Bekendtgørelse om EF-direktiv om fællesbestemmelser for entreprenørmateriel

da der kan opstå tilfælde, hvor entreprenørmateriel, skønt det opfylder bestemmelserne i de pågældende særdirektiver, alligevel frembyder en sundheds- eller sikkerhedsrisiko, bør der fastsættes en fremgangsmåde til imødegåelse af denne fare;

den tekniske udvikling nødvendiggør en omgående tilpasning til de tekniske forskrifter, der er defineret i direktiverne vedrørende entreprenørmateriel; for at lette gennemførelsen af de foranstaltninger, der skal træffes med henblik herpå, bør der i et udvalg for tilpasning af direktiverne om fjernelse af de tekniske hindringer for samhandelen med entreprenørmateriel inden for Fællesskabet til den tekniske udvikling indledes et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen -

Udstedt følgende direktiv:

Kapitel I: Definitioner

Artikel 1

1. Ved »materiel« forstås i dette direktiv materiel, udstyr, anlæg og maskiner til bygge- og anlægsvirksomhed eller komponenter til disse, som alt efter deres konstruktionstype anvendes til at udføre anlægsarbejde og byggeri uden fortrinsvis at være bestemt til transport af varer eller personer.

1. Dette direktiv gælder kun for det udstyr til anlægsarbejde og byggeri, som er defineret i stk. 1, og for hvilket de nærmere gennemførelsesbestemmelser gives i de i artikel 3 omhandlede særdirektiver.

1. Landbrugs- og skovbrugstraktorer samt hejsespil omfattes ikke af dette direktivs anvendelsesområde.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

»EØF-typegodkendelse«: den procedure, hvorved en medlemsstat efter afprøvning konstaterer og attesterer, at en type materiel som defineret i artikel 1 er i overensstemmelse med de forskrifter, der er harmoniseret ved dette direktiv og særdirektiverne vedrørende det pågældende materiel;

»EØF-typeafprøvning«: den procedure, hvorved et af medlemsstaten dertil godkendt organ gennem afprøvning konstaterer og attesterer, at en type materiel er i overensstemmelse med de harmoniserede forskrifter, der er harmoniseret ved dette direktiv og særdirektiverne vedrørende det pågældende materiel;

»EØF-kontrol«: den procedure, der gør det muligt for en medlemsstat gennem afprøvning at attestere, at hvert stykke materiel er i overensstemmelse med de harmoniserede forskrifter, der er harmoniseret ved dette direktiv og særdirektiverne vedrørende det pågældende materiel;

»EØF-fabrikanterklæring«: den procedure, hvorved en fabrikant eller dennes i Fællesskabet etablerede befuldmægtigede, under eget ansvar attesterer, at et stykke materiel er i overensstemmelse med de harmoniserede forskrifter, der er harmoniseret ved dette direktiv og særdirektiverne vedrørende det pågældende materiel;

Artikel 3

1. De harmoniserede forskrifter for alt materiel fastsættes i almindelige direktiver, især forskrifter om arbejdssikkerhed og målemetode for materiellets støjniveau.

1. I særdirektiver præciseres for de kategorier af materiel, for hvilke de gælder, de tekniske forskrifter for udførelse og funktion, og heri præciseres endvidere hvilken eller hvilke af de i artikel 2 omhandlede procedurer, som finder anvendelse.

EØF-typegodkendelse

Artikel 4

1. EØF-typegodkendelsen skal, når den er foreskrevet ved særdirektiv, foretages før markedsføring, ibrugtagning og anvendelse af et stykke materiel.

1. Medlemsstaterne meddeler efter ansøgning fra fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede befuldmægtigede EØF-typegodkendelse for enhver type materiel, der opfylder forskrifterne i dette direktiv og særdirektivet for det pågældende materiel.

1. Ansøgning om EØF-typegodkendelse for en bestemt type materiel må kun indgives i en medlemsstat.

1. Medlemmerne meddeler, nægter at udstede, suspenderer eller tilbagekalder EØF-typegodkendelsen med bestemmelserne i dette kapitel og i bilag I.

