Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)

§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens § 13 nævnte udgifter,
2. udgifter som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 14, stk. 1, 14 F og 27 B, stk. 4, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3. bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,
4. henlæggelser efter investeringsfondsloven,
5. forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
6. nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af 1) renteindtægter og renteudgifter, 2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld, 3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, 4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og selskabsskattelovens § 17 A, 5) skattepligtig fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B, 6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jfr. ligningslovens § 15 A, 7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v., 8) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt., 9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. § 3, stk. 1 og 2, 10) indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, når denne virksomhed er den skattepligtiges bierhverv. Stk. 2. Omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne. Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1-2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de driver virksomhed som bankierer eller vekselerere og indtægterne og udgifterne hidrører fra denne virksomhed. Det samme gælder, hvis de i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Beregning af indkomstskat

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20. Stk. 2. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Er kapitalindkomsten negativ, fragår den i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved beregningen af skat efter § 5, nr. 3. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 9. Den efter §§ 6-8 beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang, skatteværdien ikke kan fradrages i den almindelige indkomstskat, fragår den i skatten efter § 5, nr. 2. En herefter uudnyttet skatteværdi fradrages i skatten efter § 5, nr. 3. Personfradrag opgøres efter §§ 10-11 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde. Nedsættelsen beregnes dog på grundlag af de i § 5, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat og § 8 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen nævnte personfradrag. Personfradrag

§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb ved beregning af indkomstskat til staten 27.100 kr., jfr. dog stk. 2-3. Stk. 2. For personer, som ved udgangen af indkomståret opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, er personfradragets grundbeløb 26.200 kr. Er den skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke samlevende med en ægtefælle, eller er ægteskabet indgået i indkomstårets løb, udgør grundbeløbet dog 46.500 kr. Disse grundbeløb gælder også for personer, der modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg. Stk. 3. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb 17.000 kr. Stk. 4. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter. Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter indrømme personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, e og g. Det samme gælder, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d og e. Stk. 6. Dør en ugift person eller en gift person, der ikke levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Stk. 7. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af to personfradrag, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde berettiget til to personfradrag ved beregningen af skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede personfradrag efter stk. 4 mellem afdødes og længstlevendes ansættelser foretages ikke. Stk. 8. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret, skal den skat, der beregnes af afdødes indkomst for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Skatten af længstlevendes indkomst nedsættes ligeledes med skatteværdien af et personfradrag. Hvis afdøde og længstlevende ikke var samlevende ved dødsfaldet, overføres uudnyttede personfradrag ikke mellem afdødes og længstlevendes ansættelser. Hvis de derimod var samlevende ved dødsfaldet, kan overførsel ske, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

§ 11. Hvis den skattepligtige i indkomståret har modtaget ydelser efter kapitel 9 og 10 i lov om social bistand, nedsættes personfradraget, herunder eventuelt overført fradrag efter § 10, stk. 4. Nedsættelsen udgør en så stor del af personfradraget, som svarer til forholdet mellem på den ene side de modtagne ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og 10 og på den anden side den skattepligtige indkomst med tillæg af de modtagne ydelser. Nedsættelsen kan dog ikke udgøre et større beløb end ydelserne. Ydelser til samlevende ægtefæller henføres ved denne beregning til den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst. Ydelser efter bistandslovens § 42 henføres dog til den ægtefælle, de er ydet til. Skatteværdi

§ 12. Skatteværdien af de i §§ 10-11 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for almindelig indkomstskat til staten. Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter. Underskud

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 7-8. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 7-8 for et tidligere indkomstår. Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 7-8. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret. Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8. I denne periode kan fradraget for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst for et tidligere indkomstår. Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8 fradrages i den anden ægtefælles personlige indkomst. Et resterende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår efter stk. 3, sidste pkt. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3 pkt. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A. Omregning

§ 17. Af indkomstskatten for dødsboer tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat svarede kommuneskat på dødsfaldets tidspunkt. Findes ingen sådan kommune, tilfalder andelen af skatten den kommune, hvori boets indkomstansættelse finder sted. Når afdødes skat for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, afgøres endeligt efter kildeskattelovens § 14, stk. 1, med betalingen af foreløbige skatter, tilfalder 1/3 af disse beløb den kommune, som er berettiget til andel i indkomstskatten af dødsboet. Formueskat

§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk. 2-4. Stk. 2. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue. For gifte personer beregnes formueskatten på grundlag af ægtefællernes samlede skattepligtige formue, hvis de er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år. Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter størrelsen af deres skattepligtige formue. Stk. 3. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået. Stk. 4. Formueskatten udgør 22 promille af den del af den skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700 kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20. Skatteloft

