

udskridning.

Eleven skal lære, hvordan man reagerer for at få motorcyklen på rette kurs

efter en udskridning på glat vej, og hvordan man genvinder

kørsels-stabiliteten ved forhjuls-slingren og ved kraftige rystelser i

motorcyklen.

Eleven skal have kendskab til følgende forholdsregler ved

baghjuls-udskridning:

• Aldrig bremse eller gasse op, da det kun forværrer udskridningen.

• Dreje styret og dermed forhjulet i den oprindelige kørselsretning, -

d.v.s. til samme side, som bagenden skrider ud.

• Når bagenden herefter retter sig op, drejes styret samtidig tilbage mod

ligeud-stillingen.

• Pludselig bevægelse af styret under kørsel med ret lav hastighed eller

forsøg på at holde sig selv eller motorcyklen opret under svingning med

højere hastighed kan medføre kraftige slag i forhjulet eller

forhjuls-slingren.

• Under kørsel med særlig høj hastighed omkring 130 - 140 km/t (f.eks. på

motorvej i udlandet) kan der opstå kraftige svingninger eller rystelser i

hele motorcyklen, så føreren har svært ved at beherske den.

• Rystelser vil især opstå, hvis føreren er let i forhold til motorcyklens

vægt, eller hvis vægtfordelingen på motorcyklen er skæv.

• Rystelserne modvirkes ved, at man straks læner overkroppen hen over

benzintanken. Først når rystelserne er ophørt, nedsætter man hastigheden ved

betjening af gashåndtaget, og når hastigheden er nedsat, kan man rejse sig

igen uden risiko for, at rystelserne opstår på ny.

Undervisningen har endvidere til formål at orientere eleven om de krav,

der stilles ved køreprøven og gennem evaluerende prøver i køreskolen give

eleven lejlighed til at erhverve sig erfaring om vilkår og fremgangsmåder

under gennemførelsen af køreprøvens teoretiske og praktiske del.

Eleven skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende

køreundervisning, ansøgning om kørekort med de fornødne attester m.v. samt

om, hvad førerretten til kørekortkategori A omfatter.

• Hvis man ikke tidligere har haft kørekort til kategori A, skal man inden

køreprøven modtage undervisning hos en godkendt kørelærer.

• Under øvelseskørsel på almindelig vej skal en godkendt kørelærer

overvåge eleven fra motorcyklens bagsæde eller fra et andet motorkøretøj, som

føres af kørelæreren selv eller en person med gyldigt kørekort.

• Undervisningsplaner med tilhørende lærervejledninger kan købes i

boghandelen og gennemses på kørekortkontoret.

• Kørekort udstedes af politiet efter bestået køreprøve.

• Køreprøve aflægges for den prøvesagkyndige. For tjenestegørende i

forsvaret og civilforsvaret aflægges prøven for køredommere.

• Man indstiller sig til køreprøve ved at udfylde og underskrive en

godkendt ansøgningsblanket og indlevere den til kørekortkontoret.

• Kørelæreren skal med sin underskrift på ansøgningsblanketten bekræfte,

at ansøgeren har modtaget undervisning i overensstemmelse med

undervisningsplanen, herunder at den indledende praktiske undervisning er

foregået på lukket øvelsesplads.

• Ansøgningsblanketten skal være vedlagt: LÆGEATTEST med oplysninger om

ansøgerens helbred og sundhedstilstand. PERSONNUMMERBEVIS eller lignende

dokumentation for personnummer. VELLIGNENDE FOTOGRAFI, (portræt uden

hovedbeklædning) i størrelse 35 x 45 mm og uden stempler.

9.1.3. KØREKORTKATEGORIER OG FØRERRET.

• 3-hjulet motorcykel, (kabinescooter under 400 kg totalvægt).

Efter en supplerende uddannelse og bestået tillægsprøve kan

kørekortkategori A1 udvides til A2 og dermed tillige give ret til at føre:

• Ved køreprøven skal den prøvesagkyndige bedømme, om aspiranten har

erhvervet de kundskaber og færdigheder, der er fastsat ved beskrivelsen af

delmålene i undervisningsplanen for den pågældende kørekortkategori.

• Køreprøven opdeles i en teoretisk og en praktisk prøve. Den teoretiske

prøve skal være bestået, før man går op til den praktiske prøve.

Eleven skal have kendskab til følgende retningslinier for teoriprøven og

ved evaluerende prøve i køreskolen have opnået erfaring i prøvevilkårene.

• Prøven har normalt en varighed på ca. en halv time.

• Prøven er skriftlig og gennemføres ved forevisning af en tilfældigt

udvalgt serie blandt justitsministeriets godkendte lysbilledsæt med indtalte

spørgsmål og tilhørende afkrydsningsskema til besvarelse.

• Aspiranter, der på grund af særlige forhold ikke kan aflægge skriftlig

prøve, kan eksamineres mundtligt af den prøvesagkyndige på grundlag af de

godkendte lysbilleder og de dertil hørende spørgsmål og svar.

• Prøvelokalet lukkes ved aftalt mødetid. Aspiranter, der møder for sent,

og efter at prøven er begyndt, kan ikke få adgang til prøvelokalet og må have

berammet ny prøve mod gebyr.