1. Ved afprøvninger i forbindelse med EØF-typegodkendelsen kan medlemsstaten lade sig bistå af et eller flere laboratorier.

Artikel 5

1. Såfremt resultatet af de afprøvninger, der er foreskrevet i bilag I, punkt 2, er tilfredsstillende, udfærdiger den medlemsstat, der har foretaget eller forestået disse afprøvninger, en EØF-typegodkendelsesattest til ansøgeren.

EØF-typegodkendelsesattesten kan undergives de betingelser, der er fastsat i særdirektiverne.

1. Modellen til EØF-typegodkendelsesattesten er gengivet i bilag III.

1. Det kan i særdirektiverne fastsættes, at EØF-typegodkendelsesattesten er undergivet visse betingelser og eventuelt en begrænsning med hensyn til gyldighedens varighed.

Artikel 6

1. Den medlemsstat, som har foretaget EØF-typegodkendelse, træffer de nødvendige foranstaltninger for at påse, at produktet er i overensstemmelse med den godkendte type, om fornødent i samarbejde med de øvrige medlemsstater.

1. De nærmere regler for de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger fastlægges i særdirektiverne. Disse regler kan omfatte stikprøvekontrol.

Artikel 7

1. Hvis en medlemsstat, som har meddelt en EØF-typegodkendelse, konstaterer, at nogle enkelte stykker materiel af en godkendt type ikke er i overensstemmelse med denne type, suspenderer eller tilbagekalder den EØF-typegodkendelsen.

1. EØF-typegodkendelsen kan dog opretholdes, hvis de konstaterede forskelle er meget små, ikke i væsentlig grad ændrer materiellets konstruktion og under alle omstændigheder ikke bringer personers sikkerhed eller miljøet i fare; i så fald anmoder medlemsstaten fabrikanten om at ændre sin produktion så hurtigt som muligt. Medlemsstaten tilbagekalder EØF-typegodkendelsen, hvis fabrikanten ikke retter sig efter denne anmodning.

1. Den medlemsstat, som har meddelt EØF-typegodkendelsen, skal ligeledes tilbagekalde den, hvis den konstaterer, at denne godkendelse ikke burde have været meddelt.

1. Underrettes den pågældende medlemsstat af en anden medlemsstat om, at der foreligger et af de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede tilfælde, træffer den ligeledes, efter at have rådført sig med den pågældende stat, de i de nævnte stykker fastsatte foranstaltninger.

1. Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har meddelt EØF-typegodkendelsen, og en anden medlemsstats kompetente myndigheder er uenige om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tilbagekalde godkendelsen, holdes Kommissionen underrettet. Om nødvendigt foretager denne passende konsultationer med henblik på at nå frem til en løsning.

1. Tilbagekaldelse af en EØF-typegodkendelse kan kun foretages af den medlemsstat, der har meddelt den, og den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

EØF-typeafprøvning

Artikel 8

1. EØF-typeafprøvningen skal, når den er foreskrevet ved særdirektiv, foretages før markedsføring, ibrugtagning og anvendelse af et stykke materiel.

1. EØF-typeafprøvningerne foretages af organer, som medlemsstaterne har godkendt til dette formål.

Artikel 9

1. De godkendte organer, som af medlemsstaterne er pålagt at foretage EØF-typeafprøvningen i overensstemmelse med forskrifterne i artikel 10, skal opfylde de i bilag II fastsatte minimumskriterier. Selv om et organ opfylder disse minimumskriterier, er en medlemsstat ikke forpligtet til at godkende dette organ.

1. Hver medlemsstat meddeler de øvrige medlemsstater og Kommissionen listen over det(de) organ(er), som den har godkendt til at udføre EØF-typeafprøvningen. Den underretter ligeledes de øvrige medlemsstater og Kommissionen om enhver senere ændring af denne liste.

Artikel 10

1. Efter ansøgning fra fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede befuldmægtigede udsteder de i artikel 9 omhandlede godkendte organer EØF-typeafprøvningsattesten for enhver type materiel, der opfylder kravene i dette direktiv og i det særdirektiv, som vedrører den pågældende type materiel, i forbindelse med hvilket fabrikanten har forpligtet sig til at efterkomme de i særdirektiverne fastsatte betingelser.