§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 68 pct. af en del af den personlige indkomst, nedsættes indkomstskatten til staten med det overskydende beløb. Ved beregningen af de nævnte indkomstskatter betragtes den øverste del af beskatningsgrundlagene som personlig indkomst, og der ses bort fra skattenedsættelse efter stk. 2-5. Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat. Stk. 3. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, beregnes nedsættelsen efter stk. 2 på grundlag af summen af følgende skatter:

1. Ægtefællernes samlede formueskat.
2. De i stk. 1 nævnte indkomstskatter nedsat efter stk. 1 og § 9, der beregnes for den af ægtefællerne, der har den største skattepligtige indkomst.
3. Almindelig indkomstskat til staten efter § 6, kommunal indkomstskat og amtskommunal indkomstskat af den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, dog højst af beløb svarende til den del af den skattepligtige indkomst, der overstiger personfradragene. Er kapitalindkomsten negativ, nedsættes skatterne med skatteværdien af den negative kapitalindkomst. Hvis den skattepligtige indkomst er mindre end personfradragene, beregnes der dog kun skatteværdi af den del af den negative kapitalindkomst, der overstiger et beløb svarende til forskellen mellem personfradragene og den positive eller negative skattepligtige indkomst. Har den anden ægtefælle positiv kapitalindkomst, tillægges endvidere den del af denne ægtefælles eventuelle indkomstskat efter § 8, der svarer til forholdet mellem på den ene side den positive kapitalindkomst og på den anden side summen af personlig indkomst og positiv kapitalindkomst, som indkomstskat af positiv kapitalindkomst. Stk. 4. De efter stk. 3 beregnede skatter nedsættes efter stk. 2 i det omfang, de overstiger 78 pct. af summen af den skattepligtige indkomst for den af ægtefællerne, der har den største skattepligtige indkomst, og den anden ægtefælles kapitalindkomst. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formue. Eventuelt uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles statsindkomstskat. Stk. 5. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales. Regulering

§ 20. De i §§ 7, 8, 10, 15, 16 og 18 nævnte beløbsgrænser reguleres efter et reguleringstal, der for hvert år fastsættes ved lov. De nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Stk. 2. Såfremt reguleringstallet for et år ikke er fastsat ved lov senest den 1. juli forud for årets begyndelse, reguleres indkomstbeløbene i stedet efter reguleringstallet for det forudgående år. Dette reguleringstal forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed det er ændret i forhold til reguleringstallet for året før. Den procentvise ændring beregnes med to decimaler. Det ændrede reguleringstal beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1987 100. Overgangsregler

§ 21. For indkomståret 1987 medregnes positiv kapitalindkomst, der overstiger 60.000 kr., til den personlige indkomst (overskydende positiv kapitalindkomst) ved beregning af skatten efter §§ 7-8. Ved beregning af skat efter § 8 nedsættes den positive kapitalindkomst med overskydende positiv kapitalindkomst (positiv beregningsmæssig kapitalindkomst). Fra og med indkomståret 1988 nedsættes den del af kapitalindkomsten, der skal medregnes til den personlige indkomst, med yderligere 25.000 kr. for hvert indkomstår.

§ 22. For indkomståret 1987 fradrages negativ kapitalindkomst, der overstiger 35.000 kr., i den personlige indkomst (overskydende negativ kapitalindkomst). For indkomståret 1988 fradrages på tilsvarende måde negativ kapitalindkomst, der overstiger 60.000 kr., for indkomståret 1989 85.000 kr., for indkomståret 1990 110.000 kr. og for indkomståret 1991 130.000 kr. i den personlige indkomst. Fra og med indkomståret 1992 fradrages ingen del af negativ kapitalindkomst i den personlige indkomst. Negativ kapitalindkomst, der ikke fradrages i den personlige indkomst, fradrages alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Negativ kapitalindkomst ud over 150.000 kr. fradrages fra og med indkomståret 1987 alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. Til negativ kapitalindkomst efter stk. 1, der ikke fradrages i personlig indkomst, medregnes derudover for hvert af indkomstårene 1987-91 25 pct. af det beløb, som den skattepligtiges personlige indkomst reduceret med negativ kapitalindkomst under 150.000 kr. overstiger 200.000 kr.