• Før prøven bliver aspiranterne vejledt om prøvens gennemførelse og

vilkår, herunder hvordan afkrydsningsskemaet skal udfyldes, og det

indskærpes, at brug af hjælpemidler ikke er tilladt.

• Prøven bedømmes efter justitsministeriets rettevejledning, og enkelte

fejlsvar vil ikke medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået.

• Resultatet af prøven skal såvidt muligt meddeles straks efter prøvens

afslutning. Aspiranter, der ikke har bestået, skal have oplyst, hvilke emner

i undervisningsplanen, der er fejlagtigt eller utilfredsstillende besvaret.

• Prøven har normalt en varighed på 25-30 minutter, men kan om nødvendigt

forlænges og kan afbrydes, hvis aspirantens kørefærdighed er meget ringe.

• Prøven i kørsel gennemføres enten med den prøvesagkyndige som passager i

en efterfølgende personbil med radioanlæg, der stilles til rådighed af og

føres af kørelæreren, eller med den prøvesagkyndige på motorcyklens bagsæde

eller på anden måde efter den prøvesagkyndiges nærmere bestemmelse.

• Færdighed i kontrol af motorcyklens lovpligtige udstyr indgår som led i

den praktiske prøve. Under kontrollen skal aspiranten med egne ord forklare

de vigtigste lovbestemmelser om motorcyklens udstyr og tegn på eventuelle

fejl eller mangler.

• Aspiranten skal køre efter den prøvesagkyndiges anvisninger om rute og

manøvrer. Anvisningerne gives tydeligt og i så god tid, at aspiranten kan

opfatte og forstå dem og nå at forberede og udføre det anviste. Den

prøvesagkyndige leder prøven på en sådan måde, at aspiranten ikke tvinges ud

i unormale færdselssituationer eller tilskyndes til at handle mod

færdselsreglerne og hensynet til sikkerheden i øvrigt.

• Kørekortet er normalt gyldigt, indtil man er fyldt 70 år, men kan i

særlige tilfælde udstedes med kortere gyldighed og på bestemte betingelser.

• Når gyldighedstiden er udløbet, kan kørekortet fornys for kortere

perioder ad gangen ved henvendelse til politiets kørekortkontor.

• Hvis kørekortet beskadiges eller bortkommer, skal man henvende sig til

politiets kørekortkontor for at få udstedt et nyt.

9.3.2. INDDRAGELSE OG GENERHVERVELSE AF KØREKORT.

• Hvis politiet har grund til at antage, at en motorcyklist ikke længere

opfylder betingelserne for at have kørekort, kan politiet inddrage det eller

indkalde den pågældende til en orienterende køreprøve.

• Er førerretten frakendt ved en domstol, kan kørekortet normalt kun

generhverves efter bestået orienterende køreprøve.

• Øvelseskørsel til orienterende køreprøve efter ubetinget frakendelse af

kørekortet kan ikke påbegyndes tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens

udløb.

Eleven skal som supplement til køreuddannelsen til motorcykel lære de

vigtigste lovbestemmelser om tilkobling af sidevogn, om sidevognens udstyr og

om passagerer i sidevogn.

• Sidevogn må kun kobles til en motorcykel, der er registreret til dette

og godkendt til sammenkobling med den pågældende sidevogn.

• Ved syn af motorcykel og sidevogn udsteder bilinspektionen en

koblingsattest, som føreren skal medbringe under kørslen.

• En motorcykel kan godkendes til flere sidevogne, og en sidevogn kan

godkendes til flere motorcykler.

• For at lette styringen under kørsel med sidevogn bør motorcyklen hælde

lidt udad i forhold til sidevognen, (3-5 grader), og sidevognshjulet spidse

en anelse indad mod motorcyklen.

• Slag i styret under kørsel med sidevogn kan dæmpes ved justering af

eventuel styrbremse.

• Sidevogn skal have »eet hjul og være forsynet med angivelse af

fabrikat, type og stelnummer.

• De tilladte lygter og reflekser på motorcykel med sidevogn omfatter: To

fjernlyslygter, to nærlyslygter, en eller to tågebaglygter,

sidemarkeringslygter, blinklygter, stoplygter, havariblink og

overhalingsblink, for hvilke der gælder særlige regler. Endvidere må

sidevognen være udstyret med hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne

og røde reflekser bagpå.

• Der må i sidevognen ikke være flere passagerer, end den er godkendt til.

Dog må der derudover medbringes et barn under 10 år.

• Sidevogn indrettet til varetransport skal have påskrift om last og vægt.

Eleven skal som supplement til køreuddannelsen til motorcykel erfare de

særlige styre- og bremsevilkår under kørsel med sidevogn og lære at beherske

køretøjet under udførelse af forskellige styre-, accelerations- og

bremseøvelser.

11.4. KØRSEL I CIRKEL MED LØFT AF SIDEVOGNSHJUL.

• Bringe sidevognshjul hjulet ned på vejbanen igen ved at lukke for

gassen, rette op ved at styre ud i en større cirkelbue og samtidig læne

kroppen ind over sidevognen.

Justitsministeriet, den 11. juli 1986 - »Anden fare » (A 99), hvor farens art er angivet på

undertavle., den 11. juli 1986