1. Ansøgning om EØF-typeafprøvning af en og samme type materiel kan kun indgives til et godkendt organ.

1. De godkendte organer udsteder, nægter at udstede, suspenderer eller tilbagekalder EØF-typeafprøvningsattesten i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel og i bilag I.

Artikel 11

1. EØF-typeafprøvningsattesten udfærdiges i overensstemmelse med modellen i bilag III.

1. Det kan i særdirektiverne fastsættes, at EØF-typeafprøvningsattesten er undergivet visse betingelser og eventuelt en begrænsning med hensyn til gyldighedens varighed.

Artikel 12

1. Det godkendte organ, som har udstedt EØF-typeafprøvningsattesten, træffer de nødvendige foranstaltninger for at påse, at produkterne er i overensstemmelse med den afprøvede type.

1. De nærmere regler for de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger fastlægges i særdirektiverne. Disse regler kan omfatte stikprøvekontrol.

Artikel 13

1. Såfremt et godkendt organ konstaterer, at eksemplarer af en type materiel, for hvilken det har udstedt EØF-typeafprøvningsattest, ikke er i overensstemmelse med typen, anmoder det indehaveren af attesten om inden for en af organet fastsat tidsfrist, at korrigere produktionen, idet det eventuelt suspenderer attesten. I særdirektivet vedrørende dette materiel fastsættes det antal eksemplarer, der skønnes tilstrækkeligt til at berettige indgriben fra det godkendte organ. Hvis fabrikanten ikke efterkommer anmodningen inden for den fastsatte tidsfrist, suspenderer eller tilbagekalder det godkendte organ attesten.

1. Det godkendte organ tilbagekalder den af dette udstedte EØF-typeafprøvningsattest, hvis det viser sig, at denne ikke burde have været udstedt.

1. Det suspenderer eller tilbagekalder attesten, såfremt indehaveren ikke overholder de i artikel 10 omhandlede forpligtelser over for det godkendte organ.

Artikel 14

1. Medlemsstaterne påser, at de godkendte organer udfører ovennævnte opgaver korrekt.

Med henblik herpå forpligter medlemsstaterne ved passende foranstaltninger de godkendte organer til når som helst at underkaste sig kontrol fra de kompetente myndigheders side i den medlemsstat, som har udpeget dem.

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ansøgeren eller den person, til hvem EØF-typeafprøvningsattesten er udstedt, kan påklage det godkendte organs afgørelser om nægtelse, tilbagekaldelse eller suspension af EØF-typeafprøvningsattester.

1. Hvis en medlemsstat konstaterer, at et organ, den har udpeget, ikke udfører de i artikel 10 og 13 omhandlede opgaver korrekt, træffer medlemsstaten alle nødvendige forholdsregler over for dette organ.

1. Medlemsstaten inddrager i alle tilfælde sin godkendelse til et organ, den har udpeget, såfremt den konstaterer, at dette organ ikke længere opfylder de i bilag II fastsatte minimumskriterier, eller at det ikke underkaster sig de af medlemsstaten stillede betingelser.

1. Såfremt en medlemsstat ikke tilbagekalder sin godkendelse til et organ, selv om dette ikke længere opfylder minimumskriterierne, kan enhver anden medlemsstat underrette Kommissionen herom. Denne træffer sådanne foranstaltninger, som kan tænkes at føre til en løsning.

Artikel 15

1. Når en medlemsstat tilbagekalder sin godkendelse af et organ, skal den træffe alle nødvendige foranstaltninger til, at de forpligtelser og opgaver, som følger af de EØF-typegodkendelsesattester, dette organ har udstedt inden tilbagekaldelsen af godkendelsen, videreføres.

1. Medlemsstaten skal annullere samtlige attester, som dette organ har udstedt inden inddragelsen af godkendelsen, for så vidt disse har været uretmæssigt udstedt.

