Lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (3 pct.s fradrag m.v.)
Skatteministeriet
LOV nr 150 af 19/03/1986 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september 1985, som ændret ved lov nr. 494 af 27. november 1985, lov nr. 526 af 11. december 1985, lov nr. 532 af 13. december 1985 og lov nr. 534 af 13. december 1985, foretages følgende ændring: Efter § 8 E indsættes: »§ 8 F. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.200 kr. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af 3.200 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger. Beløbene på 3.200 kr. reguleres efter § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Fradraget beregnes efter, at den personlige indkomst eventuelt er reguleret efter § 13 i nævnte lov.«
§ 2. I skattekontrolloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 401 af 6. juli 1984, som ændret ved lov nr. 527 af 11. december 1985, foretages følgende ændring: Efter § 11 B indsættes: »§ 11 C. De sociale myndigheder skal efter udløbet af hvert kalenderår uden opfordring underrette skattemyndighederne om de ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og 10, som er udbetalt i årets løb, samt give oplysning om, hvem der har modtaget ydelserne. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler herom. Modtageren af en sådan ydelse skal senest den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, have underretning om de oplysninger, der afgives om den pågældende.«
(Stk. 2)
§ 3. Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987. Stk. 2. Beregningen af fradraget efter ligningslovens § 8 F, som affattet ved denne lovs § 1, sker på grundlag af den personlige indkomst uden regulering efter §§ 21-24 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg slot, den 19. marts 1986, den 19. marts 1986 Givet på Christiansborg slot, den 19. marts 1986 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: INGRID Dronning af Danmark Rigsforstander / ISI FOIGHEL /Rigsforstander/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. august 1999