§ 23. For ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af indkomståret, opgøres overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst samt den beregningsmæssige positive kapitalindkomst efter §§ 21 og 22 på grundlag af ægtefællernes samlede kapitalindkomst og personlige indkomst. Stk. 2. Har den ene ægtefælle positiv og den anden negativ kapitalindkomst, henføres ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst til den ægtefælle, hvis kapitalindkomst udgør det største positive eller negative beløb. I det omfang positiv kapitalindkomst hos den ene ægtefælle ved opgørelsen af ægtefællernes samlede kapitalindkomst modsvares af negativ kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, medregnes disse beløb ikke ved opgørelsen af den overskydende positive eller negative kapitalindkomst og den beregningsmæssige positive kapitalindkomst. Stk. 3. Har begge ægtefæller enten positiv eller negativ kapitalindkomst, opdeles ægtefællernes samlede kapitalindkomst efter § 21 eller § 22 i overskydende kapitalindkomst og beregningsmæssig kapitalindkomst. Begge disse beløb fordeles mellem ægtefællerne i forhold til deres kapitalindkomst. Er den ene ægtefælles samlede kapitalindkomst mindre end halvdelen af begge ægtefællers beregningsmæssige kapitalindkomst, medregnes hele denne ægtefælles kapitalindkomst til den beregningsmæssige kapitalindkomst. Den del af den anden ægtefælles kapitalindkomst, der skal medregnes til den beregningsmæssige kapitalindkomst, nedsættes tilsvarende. Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter dette en periode af et helt år, beregnes skatterne efter §§ 7-8 således:

1. For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er størst, reguleres denne indkomst med overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst (beregningsmæssig personlig indkomst). Ved beregning af skat efter § 8 forøges den beregningsmæssige personlige indkomst med positiv beregningsmæssig kapitalindkomst.
2. For den anden ægtefælle beregnes skatterne efter §§ 7-8 først af den personlige indkomst uden regulering for overskydende kapitalindkomst. Ved beregning af skat efter § 8 forøges den personlige indkomst med positiv beregningsmæssig kapitalindkomst. De således beregnede skattebeløb forhøjes eller nedsættes med de positive eller negative skatter efter §§ 7-8 af overskydende kapitalindkomst. Disse skattebeløb beregnes som forskellen mellem på den ene side skatterne efter §§ 7-8 af de under nr. 1 nævnte beregningsgrundlag reguleret med ægtefællens positive eller negative overskydende kapitalindkomst og på den anden side de tilsvarende skattebeløb beregnet af de under nr. 1 nævnte beregningsgrundlag. Stk. 5. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 4, har lige store personlige indkomster nedsat efter § 24, skal den ægtefælle, hvis overskydende kapitalindkomst udgør det største positive eller negative beløb, beskattes efter stk. 4, nr. 1, og den anden ægtefælle efter stk. 4, nr. 2. Stk. 6. Bliver den samlede indkomstskat efter stk. 4, nr. 2, og § 6 negativ, fragår beløbet i den anden ægtefælles indkomstskat.

§ 24. Fradragsberettigede udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst eller kapitalindkomst, fradrages dog i den personlige indkomst med den del af fradragene, der for indkomståret 1987 overstiger 20.000 kr., for indkomståret 1988 40.000 kr., for indkomståret 1989 60.000 kr., for indkomståret 1990 80.000 kr. og for indkomståret 1991 100.000 kr. (overskydende fradragsberettigede udgifter). Fra og med indkomståret 1992 gives ingen fradrag efter 1. pkt. i den personlige indkomst. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fradraget i den personlige indkomst for indkomståret 1987 ikke overstige 5/6 af de nævnte udgifter. For indkomståret 1988 kan fradraget ikke overstige 4/6, for indkomståret 1989 3/6, for indkomståret 1990 2/6 og for indkomståret 1991 1/6. Ikrafttræden m.v.

§ 26. Personfradraget efter § 10, stk. 3, fastsættes for indkomståret 1987 til 18.800 kr. Stk. 2. Reglen i § 10, stk. 2, 2. pkt., gælder tillige for kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år. Stk. 3. Er reguleringstallet efter § 20 ikke fastsat senest den 1. juli 1987, udgør det for indkomståret 1988 102. Stk. 4. Skattemæssige underskud, der er konstateret i indkomstårene 1982-86 og fremført efter ligningslovens § 15, fremføres til fradrag efter § 13, stk. 1-2. Stk. 5. Vedkommende ligningskommission - i København og på Frederiksberg vedkommende skattedirektorat - kan for indkomstårene 1987 og 1988 tillade, at personfradraget efter § 10 for en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som ikke ved indkomstårets udgang lever sammen med en ægtefælle, forhøjes efter 6. og 7. pkt. Det er en betingelse, at den skattepligtige godtgør at have børn, herunder stedbørn, adoptivbørn og plejebørn, som ved begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten betales, er fyldt 17 år og er under uddannelse. Det er endvidere en betingelse, at barnet i indkomståret i overvejende grad forsørges af den skattepligtige. Amtsligningsrådet kan ændre de af ligningskommissionen trufne afgørelser. Ligningsrådet kan ændre de af amtsligningsrådet og af skattedirektoraterne for København og Frederiksberg trufne afgørelser. For indkomståret 1987 udgør forhøjelsen 2/3 af det efter § 10 opgjorte personfradrag. For indkomståret 1988 udgør forhøjelsen 1/3 af det efter § 10 opgjorte personfradrag.