Artikel 16

1. Såfremt der i en medlemsstat opstår et af de i artikel 13 omhandlede tilfælde, underretter denne medlemsstats kompetente myndigheder den medlemsstat, hvori attesten er udstedt, herom.

1. De kompetente myndigheder i sidstnævnte medlemsstat forpligter det pågældende godkendte organ til at træffe de i artikel 13 foreskrevne foranstaltninger.

1. I tilfælde af uenighed mellem den medlemsstat, hvori der er udstedt en EØF-typeafprøvningsattest, og en anden medlemsstat, underrettes Kommissionen herom, hvorefter den træffer passende foranstaltninger.

EØF-kontrol og EØF-fabrikanterklæring

Artikel 17

1. I de i artikel 3, stk. 2, omhandlede særdirektiver, hvori der foreskrives EØF-kontrol eller EØF-fabrikanterklæring, fastlægges, hvilken procedure der skal følges.

1. Når der foreligger fabrikanterklæring, påser medlemsstaterne, at denne er i overensstemmelse med forskrifterne i særdirektiverne.

Fælles bestemmelser

Artikel 18

1. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede befuldmægtigede udsteder for hvert stykke af en given type materiel, som er fremstillet i overensstemmelse med de harmoniserede forskrifter samt den godkendte eller afprøvede type, en EØF-typeattest efter den i bilag IV gengivne model.

1. Når det foreskrives i et særdirektiv, anbringer fabrikanten det i særdirektivet nævnte mærke på materiellet, ledsaget af de heri anførte oplysninger.

1. Omkostningerne i forbindelse med anvendelsen af den i et særdirektiv foreskrevne fremgangsmåde påhviler ansøgeren.

Harmoniserede tekniske forskrifter

Artikel 19

1. Medlemsstaterne kan ikke med forbehold af betingelserne i stk. 4 og i særdirektiverne forbyde, nægte eller begrænse markedsføring, ibrugtagning eller anvendelse af noget materiel, som opfylder forskrifterne i dette direktiv og i særdirektiverne vedrørende det pågældende materiel, af grunde, der har forbindelse med dets konstruktion eller funktion i henhold til særdirektiverne vedrørende det pågældende materiel og med kontrollen hermed.

1. Medlemsstaterne træffer alle egnede foranstaltninger til, at deres kompetente administrative myndigheder betragter den i artikel 18 omhandlede typeattest og, når det foreskrives i særdirektiverne, anbringelsen på materiellet af et typemærke som tegn på, at det er i overensstemmelse med bestemmelserne i ovenstående stykke.

1. Medlemsstaterne kan kræve, at attesten, når produktet udbydes eller stilles til rådighed for brugeren på deres område, også er affattet på deres nationale sprog.

1. Anvendelsesvilkårene er, for så vidt de ikke er underlagt andre fællesskabsbestemmelser, fortsat underlagt bestemmelseslandets administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, især kan anvendelsen af ingeniørmateriel med hensyn til lydemmission begrænses i geografisk afgrænsede områder.

De nationale administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende anvendelsesvilkårene må ikke føre til forskelsbehandling ved anvendelse af materiel, som er fremstillet i andre stater, og som er omfattet af dette direktiv.

Artikel 20

1. Såfremt en medlemsstat på basis af en udførlig begrundelse konstaterer, at materiel, selv om det er i overensstemmelse med forskrifterne i dette direktiv og i særdirektiverne vedrørende det pågældende materiel, dog frembyder fare for sikkerhed eller sundhed, kan den midlertidigt forbyde eller stille særlige betingelser for markedsføring og anvendelse af dette materiel på sit område. Den underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom, idet den samtidig giver en nærmere begrundelse for sin afgørelse.

1. Inden seks uger herefter rådfører Kommisssionen sig med de berørte medlemsstater og afgiver derefter omgående sin udtalelse og træffer egnede foranstaltninger.

1. Dersom Kommissionen er af den opfattelse, at tekniske tilpasninger af dette direktiv eller af særdirektiverne vedrørende det pågældende materiel er nødvendige, vedtages disse tilpasninger enten af Kommissionen eller af Rådet ifølge den i artikel 24 fastlagte procedure; i så fald kan den medlemsstat, der har truffet beskyttelsesforanstaltninger, opretholde disse, indtil sådanne tilpasninger træder i kraft.

Artikel 21

1. Konstruktionen af og fremstillingsmåderne for en materieltype kan i særlige tilfælde afvige fra visse af de i særdirektiverne fastsatte bestemmelser, uden at denne materieltype ophører med at være omfattet af artikel 19, såfremt det med de indførte forandringer tilsigtes at yde en mindst lige så stor sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig beskyttelse.

1. I hvert særdirektiv skal det udtrykkeligt anføres, enten hvilke bestemmelser der således kan fraviges, eller hvilke bestemmelser det ikke er muligt at fravige.

1. I tilfælde af, at en ansøgning om undtagelse tages til følge, anvendes følgende fremgangsmåde:

a) Medlemsstaten fremsender - direkte, når det drejer sig om EØF-typegodkendelse, eller indirekte gennem det godkendte organ, som medlemsstaten har udpeget til at foretage EØF-typeafprøvningen - dokumenterne med beskrivelse af materieltypen samt dokumentation til støtte for anmodning om undtagelse, navnlig resultaterne af eventuelle afprøvninger, til Kommissionen. Denne fremsender en kopi heraf til de øvrige medlemsstater, som har en frist på fire måneder fra meddelelsen af disse oplysninger til over for den pågældende medlemsstat at erklære sig enige eller uenige eller anmode om at få sagen indbragt for det i artikel 23 omhandlede udvalg. Kopier af hver meddelelse sendes til Kommissionen. Hele korrespondancen er fortrolig;

b) hvis ingen medlemsstat inden udløbet af den i litra a) fastsatte frist har anmodet om at få sagen indbragt for udvalget eller har erklæret sig uenig, kan Kommisssionen indkalde udvalget eller ved et direktiv bemyndige vedkommende medlemsstat til at tillade eller foranledige den ønskede undtagelse tilladt, hvilket den meddeler de øvrige medlemsstater;

c) såfremt en medlemsstat ikke har indgivet noget svar inden udløbet af den fastsatte frist, anses den pågældende medlemsstat for at have givet sit samtykke;

d) i modsat fald træffer Kommissionen afgørelse med hensyn til anmodningen om undtagelse efter at have indhentet det i artikel 23 nævnte udvalgs udtalelse;

e) de pågældende dokumenter udstedes på et i bestemmelseslandet officielt sprog eller uden særlige omstændigheder på et andet af dette land godkendt sprog.

1. Såfremt fabrikanten selv udsteder en attest, kan der i medfør af bestemmelserne i stk. 1 ikke gøres undtagelse fra direktivets forskrifter, med mindre et godkendt organ over for fabrikanten har bekræftet, at den påtænkte undtagelse ikke er til skade for sikkerheden.

Inden der gives tilladelse til denne undtagelse, underretter det godkendte organ de øvrige godkendte organer. I tilfælde af indsigelse fra et af disse organer inden for en frist på to måneder får Kommissionen sagen forelagt gennem en medlemsstat. Kommissionen søger at bilægge tvisten. Om nødvendigt sammenkalder den det i artikel 23 omhandlede udvalg og træffer afgørelse efter at have indhentet dets udtalelse.

Tilpasning af direktiverne til den tekniske udvikling

Artikel 22

De ændringer, som er nødvendige for at tilpasse

• bilagene til dette direktiv,

• bestemmelserne i de i artikel 3 omhandlede særdirektiver, som vil blive udtrykkeligt anført i hvert af disse direktiver,

til den tekniske udvikling, vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 24.

Artikel 23

1. Der nedsættes et udvalg for tilpasning af direktiverne om fjernelse af tekniske hindringer for samhandelen med entreprenørmateriel til den tekniske udvikling - i det følgende benævnt »udvalget« - bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og med en repræsentant for Kommissionen som formand.

1. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 24

1. Såfremt der henvises til den fremgangsmåde, der er fastlagt i denne artikel, indbringer formanden sagen for udvalget, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repræsentant.

1. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det forelagte spørgsmål haster. Udtalelsen vedtages med et flertal af femogfyrre stemmer, idet medlemsstaternes stemmer tildeles vægt i henhold til traktatens artikel 148, stk. 2. Formanden deltager ikke i afstemningen.

1. a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, såfremt de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse. b) Dersom de påtænkte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller såfremt der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen omgående Rådet et forslag om, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. c) Såfremt Rådet ikke har truffet afgørelse inden tre måneder efter det tidspunkt, hvor det fik sagen forelagt, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 25

Enhver afgørelse truffet af en medlemsstat eller et godkendt organ i medfør af dette direktiv og særdirektiverne, hvorved EØF-typegodkendelse, EØF-typeafprøvning eller EØF-kontrol nægtes, hvorved EØF-typegodkendelses- eller EØF-typeafprøvningsattest suspenderes eller tilbagekaldes, eller hvorved der udstedes forbud mod markedsføring, ibrugtagning eller anvendelse af en type materiel eller af et stykke materiel, begrundes behørigt. Afgørelsen meddeles så hurtigt som muligt til den interesserede part med angivelse af de i denne medlemsstat eksisterende rekursmuligheder og fristerne for disses anvendelse.

Artikel 26

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden atten måneder efter dets meddelelse ( 6) og underretter straks Kommissionen herom.

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der omfattes af dette direktiv.

Artikel 27

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Bilag I

EØF-typegodkendelse og EØF-typeafprøvning.

1. Ansøgning om EØF-typegodkendelse eller EØF-typeafprøvning

1.1. Begæringen og den dermed forbundne korrespondance skal affattes på et sprog, som er officielt sprog i den stat, i hvilken ansøgningen indgives, og være i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende stat. Denne medlemsstat eller det godkendte organ kan kræve, at de vedlagte dokumenter ligeledes er affattet på dette officielle sprog.

1.2. Begæringen skal indeholde følgende oplysninger:

• fabrikantens eller firmaets, den befuldmægtigedes eller ansøgerens navn og adresse samt materiellets fremstillingssted eller -steder;

• materiellets art;

• beregnet anvendelse;

• tekniske specifikationer;

• eventuel handels- eller typebetegnelse.

1.3. Med ansøgningen skal følge to eksemplarer af de dokumenter, der indeholder samtlige de i særdirektivet krævede oplysninger, samt en erklæring om, at ingen anden ansøgning om EØF-typegodkendelse eller EØF-typeafprøvning er fremsat for samme materiel.

1. Afprøvninger med henblik på EØF-typegodkendelse eller EØF-typeafprøvning

Afprøvninger med henblik på at opnå EØF-typegodkendelse eller EØF-typeafprøvning for et stykke materiel udføres i overensstemmelse med forskrifterne i det pågældende særdirektiv.

Der udarbejdes en afprøvningsrapport efter den model, der er gengivet i det pågældende særdirektiv.

1. EØF-typegodkendelses- eller EØF-typeafprøvningsattest

Den i artikel 5 og 10 omhandlede attest, hvortil modellen er gengivet i bilag III, indeholder resultaterne af afprøvningerne af materiellet og angiver de eventuelle betingelser, som måtte være knyttet til EØF-typegodkendelsen eller EØF-typeafprøvningen. Den skal være ledsaget af de nødvendige beskrivelser, tegninger og eventuelt fotografier til nøjagtig identificering af materiellet, om fornødent bilagt forklaring på dets funktion.

1. Bekendtgørelse af EØF-typegodkendelsen eller EØF-typeafprøvningen

4.1. Kommissionen sørger for, at betydningsfulde uddrag af og navnlig de særlige betingelser i tilknytning til EØF-typegodkendelses- eller EØF-typeafprøvningsattesterne bekendtgøres i De europæiske Fællesskabers Tidende.

4.2. Samtidig med meddelelsen til ansøgeren fremsendes genparter af EØF-typegodkendelses- eller EØF-typeafprøvningsattesten til Kommissionen og de øvrige medlemsstater af den medlemsstat, der her har meddelt EØF-typegodkendelsen, eller af det godkendte organ, der har foretaget EØF-typeafprøvningen til Kommissionen og til de øvrige godkendte organer. De øvrige medlemsstater og de øvrige organer kan ligeledes få genpart af dokumenter, som indeholder materiellets endelige tekniske data, samt af afprøvningsrapporterne.

Kommissionen, medlemsstaterne og de godkendte organer, som modtager en genpart af den endelige tekniske beskrivelse, skal sikre, at den industrielle ophavsret og tavshedspligten bliver overholdt.

4.3. Tilbagekaldelse af en EØF-typegodkendelse eller en EØF-typeafprøvningsattest sker efter proceduren for bekendtgørelse som omhandlet i henholdsvis punkt 4.1. og 4.2.

4.4. En medlemsstat, der nægter at meddele EØF-typegodkendelse, eller et godkendt organ, der nægter at udstede EØF-typeafprøvningsattest, underretter Kommissionen og henholdsvis de øvrige medlemsstater og de øvrige godkendte organer herom.

Bilag II.

Minimumskriterier, som medlemsstaterne skal lægge til grund ved udpegning af de godkendte organer

1. De organer, der skal udføre kontrollen af materiellet, skal råde over kvalificeret personale af tilstrækkelig størrelse og besidde de midler, som er nødvendige for på fyldestgørende måde at udføre de tekniske og administrative opgaver, og skal have adgang til det for ikke normalt forekommende afprøvninger nødvendige udstyr som omhandlet i særdirektiverne.

1. Organet, dets leder og dets personale må ikke være hverken konstruktør af eller ophavsmand til materiellet, leverandør eller være beskæftiget med montage af materiellet eller være nogle af de nævnte personers befuldmægtigede. De må hverken som selvstændige eller som befuldmægtigede deltage i konstruktion, fabrikation, markedsføring, repræsentation eller vedligeholdelse af disse apparater. Dette udelukker ikke muligheden af, at der udveksles tekniske oplysninger mellem fabrikanten og organet.

1. Det personale, der skal udføre afprøvningen af materiellet med henblik på udstedelse af EØF-typeafprøvningsattesten, skal udøve dette hverv med den yderste integritet og største tekniske kompetence samt være uafhængig af enhver form for pression og incitament, navnlig af finansiel art, som kan påvirke dets bedømmelse eller resultaterne af dets arbejde, især fra personer eller grupper af personer, der har interesse i afprøvningsresultaterne.

1. Det personale, som skal foretage afprøvningerne, skal have:

• en god teknisk og faglig uddannelse,

• et tilstrækkeligt kendskab til forskrifterne vedrørende den afprøvning, det foretager, og en tilstrækkelig praktisk erfaring med hensyn til et sådant arbejde,

• den nødvendige færdighed i at udarbejde rapporter og redegørelser, som gengiver resultaterne af det udførte arbejde.

1. Det personale, som skal foretage afprøvningen, skal sikres fuld uafhængighed. Aflønningen af hver enkelt ansat må hverken være afhængig af det antal kontrolfunktioner, denne udfører, eller af de opnåede resultater.

1. Organet skal være ansvarsforsikret, medmindre det civilretlige ansvar efter national ret dækkes af staten.

1. Organets personale er undergivet den med deres arbejde forbundne pligt til at iagttage tavshed om alt, hvad det får kendskab til under udøvelsen af dets virksomhed (undtagen over for vedkommende administrative myndigheder i den stat, som har udpeget organet) i forbindelse med dette direktiv og særdirektiverne eller enhver anden national retsforskrift udstedt i medfør af disse.

Bilag III.

Model til EØF-typegodkendelses- eller EØF-typeafprøvningsattest for en type materiel, udstyr, anlæg og maskine til bygge- og anlægsvirksomhed eller komponenter til disse

Bilag IV

EØF-typeattest vedrørende materiel, udstyr, anlæg og maskiner til bygge- og anlægsvirksomhed eller komponenter til disse, der er typegodkendt eller typeafprøvet